Vuelta a Espana-analyse: Et belgisk lettelsens suk

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

For 24 timer gik der er gys igennem hele Belgien. Nu var landets sportsmedier allerede gået i selvsving ved udsigten til den stolte cykelnations første grand tour-sejr i 44 år, og så begyndte det hele pludselig at brase sammen, da landets nye cykelstolthed, Remco Evenepoel, begyndte at vise de svaghedstegn, vi kender ham for, når vi når langt frem i et etapeløb. Ikke mindst Patrick Lefevere, der i sin klumme i Het Nieuwsblad lørdag morgen ikke kunne skjule sin nervøsitet, har formentlig haft ganske svært ved at sove i nat med udsigten til, at hele hans stort anlagte, men også af mange betvivlede grand tour-projekt skulle lide skibbrud, netop som det var kommet så godt fra land.

Man forstår godt bekymringen. Krisen kunne nemlig ikke være indtruffet på et værre tidspunkt. Bare 24 timer efter nedturen på La Pandera ventede nemlig løbets vanskeligste udfordring, og selvom Sierra Nevada ikke er Spaniens stejleste stigning, er den så lang, at den med den medvind, som vejrguderne havde givet som gave til de rivaler, der ville vinde tid, plejer at gøre stor skade. Samtidig bød den på de tårnhøje højder, hvor Evenepoel fortsat er helt uprøvet, og som flere af hans rivaler utvivlsomt har øjnet som et muligt svaghedstegn i tillæg til den mulige manglende holdbarhed.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Nu var det næppe nogen, der havde øjnet et Simon Yates-agtigt kollaps. Evenepoel er kendt for sin bemærkelsesværdige evne til at rejse sig, forsvare sig og levere et lille comeback, når han rammer en a sine kriser, og derfor var der aldrig risiko for, at vi skulle se noget så vanvittigt, som vi gjorde i Giroen i 2018, hvor den lille brite startede 19. etape med et ganske klart forspring, men endte løbet som nr. 21 med et tab på mere end fem kvarter.

Et sådant kollaps lå ikke i kortene, men spørgsmålet var, hvor langt ned han kunne dratte, hvis nedturen vitterligt signalerede begyndelsen på en aftagende formkurve. Nok var bufferen stor, men da arrangørerne i år havde krydret Sierra Nevada-opstigningen ved at sende rytterne over den modbydelige Hazallanas-stigning, hvor Chris Horner i 2013 lagde grunden til sin samlede sejr, som start på opkørslen, kunne det stadig gå grueligt galt. Med den vanskeligste del i begyndelsen kunne en tidlig krise derfor hurtigt føre til et stort tidstab.

På den baggrund er det formentlig et lettelsens suk, der kommer hele vejen fra Belgien, man kan høre, hvis han lytter godt efter. Den frygtede katastrofe udeblev, og selvom der kom en lille regning til alle hans væsentligste rivaler på etapen, var den så beskeden, at hans buffer ikke var i nærheden af at være for lille. Hvis så skræmmende en etape, kan ende med så beskedent et tidstab, kan Evenepoel i hvert fald ånde lettet op med udsigten til en tredje uge, hvor udfordringerne er meget, meget lettere.

Kursen er således igen sat sikkert mod en Vuelta-sejr. Ganske vist står det klart, at Evenepoel ikke er det overmenneske, han var i starten af løbet og vitterligt har tabt ganske meget af sit tårnhøje niveau, men i dag var han mindst lige så stærk som den mand, han frygter mest. I dag blev det nemlig åbenbaret, hvor vigtigt et stærkt hold kan være, for stakkels Evenepoel måtte hurtigt sande, at han var havnet i en meget sårbar situation, da Hazallanas var overstået. Her sad han ganske alene omgivet af sine værste rivaler, og på de bløde procenter, der fulgte i kølvandet, var der så megen værdi i at sidde på hjul, at det føringsarbejde, han var tvunget til at udføre for at skabe bare en eller anden form for kontrol, umuligt kunne undgå at føre til en regning, der måtte betales, når stigningen igen tog fat mod toppen, hvor luften tillige var meget tyndere.

Bedre blev det ikke af, at Enric Mas og Miguel Angel Lopez satte ham under pres. Her blev han dyrt opsparede buffer heldigvis nyttig, for han kunne tillade sig at koncentrere sig alene om Primoz Roglic og alene holde de to spansktalende rivaler i en rimelig snor. Føre skulle han dog stadig, og alle vidste, at der var udsigt til, at han til sidst ville få Roglic i nakken, når procenterne igen begyndte at bide, og regningen for føringsarbejdet var blevet stor.

Det slovenske slangehug kom da også, men det var uden meget bid. Allerede da han på Hazallanas ikke kunne følge op på den fornemme føring fra Chris Harper med andet end et jævnt tempo og ikke den forcering, der er en af Roglics store styrker, fornemmede man, at sloveneren nok ikke havde samme overskud, som han havde haft 24 timer forinden. Da han herefter undlod at reagere på angrebene fra først Lopez og siden Mas - de to ryttere, der skulle være hans vigtigste allierede i kampen for at bringe Evenepoel til fald - stod det mere og mere klart, at stærkeste mand i hans gruppe nok snarere var end en belgier end en slovener.

Det er i hvert fald svært at komme til anden konklusion. Nok endte Roglic med at hente 15 sekunder på sin direkte rival i kampen om den samlede sejr, men det var et ganske pauvert udbytte på en dag, hvor Evenepoel havde været både isoleret og meget sårbar på procenter, hvor det var en slem ulempe at skulle gøre arbejdet. Roglics angreb kom for så sent, at det var ret åbenbart, at overskuddet var begrænset, og udbyttet blev så beskedent, at det helt åbenbart er for lidt, hvis hans udbytte på de kommende etaper skal reduceres proportionalt med etapernes sværhedsgrad. Så bliver der vitterligt ikke mange sekunder tilbage, og så hedder Vuelta-vinderen Evenepoel.

Evenepoels holdbarhed bestod således den første test med bravur, selvom det er tydeligt, at de første to uger har slidt en del af silken af. Det er meget tænkeligt, at styrtet også har spillet en rolle, for det var i hvert fald ikke den aftagende formkurve, man kunne have forventet. For Roglic var det heller ikke den stigende formkurve, man ligeledes kunne have regnet med, og igen i dag blev vi mindet om, at der er en verden til forskel på den 2021-udgave af sloveneren, som knuste al modstand med sin magtdemonstration på Lagos de Covadonga, og den 2022-udgave, der har set betydeligt mere menneskelig ud gennem hele sæsonen.

Heldigvis for underholdningen er Roglic den rette mand at have i angrebsposition. Han lægger sig i hvert fald ikke frivilligt ned, og han vil opsøge alle de muligheder, de kommende dages begrænsede terræn giver Han kan også glæde sig over, at Quick-Step i dag var så sårbare, at Evenepoel var relativt let at isolere, og at han selv har en ganske stærk hjælper i Chris Harper, der gør et ganske fornemt forsøg på at være en brugbar erstatning for den svært savnede Sepp Kuss.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Han kan også glæde sig over, at der er allierede i farvandet. Ikke mindst Mas må i den grad have tanket selvtillid efter gårsdagens lidt overraskende nedtur. I dag lignede han nemlig det, han også gjorde igennem hele uge 1, nemlig den mand, der stod klar til at overtage, hvis Evenepoel skulle falme. Måske var han ikke stærkeste mand i dag - det er svært at sammenligne med belgieren og Miguel Angel Lopez, der førte mere, end han gjorde - men han fik i hvert fald bevist, at han sagtens kan tage kampen op med både Roglic og Evenepoel, hvis terrænet giver uventede muligheder - og i hvert fald kan han gøre det på lørdag.

