Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Gustav Larsson bliver næste sæson en del af prokontinentalholdet CULT Energy Pro Cycling.
Annonce
Efter Gustav Larsson tidligere på efteråret fik at vide af sit nuværende hold IAM Cycling, at han ikke ville få en plads på næste års hold, begyndte rygterne straks at snurre om, hvorvidt Larsson ville skrive kontrakt med CULT Energy Pro Cycling, der har mere end antydet, at holdet skal have en skandinavisk profil.
I dag kan holdet så bekræfte, at de har skrevet en etårig kontrakt med den tidligere sølvvinder ved OL i enkeltstart. Larsson selv er rigtig glad for at få chancen hos CULT.
"Jeg er virkelig glad for og spændt på at komme til CULT Energy Pro Cycling i 2015. Jeg ser muligheden for at bygge noget stort op på det her hold!" fortæller Larsson, der har haft en svær 2014-sæson på grund af et voldsomt styrt i sommers. Nu håber han at kunne være tilbage næste år.
"Jeg er virkelig motiveret for at komme tilbage til løb så konkurrencedygtig som muligt, for at køre på cykel er, hvad jeg elsker at lave. Jeg tror, 2015 nemt kunne give nogle overraskelser, så hold øje med os næste år," lover svenskeren.
Sportsdirektør Michael Skelde er naturligvis begejstret for sin nyeste rytter.
"Det er fantastisk med endnu en rytter, som vil hjælpe med at sætte barren højt for holdets ambitioner. Han passer godt ind i den profil, vi forsøger at skabe som hold. Vi forventer, at Gustav Larsson kan køre med om flere sejre næste år," lyder vurderingen fra Skelde.
Larsson er den fjerde tidligere WorldTour-rytter, der skifter til CULT Energy Pro Cycling, og han gør dermed Linus Gerdemann, Fabian Wegmann og Russel Downing selskab på den front næste år.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce