Optakt: Baloise Belgium Tour

STREAM BALOISE BELGIUM TOUR OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Italien, Frankrig, Belgien og Spanien betragtes traditionelt som sportens kernelande, men de fire nationer har en meget forskellig kultur. Mens man i Italien og Belgien hovedsageligt har haft endagsløb, handler det stort set udelukkende om etapeløb i Spanien. Frankrig har derimod lidt af det hele på en meget alsidig kalender.

Belgien er kendt som det store klassikerland med ikke færre end to af cykelsportens fem monumenter hjemmehørende i den lille nation. Som ethvert andet vigtigt cykelland har man imidlertid naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Det kommer måske endda som en overraskelse for mange, at Belgium Tour er verdens næstældste etapeløb, kun overgået af Tour de France. Mens Touren, Giro d’Italia og Volta a Catalunya - de tre øvrige af sportens fire ældste etapeløb - alle spiller en fremtrædende rolle på WorldTouren, får den nationale rundtur i Belgien imidlertid meget mindre opmærksomhed.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det er nu ikke, fordi der mangler interesse for etapeløb - Eddy Merckx er trods alt den mest succesrige etapeløbsrytter nogensinde, og man er konstant på udkig efter landets næste grand tour-stjerne - men endagsløb har altid været det, der for alvor inspirerede drømmene hos de unge belgiske ryttere. Derfor har Belgium Tour også haft det svært og endda kæmpet hårdt for sin overlevelse. Det blev afviklet hvert år mellem 1908 og 1981 - naturligvis med undtagelse af krigsårene - men mellem 1982 og 1990 blev det aflyst flere gange. Fra 1991 til 2001 forsvandt det endda helt fra kalenderen, inden det blev genskabt forud for 2002-sæsonen. Siden da har det igen fundet sin egen vigtige plads - i hvert fald når coronavirus har tilladt det - og det kæmper ikke længere for at holde sig oven vande.

Med indførelsen af ProTouren i 2005 var der planer om at skabe et Tour of Benelux ved at fusionere de nationale etapeløb i Holland, Belgien og Luxembourg. Ideen førte til skabelsen af Eneco Tour (nu Renewi Tour), men i sidste ende var det kun Holland Rundt, der tilsluttede sig projektet. Det løb er nu det største belgiske etapeløb, idet det afvikles i både Belgien og Holland, mens Belgium Tour foretrak at fortsætte som selvstændigt løb. Bortset fra længden og det forhold, at Renewi Tour er et hollandsk-belgisk løb, er de to begivenheder imidlertid meget identiske.

Løbet er altid blevet afviklet i den sidste uge af Giro d’Italia, og derfor har det haft svært at tiltrække megen opmærksomhed uden for landets grænser. Det har imidlertid spillet en vigtig rolle for mange klassikerryttere, og ryttere, der har øjnene rettet mod Tour de France. Det er kommet på et tidspunkt, hvor mange af disse har haft en lille løbspause, og således har det været en god chance for at få løbsfart i benene på fem hårde etaper. For de mindre belgiske hold er det et af sæsonens højdepunkter, specielt for de kontinentale hold, der ikke har adgang til WorldTour-klassikerne.

I 2019 skete der imidlertid noget nyt. Efter en 2018-udgave, hvor feltet var uhørt svagt og tabte kampen til Hammer Series, der i samme uge tiltrak de fleste store hold, forsøgte man sig med at flytte løbet til samme uge som Dauphiné. Desværre havde det slet ikke haft den ønskede effekt, da løbet nu var i konflikt med ikke blot det franske storløb, men også Tour de Suisse. Naturligvis var de lokale hold, Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step, at finde i feltet, men derudover var Astana og Trek-Segafredo de eneste mandskaber fra højeste niveau, da løbet for første gang afvikledes som et sommerløb.

Efter aflysningen i 2020 prøvede man igen noget nyt i 2021. Denne gang begav arrangørerne sig ud på dybt vand ved at vælge den allertravleste forberedelsesuge frem mod Touren, nemlig ugen med Tour de Suisse, Tour de Slovenie, ZLM Tour og Route d’Occitanie som rivaler. Det lignede en umulig opgave, men coronavirus kom løbet til undsætning, da det hollandske løb igen blev aflyst. Det gjorde pludselig, at Belgium Tour overtog rollen som den bedste Tour-forberedelse for de rene sprintere, og det afspejledes i et uhyre stjernebesat sprinterfelt, der lagde op til store Tour-generalprøver, og et felt med hele otte WorldTour-hold, hvilket gjorde det til den bedste besatte udgave i flere år.

I 2022 fastholdt man den kalenderplacering, og det lykkedes endda at få ZLM Tour til at flytte en uge frem, og dermed viste startfeltet igen helt klart, at det nu er det foretrukne forberedelsesløb for de rene sprintere, der valfartede til et løb med igen hele otte WorldTour-hold. Det er nu blevet den faste opskrift, men i år går det tilbage. Denne gang er der kun seks af de største hold med, og da vi jo nu har tre belgiske tophold, er der kun tre udenlandske WorldTour-hold til start. Til gengæld er sprinterfeltet igen uhyggeligt stærkt, og det fortæller, at det fortsat er her, de rene sprintere forbereder sig.

Belgium Tour er en slags sammensmeltning af klassikerne. Det byder som regel på en helt afgørende enkeltstart, to potentielt vindblæste sprinteretaper, en lille brostensklassiker og en kuperet etape i Ardennerne. Dermed er det en fascinerende udstilling af det bedste, de store endagsløb kan byde på, og derfor fortjener løbet egentlig mere opmærksomhed, end det får. Som et 2.Pro-løb på kalenderen har det masser af anerkendelse fra UCI, og det tilbyder vigtige point for de hold, der er til start.

I 2015 indførte arrangørerne den helt nye ide om Den Gyldne Kilometer. Den består af tre separate spurter, der kommer inden for 1 km, og hver tilbyder 3, 2 og 1 bonussekunder. Klassementsrytterne tog godt imod ideen ved faktisk at gå efter denne tidsbonus, og Renewi Tour-arrangørerne var så begejstrede, at de også adopterede konceptet. Den Gyldne Kilometer synes at være kommet for at blive og er i år på programmet for ottende gang i træk.

Den Gyldne Kilometer blev endda helt afgørende i 2022. Her var Mauro Schmid og Tim Wellens nemlig i samme tid efter kongeetapen, og dermed blev det bonussekunderne på den afsluttende sprinteretape, der skulle kåre vinderen. Her kom Yves Lampaert under hård kritik for at ødelægge det hele for Wellens, og selvom det førte til diskvalifikation af Schmids holdkammerat, hjalp det ikke meget for Wellens. Han endte i samme tid som Schmid, der vandt løbet i kraft af hundrededele fra enkeltstarten, mens Quinten Hermans som nr. 3 var 12 sekunder efter. Schmid og Hermans kører i år Tour de Suisse i stedet, og da Wellens’ nye hold, UAE, aldrig kører løbet, skal der denne gang findes et helt nyt podium.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

STREAM BALOISE BELGIUM TOUR OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver der i denne lynoptakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

Som sagt kan man anse Belgium Tour som en slags sammensmeltning af en stribe klassikere samt en altid meget afgørende enkeltstart. Som regel byder løbet på to sprinteretaper, hvor vinden kan komme i spil, en etape med et par brostensstigninger kendt fra de flamske klassikere samt en kongeetape i Ardennerne. Derfor er løbet ofte blevet afgjort af en kombination af bonussekunder, enkeltstarten samt kongeetapen, mens de tre fladere etaper sjældent har spillet en stor rolle, selvom det af og til er sket, at brostensetapen har gjort forskelle, som det skete i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte alle midt over i De Flamske Ardenner.

Nøgleetapen har som regel været enkeltstarten, der typisk har haft en længde på 10-20 km. I nogle år har man imidlertid i stedet haft en kortere prolog, hvilket har gjort det vanskeligere for enkeltstartsspecialister at vinde. Derudover har ardenneretapen varieret betydeligt i sværhedsgrad, og der har været stillet ganske forskellige krav til rytternes klatreevner.

Efter to år med en prolog vendte man i 2017 tilbage til en længere enkeltstart, og den model er blevet brugt siden da. Det gælder også i år, og med en distance på 15,2 km har man igen en lidt længere variant, end man har haft de senere år. Faktisk skal vi helt tilbage til 2014 for at finde en længere enkeltstart end denne, og i de seneste fire år har den i stedet har en længde på mellem 9 og 12 km. Der er altså tale om ret markant forøgelse og dermed tale om den mest tempotunge rute i mange år.

