Optakt: Tour of Slovenia

STREAM TOUR OF SLOVENIA OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Traditionelt har Tour de France-stjernerne draget til enten Criterium du Dauphiné eller Tour de Suisse for at færdiggøre Tour de France-forberedelserne. Der har imidlertid altid været et par alternativer for ryttere, der foretrækker lettere og mindre stressende etapeløb før verdens største cykelbegivenhed. I adskillige år har det flade ZLM Tour været den foretrukne formtest for de rene sprintere og deres tog, og i de senere år har det bjergrige Route du Sud (nu Route d’Occitanie) fået øget opmærksomhed i kraft af deltagelse fra blandt andre Nairo Quintana, Alberto Contador, Alejandro Valverde og Rigoberto Uran.

Det mindst prestigiøse af de fem etapeløb, der afvikles i juni, er Tour of Slovenia, der aldrig har været i stand til at få samme opmærksomhed eller stjernebesatte startfelt som konkurrenterne. Løbet plejer ellers at tilbyde en alsidig rute med bjerge, sprinteretaper og enkeltstarter, men det har aldrig haft samme appel som de mere berømte løb i Schweiz, Frankrig og Holland.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er tale om et godt alternativ, og mange Tour de France-ryttere har før brugt det som en mere afslappet opbygning til deres mål. Hovedsageligt har det dog været comebackløb for italienere efter Giro d’Italia. Mange af de lokale stjerner vil gerne ved de italienske mesterskaber drage fordel af deres gode form efter den store grand tour, og det relativt korte Tour of Slovenia er en solid chance for at genfinde løbsrytmen. Samtidig har det ofte været en god bro for ryttere, der satser på en Giro-Tour-double, da Tour de Suisse og Criterium du Dauphiné er for hårde at køre som del af en sådan udfordring, og i den sammenhæng er det kortere og lettere slovenske løb det perfekte alternativ.

Slovenien er en relativt ung nation, og derfor er det ikke overraskende, at Tour of Slovenia også er et nyt løb. Landet var en del af Jugoslavien, indtil det erklærede selvstændighed i 1992, og derfor kan Tour of Yogoslavia betragtes som dets forgænger. Det løb blev første gang afviklet i 1937 og var en årligt tilbagevendende begivenhed fra 1947 og frem til 1988, men blev grundet krigen ikke afviklet mellem 1989 og 1993. Efter at landet blev delt, blev løbet genoptaget i 1994, men det forsvandt fra kalenderen i 2000. Som de fleste andre østeuropæiske løb var det hovedsageligt en begivenhed for ryttere fra den østlige side af jerntæppet.

Med cykelsportens stigende popularitet i det tidligere Jugoslavien er det ikke en overraskelse, at de fleste af de nye lande har etableret deres egen nationale etapeløb. Slovenien var det første til at få deres egen rundtur i 1993, og det blev åbnet for professionelle i 1995. I de førte år blev det domineret af lokale ryttere samt russere, men i 2005 blev det rykket op som 2.1-løb, blev flyttet fra maj til juni og blev en international begivenhed. Listen over vindere inkluderer ryttere som Przemyslaw Niemiec, Jakob Fuglsang, Vincenzo Nibali, Diego Ulissi, Tiago Machado og Rafal Majka, og ryttere som Franco Pellizotti, Domenico Pozzovivo, Chris Anker Sørensen, Giovanni Visconti, Ilnur Zakarin og Mikel Nieve har alle været på podiet. Efterhånden som Slovenien i stigende grad bliver et stort cykelland, har de lokale ryttere også været i stand til at blande sig trods den hårdere konkurrence, og i de senere år har lokale helte som Janez Brajkovic, Primoz Roglic og Tadej Pogacar alle vundet.

Slovenien var de første, men nu er der faktisk nationale etapeløb i det meste af det tidligere Jugoslavien. Tour of Croatia er blevet en stor international begivenhed i løbet af sine første år (også selvom det på det seneste har oplevet en temmelig tumultarisk periode). Tour of Serbia er et mindre etapeløb, og der er desuden flere mindre løb i Kroatien, Bosnien og Slovenien.

Tour of Slovenia er et meget alsidigt løb og lidt som en lille grand tour. Som regel har det haft en flad enkeltstart og en stor bjergetape, der i kombination har afgjort klassementet. Derudover har der været en flad etape for de rene sprintere, og løbet har ofte haft en første linjeløbsetape, der har været for stærke sprintere med gode klatreben.

Siden 2018 har løbet været i vækst. Ikke blot kunne man for fire år siden udvide løbet fra fire til fem dage, aflysningen af ZLM Tour, der altid har været sprinternes foretrukne Tour-forberedelse, gav også løbet et stort boost, og i det år var det derfor det slovenske løb, der var sidste Tour-test for de rene sprintere. Dauphiné og Tour de Suisse er for hårde for de tunge folk, og derfor kunne man præsentere et felt med navne som Marcel Kittel, Dylan Groenewegen, Caleb Ewan og Mark Cavendish, der alle sleb formen af på de slovenske landeveje.

I 2019 voksede løbet endda til at blive et 2.HC-løb (i dag et 2.Pro-løb), men samtidig var det hollandske løb tilbage, og det kostede lidt for slovenerne, der ikke kunne præsentere samme stjerneparade af sprintere. Det kan man heller ikke i år, hvor ZLM Toer ganske vist er rykket, men nu flokkes sprinterne i stedet til Belgium Tour, der har overtaget hollændernes plads på kalenderen.

Det betyder dog ikke, at slovenerne har haft grund til at ærgre sig. Tværtimod fulgte hele cykelverdenen intenst med i både 2021 og 2022, hvor det er lykkedes at få en af de lokale helte, nemlig Tour-kongen Tadej Pogacar, til at finpudse formen på hjemmebane. Desværre var resten af feltet svagere end i både 2018 og 2019, og der er ingen andre væsentlige Tour-favoritter eller -sprintere til start. Til gengæld kunne løbet som altid præsentere flere ryttere, der kommer fra Giroen. I år skulle Pogacar have fortsat trenden, men grundet sin skade har han desværre meldt afbud. Det giver den svagest besatte udgave i mange år, men for andet år i træk bruger Dylan Groenewegen løbet som sidste Tour-forberedelse, og derudover bliver Filippo Zana, Lorenzo Fortunato og Diego Ulissi de primære eksempler på Giro-ryttere, der vil presse det sidste ud af formen.

Pogacar var altså med sidste år, hvor han stillede til start som den helt store favorit, og det blev da også til den ventede sejr. Allerede på første etape klemte han og Rafal Majka stakkels Domen Novak inde i en sandwich, og selvom Majka i det taktiske spil endte med at vinde etapen, var der ingen tvivl om, hvem der skulle vinde. På 3. etape kørte Pogacar alene hjem, og dagen efter blev dominansen total, da han og Majka slog sten-saks-papir om, hvem der skulle vinde kongeetapen Det fik Majka lov til, men på sidste etape tog Pogacar sin revanche ved at slå Matej Mohoric i en spurt, efter at han og Majka havde fanget sloveneren i en sandwich. Resultatet blev en samlet sejr til Pogacar med 12 sekunder ned til Majka og hele 2.32 ned til Novak. Som nævnt bliver der intet titelforsvar fra Pogacar, og da Majka i år har kørt Dauphiné, bliver Novak eneste genganger fra sidste års podium.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

STREAM TOUR OF SLOVENIA OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver der i denne optakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

Som sagt of Slovenia Tour de Slovenie et alsidigt løb, der typisk har haft lidt af det hele i løbet af de indtil 2018 fire dage. I flere år var det foretrukne format været en flad enkeltstart på første dag, en kuperet linjeløbsetape om fredagen, en stor bjergetape om lørdagen og en flad sprinteretape om søndagen. Det ændrede man på i 2016, hvor man byttede rundt på rækkefølgen og gjorde enkeltstarten længere, meget hårdere og betydeligt mere afgørende. I 2017 var enkeltstarten til gengæld helt droppet, og løbet var gjort betydeligt mere sprintervenligt med tre dage for de hurtige folk og bare en enkelt bjergafslutning til at afgøre klassementet.

I 2018 avancerede løbet i UCI-hierarkiet, blev forlænget og fik generelt et ansigtsløft med international tv-dækning og en mere klar mediestrategi. I samme ombæring rystede man også posen i forhold til ruten ved helt at droppe bjergfinalen, indlægge en lang, flad enkeltstart og derudover have to sprinteretaper og to kuperede klassementsetaper. I 2019 var enkeltstarten til gengæld helt væk i et løb med to sprinteretaper, én etape for holdbare sprintere og igen to klassementsetaper, der begge var kendetegnet ved ikke at have mål på et bjerg - alt sammen godt for hurtige Diego Ulissi, der i dette terræn kunne vinde løbet for anden gang.

Enkeltstarten var heller ikke med i 2021, hvor man havde en særligt hård rute med hele to etaper med mål på en stigning samt tre sprinteretaper, hvoraf den ene var for de hurtige folk, og sidste år strammede man skruen yderligere. Her var der således igen to etaper med mål på en stigning i tillæg til endnu en svær etape, og da sidste etape som noget nyt havde en stejl mur i finalen, var der bare én chance for sprinterne. Resultatet blev et løb, hvor Tadej Pogacar og Rafal Majka vandt to etaper hver.

I år kan sprinterne glæde sig over, at det går i den modsatte retning. Faktisk kan hele fire af etaperne ende i en form for spurt. To af dagene synes for de rene sprintere, og derudover er der en etape for mere hårdføre folk. Den klassiske finaleetape har igen den sene mur, som vi så sidste år, og det lægger op til en uforudsigelig dag, der kan ende i en spurt eller gøre forskelle i klassementet. Dermed er der kun ´n bjergetape, nemlig årets kongeetape, der er helt ny, men ganske brutal. Her skal man to gange over den meget stejle Kolovrat, som vi kender fra sidste års Giro, og selvom der ikke er mål på toppen, er det en gave til løbets bjergryttere.

Det er dog sprinterne, der ventes at få det første ord på den 189,5 km lange åbningsetape. Ganske viste har den hele 2382 højdemeter og et par bakker i finalen, men det synes ikke for alvor at kunne true sprinterne, der kan se frem til en enkel afslutning med bare en rundkørsel lige efter den røde flamme.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Sprinterne får formentlig endnu en chance allerede torsdag. Her byder den 163,7 km lange etape kun på 1374 højdemeter. Der er til gengæld en lille stigning med top 14,4 km fra stregen, men da kun de sidste 700 m er stejle, kan den næppe forhindre en massespurt i endnu en enkel finale, hvor sidste sving kommer med 1700 m igen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Fredag bliver det mere tricky. De 173,4 km har en hård start og hele 2483 højdemeter, men det meste af etapen er relativt flad. Med 13 km til mål når man imidlertid toppen af en ikke-kategoriseret stigning (2,8 km, 6,2%), der bør være svær nok til at sikre, at det kun bliver en reduceret massespurt. Denne gang er finalen mere kringlet med sving med 1800 m og 800 m igen, ligesom opløbet er let stigende.

Kongeetapen køres som altid om lørdagen, og det er som sagt en ganske brutal sag. Egentlig er det meste af den 167,0 km lange etape med 3623 højdemeter relativt flad, men i finalen skal man to gange op ad den brutale Kolovrat-stigning, der over 10,1 km stiger jævnt med hele 8,9% i snit. Toppen rundes for sidste gang med 14,9 km igen, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder ned til 2 km, der er let stigende og byder på et skarpt sving 100 m fra stregen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Søndag slutter det med den klassiske finale i Nove Mesto, men for anden gang i træk byder sprinteretapen på noget nyt. Over de 142,6 km skal der klatres bare 1651 højdemeter, og efter en tidlig stigning er det helt fladt frem til finalen. Her skal man over den stejle Trska Gora (1,3 km, 10,5%, max. 20%) med top bare 9,5 km fra mål, og derefter venter en lidt kringlet nedkørsel og en helt flad finale, hvor finalen er teknisk med skarpe sving med 1000 m og 300 m igen.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

STREAM TOUR OF SLOVENIA OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Favoritterne

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver favoritanalysen meget skitseagtig og mest af alt bare en opregning af sandsynlige kandidater mere end en detaljeret analyse af fordele og ulemper for de enkelte ryttere med den vanlige grundighed.

Tour of Slovenia har altid været et løb for klatrere, idet kongeetapen som regel har været langt de vigtigste. I 2016 og 2018 betød en usædvanligt lang enkeltstart, at tempoevner pludselig blev afgørende, og det var særligt udtalt i 2018, hvor fraværet af en bjergafslutning betød, at det på stigningerne kun var den suveræne Primoz Roglic, der kunne gøre en forskel. I det hele taget ændrede løbet karakter med en rute, der var langt mindre selektiv end tidligere.

Sådan var det også i 2019, hvor der end ikke var en enkeltstart, og det blev derfor et løb for puncheurs. Aleksandr Vlasov var stærkeste mand på stigningerne, men det hjalp intet mod Diego Ulissi, der sekunderet af en overraskende rusten Tadej Pogacar kunne udnytte sin hurtighed og et smart angreb i en taktisk finale til at tage den samlede sejr i et løb, der handlede lige så meget om klogskab som om gode ben.

I de seneste to år har vi dog været tilbage i et format, hvor bedste klatrer har vundet. Sådan var det allerede i 2021, hvor Tadej Pogacar og UAE var i deres egen liga, og sådan bliver det også i sidste års usædvanligt hårde udgave, hvor Tadej Pogacar og Rafal Majka endda vandt to etaper hver. Sådan bør det også være i år, selvom der er skruet markant ned for vanskelighederne.

Sidste år blev der kørt klassement på fire af fem etaper, men i år er det kun muligt i weekenden. De første tre dage lægger op til massespurter, og det er da også tydeligt på de udtagne trupper, at det i år er spurterne, der er i fokus. Fredagens etape har en ret hård stigning med top 13 km fra mål, men det er usandsynligt, at den ville spille en rolle i klassementet.

Nøgleetapen er lørdagens kongeetape. Vi kender Kolovrat-stigningen fra Giroens 19. etape sidste år, hvor den desværre lå så tidligt, at den ikke blev brugt til noget, men det er en led, led sag. Der er ikke mål på toppen, og nedkørslen er så teknisk, at den også kan spille en rolle, men i dette felt, hvor der er meget få klatrere, vil den gøre voldsom skade.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Derefter har vi en gentagelse af søndagsetapen fra sidste år, hvor Pogacar, Majka og Matej Mohoric kørte væk på den sidste mur. Her vil det altså være muligt for de mere eksplosive klatrere at gøre en forskel, men det er langt fra givet. Uden Pogacar i feltet er det muligt, at vi fr en spurt i en lille gruppe, og sidste år var det altså holdbare sprintere som Luka Mezgec og Filippo Fiorelli, der sad i den nærmeste gruppe. Sker det, vil etapen næppe spille en rolle i klassement.

Vejrmæssigt bliver der heller ikke de store udfordringer. Løbet har ofte haft varme betingelser, men i år bliver det halvkøligt, og det er først søndag, vi når 25 grader. Generelt bliver det lidt skyet, men det er kun lørdag, at der måske kommer nogle tordenbyger, og vind vil der ikke være meget af. Det ser også ud til, at vi får medvind på Kolovrat og hele vejen ind til mål, hvilket gør det endnu mere selektivt.

Konklusionen er altså, at bedste klatrer formentlig vinder, og alt taler for, at vinderen af 4. etape også vinder samlet. Det kan 5. etape måske ændre på, og en god spurt kan med en flad finale på kongeetapen måske blive afgørende, men Kolovrat er så svær, at det er usandsynligt.

Løbet er desværre den store taber i denne store uge med fire etapeløb. Det er det svagest besatte af de fire løb, og det er ret tydeligt, at klatrerne er blevet sendt til Frankrig eller Schweiz. Det er mildt sagt et tyndt felt af klatrere, og det betyder, at vi formentlig kan se nogle lidt tungere folk fremme i klassement, end man egentlig burde, når vi taler om en stigning som Kolovrat. De skal i hvert fald ikke slås med mange klatrere.

En af de få klatrere er Filippo Zana. Som sagt er dette løb typisk et sted for Giro-ryttere til at presse det sidste ud af formen, og det er netop Zanas plan. Han skulle ikke have kørt løbet, men grundet den meget stærke tredje uge besluttede han sig for at gå efter sejren her. Usikkerheden om formen efter en grand tour er altid stor, men med den stærke afslutning er der grund til optimisme. Har han samme form nu, vinder han i hvert fald i dette felt. Han ledsages af den fallerede Lucas Hamilton, der burde komme langt, men ikke har kørt løb siden Paris-Nice og slet ikke nævnes af holdet som kandidat. Alessandro De Marchi kommer også et stykke i dette felt, men ikke hele vejen, mens vi har set, at Jesus Peña har haft det meget svært som professionel.

Den værste rival må være Lorenzo Fortunato. Modsat Zana havde han en skuffende Giro, men han kørte trods alt hæderligt i den tredje uge. Han kom stærkt ud af Giroen i 2021, hvor han vandt Adriatica Ionica efterfølgende, og det viser, at han er i stand til at bevare formen. Zana var bedre end ham i Giroen, men sådan behøver det ikke at være nu. Han ledsages af de unge Davide Piganzoli og Fernando Tercero, der har gjort det godt i år, men de skuffede begge i Appenninerne. Piganzoli viste dog form forinden. Bedste mand i Appenninerne var Alex Martin, der også viste form i Ungarn på niveau med Piganzoli. Der var også fremgang at spore for de i år så skuffende Alessandro Fancellu og Andrea Garosio¸ hvoraf førstnævnte har størst potentiale.

Uden Pogacar får UAE svært ved at vinde løbet for fjerde gang i træk. De skal håbe på Diego Ulissi, der før har vundet løbet med sin Giro-form. Han er slet ikke på samme niveau nu, og ruten ville selv for den bedste Ulissi være svær, men han klatrede bedre end længe i den tredje uge. Det bør gøre ham til en af de bedre her. Holdet har også sidste års nr. 3, Domen Novak, men han er altid kun i form efter en grand tour. Han har absolut intet vist i år og skuffede senest i Appenninerne, men måske han alligevel kan rejse sig på hjemmebanen. Topniveauet har han, når han endelig finder det. Endelig har de Tim Wellens , der gør comeback efter sit svære kravebensbrud. Han har understreget, at han ikke er klar til at vinde, men han håber samtidig at være en del af Tour-holdet, hvorfor hans form ikke kan tåle at være elendig.

I et andet felt ville det løb være alt for svært for Matej Mohoric, men her kan han som regel være med. Han skuffede sidste år, men han blev nr. 3 i 2018 og nr. 7 i 2021 på relativt hårde ruter. Han har klatret ret fremragende i år, og han har i hvert fald glæde af den tekniske nedkørsel på kongeetapen, ligesom vi sidste år så, at han måske kan vinde tid på sidste etape. Klatrerne bør dog være for stærke på så svær en stigning. Bahrain har også Edoardo Zambanini, og hvis han vitterligt stiller til start, viste han et ganske fint niveau i Giroens sidste del og Dauphiné, men det lyder voldsomt, hvis de ender med at udtage ham.

Bora møder med Ben Zwiehoff. Med niveauet fra februar kommer han langt i dette felt, men det har vi ikke sit siden. Han blev dog en hæderlig nr. 12 i Norge, og det indikerer, at han kommer langt i dette felt. Han ledsages af Giovanni Aleotti, der burde være en af favoritterne, men siden den anden sejr i Rumænien for et år siden har han absolut intet vist. Vi aner ikke, hvor han står efter en svær Giro, der sluttede før tid. Unge Florian Lipowitz har manglet lidt for meget i år, mens vi i fredags slå, at Ide Schelling er helt uden forårets form, ligesom ruten er lidt for svær.

Læs også

Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

Human Powered Health stiller med sidste års nr. 7, Paul Double. Han har helt sikkert evnerne til at være med fremme i dette felt, og efter et svært forår blev han nr. 10 på kongeetapen i Ungarn. Hvor han står nu, ved vi ikke, men er fremgangen fortsat, ser det godt ud. Hos sig har han den lovende Embret Svestad-Bårdseng, men siden en fin start har han skuffet fælt. Han har ikke kørt løb i halvanden måned og er ubekendt. På papiret er deres bedste bud Sebastian Schönberger, men han har skuffet i år, senest i Norge, og løbet er for svært for Kristian Aasvold.

Kan vi tillade os at tro på Matteo Badilatti? Han har skuffet fælt i år, men han viste lidt liv i Ungarn. Til gengæld skuffede han i Aargau forleden. Han har været så skuffende i år, at niveauet næppe rækker, men Ungarn viser trods alt, at det ikke er helt slut for en mand, der på papiret er en af de bedste rene klatrere her. Q36.5 har også Alessandro Fedeli, der dog ikke synes i flyvende form lige nu, og løbet er nok lidt for svært for Fabio Christen.

Jeg er nødt til at rangere Jefferson Cepeda  her. Med det niveau, han havde i sæsonstarten, kan han køre med om podiet i dette løb. Han har dog haft sit meget lave bundniveau i meget lang tid, senest i Norge, og det gør det svært at tro på ham. Efter sin lange sygdomsperiode har Joel Nicolau også været langt fra sit niveau, selvom han vandt bjergtrøjen i Norge, men han synes på rette vej. Jon Barrenetxea har haft en god sæson, men stigningen må være lidt for svær, og det er den også for en ellers hæderligt kørende Eduard Prades, og for de i år så skuffende Michal Schlegel og Fernando Barcelo.

Tudor kommer med Lucas Eriksson. Han havde et svært 2022, men på det senest har han igen lignet den stærke rytter, han var i 2021. Begynder han at nærme sig det niveau, vil han klare sig fint her, selvom stigningen er for lang og svær. Hos sig har han en formstærk Simon Pellaud, der dog også må finde stigningen for svær.

Euskaltel kommer med en joker i Unai Iribar, der viste nogle helt uventede klatreevner i Jura-løbene. Det niveau fører langt, men efter en lang pause må han være et usikkert kort. Han ledsages af Gotzon Martin, der var næsten lige så god i samme løb og generelt er ret stabil, selvom han har haft en lang pause. Ruten er dog lidt for svær. Et andet kort er uforudsigelige Txomin Juaristi , der nok er lidt overmatchet her, men i Asturien viste, at han kan forsvare sig, mens det må være lidt for hårdt for Mikel Azparren og Carlos Canal.

Bingoal kommer med Lennert Teugels , der har haft pause og er en ubekendt. Kolovrat er for svær for ham, men har han formen fra Oman, hvor han endte som nr. 16, kommer han ret langt. Et andet kort er Marco Tizza, der godt kan forsvare sig i så svært terræn, men han har ikke klatret på sit bedste i år. Det har heller ikke unge Aaron Van Der Beken.

Bardiani kommer med Davide Gabburo, der aldrig var flyvende i Giroen, men faktisk sluttede ganske godt. Kongeetapen er dog for svær til, at han kan være med helt fremme. Endnu bedre sluttede Alessandro Tonelli, men han er normalt lidt tungere.  Bedste bud er dog nok sidste års nr. 13, Alex Tolio, men han har haft et skuffende år og manglede senest lidt i Appenninerne. Vi har heller ikke set den bedste Alessandro Santaromita, mens Samuele Zoccarato har skuffet hele året.

Kern Pharma har Jordi Lopez. Han er egentlig for tung, men i dette felt kommer han relativt langt, som vi så i Appenninerne. Bedste bud burde være klatrestærke Urko Berrade, men han synes meget formsvag. Raul  Garcia Pierna og Pau Miquel kan forsvare sig, men terrænet er for hårdt.

Det er svært at tro på Corratec, hos hvem Karel Vacek  ikke har klatret godt nok i år, og hvis exit i fredags tyder på, at han er træt efter Giroen. Han sluttede dog med en flot kongeetape, hvilket kan give lidt håb. Vi har heller ikke har set noget til German Tivani i så hårdt terræn.

På kontinentalholdene er det særligt værd at holde øje med den tidligere Burgos-klatrer Oscar Cabedo, der har vist god form, og det samme har Colin Stüssi. Også unge Gal Glivar er spændende at følge. Andre med et vist potentiale er Jaka Primozic, Antoine Berlin, Kristjan Hocevar  og Martin Voltr.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Som nævnt er formen usikker hos mange.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Mest markant er det, at Bahrain har udtaget Wout Poels i stedet for Zambanini. Han har været syg og missede Dauphiné, hvorfor han ikke er på toppen, en håber at bruge løbet til at sikre sig en Tour-plads. Mohoric er den erklærede kaptajn, men de åbner for at lade ham køre sin chance. Poels en langt bedre chance end Mohoric for at vinde her, hvis han efter sin sygdom er ved at nærme sig Tour-formen. Bingoal har udtaget Floris De Tier, der i dette felt bør komme relativt langt, hvis han er i form, og det samme gælder til dels for Luc Wirtgen på Tudor, selvom han er tungere. Endelig kommer Tivani ikke til start.

***** Filippo Zana

**** Lorenzo Fortunato, Wout Poels

*** Diego Ulissi, Matej Mohoric, Ben Zwiehoff, Domen Novak, Tim Wellens

** Lucas Hamilton, Paul Double, Matteo Badilatti, Giovanni Aleotti, Jefferson Cepeda, Oscar Cabedo, Lucas Eriksson, Alex Martin, Davide Piganzoli, Unai Iribar, Gotzon Martin, Lennert Teugels, Alessandro Tonelli, Davide Gabburo, Alessandro De Marchi, Alessandro Fedeli, Colin Stüssi

* Gal Glivar, Fernando Tercero, Floris De Tier, Marco Tizza, Alex Tolio, Alessandro Fancellu, Jordi Lopez, Joel Nicolau, Embret Svestad-Bårdseng, Sebastian Schönberger, Andrea Garosio, Jon Barrenetxea, Luc Wirtgen, Karel Vacek, Samuele Zoccarato, Alessandro Santaromita, Txomin Juaristii, Carlos Canal, Mikel Azparren, Urko Berrade, Pau Miquel, Paul Garcia Pierna, Eduard Prades, Florian Lipowitz, Simon Pellaud, Fernando Barcelo, Ide Schelling, Fabio Christen, Aaron Van Der Beken, Jaka Primozic, Antoine Berlin, Kristjan Hocevar, Martin Voltr

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

STREAM TOUR OF SLOVENIA OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE