Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Magnus Cort vandt sidste etape af Paris-Nice efter et kæmpe drama, hvor Primoz Roglic tabte det hele på jorden efter to styrt.
Annonce
Magnus Cort (EF Education-Nippo) vandt i dag sidste etape af Paris-Nice, mens Primoz Roglic (Team Jumbo-Visma) tabte den samlede sejr efter en vanvittig dag.
Bornholmeren kørte en fornem etape, hvor han sad med alle favoritterne til mål på den sidste stigning, og herefter slog Christophe Laporte (Cofidis) ganske sikkert i spurten om etapesejren. Det var danskerens anden sejr i det franske WorldTour-løb.
Dagens helt store historie var dog, at Primoz Roglic efter to styrt blev sat fra feltet og aldrig kom tilbage. Den slovenske mester kæmpede bravt, men han var oppe mod overmagten, da flere store hold satte alle mand i front for at holde Roglic væk.
Tour de France-toeren fra i fjor endte med at tabe mange minutter, og i stedet kunne Maximillian Schamann (Bora-Hansgrohe) tage sin anden sejr i Løbet mod solen på to år.
Aleksandr Vlasov og Ion Izagirre (begge Astana Premier Tech) fuldendte det samlede podium.
Referat
Med under 100 kilometer og ingen etape i morgen på menuen, var der naturligvis lagt i kakkelovnen til en vild sidste etape af Paris-Nice, uagtet at klassementet syntes afgjort.
Der var fart på fra start, og feltet knækkede efter ganske få kilometer. Det blev dog samlet igen, og på trods af massevis af forsøg, kom ingen ryttere afgørende afsted. Da feltet ramte den første stigning, eksploderede det hele på ny, og Matteo Jorgenson (Movistar Team) udnyttede det efterfølgende kaos til at smutte væk.
Kaosset forsatte dog, og Movistar-talenet blev hentet samtidig med at Primoz Roglic (Team Jumbo-Visma) styrtede. Sloveneren røg ned på en nedkørsel, men han var heldigvis hurtigt tilbage på cyklen og i feltet. I front kom en gruppe bestående af Sven Erik Bystrøm (UAE Team Emirates), Tim Declercq (Deceuninck - Quick-Step), Jonas Rutsch (EF Education-Nippo) og Edward Theuns (Trek-Segafredo) endelig afsted, men kvartetten fik aldrig noget stort hul, og Warren Barguil (Team Arkea Samsic) var ikke sen til at forsøge at køre op til udbruddet.
Den tidligere vinder af bjergtrøjen i Touren fik lukket sammen med Cees Bol (Team DSM), Stefano Oldani (Lotto Soudal) og Johan Jacobs (Movistar Team), men Bora-Hansgrohe arbejdede hårdt i feltet for holde udbruddets forspring på under 30 sekunder.
Kæmpe drama: Roglic sat
Laurens De Plus (Ineos Grenadiers) skulle forsøge at redde resterne, i det der har været et forfærdeligt løb for briterne, og belgieren kørte hurtigt op til udbruddet. Bag ham skete der også ting og sager, da en voldsomt angrebsivrig Luis Leon Sanchez (Astana Premier Tech) trak en eksklusiv gruppe med blandt andet ham selv, Krists Neilands (Israel Start-Up Nation), Dylan Teuns (Bahrain-Victorious), Michael Matthews (Team BikeExchange), Omar Fraile (Astana Premier Tech), Matteo Trentin (UAE Team Emirates) og Damien Touze (AG2R Citroen Team) fri.
I feltet kunne Bora-Hansgrohe ikke længere kontrollere løbet med deres relativt klatresvage hold, og med næsten alle større hold repræsenteret i front, så det pludselig rigtig godt ud for lykkeridderne med 25 kilometer igen.
Forfølgergruppen med den spanske mester i front havde endnu ikke lukket hullet til de forreste, men de stærke ryttere som tættere og tættere på.
Dramaet fortsatte også i feltet, for pludselig var Roglic sat og måtte jagte sammen med Groupama-FDJ på det flade. Bora-Hansgrohe havde ikke i sinde at lade den mulighed glide dem af hænde, og de smed, sammen med Qhubeka-Assos og Astana Premier Tech, voldsomme kræfter i at holde gruppen med Roglic og Jumbo-Visma bag dem, selvom de stadig tabte tid til udbruddet.
Roglic’s hold var helt smadret, og den slovenske mester kunne ikke lukke hullet mod de mange selv - han var helt alene i verden, og den spænding om den samlede sejr, der ellers syntes væk, var pludselig mere end intakt. Det kom frem, at Roglic var styrtet igen, da han blev sat, men det kunne han naturligvis ikke bruge til noget, da Maximillian Schachmann (Bora-Hansgrohe) pludselig var virtuelt i førertrøjen.
Astana Premier Tech havde kaldt alle deres ryttere tilbage for at føre for Aleksandr Vlasov, og det kostede også for udbruddet, der blev hentet ti kilometer fra stregen. Det var dog en sekundær historie, da Roglic ikke længere kunne holde feltet indenfor rækkevidde, og den ellers så sikre samlede sejr gled langsomt ud af de sårede hænder.
Roglic ude af spillet - favoritter angriber på skift
Mens Primoz Roglic sejlede længere og længere bagud, begyndte klassementsfavoritterne at angribe hinanden på skift. Aleksandr Vlasov lagde først fra land, men Schachmann, der pludselig øjnede chancen for at vinde Løbet mod solen for andet år i træk, var vågen.
Herefter trak Simon Geschke (Cofidis) i arbejdstøjet for sine kaptajner Guillaume Martin og Christophe Laporte, men Ion Izagirre (Astana Premier Tech) så også muligheder for at løbe med det hele, så baskeren var næste mand til at angribe uden succes, efterfulgt af Sergio Henao (Team Qhubeka Assos), der heller ikke slog hullet.
Første angreb, der for alvor blev farligt, var Krists Neilands, der angreb sammen med gårsdagens toer, Gino Mäder (Bahrain-Victorious) og Guillaume Martin. Den stærke trio fik hul, men det var ikke nok, for Jai Hindley (Team DSM) fik lukket med Tiesj Benoot (Team DSM) og en dybt imponerende Magnus Cort (EF Education-Nippo) på hjul. Bornholmeren lignede et rigtig godt bud på en etapevinder med kun én kilometer igen, og han satte sig i front, da der manglede 300 meter.
Det er normalt for langt ude, men Cort havde set svingende på sidste få hundrede meter, og da EF Education-Nippo-rytteren accelererede ud af det sidste sving i første position, var der ganske ikke tid nok for en ellers hurtigt-afsluttende Laporte til at gå forbi Cort, der kunne fejre en fornem sejr.
Primoz Roglic kæmpede sig i mål mere end to minutter efter Magnus Cort, og han røg således helt ud af den samlede top-10. Maximillian Schachmann kunne i stedet iklæde sig den gule førertrøje for første gang i løbet efter et kæmpe drama, og tyskeren var faktisk henne at sige undskyld til en meget fair Roglic, der kom for at sige tillykke, efter etapen.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Schachmann: Ville ønske jeg vandt på anden vis
Cort efter etapesejr: Jeg skulle først igennem svinget
Murenes Herre: Van der Poel slår akkurat Pogacar efter vanvittigt drama
LIVE nu: Ganna slået på enkeltstarten
Optakt: 8. etape af Paris-Nice