Han er nok mere tilfreds end Lopez. Colombianerens stigende formkurve fortsatte, men det lykkedes ham ikke at vinde på Sierra Nevada for anden gang i træk. Det er lidt svært at forstå, at Astana ikke satsede hele butikken på en colombiansk etapesejr, men lod David de la Cruz og Vincenzo Nibali agere både forposter og etapejægere. Da udbruddet var kørt, stod det ret klart, at det ville blive svært at hente, og at hans to holdkammerater næppe ville kunne gøre det færdigt, og da han trods alt har tabt så meget tid, at det samlede podium er langt væk, havde det været nærliggende at tage den kontrol, der kunne have bragt etapesejren i spil.

Det så i hvert fald ud til at være den, han jagtede, da han mod slutningen påtog sig det store ansvar for at bringe Thymen Arensman tilbage, men der var løbet allerede kørt, når man havde givet udbruddet mere end fem minutter. Nu kan det meget vel ende med, at Lopez’ superform ikke fører specielt meget med sig. Der er i hvert fald ikke flere indlysende Lopez-etaper, og i klassementet er det svært at se ham ende som mere end nr. 5. Det var i dag, den store chance var der, og den blev misbrugt.

Han burde til gengæld have en god chance for at hente de 8 manglende sekunder til Carlos Rodriguez på lørdag. Spanieren holder stadig et højt og stabilt niveau, men hvor han i den første uge var i stand til at køre lige op med gruppen bag Evenepoel, har han i denne uge været et niveau under. Det er naturligvis skam for en 21-årig, der er ved at levere en grand tour-debut, de færreste blot kan drømme om, og som tydeligt har vist, at han har den langsigtede holdbarhed, men den podieplads, han tidligere kunne lure, synes nu at være forduftet så meget, at det snarere må handle om at forsvare sin 5. plads mod Lopez. I det hele taget var det en møgdag for Ineos, der måtte sande, at Richard Carapaz alligevel er langt fra sit stabile topniveau, og at Tao Geoghegan Harts lovende formkurve har lidt så trist et knæk, at han i dag sejlede helt bag om dansen.

Han ligner i hvert fald ikke vinderen af kampen mellem de spanske kometer. Efter i går var vi lidt usikre på Juan Ayusos sande formået, da en defekt satte ham ud af spillet, men i dag lagde han blot nye alen til de enorme perspektiver, han har. Med sin kloge kørsel og evne til at holde sit eget tempo leverede han for tredje gang i år et comeback så fornemt, at han mod slutningen vel nærmest lignede stigningens stærkeste mand. Nu kan man blot ærgre sig over, at han og UAE er så nonchalante i deres positionering, at de for anden dag i træk endte i defensiven, denne gang da Jumbo splittede det hele fra bunden. Havde Ayuso siddet bedre, havde han måske kunnet sidde i gruppen, da Lopez og Mas angreb, og så kunne det være gået ham meget bedre. Nu må han nok i stedet bare sande, at det bliver til en samlet 4. plads, hvad der stadig er et imponerende udkomme for en 19-årig.

Han har også gået i en god skole. Han og Joao Almeida griber stigningerne an på stort set samme måde, og igen i dag viste portugiseren, hvor bemærkelsesværdigt god han er til at levere sine comebacks. Han må sande, at han ikke når den superform, han nåede i Giroens sidste uge for et år siden, men han har i hvert fald rejst sig efter en skuffende start og bevist, at hans motor er skabt til grand tours, når bare de har en lidt vanskeligere tredje uge end denne.

På det område kan han dog være ved at få baghjul. Har man fulgt Thymen Arensman i Vueltaen i 2020 og 2021 samt i Giroen i 2022, vil man vide, at hans dieselmotor er skabt til at toppe i den tredje uge. Sådan er det også gået i dette løb, hvor han bare er blevet bedre og bedre, indtil han i dag leverede et vanvidsridt, der må få DSM til at ærgre sig gule og grønne over, at de tabte kampen om hans underskrift til Ineos-mandskabet, som til gengæld fik lidt opmuntring på en ellers trist dag. Nok fejlede han i varmen i tirsdag, men vi ved, at hans enkeltstart er sublim, og når han kan klatre sådan i den tredje uge, er perspektiverne meget, meget lovende. Det holdt lidt hårdt med at bevise, hvorfor det var ham, der i 2018 blev nr. 2 bag Tadej Pogacar i Tour de l’Avenir, men det har han i den grad gjort i år, hvor han nu har taget to WorldTour-sejre på en uges tid og har kurs mod en samlet top 10. Det er blot en skam for ham, at dagens etape var den sidste, der for alvor passede ham.

Det var det også for Ben O’Connor, og det er en lige så stor skam. Australieren så bedre ud allerede i går, og i dag gav han for første gang lidt mindelser om den rytter, der blev nr. 3 i Dauphiné. Det var nu også en ganske perfekt etape for en rytter, der arbejder efter mantraet ”jo længere, jo bedre”, når det gælder stigninger, men han synes at have en opadgående formkurve og så meget selvtillid, at det var ham, der tog ansvaret for at bryde den stilstand, der havde kurs mod at sende Arensman meget langt op i klassementet.  Desværre er han fanget på 9. pladsen uden den store udsigt til at bevæge sig hverken frem eller tilbage.

Han ender imidlertid som bedste australier, og det er lidt af en bedrift. Han er nemlig i den konkurrence oppe mod Giro-kongen, men selvom han i dag rejste sig med en fin offensiv, er Jai Hindley stadig en skygge af den rytter, han var i Giroen. Det er naturligvis en svær opgave at køre to grand tours i træk, og han har stadig kurs mod at blive den eneste rytter, der i år ender i top 10 i to af de tre lange etapeløb, men han kom for meget mere. Han er også kun i top 10, fordi holdkammeraten Wilco Kelderman nok engang var involveret i et af de styrt, der mere end noget andet har defineret hans karriere, og dermed er Boras ambitiøse klassementssatsning gået helt i vasken.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Han trues endda lidt bagfra af Louis Meintjes, der kan gå forbi og i stedet blive den eneste rytter med to top 10-placering. Sydafrikaneren er af en eller anden grund blevet bebrejdet for at køre defensivt, men han har altid været meget offensiv, når benene har været der. Det har de også være i år, hvor han med nu fire succesrige udbrud fordelt over Touren og Vueltaen har forfinet kunsten at bruge offensiv kørsel til at ende i klassementets top. Desværre for ham skal han finde 5 sekunder på Hindley i den sidste uge, og det kan blive ganske svært, selvom han har for vane at være bedst til sidst.

Det betyder også, at det kan være svært for ham at få den fornødne frihed til at angribe igen. Det er der til gengæld en anden, der kan. Alejandro Valverde må nok engang sande, at disse lange stigninger, der aldrig har været hans spidskompetence, er for svære, når man er blevet 42, men nu har han endelig fået tabt så meget tid, at han burde få frihed til at gå efter den etapesejr, der ville være den perfekt afsked. Nok er der mange i denne analyse, der ærgrer sig over den lette tredje uge, men det gælder bestemt ikke for spanieren, der faktisk har nærmest et overflødighedshorn af etaper, der passer ham så meget, at han både kan få det flotte farvel og tage den sejr, Movistar ikke har gidet at jagte med Mas.

Den samlede sejr har de til gengæld gerne villet jagte. Mas iværksatte i hvert fald det store angreb på Evenepoel i dag, akkurat som Roglic gjorde det, men svaret blev ikke som forventet. Selvom omstændighederne både i forhold til etapens design, stigningens karakter og den gunstige vindretning var skabt til at fremkalde endnu en af de sene kriser, som har kendetegnet Evenepoels etapløb hidtil, blev udbyttet ganske sparsomt. Den lille belgier er ikke længere et uhyre, men den trussel, der for en uge siden lurede mod hans samlede sejr, ser betydeligt mindre faretruende ud, end den gjorde i morges. Det er derfor, man kan høre det belgiske lettelsens suk, hvis man lytter godt efter.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE