Ekspert vurderer: Hvor ren er cykelsporten i dag?

Du finder her henholdsvis første, anden, tredje, fjerde, femte og sjette artikel med Nikolai Nordsborg.

Det er ingen hemmelighed, at cykelsporten historisk har været kædet sammen med doping.

I de seneste år har sportens relation til de forbudte stoffer imidlertid ændret sig markant - i hvert fald set udefra. For de positive dopingprøver og de tilhørende skandaler er blevet færre og færre, særligt blandt sportens absolutte elite.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jovist, syv ryttere fra portugisiske W52-FC Porto blev så sent som i oktober suspenderet tre til syv år for doping, Nairo Quintana har netop fået slettet sine Tour-resultater for at have brugt tramadol under konkurrence, og Miguel Angel Lopez rygtes at have indtaget menotropin før Giroen 2022.

Men faktum er, at der siden 2019 ikke har været en eneste positiv dopingprøve i hverken det mandlige eller kvindelige professionelle felt.

Skal vi så faktisk tro på, at cykelsporten anno 2023 er lige så ren, som manglen på dopinghistorier indikerer?

Humanfysiolog og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nikolai Baastrup Nordsborg, giver her sin vurdering.

”Med fare for at være lidt naiv, så vil jeg sige, at det ser fornuftigt ud,” siger Nordsborg og fortsætter:

”Vi kan se på blodpas-værdierne, at de opfører sig som forventet. De ligger på normale niveauer for trænede personer. Vi kan se, at de gør, som de skal undervejs i løbene. Så det hele ser meget bedre ud, end det har gjort tidligere.”

”Det er kombineret med, at detektionsmetodikkerne for det, der rent faktisk er ulovligt, er rigtig gode. Og dem, der i hvert fald er i toppen af løbene, bliver testet meget hyppigt. Så jeg vil sige, at jeg har egentlig ret stor tillid til, at vi ser på noget, som er meget rent.”

”Man kan aldrig udelukke, at der er nogen, der prøver et eller andet. Men for mig at se, så virker det usandsynligt, at det er det, der er den dominerende faktor. Det kan jeg slet ikke se for mig. Så det ser godt ud, synes jeg.”

Læs også: Nordsborg vurderer Jonas Vingegaard til at være troværdig

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Foto: Sirotti.

"Kan ikke læne os tilbage"

At man hører mindre og mindre til dopinghistorier tillægger Nordsborg i høj grad det arbejde fra anti-dopingorganisationerne, som i hans optik betyder, at rytteren vil blive opdaget, hvis vedkommende doper sig.

Samtidig påpeger han dog, at man fortsat ikke bør være naiv i sit billede af sport og doping.

”Når man taler om, hvor mange der i løbet af deres karriere reelt har været i nærheden af noget, som kan betragtes som ulovligt, så skyder procenterne i vejret.”

”Der findes nogle undersøgelser fra atletikkens verden, som indikerer, at op mod 50 procent af dem, der har deltaget i internationale stævner, på et eller andet tidspunkt i deres karriere har mødt noget, der var ulovligt.”

”De tal er selvfølgelig bekymrende. For det betyder jo, at viden om dopingens potentiale findes derude. Atleter snakker med atleter. Atleter og trænere interagerer. Trænere interagerer med hinanden og med læger. Læger med atleter og så videre og så videre.”

”Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det var det. Men jeg synes, at vi med en vis stolthed godt kan sige, at det er lykkedes at komme ret langt i anti-dopingarbejdet.”

Foto: A.S.O. / Thomas Maheux.

Så du vil ikke udelukke, at vi får endnu en dopingskandale, som eksempelvis Operation Puerto, indenfor de næste 10 år?

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

”Det skal man nok ikke afvise. Vi har også set i 2022, at der har været ransagninger på dansk jord (Bahrain Victorious fik ransaget sit hotel af Københavns Politi under Tour de France, red.).”

”Anti-dopingarbejdet har jo omfavnet efterforskningssporet, også i erkendelse af, at det ikke er alt, som man kan måle i test. Så hvis man kan finde andre indikationer, er det vigtigt.”

”Men som oftest er det ryttere på lavere niveau, som kaster sig ud i doping. Hvor mange, der bliver opdaget, ransaget, og hvor meget der bliver fundet, taler for, at vi er på et sted, hvor sporten er renere på højeste niveau. Også måske endda helt ren i toppen, det tør jeg godt at sige.”

De seneste professionelle landevejsryttere til at få karantæne for dopingmisbrug inkluderer Stefan Denifl og Georg Preidler (bloddoping som en del af Operation Aderlass), Jarlinson Pantano (EPO) samt Denise Betsema (anabolsk steroid) i 2019.

Året forinden var Rémi Di Gregorio (EPO), Igor Merino (væksthormon), Janez Brajkovic (methylhexanamin) og Jaime Roson (unavngivet forbudt stof) blevet testet positiv. For tre uger siden fik cross-stjernen Toon Aerts to års karantæne for letrozole.

Man skal tilbage til 2015 for at finde den seneste positive dopingprøve fra Tour de France. Luca Paolini blev smidt ud for at have indtaget kokain. Før det var Frank Schlecks Xipamide-sag, der i 2012 kostede ham et års karantæne, den seneste dopinghistorie fra Touren.