Foråret står for døren, og i cykelmæssig forstand indledes det traditionelt med Paris-Nice, der bringer rytterne fra det kolde Nordfrankrig til den solbeskinnede Cote d'Azur, samt Tirreno-Adratico, der med et stjernespækket felt kører tværs gennem den kuperede del af Italiens støvle. I denne uge kan du hver dag følge årets to første store etapeløb på Feltet.dk samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.
Minut for minut: 8. etape af Paris-Nice og 7. etape af Tirreno-Adriatico
Paris-Nice betragtes af mange som den virkelige forårsbebuder og er det første store etapeløb i 2023. Desværre har løbet i de seneste år stået lidt i skyggen af Tirreno-Adriatico, der har haft mere held med at tiltrække de store etapeløbsstjerner, men den tendens er vendt i år, hvor det franske løb er den store vinder. Her bydes nemlig på en med spænding imødeset duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, der ventes at skulle slås om den samlede sejr på en rute, der byder på et sjældent holdløb, tre sprinteretaper, en mellemkuperet etape, to bjergfinaler og den altid spændingsmættede sidste etape i bakkerne omkring Nice.
Mandag starter det andet store WorldTour-løb, Tirreno-Adriatico, der ikke kan prale af sidste års felt, hvor alle så frem til mødet mellem Pogacar, Vingegaard og Remco Evenepoel. Til gengæld giver det uhyre åbent løb, hvor ingen ved, hvor formstærk den nyligt operererede Primoz Roglic er, og hvor han udfordres af formstærke Adam Yates og Enric Mas samt stærke kandidater som Aleksandr Vlasov, Joao Almeida, Tom Pidcock og Mikel Landa. Også er er der lidt for enhver smag med en indledende enkeltstart, tre sprinteretaper, en puncheuragtig bjergetape, en etape med de klassiske stejle mure og også her en stor kongeetape med en bjergfinale.
Ugen handler næsten udelukkende om de to WorldTourløb, men lørdag er der også action i Holland. Her køres nemlig et af landets største løb, Ronde van Drenthe. Det er en ganske flad sag, der byder på en del brosten og den lille Vamberg-stigning, men selvom det burde lægge op til en massespurt, sker det overraskende sjældent, at sprinterne får det sidste ord. Det gjorde det heller ikke sidste år, hvor Dries Van Gestel sejrede i et løb, der altid er herligt aggressivt og uforudsigeligt.
Hver dag kan du følge vores liveopdatering fra Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, hvor der også kan stilles spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard. Vi dækker efter følgende plan:
Mandag d. 6. marts: Fra kl. 12.50 dækkes 1. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.00), og fra kl. 14.55 dækkes 2. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 16.40)
Tirsdag d. 7. marts: Fra kl. 13.15 dækkes 2. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.00), og fra kl. 14.55 dækkes 3. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 16.40)
Onsdag d. 8. marts: Fra kl. 13.15 dækkes 3. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 15.55), og fra kl. 14.55 dækkes 4. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 16.40)
Torsdag d. 9. marts: Fra kl. 12.50 dækkes 4. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.55), og fra kl. 14.55 dækkes 5. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 16.40)
Fredag d. 10. marts: Fra kl. 12.50 dækkes 5. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.00), og fra kl. 14.55 dækkes 6. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 16.40)
Lørdag d. 11. marts: Fra kl. 13.00 dækkes 7. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 14.50), og fra kl. 13.50 dækkes 6. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.30)
Søndag d. 12. marts: Fra kl. 13.00 dækkes 8. etape af Paris-Nice (forventet afslutning ca. kl. 14.50), og fra kl. 13.50 dækkes 7. etape af Tirreno-Adriatico (forventet afslutning ca. kl. 16.30).
Du kan læse en optakt til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Derudover vil der være analyser af og optakter til de enkelte etaper. Forhåbentlig kommer der også optakt til Ronde van Drenthe, men det er usikkert.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 02/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 02/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 04/04-07/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 04/04-07/04
Pan-amerikanske mesterskaber(CC) 06/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 08/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 09/04
Paris - Camembert(1.1) 11/04
Giro di Sicilia(2.1) 11/04-14/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tirreno-Adriatico-analyse: Verdens bedste sprinter?
Paris-Nice-analyse: Historien gentager sig selv
Almeida indfriede målsætningen: Det giver noget motivation
Groenewegen efter andenplads: Det et hårdt slag
Ung norsk sejrherre: Blev nødt til at angribe i finalen