Derudover er mønsteret det helt klassiske med to sprinteretaper, hvor vinden kan blive en hurdle, samt både en lille brostens- og en lille ardennerklassiker. I år kan man dog næsten tillade sig at sig, at der er tale om tre sprinteretaper og én ardennerklassiker. Brostensetapen er i hvert fald så let, at det er svært at tro, at den ikke ender i en massespurt, selvom der er to småbakker på den indledende rundstrækning. Til gengæld ved vi, at ardenneretapen har potentiale, for det er præcis den samme som i 2022, hvor det lykkedes løbets fire bedste ardennerryttere at distancere feltet og den førende Mads Pedersen med mere end 2 minutter. Sværhedsgraden har ellers været svært varierende. I 2021 var ardenneretapen eksempelvis så let, at den blev vundet af Caleb Ewan.

I årevis har det været helt fast, at løbet er blevet indledt med sprinteretapen til Knokke-Heist, men det gør det ikke længere. Tværtimod er det nu blevet kutymen, at man lægger hårdt ud med brostenetapen, men den er altså i år en ganske let sag. Over de 162,8 km er der 988 højdemeter, og etapen består af to omgange på to rundstrækninger. Den lange af disse er 47,1 km lang og byder på Houwaartberg (300 m, 8,1%), Roeselberg (500 m, 3,6%), den brostensbelagte Kerkstraat (700 m, 3,8%) og Wijndries (900 m 3,7%), mens den korte er 36,4 km lang og byder kun på Kerkstraat og Wijndries med hhv. 16,2 km og 12,2 km igen. Den Gyldne Kilometer indledes med 8,8 km igen, og derefter venter en flad og enkel finale, hvor en lang, lige vej afbrydes af to sving med hhv. 2400 m og 2200 m igen.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Torsdag ventes sprinterne at få en endnu mere oplagt chance. Her gælder det nemlig klassikeren til Knokke-Heist ved den belgiske kyst, hvor det er helt fladt, og hvor vinden er den eneste trussel. Over 175,6 km er der bare 440 højdemeter samt tre pavéer tidligt på etapen, men det velkendte opløb er let stigende med 0,7% i snit over den sidste kilometer, og finalen er meget teknisk med sving med 800 m og 600 m igen. Den Gyldne Kilometer indledes med 13,7 km igen.

I år kommer enkeltstarten om fredagen, som den typisk gør det. Som sagt er den denne gang hele 15,2 km lang og henlagt til Beveren. Som de seneste år er det en helt flad rute med bare 26 højdemeter, og hvor den sidste år var ret kringlet, tæller jeg kun ni sving, hvor man synes at skulle væsentligt ned i fart, hvorfor der er tale om en sand specialistenkeltstart.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Som regel falder kongeetapen i Ardennerne om lørdagen, og det gør den også denne gang. I år skal der klatres 3230 højdemeter over 172,6 km på præcis samme rute som i 2022, og der er tale om en ren rundstrækningsetape bestående af fire omgange på en 43,9 km lang runde med seks stigninger, nemlig Champs des Hetres (1,9 km, 3,1%) med top med 38,3 km igen, Petite Somme (2,2 km, 5,5%) med top med 36,0 km igen, Cote de Bende (2,7 km, 3,6%) med top med 23,7 km igen, Cote de Hermanne (2,1 km, 5,8%) med top med 9,3 km igen og Cote Grand Houmart (1000 m, 6,2%) med top med 6,6 km igen, inden det hele slutter på toppen af Mur de Durbuy (900 m, 6,8%), der stiger med 9,2% over de første 500 m og 4,2% over de sidste 400 m. Finalen er byder på sving med 900 m og 800 m igen, og Den Gyldne Kilometer indledes med 10,4 km igen og køres på sidste passage Cote de Hermanne.

Helt fast er det, at det hele som regel slutter med en massespurt. Det gør det formentlig også denne gang, hvor løbet som noget nyt slutter i hovedstaden Bruxelles. Bare 1119 højdemeter er der på den 194,8 km lange etape, hvor vinden er truslen, og hvor højdepunktet kan være Den Gyldne Kilometer, som blev helt afgørende sidste og indledes med 15,6 km igen, hvormed den kommer så tæt på mål, at den måske kan komme i spil, hvis klassementet igen er tæt. Den falder på anden del af den 43,4 km lange rundstrækning, der skal køres to gange til slut og er relativt flad, idet det dog stiger over et længere stykke frem til de sidste 4,3 km, der er relativt flade, dog med en let stigende sidste kilometer på 1,1%. Finalen er teknisk med tre sving lige i rap umiddelbart inden 2 km-mærket, hvorefter der er skarpe sving med 1200 m og bare 300 m igen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

STREAM BALOISE BELGIUM TOUR OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Favoritterne

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver favoritanalysen meget skitseagtig og mest af alt bare en opregning af sandsynlige kandidater mere end en detaljeret analyse af fordele og ulemper for de enkelte ryttere med den vanlige grundighed.

Kampen om sejren i Belgium Tour kan som regel koges ned til fire elementer. Vigtigst er enkeltstarten og kongeetapen, der suverænt kan skabe de største tidsforskelle. Afhængig af kongeetapens sværhedsgrad har den ofte kogt antallet af mulige vindere ned til en håndfuld, der så har afgjort deres indbyrdes placering på enkeltstarten. Bonussekunder spiller imidlertid en stadigt stigende rolle med indførelsen af Den Gyldne Kilometer, ikke mindst fordi den ofte ligger på en stigning, hvor ardennerspecialister har gode muligheder for at score tid. Flandern-etapen har sjældent haft den store indvirkning, men vi så i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte fra alt og alle, at det bestemt er muligt, hvis omstændighederne er de rette. Endelig kan vinden spille en rolle, men det er sjældent på en tid af året, hvor det ikke er specielt blæsende i Belgien. Faktisk kan jeg på stående fod slet ikke huske, at vi har haft sidevindskørsel i løbet.

Rutemæssigt er årets Belgium Tour meget klassisk og byder på den type etaper, vi kender fra tidligere. 2. og 5. etape burde med sikkerhed ende i massespurt i et felt, hvor en stor del af Tour-sprinterne skal finpudse formen, og dermed får sprinterne deres obligatoriske to muligheder. Det efterlader os med tre afgørende etaper, og de vil - sammen med bonussekunderne - afgøre løbet. I år kan vi dog godt tage den indledende brostensetape ud af spillet. Man ved aldrig, hvad Mathieu van der Poel er i stand til - da Remco Evenepoel vandt, var etaperne heller ikke rasende svære - men i år ser etapen så let ud, at det nok kun er lidt vanvid fra Van der Poel, der kan forhindre, at løbet også åbnes med en massespurt.

Det er altid ardenneretapens sværhedsgrad, der er helt afgørende. I 2018 og særligt i 2021, hvor Caleb Ewan sågar vandt, var den usædvanligt let, men i 2019 var det næsten et helt lille Liege, da finalen var stort set den samme som i den store ardennerklassiker. I år ved vi heldigvis, hvad vi skal forvente, for det er en total kopi af etapen fra sidste år. Her var der ikke mange ardennertyper i feltet, men der var fire, og de knuste al modstand Quinten Hermans, Mauro Schmid, Tim Wellens og Lorenzo Rota distancerede bedste mand fra feltet, Mark Donovan, med hele 2.20, og det vidner om, at det er en etape, der virkelig kan gøre skade - også så stor skade, at det overgår betydningen af enkeltstarten. Det fik i hvert fald den konsekvens, at de besatte hele top 4 sidste år, selvom Hermans og Rota kørte ganske svage enkeltstarter.

Værd at notere sig er det dog også, at de bedste i feltet ud over Donovan var Yves Lampaert, Mads Pedersen, Jasper Philipsen, Oscar Riesbebeek, Rasmus Tiller, Aaron Gate, Sep Vanmarcke, Robbe Ghys, Jordy Bouts og Alberto Dainese - ikke just typer, man forventer at se i front af en ardennerklassiker. Det er således ikke rasende svært terræn, men det hænger også sammen med feltets sammensætning. Det er et løb, der tiltrækker mange tunge folk og meget få lette folk, og det gør det relativt let for de få ardennertyper at distancere de tungere folk - og dermed altså også gøre enkeltstarten mindre vigtig.

Vigtigst er ellers normalt enkeltstarten, selvom det ikke gjaldt sidste år. Helt afgørende er den dog under alle omstændigheder, for det er eneste etape, hvor der med sikkerhed vil være forskelle mellem de allerbedste. Den er med sine 15,2 km endda den længste siden 2014 for at finde en længere, mens vi i de seneste fire år har den i stedet har en længde på mellem 9 og 12 km. Det er klart, at den stadig er for kort til at kompensere for ardenneretapens forskelle, hvis de er lige så store som sidste år, men den vil gøre stor skade og vil i hvert fald afgøre det mellem dem, der måtte komme sammen til mål i Ardennerne.

Igen er der tale om en tonserrute, og denne gang er den næsten renset for tekniske udfordringer. Sidste år vandt Yves Lampaert med 7 sekunder ned til Mads Pedersen og 10 sekunder ned til Daan Hoole over 11,8 km, mens rytterne fra den samlede top 2, Wellens og Schmid, smed hhv. 19 og 21 sekunder. Hermans og Rota tabte derimod hhv. 36 og 42 sekunder, hvilket vidner om etapens betydning, når vi i år taler om en betydeligt længere distance. Tilsvarende så vi i 2021, at Evenepoel vandte mere end et halvt minut på alle uden for top 17 og 18 sekunder på 3. pladsen over 11,2 km i fladt terræn. Er det tæt mellem de bedste på kongeetapen, vil enkeltstarten afgøre det mellem de bedste, naturligvis sammen med de bonussekunder, der kan findes undervejs på De Gyldne Lilometer og ikke mindst de 10 sekunder, som vinderen af kongeetapen vil tage. De kan sluge en del af den tid, man måtte have tabt på enkeltstarten.

Vejrmæssigt bliver det ren sommer. Onsdag, fredag, lørdag og søndag vil være solrige med svage vindforhold og temperaturer på 25-27 grader de første tre dage, men 30 grader til søndagens finale. Jokeren er torsdagen ved kysten, hvor der vil være endog meget blæsende. Det vil dog være med nordenvind og dermed med stort set ren mod- eller medvind hele dagen. Det vil derfor være overraskende, hvis sidevind bliver en faktor.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Altså ender vi med det klassiske mønster. Det er et løb, der vil blive afgjort på ardenneretapen, enkeltstarter og bonussekunder, både i finalerne og på De Gyldne Kilometer. Holdet kan dog også være vigtigt, for kongeetapen kan være svær at kontrollere.

Løbet har en gigantisk storfavorit. Mathieu van der Poel var måske ikke på toppen i lørdags, men stærk nok til at formentlig at være stærkeste mand i dette felt. Han er samtidig den eneste rytter i hele feltet, der kan vinde både enkeltstarten og ardenneretapen - ja, faktisk den eneste, der kan ventes bare at køre med om sejren på dem begge. Bonussekunder kan han få masser af, og hvem ved, om han endda kan køre alene på 1. etape? Holdet er blandt de stærkeste, og man må endda formode, at formen arbejder for ham. Der er ingen tvivl om, at Van der Poel er sjældent stor favorit i dette løb. Holdet har endda flere kandidater. Kongeetapen er lidt for hård for Jasper Philipsen, men han var blandt de bedste i forfølgergruppen sidste år. Ender den mindre selektivt, har han en fornuftig enkeltstart, selvom den er for lang her, og han kan score flere bonussekunder end nogen anden. Et tredje kort er Gianni Vermeersch, der klatrer bedre end Philipsen, men lider under en svag enkeltstart. Det gør Dries De Bondt også, og han er for tung til kongeetapen.

Den værste rival må være Thibau Nys. Som han klatrer lige nu, er han vel manden, der kan slå Van der Poel på kongeetapen, men det dog også sandsynligt, at den kan være for hård. Vi så desværre i Romandiet, at han ikke er en stor temporytter, men han udvikler sig enormt og kørte en chokerende god bjergprolog i Norge, hvor det dog mest handlede om hans klatring. Han kan få mange bonussekunder undervejs, måske endda med lidt held også på sprintetaperne, og det hjælper ham med at indhente det, han vil tabe på enkeltstarten. Trek har dog et hav af stærke kort. Mathias Vacek kørte en chokerende bjergprolog i Norge, og det viser, at han måske kan køre med de bedste i Ardennerne. Han er også blandt de bedste temporyttere i dette felt. Så tempostærk er Toms Skujins ikke, men han er en bedre klatrer, og er han frisk efter Giroen, vil han køre med de bedste i Ardennerne - og ringe er hans enkeltstart ikke. Jasper Stuyven kører kan gøre det hæderligt, men han mangler lidt på både 3. og 4. etape for at værre med helt fremme.

Israel-PT kommer med Ben Hermans, der er ved at være tilbage. Det så vi i Ungarn og i Alperne i forrige uge. Det gør det realistisk at tro, at han er med de bedste på kongeetapen. Han er ikke nogen stor tempospecialist og lider under materiellet, men glem ikke, at han i 2021 choksejrede på den flade enkeltstarter i Poitou-Charentes. Det var dog også inden hans niveaufald grundet coronaproblemerne. Han ledsages af Marco Frigo, der kan køre med de bedste i Ardennerne, hvis han er frisk efter Giroen, og han viste i samme løb, at han godt kan forsvare sig på en enkeltstart. Sep Vanmarcke gjorde det godt sidste år, men er for formsvag efter skadespausen, og Tom Van Asbroeck er for temposvag.

Intermarché har sidste års nr. 3, Lorenzo Rota. Hans store problem er, at han får prygl på fredag, men han e til gengæld også løbets vel nok største ardennerspecialist. Han havde en svær Giro, men har siden vist, at han er i hæderlig form. Har han endelig fundet den form, han ikke har haft i lang tid, er han manden, der kan sætte Van der Poel i Ardennerne, hvis hollænderen vitterligt ikke er på toppen. En solosejr er dog også påkrævet grundet enkeltstarten. Et andet godt bud er Sven Erik Bystrøm, der viste form i Bruxelles og har en ganske hæderlig enkeltstart, men kongeetapen er til den svære side. Det burde den ikke være for Loic Vliegen , men selvom det var bedre i Hageland, mangler han lidt form meget, når han er temposvag. Hugo Page og formsvage Aime De Gendt må være hjælpere.

Astana har en ret god kandidat i Cristian Scaroni. Det kræver, at han er frisk efter Giroen, men er han det, står han stærkt i Ardennerne. Han kørte en chokerende god enkeltstart i Giroen, og dermed har han hele pakken, hvis han kan bekræfte det. Det andet kort er Cees Bol, der har kørt fornemme enkeltstarter i år og dermed står stærkt på fredag. Formentlig er han stadig for tung til kongeetapen, men han har været så god i år, at han måske kan sidde med i den første større gruppe.

Soudals bedste kort er Casper Pedersen. Danskeren kunne måske have vundet Hageland, hvis ikke han var ramt af krampe og synes at have genfundet formen fra sæsonstarten. Her klatrede han bedre end nogensinde, og han kørte fremragende enkeltstarter. Problemet er, at han selv med sine bedste ben fra dengang burde få svært ved at køre med klatrerne i Ardennerne. Men bliver etapen mindre selektiv end sidste år, kan han være med helt fremme. Et andet kort er Yves Lampaert, der vandt enkeltstarten sidste år. Han klarede også ardenneretapen flot, men han er tungere end Pedersen, og det er lidt svært at se ham ende i samme gruppe som Van der Poel på lørdag. Til gengæld er han manden, der kan slå hollænderen på enkeltstarten. Et tredje kort er formstærke Stan Van Tricht, men Ardennerne er nok lidt for hårde, og selvom enkeltstarten i Dunkerque var pæn, var den ikke god nok.

Eolo kommer med Vincenzo Albanese. Han var træt mod slutningen af Giroen, men skulle han være kommet sig, har han i år klatret så godt, at han reelt kan vinde kongeetapen, der passer ham. Problemet er, at han ikke er tempostærk, men han har faktisk kørt to gode enkeltstarter på lavere niveau, endda over pæne distancer. Det skaber håb. Han ledsages af Erk Fetter, men han har været skidt kørende hele året, og Mirco Maestri er for tung.

Lotto kommer med formstærke Florian Vermeersch. Han er en af de mere tempostærke klassementsryttere, men selvom han har klatret bedre end tidligere i år, skal han have en let udgave af ardenneretapen for at have en chance for at vinde. Det ligner mere, at han ender blandt de bedste i den større gruppe bag ardennerspecialisterne. I den gruppe sidder Caleb Ewan også, hvis han har sine bedste klatreben, men selvom han kan score megen bonus, taber han alt, alt for meget på enkeltstarten. Her er Frederik Frison stærk, men han er for tung i Ardennerne. Jasper De Buyst er for temposvag.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Uno-X kommer med en af favoritterne til enkeltstarten i form af Søren Wærenskjold, der synes i fremragende form lige nu. Desværre er han også en tung herre, og det vil overraske mig, hvis han sidder i den første større gruppe i Ardennerne. Han er dog et ungt talent, og den slags kan overraske. Holdet har også formstærke Rasmus Tiller, men Ardennerne er lidt for hårde, og han er temposvag. Omvendt skaber det lidt håb, at han overraskede på enkeltstarten i Besseges, der dog også havde en karakter, der passede ham langt bedre. Formstærke Erik Resell er for temposvag.

DSMs bedste bud er vel Alex Edmondson. Han er ikke så tempostærk længere, men i dette felt kommer han et stykke, som vi så på prologen i sidste uge. Ardenneretapen er for hård, men genfinder han lidt af sin gamle klatrestyrke, er den inden for rækkevidde til et hæderligt resultat. Endnu mere tempostærk er måske Nils Eekhoff, men han er i dag meget tung, og John Degenkolb klatrer næppe heller længere godt nok til Ardennerne.

En spændende joker er Bart Lemmen. Han viste fremragende tempoevner i Galicien og bør komme langt i dette felt. Han har også klatret ganske fornuftigt, og dermed har han hele pakken til at levere et ganske hæderligt resultat.

Bolton kommer med to af løbets mest tempostærke i form af Logan Currie og Aaron Gate. Sidstnævnte er på papiret det bedste bud og gjorde det godt sidste år, men han har været en skygge af sig selv hele året. Han har dog også haft en måned til endelig at finde formen. Currie var betydeligt bedre i Dunkerque og er meget tempostærk, men han skal have forbedret sig de sidste måned for at vinde her.

De øvrige professionelle hold får det svært. Hos Flanders kørte Jenno Berckmoes en uventet god enkeltstart sidste år, men han mangler lidt for meget på begge parametre, og Vito Braet kan ikke køre enkeltstart. Bingoal taber løbet på enkeltstarten, og kan kun håbe, at Luca Van Boven, Remy Mertz eller Kenneth Van Rooy kan gøre det pænt i Ardennerne. Corratec har Charlie Quartermann til enkeltstaten, men slet ingen til Ardennerne. Novo Nordisk kan ikke være med på de to nøgleetaper.

På kontinentalholdene er det svært, fordi de får klø på enkeltstarten, men det bliver meget spændende at følge Pim Ronhaar, der vandt i Fleche du Sud og bekræftede sit store potentiale i Hageland, hvor han var uheldig. Han bør komme langt i Ardennerne. Det burde Eli Iserbyt også gøre, men det er mange år siden, vi har set noget til ham på landevejen, selvom han rejste sig lidt i Fleche du Sud, og det samme gælder for Lars van der Haar, Michael Vanhourenhout og i år også for Joris Nieuwenhuis. Andre, der måske kan gøre det pænt i Ardennerne, er Andreas Goeman og Gianni Marchand.

***** Mathieu van der Poel

**** Thibau Nys, Mathias Vacek

*** Toms Skujins, Ben Hermans, Lorenzo Rota, Cristian Scaroni, Casper Pedersen

** Jasper Philipsen, Vincenzo Albanese, Marco Frigo, Sven Erik Bystrøm, Florian Vermeersch, Gianni Vermeersch, Yves Lampaert, Loic Vliegen, Cees Bol, Søren Wærenskjold, Rasmus Tiller, Caleb Ewan, Alex Edmondson, Bart Lemmen, Logan Currie, Aaron Gate

* Jasper Stuyven, Pim Ronhaar, Nils Eekhoff, Stan Van Tricht, Jenno Berckmoes, Dries De Bondt, Sep Vanmarcke, Mirco Maestri, Erik Fetter, Tom Van Asbroeck, Jasper De Buyst, Eli Iserbyt, Michael Vanthourenhout, Frederik Frison, Erik Resell, John Degenkolb, Luca Van Boven, Remy Mertz, Kenneth Van Rooy

Danskerne

Casper Pedersen er en af favoritterne og omtalt ovenfor. På Soudal ledsages han af Michael Mørkøv, der skal spille en nøglerolle på sprinteretaperne for Fabio Jakobsen. På Trek skal Asbjørn Hellemose primært støtte Thibau Nys, men også de andre kaptajner, og på Uno-X skal William Blume støtte Alexander Kristoff, Søren Wærenskjold og Rasmus Tiller.

STREAM BALOISE BELGIUM TOUR OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE