Optakt: 19. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Normalt består den tredje uge af i hvert fald fire store klassementsetaper, der enten er enkeltstarter eller store bjergetaper, men det er meget sigende for arrangørernes ønske om at gøre sidste del af løbet lettere, at der i år ”mangler” en sådan etape. Den er nemlig erstattet af en noget, der vel bedre kan betegnes som en mellemetape på løbets tredjesidste dag, men det betyder nu ikke, at 19. etape skal undervurderes. Løbets sidste tredjedel byder stadig på tre stigninger og nærmest intet fladland, og selvom den sidste stigning, der end ikke har mål på toppen, ikke er noget Monte Zoncolan, har den stadig så svære passager, at det måske kan være muligt at vinde lidt tid, når vi er så dybt inde i den tredje uge - også selvom dagen ligner en af løbets mest oplagte chance for udbrydere.

Med en distance på 157,0 km er der tale om en meget kort etape, der fører feltet fra Mortegliano til Sappada. Startbyen ligger på Po-sletten og målbyen i bjergene, og derfor er første del af etapen let og anden del svær. Let er det i hver fald fra start, når man kører mod nordvest ad lange, lige og let stigende veje frem til byen San Daniele del Friuli, der nås efter 32,7 km.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Den ligger på kanten af bjergene, men man mærker ikke for alvor, at man nu kører ind i det kuperede område. Man holder sig nemlig i dalen ved at sno sig mod nord ad let kuperede veje langs floden Tagliamento, idet man efter 48,0 km når toppen af en bakke (1,0 km, 5,7%), og når man når byen Peonis, hvor dagens første spurt køres efter 56,1 km, bliver det næsten helt fladt, indtil man efter 70,9 km når toppen af endnu en bakke (1,8 km, 5,9%), hvorefter man kører man nordvest ad flade veje frem til byen Tolmezzo, der passeres efter 79,3 km. Herfra fortsætter man et kort stykke mod nordøst videre gennem dalen ad let stigende veje frem til byen Formeaso, der nås efter 86,7 km.

Nu er det slut med turen gennem dalen. Her drejer man nemlig mod nordøst for at køre op ad den ikke-kategoriserede Rosa dei Venti (6,2 km, 4,2%), der har top efter 95,2 km. På toppen er der kun en ultrakort nedkørsel, der leder mod nord ned til byen Paularo, hvor dagens Intergiro-spurt køres efter 100,4 km. Her venter dagens vanskeligste udfordring, når man kører mod vest op ad kategori 2-stigningen Passo Duron (4,3 km, 9,7%), der er stejl og over de første 3 km stiger med 10-11%, inden den flader lidt ud med 8,3% over de sidste 1,3 km frem mod toppen, som rundes efter 104,9 km.

Nu leder en i starten uhyre teknisk og siden meget let nedkørsel ned til dalen, der efter 114,4 km nås i byen Paluzza, hvorfra man kører et kort, let stigende stykke frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 116,3 km. Hurtigt forlader man igen dalen for at køre mod vest op ad kategori 3-stigningen Sella Valcalda (6,5 km, 5,9%), hvis data snyder. Således stiger de første 3 km med bare 2-5%, men derefter venter en kilometer med 10,1%, inden de sidste 2,5 km stige jævnt med ca. 7% frem til toppen, som rundes efter 121,7 km.

Herfra resterer fortsat 33,4 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod vest ned til dalen og byen Comeglians, hvor man efter 129,0 km drejer mod nord for at køre mod nord og nordvest op langs floden Torrente Degano. Det sker først via en ikke-kategoriseret stigning (3,7 km, 5,0%), der har top efter 134,8 km og derefter ad let stigende veje, som efter 142,5 km leder feltet frem til Forni Avoltri.

Her indledes dagens sidste udfordring, når man kører mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Cima Sappada (8,5 km, 4,7%, max 15%), der er en meget irregulær stigning. Således stiger de første 3,0 km jævnt med 4,6% i snit, inden der venter 2,2 km, der med 0,3% er stort set helt flade. Dernæst venter til gengæld 2,8 km, der stiger med 8,6% i snit og endda indledes med 1000 m med 10-12%, inden den stiger med 7-9% frem mod de sidste 500 m, der stiger med bare 3,7% frem mod toppen, som rundes efter 150,8 km i udkanten af Sappada.

Herfra resterer 6,2 km, der indledes med, at man kører man sydvest ad let faldende og kun ganske let snoede veje ind til selve byen, hvor man kører mod nordøst ind gennem byen. Med 2,0 km rammer man en 1000 m lang bakke, der stiger med 5,4%, herunder med 5,8% over de første 500 m, hvor den når op på 10%, og 5,0% over de sidste 500 m, inden den sidste kilometer falder med 1,0%. Finalen byder på to sving med hhv. 2000 m og 1700 m igen, hvorefter vejen har fire skarpe 90-graderskurver lige i rap startende med 1000 m igen, inden man rammer den 700 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3209 højdemeter.

Sappada har to gange tidligere været mål for et stort cykelløb, begge gange i Giroen. Det var senest i 2018, hvor man havde en betydeligt hårdere finale, og hvor Simon Yates svarede igen på Chris Froomes sejr på Zoncolan 24 timer tidligere ved at køre alene hjem med 41 sekunder ned til Miguel Angel Lopez, Tom Dumoulin, Domenico Pozzovivo, Richard Carapaz og Thibaut Pinot og hele 1.32 ned til en lidende Froome, der bare blev nr. 17. Forinden var det i 1987, hvor Johan van der Velde tog en solosejr i byen.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det ustabile vejr fortsætter. Starten vil ellers være smuk med kun få skyer og en temperatur på 21 grader, men fra 15-tiden vil der være en bygerisiko på 40-70%, størst i finalen. Temperaturen vil gennem det meste af etapen være 16-17 grader, men kun 12 grader i målbyen. Vinden vil være let (10-12 km/t), starte i sydsydvest og langsomt dreje over syd og sydsydøst til sydøst i finalen. Det giver forskellige former for medvind frem til bunden af første stigning, hvorefter der vil være sidevind, indtil man rammer dalen igen efter anden stigning. Nu får man sidemedvind frem til sidste stigning, hvorefter der vil være sidevind resten af vejen, indtil man med 1500 m igen får medvind og med 1700 m igen får sidemodvind.

Analyse af 18. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan dagens massespurt på 18. etape igen gjorde det helt klart, at der i Giroens sprinterfelt er to giganter - og så er der resten.

Favoritterne

Giroens notorisk brutale tredje uge er kendt for at bestå af fire bjergetaper, en sprintervenlig etape og en finaleetape, der enten er en enkeltstart eller en sprinteretape. Sådan er det bare ikke i år. I denne sjældent venlige udgave af det italienske løb bryder man trenden. Ikke blot har man skruet ned for bjergetapernes vanskelighed. Man har endda også fjernet en af dem.

Erstatningen er den etape, der venter i morgen. Nu er det måske lidt hårdt at sige, at der ikke er talt om en bjergetape, når man faktisk skal over tre pæne stigninger og op i højderne. Ja, faktisk vender vi jo tilbage til Dolomitterne, som vi jo ellers forlod i dag, og derfor er det vel teknisk set stadig en bjergetape. Hvis vi bruger den betegnelse, er det bare en meget blød en af slagsen.

Det er i hvert fald ikke i morgen, man vinder Giroen. Det er ikke en etape, der lægger op til noget stort klassementsslag. Det betyder dog ikke, at vi kan afskrive angreb i klassementet. Den sidste stigning har ca. 3,5 km med 8,6%, og det er en fin lille rampe til at prøve noget. Ja, faktisk vil det næsten ligne Romain Bardet dårligt ikke at forsøge et eller andet.

Det vil bare næppe føre til det store. Jo, det kan det, hvis der er en rytter med en dårlig dag. Ben O’Connor har været småsyg, og derfor skulle man da næsten være et skarn, hvis ikke man testede ham, hvis man kom fra Ineos, Bahrain, DSM eller Movistar. Om det skal ske med et angreb eller med et hårdt tempo, kan være lidt svært at sige, men det er ikke utænkeligt, at en rytter med en dårlig dag kan få det svært. Noget stort nederlag bliver det dog ikke, når stigningen kommer så tæt på mål - medmindre da der er et hold, der kunne finde på at lægge pres på, når de rammer Passo Duron. Det er nemlig en decideret led stigning, hvor man kan få store problemer, hvis benene er dårlige, og det vil kunne forandre etapens dynamik ret markant, hvis O’Connor - eller en anden - pludselig blev sat af allerede her.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Problemet er bare, at Monte Grappa lurer som en trussel i horisonten. Langt de fleste vil igennem etapen så let som muligt, så de er ”friske” til lørdag. Derfor er det nok også kun altid aggressive Bardet, der kunne finde på at angribe, men man kan ikke udelukke, at et af de nævnte hold vil lægge et pres - formentlig på sidste stigning, men måske allerede på Passo Duron. I det lys kan det, der ikke som udgangspunkt er en klassementsdag, godt ende med at blive det.

Det bør til gengæld være helt udelukket, at der er klassementsryttere, der drømmer om etapesejren. Sådan har det jo været på alle etaper, Tadej Pogacar ikke vil vinde, for alle ved jo, at det enten bliver slovensk triumf eller udbrudssejr. Den logik gælder også i morgen, og denne gang er det stensikkert, at Pogacar ikke går efter sejren. Den sidste etape, han måtte have i tankerne, er 20. etape, hvad han klart har givet udtryk for.

Det betyder også, at det skal gå galt, hvis ikke vi skal have en udbrudssejr, men af og til går ting jo galt. Det har de seneste to dage fortalt os. Her gik UAE ikke efter etapen, og alligevel endte Pogacar som nr. 1 og 2. Det kan ikke helt udelukkes, at vi vil se noget lignende i morgen.

Det kan vel ske på to måder. Jeg kan godt se et hold, der tester O’Connor på Passo Duron - måske mest DSM og Bahrain - og hvis han falder fra, får vi et helt andet løb, hvor flere hold vil skrue farten i vejret for at køre ham ud af klassementet. Sker det, kan udbruddet blive hentet, og så er vejen banet til endnu en Pogacar-sejr.

Den anden - og mere sandsynlige - model er dog en anden. Denne gang skal vi ikke regne med, at vi vil se det samme som i går, nemlig at et hold lægger pres på for at gøre det hårdt. Til gengæld kan vi sagtens se et hold, der har misset udbruddet, og som pludselig vil forsøge at genåbne løbet. Det var jo nok også det, mange troede, at DSM havde gang i under gårsdagens etape, inden de afslørede, at det egentlig mest handlede om at vinde tid og gøre løbet svært.

Sandsynligheden for den slags manøvrer øges på dette tidspunkt. Pogacar har klart indikeret, at han går efter lørdagens etape, og dermed er morgendagens etape sidste chance for langt de fleste hold, medmindre de tror på en sejr i Rom. De har derfor ikke så meget at miste ved at genåbne løbet, og det giver endda god mening. Når Pogacar ikke går efter etapen, kan udbruddet sagtens holde hjem i anden omgang, som vi så det i går, hvor det første udbrud jo faktisk blev hentet. I virkeligheden er der mange hold, der vil have en fordel af, at udbruddet kører i andet hug, fordi den flade start gør, at det er svært for de bedste kandidater at komme afsted.

Det fortæller imidlertid også, at en genåbning af løbet ikke aflyser udbrudssejren. Nej, tværtimod er der en meget god chance for, at det andet udbrud vil holde hjem, hvis det første udbrud hentes. Kører udbruddet i finalen, vil det nemlig være stærkere, og da vi jo trods alt med stor sandsynlighed ikke får nogen vild klassementskamp, er det svært at se, hvem der skal hente et udbrud, der måtte køre sent. Det er ikke sikkert, at morgenudbruddet holder hjem, men så er der en god chance for, at en senere gruppe gør det. Og når vi først er langt henne i løbet og har ramt det kuperede terræn, er det langt vanskeligere for andre hold at finde styrken til at genåbne løbet én gang til. Derfor vil det også undre mig, hvis ikke vi får en udbrudssejr. Jeg kan som sagt godt se to veje til et andet udfald, men de er ikke videre sandsynlige.

Derfor er der også langt op til en vild, vild kamp om at komme afsted, og desværre for klatrerne er starten flad. Der skal gå ca. to timer med angreb, hvis vi skal frem til stigningerne, inden udbruddet kører. Det kan ikke udelukkes, at der går så lang tid, men mest sandsynligt er det, at man skal have lidt held i sprøjten for at komme afsted. Alligevel synes jeg faktisk, at klatrerne står udmærket. Jeg kan som sagt sagtens se et hold forsøge at genåbne løbet på stigningerne, og jeg kan også se et hold, der holder udbruddet i snor, så klatrerne kan angribe på Passo Duron.

Den flade start betyder, at tungere typer har en chance. Deres problem er Passo Duron, for her vil gruppens bedste klatrere helt sikkert forsøge at barbere gruppen kraftigt ned. Herefter er der en chance for at komme tilbage, og lykkes det, er der også tid til taktik på det let stigende stykke frem mod sidste stigning, men for tungere typer er chancen hovedsageligt, at den hårde start betyder, at de ikke havner i en gruppe med alt for gode klatrere. Det kan også lykkes, hvis udbruddet kører i fladlandet, men genåbnes løbet på stigningerne, skal man klatre meget godt for at ramme dagens udbrud.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Når man samtidig tager i betragtning, at den sidste stigning jo altså har 3,5 km med små 9%, og at der er meget lidt tid til at komme tilbage, vil jeg - selvom den flade start, muligheden for taktik og modvinden på sidste stigning åbner døren for andre - forvente, at vi skal have fat i ret klatrestærke typer. Det er dog også klart, at stigningerne jo alle er under 5 km lange, hvorfor vi ikke nødvendigvis skal have fat i de rene klatrere, der også kan få svært ved at gøre det færdigt. Med modvind til sidst er der i hvert fald en chance for, at der skal spurtes til sidst, og at der måske også kan blive lidt tid til taktik, selvom stykket efter sidste stigning jo enten er faldende eller stigende, hvad der mindsker sandsynligheden for sidstnævnte.

Listen over gode kandidater er således helt klart længere end til en rigtig bjergetape, men den er ikke så lang, som mange nok havde ønsket sig.

Jeg prøver at gå med Nicola Conci. Hvis nogen inden løbet havde foreslået, at jeg skulle have som etapefavorit, havde jeg slået en hånlatter op, men jeg er dybt imponeret over, hvordan han har kørt de seneste dage. Han har været her, der og alle vegne, også selvom han bestemt ikke har sparet på kræfterne, og det mest imponerende er, at det er sket i bjergene. Han er ellers mere puncheur end klatrer, men det lover jo bare godt forud for denne etape, der passer ham langt bedre. Jeg kunne tidligere godt have frygtet Passo Duron, men det gør jeg slet ikke længere - nej, nu er den snarere en fordel - og han har også været imponerende til og meget insisterende i at ramme udbrud. Han bør have et helt hold til at hjælpe sig i den flade start og eventuelt genåbne løbet, indtil han er kommet afsted, og det øger i hvert fald chancen for, at det lykkes.

Derefter skal det gøres færdigt. Det er ikke sikkert, at den del lykkes. Lige nu har jeg bare svært ved at se, hvem der på disse stigninger skal sætte ham af på andet end taktik. Udfordringen kan være, at andre er hurtigere end ham, men selvom han sjældent bruger den evne, er han altså ikke langsom. Det så vi blandt andet med hans 8. plads i massespurten i Coppi e Bartali i 2020, og jeg vil mene, at han kan slå mange - men ikke alle - de største favoritter i en spurt. Kombineret med hans styrke og hans evne til at ramme udbrud tror jeg, at han bliver manden, der sikrer, at Alpecin også efter denne Giro har vundet etaper i alle de grand tours, de har kørt.

Min anden topkandidat er Aurelien Paret-Peintre. Ham får Conci nemlig svært ved at slå i en spurt, og vi har set, at han de seneste to dage har klatret måske bedre end nogensinde. Spørgsmålet er bare, om han har frihed. Som nævnt kan O’Connor få en svær dag, og derfor kan det ikke udelukkes, at alle skal samles om kaptajnen. Det bliver heller ikke bedre af, at Aurelien i går var sidste mand hos kaptajnen. Faktisk var meldingen i går, at det var Aurelien, der måtte ramme udbruddet, mens Valentin skulle blive i feltet. Den rollefordeling kan være ændret nu, men da etapen omvendt ikke er den vanskeligste, er det også sandsynligt, at alle får lov.

Spørgsmålet er så, om det lykkes. Paret-Peintre var i hvert fald helt usynlig i går, hvor han altså havde fået lov, og han har i hvert fald ikke haft samme træfrate som Conci. En anden udfordring kan være Duron, for han er ikke god på stejle procenter. Heldigvis for ham ligger den langt fra mål, og hvis han rammer udbruddet, bør han køre finale. Her er modvinden på sidste stigning også altid en fordel for ham, der kan antages at være hurtigst, og derfor kan det sagtens være, at storebror i morgen kopierer lillebror.

Det er også en stor chance for Damiano Caruso. Efter i går ved vi i hvert fald, at han ikke er låst af Tiberi, og han bør jo endda have endnu større frihed på denne etape, der ikke er så farlig som gårsdagens. Selvfølgelig er der en risiko for, at han skal spare sig til lørdag, men når han kunne få frihed på en bjergetape, bør friheden også kunne gives her. Modsat Conci får han nok ikke et hold til at hjælpe sig med at komme væk, og derfor skal han have lidt mere held, hvis udbruddet kører i starten, men han plejer at være god til at komme væk, når han må. I går var han ikke så brillant som i tirsdags, men det er stadig svært at se, hvem der skal sætte ham på disse stigninger. Herefter kan det så være, at han skal bevise, at han har lidt af den fart, der i gamle dag gav ham top 10-placeringer i visse massespurter. Det har han nok ikke helt, men han bør stadig kunne slå mange.

Et andet pokkers godt bud er Attila Valter. På mange måder er historien den samme for ham som for Conci. Begge er mere puncheurs end klatrere, men har imponeret stort i bjergene. Nu kommer vi til en etape, der passer ham endnu bedre, og han er også en af de ryttere, der kan vinde en spurt. Ja, faktisk har han overrasket mig med sin fart i Barcelona-spurten i Catalonien, og jeg vil tro, at han har en god chance for at slå alle de ovennævnte med undtagelse af Paret-Peintre. Når jeg alligevel rangerer ham under de andre, skyldes det, at han ikke har virket helt så overbevisende som Conci, i hvert fald ikke i går, og at han kan være lidt af en lottokupon. Derudover har han ikke så meget at spille med i forhold til at ramme udbruddet, for selvom han formentlig har fuld støtte, er hans hold jo ganske beskedent af størrelse.

Det er også en storartet chance for Kevin Vermaerke. Vi så sidste år, at han fandt kongeform i Tourens tredje uge, og det skal jeg love for, at han har gjort igen her. I går blev han nr. 17, selvom han havde ført hele dagen for Bardet, og det vidner om, at han er en af de allerstærkeste lige nu. I morgen burde han også have frihed fra Bardet, som han havde det tidligere i løbet, og han har tidligere haft en ret god hånd til at ramme udbrud. Dette mere ardenneragtige terræn passer ham også bedre end det, vi har set indtil nu, og da han samtidig kan slå de fleste i en spurt, står han stærkt i forhold til at gøre det færdigt.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

Så er der Julian Alaphilippe. Franskmanden bekræftede i tirsdags, at han er tilbage på et niveau, hvor han skal tages seriøst på denne slags etaper. Man må tage hatten for hans evne til at ramme udbrud, uanset om starten er flad eller kuperet, men i morgen risikerer han at komme for tidligt afsted. Jeg kan i hvert fald sagtens se ham ramme et udbrud, som bliver hentet, fordi andre genåbner løbet, og derudover er jeg bekymret for hans kræfter. Ganske vist viste han på 12. etape, at han sagtens kan holde stand, men det er også undtagelsen. I langt de fleste tilfælde er han løbet tør for energi, og selvom etapen ikke er rasende hård, kan det sagtens ske igen, fordi han helt sikkert ikke sparer sig i starten. Til gengæld hjælpes han af den sidste modvind, når han har den fart, han har.

Hvor frisk er Jhonatan Narvaez? Han viste i går, at han er godt kørende, men vi så også på 12. etape, at han ikke havde de drømmeben, han havde i starten. Denne etape passer ham ganske glimrende, men den er ikke helt ideel. Særligt Duron kan være en udfordring, hvis han er oppe mod mere klatrestærke folk, og selv hvis han overlever og kommer tilbage, føler jeg mig heller ikke helt overbevist om, at han på sidste stigning kan følge de bedste, hvis han er med i en stærk gruppe. Til gengæld har han som Alaphilippe den fordel, at der er modvind, og at han kan slå alle i en spurt, og jeg vil også tro, at Ineos vil gøre meget for at få ham sendt afsted. Chancen for, at han rammer rigtigt er i hvert fald god, og så må han bevise, at han stadig er stærk nok til at vinde i en finale, der er så hård som denne.

Ag2r’s andet gode bud er Valentin Paret-Peintre. Jeg har alle de samme forbehold ved ham, som jeg har med Aurelien, nemlig at han skal have frihed. I går var det ham, der var låst, men når nu Aurelien var stærkest i går, kan det være omvendt denne gang. Jeg vil dog stadig tro, at de enten begge har frihed, eller at Aurelien igen er førstevalget, fordi etapen passer bedst til storebror. Selv hvis han får lov, bekymrer det også, at han i går viste svaghedstegn. De er ikke alarmerende, hvis han har samme niveau i morgen, men vi ved, at han er en lottokupon, der pludselig kan falde helt sammen, som Alex Baudin er gjort det. Finalen passer ham heller ikke ideelt, men da han i Alperne viste, at han slet ikke er så langsom, står han bedre end mange andre mere klassiske klatrere.

Anderledes er det med Georg Steinhauser. Han må i hvert fald sande, at denne etape ikke passer ham ideelt. Han er nemlig slået af de fleste i en spurt, og derfor er hans vej til sejr ikke helt oplagt. Han lider også under den flade start og af modvinden på sidste stigning. Til gengæld er det helt klart, at han er i fremragende form, og hvis han undgår den downperiode, han havde tidligere i løbet, har han en god chance for at være stærkeste mand på stigningerne i det udbrud, han måtte ramme. Tiden må så vise, om han trods modvinden er god nok til faktisk at køre fra alt og alle - og om han måske kan levere det helt store soloridt allerede fra Duron. Det kræver, at han ikke sparer sig til lørdag, men hvis han er klog, har han hørt, at Pogacar tydeligt har signaleret, at det nok er en dum ide.

Meget af det samme kan siges om Nairo Quintana . Dette er bestemt ikke den ideelle etape for ham, og jeg tror, at chancen for, at han sparer sig til lørdag, er endnu større, end den er for Steinhauser. Samtidig står han så svagt på flad vej, at han endnu ikke har prøvet at ramme et udbrud i fladlandet, og derfor kan han være afhængig af en genåbning af løbet eller en meget lang indledning. Hvis han rammer udbruddet, skal han gøre det færdigt, og det er ikke oplagt for en spurtsvag klatrer, men han er så godt kørende, at det bestemt kan lade sig gøre i en finale, der trods alt ikke er den letteste.

I samme kategori har vi Michael Storer. Vi ved næsten med sikkerhed, at han vil forsøge at ramme udbruddet, hvad han også plejer at være god til at gøre, men klassementet er bare en udfordring. I den flade start er han let at kontrollere, og selvom han er lidt efter, er der nok flere hold, der ikke gider holde ham i snor hele dagen, først og fremmest DSM, Jayco og Soudal. Omvendt er der jo altså lidt luft, og så længe vi taler om sekundære placeringer, har man altid mere snor, end når det gælder de sjoveste pladser. Særligt hvis løbet genåbnes, og han kan få lov til at angribe på Duron, har han en god chance for at komme væk, men selv hvis det lykkes, har han samme udfordring som Steinhauser og Quintana: han skal alene hjem for at vinde, og det er svært, selvom han passer bedre til disse stigninger end de to øvrige klatrere.

Simon Geschke er gledet lidt ned ad denne liste. Tyskeren kæmpede med det i Tourens tredje uge sidste år, og det ser ud til, at det samme gælder i år. Han havde det i hvert fald svært tidligt på etapen i går, men han endte jo altså med at finde så gode ben, at han sluttede som nr. 19. Det vidner om, at han ikke er helt død endnu - i hvert fald når motoren er varmet op - og det var endda i denne slags terræn, at han i hvert fald tidligere havde sin store force. Samtidig kan man håbe, at han stadig har den fart, som han tidligere havde, og som har givet ham en spurtsejr i Criterium International. Det har han nok ikke, men mindre kan også gøre det, hvis bare han skal spurte mod de rette.

Movistar har også et andet bud. De seneste dage har Pelayo Sanchez arbejdet for holdet, og derfor har han ikke fået de store resultater, men han virker fornemt kørende. Sidste år i Vueltaen var han også fremragende i den tredje uge, og man kan derfor måske endda håbe, at han er endnu bedre i morgen. Alaphilippe og Marius Mayrhofer kan skrive under på, at man ikke skal undervurdere hans spurt, men det er nok også sandt, at der er bedre klatrere end ham. Til gengæld har han indtil nu viste sig bedre på kortere stigninger, og derfor er det opløftende, at han har gjort det så godt på de foregående etaper.

Jeg har været glad for at se Mauri Vansevenant i denne uge. I uge 2 virkede han nemlig træt, men han er kommet stærkt tilbage. Nu kommer vi til en etape, der passer ham bedre end de foregående, og den Vansevevant, vi så i Ardennerne og i uge 1, ville jo være et fremragende bud på denne etape, da han trods alt også er hurtigere end mange klatrere, som vi så i Liege. Selvom han har rejst sig, er det bare ikke mit indryk, at han er helt oppe at ringe som tidligere, og når andre er hurtigere, og Duron er til den svære side for ham, glider han lidt ned på listen.

Læs også

Remco ærgrer sig over ”lorteveje”: Det kan blive et problem

Det er vildt at tænke på, at Amanuel Ghebreigzabhier ikke havde en kontrakt, da sæsonen startede. Det var godt, Lidl kastede ham en livline, for i dette løb har han endelig kurs mod det gennembrud, han nærmede sig i 2022 inden det grimme styrt i Catalonien. Han har været uhyre overbevisende de seneste dage, og han ligner lige nu en af de mest formstærke klatrere. Han har bare det samme problem som de fleste andre klatrere på denne liste, nemlig at han kan få svært ved at vinde mange spurter. Derfor skal det flaske sig med den rette gruppe, for der er mange hurtige folk, han får svært ved at sætte.

Det har været en fornøjelse at se Giulio Pellizzari komme ud af sin krise fra tidligere i løbet. Nu ligner han nemlig igen det stortalent, vi har anset ham som, men desværre er denne etape ikke ideel for en ren klatrer som ham. Bedre bliver det ikke af, at han formentlig vil bruge kræfter på bjergpoint, og at der har været en tendens til, at han løber tør for kræfter i finalerne, men nu, hvor Pogacar praktisk talt er umulig at slå i bjergkonkurrencen, vælger han forhåbentlig ikke at bruge for mange kræfter på at sikre sig andenpladsen. Desværre har han det samme problem som de andre klatrere, nemlig at han ikke er specielt hurtig, og hvis det skal lykkes at komme alene hjem, hjælper det i hvert fald ikke, hvis han igen ødsler lidt for meget med kræfterne undervejs.

Det var virkelig opløftende at se Luke Plapp i år. Både her og på enkeltstarten viste han en friskhed, jeg ikke havde drømt om. Det er klart, at han sagtens kan falde helt sammen i morgen, men har han de samme gode ben, er han et godt bud på at ramme udbruddet. Han står i hvert fald langt bedre i den flade start end mange andre, men til gengæld er der så folk, der klatrer bedre end ham - ikke mindst på en stejl stigning som Duron - og som også slår ham i en spurt. Vi har dog også i UAE Tour set, at Plapp slet ikke er så langsom, og han vil i hvert fald kunne slå de rene klatrere. Spørgsmålet er så, om han klatrer godt nok til at bringe sig i en position, hvor han kan spurte om sejren for anden gang i løbet.

Er det nu Rafal Majka får frihed? Indtil nu har UAE ikke gjort noget for at ramme udbrud, og jeg tvivler også på, at Majka får lov i morgen. Alt tyder nemlig på, at Pogacar vil vinde lørdag, og derfor skal der nok spares på holdet. Udelukkes kan det dog ikke på en dag, hvor Pogacar er relativt safe, og Majka fortalte i tirsdags, at han havde fået lov til at angribe i finalen. Skulle han komme væk, er han helt klart en af løbets bedste klatrere, og selvom mange vil slå ham i en spurt, viste han jo os i Polen sidste år, at han efter et hårdt løb ikke er uden chance mod flere.

Den anden rytter, der måske kan få frihed, er Felix Grossschartner. Østrigeren er faktisk et bedre bud end Majka, fordi han passer bedre til disse stigninger og er hurtigere i en spurt, hvor han står ret godt, men til gengæld har han også vist svaghedstegn med sin offday i tirsdags. Derfor er det mindre sandsynligt, at han får frihed, hvis Pogacar vinde lørdag, og derudover har han bjergniveau været så svingende, at han kan få svært ved at følge de bedste i et udbrud. Omvendt står han jo bedre til at ramme et udbrud i den flade start, hvis han faktisk får lov at prøve.

Polti har igen Davide Piganzoli, der fortsætter med at gøre det godt og stadig virker frisk. I forhold til ham gælder alle de samme bemærkninger som for de øvrige klatrere, nemlig at han får svært ved at ramme udbruddet i fladlandet, og at han herefter skal alene hjem for at gøre det færdigt. Ingen af delene er umulige, hvis han holder det niveau, han har haft indtil nu. Problemet er bare, at der er så mange gode klatrere på denne liste, at jeg har lidt svært ved at se ham faktisk gøre det færdigt.

Gennem hele sæsonen har man fornemmet, at Edoardo Zambanini har forbedret sig, og det har man virkelig fået bekræftet mod slutningen af dette løb. Særligt i går så han godt ud, og nu kommer han endda til en etape, der passer ham bedre. Han er mere puncheur end klatrer, og han bekræftede i Baskerlandet, at han kan vinde en spurt mod de fleste. Problemet er bare, at han formentlig er oppe mod folk, der klatrer lidt bedre end ham, men den flade start giver ham en overhånd i forhold til mange lettere folk

Endelig vil jeg nævne Gijs Leemreize. Han er spurtsvag og næppe udbruddets stærkeste, og derfor tror jeg ikke, at han vinder etapen, men man bliver nu alligevel så glad for at se ham nu. Jeg havde for længst begravet ham efter to års pauvre resultater, men i denne uge har vi fået mindelser om den hollandske komet, der i 2022 ramte snart sagt alle udbrud i dette løb. Det gjorde han også i den tredje uge, og nu synes han at have fundet samme tredjeugesben. For en spurtsvag klatrer, der ikke er stærkest, er det svært at vinde, men med lidt held kan det lade sig gøre nu, hvor genfødslen i hvert fald delvist synes at være en realitet.

Både Michel Ries og Luca Covili er godt kørende, men jeg har svært ved at se dem vinde etapen. En flyvende Jan Tratnik ville i det taktiske spil have en chance, men han virker ikke så god som tidligere, og alt tyder på, at Magnus Sheffield er faldet sammen. Hos Bora synes både Giovanni Aleotti og Maximilian Schachmann at have tabt deres bedste ben, og Domenico Pozzovivo lignede i dag en mand, der var syg, mens Alex Baudin fortsætter tilbagegangen. Henok Mulubrhan har ikke de ben, han havde i starten, og jeg tror, at stigningerne bliver lidt for svære for Ewen Costiou, Andrea Vendrame, Simone Velasco, Mikkel Honoré, Quinten Hermans og Michael Valgren samt for Filippo Ganna . Marco Frigo, Rainer Kepplinger og Alessandro De Marchi er godt kørende, men får svært ved at vinde over hurtigere folk og bedre klatrere, og jeg regner med, at Romain Bardet, Jan Hirt, Lorenzo Fortunato og Filippo Zana er låste og sparer sig til fredag. Alessandro Verre, Juan Pedro Lopez, Andrea Bagioli, Esteban Chaves og Jefferson Cepeda synes slet ikke stærke nok, og selvom de imponerede i går, vinder Davide Bais, Harrison Wood og Ben Swift ikke i dette terræn. Endelig virker Martin Marcellusi og Andrea Piccolo trætte.

Som sagt kan særligt en krise hos en klassementsrytter føre til, at vi alligevel får samling. I det tilfælde er Tadej Pogacar klar favorit. Jeg vil forvente, at han kører defensivt og satser på sin spurt, men skulle etapesejren være på spil, tør jeg efter i går ikke udelukke, at han alligevel vil køre væk - bare for at være sikker. Skal han slås, skal det være i en spurt, for vi har set, at han ikke giver gaver og lader ufarlige folk snige sig væk. Det bliver svært, men Daniel Martinez er bedste bud. Ellers skal en lidt tungere, hurtig herre overlever, og her er den mest sandsynlige vel Aurelien Paret-Peintre. Jeg vil dog rangere Jhonatan Narvaez højere, fordi han står med en betydeligt større chance for at vinde spurten. Det andet bud er Julian Alaphilippe, men jeg har svært ved at tro, at han er frisk nok til at køre med favoritterne. Jeg har svært ved at se, at andre har en chance, men med lidt held kunne det være Kevin Vermaerke, Attila Valter, Nicola Conci, Pelayo Sanchez og Damiano Caruso.

Feltet.dks vinderbud: Nicola Conci

Øvrige vinderkandidater: Aurelien Paret-Peintre, Damiano Caruso

Outsidere: Attila Valter, Kevin Vermaerke, Julian Alaphilippe, Jhonatan Narvaez, Valentin Paret-Peintre

Jokers: Georg Steinhauser, Nairo Quintana, Michael Storer, Simon Geschke, Pelayo Sanchez, Mauri Vansevenant, Gijs Amanuel Ghebreigzabhier, Giulio Pellizzari, Luke Plapp, Rafal Majka, Felix Grossschartner, Davide Piganzoli, Edoardo Zambanini, Gijs Leemreize, Luca Covili

Kandidater til et favoritopgør (rangeret efter vinderpotentiale): Tadej Pogacar, Daniel Martinez, Jhonatan Narvaez, Aurelien Paret-Peintre, Julian Alaphilippe, Kevin Vermaerke, Attila Valter, Pelayo Sanchez, Nicola Conci, Damiano Caruso

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT