Favoritvurdering: Tour du Potou-Charentes

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Som altid afvikles Tour de Poitou-Charentes over fire dage med i alt fem etaper, og formatet er altid det samme. Alle fire linjeløbsetaper er uhyre sprintervenlige, og det hører til i de absolutte sjældenheder, at de ikke er endt i massespurter. Derfor er løbet ubetingede nøgleetape altid torsdag eftermiddags enkeltstart, der er afslutningen på en lang dag, der også byder på en linjeløbsetape om formiddagen.

Årets sprinterfest skydes i gang tirsdag med en 198,4 km lang etape, der byder på 1629 højdemeter.  Efter en meget flad første halvdel venter der et kuperet stykke med fire mindre stigninger, men de sidste 50 km er igen relativt flade. Denne gang slutter det dog med en stigende spurt, hvor den sidste kilometer stiger med 2,8% i snit i en meget kringlet finale med adskillige sving.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Sprinterfesten fortsætter onsdag, hvor der skal køres 193,6 km med i alt 160 højdemeter. Også her er første halvdel stort set flad, inden man i den anden halvdel rammer nogle mindre bakker, hvoraf tre er kategoriserede.  De sidste 35 km er dog kun let kuperede, inden der igen venter en let stigende spurt, denne gang i et enkelt opløb med en 1200 m lang opløbsstrækning.

Torsdagen indledes som altid med en morgenetape, der denne gang er 109,6 km lang og byder på bare 611 højdemeter. Denne gang er der to meget små bakker i løbet af de første 25 km, men derefter er det stort set helt fladt. En lille bakke venter igen med knap 20 km til stregen, inden det bliver helt fladt frem mod en ganske let stigende sidste kilometer. Finalen er relativt teknisk med tre halvsene sving.

Torsdagen slutter med løbets nøgleetape, enkeltstarten. Den har en klassisk længde på i år 23,5 km og er ret enkel. Der er bare 110 højdemeter, og der er heller ikke mange sving på en rute, der mest består af lange, lige og flade veje. Først til sidst bliver det lidt kringlet med et par sving inden i målbyen Loudun.

Løbet slutter som altid fredag med den vanlige klassiker i Poitiers. I år skal der køres 166,5 km med 1131 højdemeter, og det er med en helt flad første halvdel. Midtvejs venter to bakker, inden man når frem til den velkendte 13,6 km rundstrækning, hvor der skal køres næsten tre omgange. Den har en ganske svær bakke (500 m, 8,6%) med top 6,1 km fra stregen, inden også de sidste 3 km er let stigende. Finalen består mest af en lige vej, men der er et skarpt sving 310 m fra stregen.

Vejret kan være en nøglekomponent, og mens det bliver solrigt og varmt, bliver det også blæsende. Desværre vil der være modvind næsten hele tirsdagen, hvor vinden ellers er pæn. Endnu mere blæsende vil det være onsdag, og her venter faktisk en dag med næsten uafbrudt sidevind, inden man når rundstrækningen til sidst. Vinden vil aftage til torsdag, hvor sidevinden næppe kommer i spil, inden det igen vil blæse mere fredag, hvor vindretningen dog er helt forkert til splittelse.

Løbet er som regel uhyre enkelt. I otte ud af de seneste 10 år har vinderen af enkeltstarten også vundet samlet. Undtagelsen kom sidste år, hvor Arnaud Demare havde sikret sig nok bonussekunder til alligevel at snyde Josef Cerny for sejren, og i 2015, hvor Adriano Malori vandt enkeltstarten, men var blevet fanget bag et styrt på 2. etape, hvorfor sejren gik til Tony Martin.

Styrt er altid en risiko, men undgår vi dem, er det som regel et opgør på bonussekunder og tempoevner. Bonussekunder kommer dog kun i spil, hvis der findes en tempostærk sprinter som med Demare sidste år, men som det fremgår af ovenstående, er det sjældent. Som regel er enkeltstarten altafgørende, og da vi i år slet ikke har en tempostærk sprinter, taler meget for, at det vil være tilfældet igen i år. De fire øvrige etaper ender nemlig næsten altid i massespurter. Det er før lykkes at vinde nogle sekunder på bakken i Poitiers til sidst, men sjældent nok i forhold til den store tidsforskel, en 23 km lang enkeltstart kan gøre.

Jokeren i år er den halvkraftige vind. Den ser kun ud til at stå rigtigt på onsdag, men her er der bestemt også potentiale med en styrke på næsten 30 km/t og næsten uafbrudt sidevind. Jeg har aldrig tidligere set sidevindskørsel i løbet - ikke efter min bedste hukommelse - og derfor tvivler jeg på, at det vil blive afgørende, men det er en option, der ikke kan udelukkes. I det tilfælde vil det være til stor ugunst for de mange mindre hold, men da tempospecialisterne næsten alle findes på de store hold, er det usandsynligt, at favoritterne vil falde fra. Det bør ende i fire spurter og formentlig også i relativt fulde felter, og dermed regner jeg med en altafgørende enkeltstart igen i år. Den er helt flad og skabt til specialister.

Baseret på mit kendskab til tempoevner og form når jeg frem til følgende rangering:

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

***** Bruno Armirail

**** Matthias Brändle, Pierre Latour

*** Thibault Guernalec, Thibaut Pinot, Anthony Perez, John Archibald, Alessandro de Marchi

** Alexys Brunel, Alexis Gougeard, Morten Hulgaard, Connor Swift, Diego Lopez, Joey Rosskopf, Alan Riou, Yoann Paillot, Clement Davy, Elia Viviani, Bryan Coquard

* Edvald Boasson Hagen, Tony Gallopin, Niki Terpstra, Anthony Delaplace, Szymon Sajnok, Aurelien Paret-Peintre, Ben Hermans, Tom Wirtgen, Donavan Grondin, Stephane Rossetto, Marc Sarreau, Alan Boileau, Idar Andersen, Evaldas Sisekevicius, Erik Fetter, Larry Warbasse, Pier-André Cote

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-