Optakt: 1. etape af Arctic Race of Norway

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Arctic Race of Norway var i de første år nærmest en foræring til de stærke sprintere, der kunne overleve en del højdemeter og spurte efter en vanskelig dag, men i de senere år har der været længere mellem mulighederne for den ryttertype. I år håber de at få chancen fra start, hvor der lægges ud med et besøg på en rundstrækning i Tromsø, der byder på en lille bakke og en flad afslutning. Samme finale blev benyttet for syv år siden og gav sejr til Alexander Kristoff foran Thor Hushovd i en herlig duel mellem de norske supersprintere, og det vidner om, at de hårdføre sprintere kan drømme om succes, men finalen er også svær nok til, at eksplosive puncheurs kan drømme om at komme til fadet.

Med en distance på bare 142,4 km er der tale om en kort etape, der både har start og mål i Tromsø. Første del af etapen består af en tur hele vejen rundt langs en stor del af kysten af øen Kvaløya, der er nabo til Tromsøya, hvor værtsbyen ligger. Fra starten i byens nordlige udkant kører man således mod nordvest over broen mellem de to øer, inden man følger Kvaløyas flade kyst mod sydøst og syd ned til den første spurt, der kommer efter 16,7 km. Herfra fortsætter man ad den helt flade kystvej mod syd, sydvest og nordvest, inden man kortvarigt skærer ind gennem landet mod nordvest via en bakke. Herefter rammer man igen den flade kystvej, der følges mod nordøst.

Læs også

Dansk profil misser Giroen

For at komme tilbage til Tromsøya skal man imidlertid skære ind gennem øen, og derfor fortsætter man nu mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Kattfjordeidet Summit (3,8 km, 3,6%), der er en jævn stigning uden stejle procenter og med top efter 90,1 km. Efter et kort plateau falder det mod nordøst tilbage til kysten, hvorefter det går af den flade kystvej mod nordøst, inden man kører mod sydøst over broen tilbage til Tromsøya. Her går det mod syd ned langs kysten, inden man kører mod sydøst ind mod byens centrum via kategori 2-stigningen Prestvannet Summit (1,2 km, 7,5), der har top efter 113,7 km. Efter nedkørslen rammer man efter 114,7 km den afsluttende rundstrækning, hvor man kører de sidste 2 flade kilometer, inden man efter 116,7 km krydser stregen i forbindelse med den anden spurt.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 8,6 km lange rundstrækning. Den er meget enkel, idet man følger den helt flade kystvej mod først sydvest og siden nordvest, inden man drejer mod øst for at skære ind gennem øen. Det sker via kategori 2-stigningen Holtevegen Summit (1,2 km, 8,1%), der er en helt jævn stigning med top bare 2,5 km fra stregen. De går via en snoet nedkørsel mod øst ned til kysten, som man rammer præcis ved den røde flamme, hvorefter det er helt fladt. Her venter skarpe sving med 1000, 800 0g 500 m igen, inden man rammer den 500 m lange opløbsstrækning. Der en sidste spurt ved næstsidste passage af stregen efter 133,8 km.

Etapen byder på i alt 1730 højdemeter.

Tromsø er blevet besøgt to gange tidligere. Det skete senest på sidste etape i 2017, hvor den dengang suveræne Dylan Teuns cementerede sin samlede sejr ved at køre alene hjem fra sidste bakke, der dog var en anden end denne gang, og sejre med 11 sekunder ned Loic Chetout, Sven Erik Bystrøm og Andriy Grivko og 16 sekunder ned til feltet. Første gang var i 2014, hvor man benyttede samme rundstrækning som i år, og hvor Alexander Kristoff, Oscar Gatto og Sam Bennett kørte væk på bakken og blev hentet af Thor Hushovd, inden Kristoff spurtsejrede foran sin landsmand og Bennett.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

En tur til Nordnorge indebærer også i august en betydelig risiko for dårligt vejr. I år ser det generelt pænt og endda undervejs også decideret varmt ud, men starten bliver trist. På åbningsetapen vil temperaturen kun være 14 grader, og der ventes let regn gennem hele etapen, hvor nedbørsrisikoen vil ligge på 80-85%.  Det vil dog ikke være specielt blæsende med en let vind (15-16 km/t) fra sydvest. Det giver nærmest uafbrudt modvind på første del af turen rundt om øen, inden der venter et kort sidevindsstykke. Der vil være medvind på turen tilbage til Tromsø og sidemedvind på det sidste stykke ned til rundstrækningen. Her vil der først være modvind og derefter sidemedvind på den sidste del af det flade stykke frem til bakken, hvor der også vil være sidemedvind. Slutteligt får man modvind på den 500 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Etaperne i Arctic Race of Norway kan være ganske svære at spå om, fordi de ofte lægger op til flere forskellige mulige udfald. Det gælder i den grad også for årets åbningsetape, der bestemt ikke er let at blive klog på. Den afsluttende rundstrækning er nemlig af en type, der giver et hav af ryttere et reelt håb, men samtidig har en karakter, så ingen kan føle sig sikre.

Vi kender finalen fra besøget i 2014, hvor Alexander Kristoff, Sam Bennett og Oscar Gatto kørte væk til sidst, men blev hentet af en ellers lidende Thor Hushovd, hvorefter de spurtede om sejren. Det vidner om, at det er en stigning, hvor der kan gøres forskelle, og den er tilstrækkeligt stejl til, at en god puncheur kan køre væk. Kristoffs sejr viser dog også, at holdbare sprintere kan være med, og dermed venter en etape i stil med det, vi kender det norske løb for.

Netop fordi etapen ikke har en oplagt favorit, er det ret interessant at se, hvem der vil kontrollere. Vi så ved seneste udgave i 2019, at de fleste etaper blev kørt uhyre aggressivt, og det kan meget vel ske igen. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi får en lang og benhård kamp om at ramme udbruddet. Terrænet er dog ganske fredsommeligt, og med generel modvind regner jeg ikke med en gentagelse af scenariet fra 2019, hvor der kørte en stor gruppe tidligt på etapen - en gruppe, der endte med at afgøre hele løbet og koste Odd Christian Eiking den samlede sejr.

Denne gang tror jeg, at udbruddet bliver lettere at have med at gøre, og så bliver det interessant at se, hvem der tager kontrollen. Kristoff vandt etapen i 2014, og jeg vil derfor tro, at landsholdet træder i karakter. B&B vil formentlig også tro på Bryan Coquard, ligesom jeg vil tro, at Intermarché også er klar på at arbejde, både for Danny van Poppel og Odd Christian Eiking og for ikke at smide klassementet væk. Sidstnævnte intention kan også Arkea og Israel SUN have, hvis udbruddet bliver farligt, og måske vil Total også arbejde for Edvald Boasson Hagen på dennes hjemmebane. Jeg tror altså ikke, at udbruddet bliver farligt.

Vejret ventes at blive trøstesløst, men det vil ikke være specielt blæsende, og der vil heller ikke være megen sidevind. Derfor regner jeg med en relativt rolig dag, indtil vi når frem til rundstrækningen. Her regner jeg til gengæld med, at det går løs. Der venter fire ret svære stigninger med korte intervaller, og jeg tror ikke, at det bliver en let opgave at kontrollere. Tværtimod regner jeg med et meget aggressivt løb, og jeg vil bestemt ikke afvise, at en gruppe kan køre væk fra distancen. Faktisk er det ikke helt umuligt, at favoritterne allerede skal spille med musklerne måske på de to sidste omgange, og med et vejr, der vil bidrage til at gøre løbet hårdt og selektivt, kan det sagtens splittes op inden sidste tur op ad bakken.

Mit bedste bud er dog, at det vil være samlet, når vi rammer bakken for sidste gang, men kombinationen af dårligt vejr og stejl bakke gør, at det meget vel kan være et ganske reduceret felt. Herefter er det store spørgsmål primært, om det vil lykkes for de bedste puncheurs at køre væk, eller om det kan blive samlet til en spurt. Medvinden vil øge sandsynligheden for førstnævnte.

Læs også

Ineos forventer Pogacar-fyrværkeri fra start: Han kan nok vinde alle etaper

Der er altså flere forskellige scenarier i spil, og derfor er det også tøvende, at jeg peger på Odd Christian Eiking. Som bekendt er han min favorit til at vinde løbet samlet, og det skal primært ske på lørdag. Han har dog været så uhyre overbevisende på det sidste, at jeg tror, at han kan være svær at stoppe allerede her. Den sidste stigning er svær nok til, at bedste mand kan køre alene hjem, og det gælder særligt på en dag, hvor regnen og kulden kan gøre det hele endnu mere selektivt. Eiking kørte med så stor en lethed på bakkerne i Vallonien, at jeg tror på, at han kan køre fra i denne finale også. Måske får han et par mand med sig, men dem vil han med sin hurtighed med en vis sandsynlighed kunne slå. Det er klart, at det er en udfordring at holde hjem over de sidste 2,5 km, men medvinden vil hjælpe, og det samme vil den kringlede sidste kilometer. Derfor tror jeg på en populær hjemmebanesejr fra start.

Faktisk står Intermarché med flere muligheder. Danny van Poppel er som bekendt lidt af en lottokupon, og han kan sagtens ende med at blive sat på dagens første bakke og herefter rejse hjem til Holland. Han kom dog solidt ud af Touren, og vi har i år set, at han i sine gode perioder har genfundet tidligere tiders holdbarhed. I lyset af Kristoffs svage spurter i år kan han meget vel vise sig at være feltets hurtigste, og han vil med sit punch på korte bakker også være en af de ryttere, der har den største chance for at overleve. Ender det i en spurt, hvor han stadig er med, vil han være min favorit til at vinde. Intermarché har også formstærke Boy van Poppel, Tom Devriendt og den mere holdbare Baptiste Planckaert, der kan køre en spurt, hvis Danny har en af sine offdays, men de er usandsynlige vindere.

Selvfølgelig kan Alexander Kristoff også vinde igen, men jeg er knap så sikker. Det dårlige vejr er i hvert fald en stor fordel for en mand, der næsten altid præsterer i regnvejr, men hans niveau har i år været uhyre skuffende. Senest så han alt andet end overbevisende ud i Vallonien, og selvom en defekt var forklaringen på nedturen på 4. etape, var han langt efter på kongeetapen og spurtede igen svagt på 5. etape. I det hele taget har hans spurter i år været temmelig katastrofale. Jeg vil dog stadig tro, at han i dette vejr vil være en af de mest holdbare sprintere, og i dette felt bør han også stadig have farten til at vinde, hvis han overlever, og vi får en spurt. Landsholdet har også Andreas Leknessund til at gå med i angrebene, men som spurtsvag er han en usandsynlig vinder. Finalen havde været perfekt for Sven Erik Bystrøm, men efter skadespausen vil det undre mig, hvis han har formen.

I storform havde Bryan Coquard været et oplagt bud på denne etape, men nu er jeg mere i tvivl. Franskmanden styrtede i Touren og indrømmede i Ain, at formen ikke var den bedste. Det blev også tydeligt på stigningerne, og derfor er jeg ikke sikker på, at han holder hele vejen. Bakkerne er dog relativt korte og passer ham godt, og med nu et løb i benene burde han have en fair chance for at klare den. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men i dette felt vil han have en fair chance for at vinde. B&B har også Jonathan Hivert, der normalt ville være perfekt til at angribe på bakken og herefter spurte, men hans niveau har i år været så skuffende, at det er svært at tro på.

I Ain viste Clement Venturini betydeligt bedre form, selvom også han lider under eftervirkningerne af et styrt. Der bør ikke være nogen tvivl om, at franskmanden klarer bakken, men om formen rækker til at gå med i angrebene, er nok mere tvivlsomt. Desværre er han ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men med sine gode klatreevner står han stærkt, hvis løbet bliver for hårdt for de hurtigere folk. Ag2r har dog også Oliver Naesen som et bedre bud på en mand, der kan gå med i angrebene til sidst. Han vil elske vejret og er hurtig nok til at vinde over de fleste i en spurt. Holdet har også den formstærke Stan Dewulf til det samme, men selvom han kan afslutte, har han ikke Naesens og Venturinis fart.

Jeg er lidt spændt på Fabio Felline. Italieneren gør comeback efter pausen, og da hans niveau mildt sagt er svingende, aner vi ikke, hvor han står. Er han i form, kan han dog vinde på to måder. Går han med i angrebene, er det meget få, der kan slå ham i en spurt. Han vil også kunne deltage i en større spurt, men skal han vinde, skal vi af med de mere klassiske sprintere. Astana har også halvhurtige Samuele Battistella til at dække angreb, men han er trods alt en usandsynlig vinder. I gamle dage havde Yevgeniy Gidich været en mand til en reduceret massespurt, men det er svært at tro på i dag.

Jeg er ret spændt på Petr Vakoc. Er han kommet godt ud af Touren, er han skabt til denne etape. Han har ikke fordums niveau, men han viste sidste efterår, at han stadig er en af de bedste puncheurs. Han er også lynhurtig på stregen, formentlig også hurtigere end Eiking, og dermed står han stærkt, hvis han kan køre med i angrebene på bakken. Til en spurt kan Alpecin måske satse på Philipp Walsleben, der passer til ruten, men næppe er hurtig nok til at vinde.

Det kunne også være en dag for Juan Jose Lobato. Spanieren er meget svingende og slet ikke som i gamle dage, men når han er i form, burde han have en fair chance for at klare denne bakke. Han er uhyre svag i positionskampen, men i et mindre felt burde han stå bedre, selvom finalen er alt for teknisk efter hans smag. Han viste med sejren i Alentejo, at han stadig har lidt fart, når han sidder rigtigt, men formen skal være der. Sardinien var godt nok til at tro på, at han med nogen forbedring kan være med her.

Israel Start-Up Nation har en god kandidat i Tom van Asbroeck. Det er i dag meget sjældent, at han spurter, men han er uhyre holdbar. Denne rute passer ham godt, og det samme gør vejret. Hvis det bliver meget selektivt, vil han i en spurt kunne begå sig - og måske kan han endda køre offensivt. Det kan heller ikke udelukkes, at Rick Zabel kan overleve bakken, men han er en usandsynlig vinder. Rudy Barbier overlever ikke. Endelig vil Ben Hermans utvivlsomt være en af de bedste på bakken, men da han ikke er hurtig og næppe eksplosiv nok til at køre alene, er han en usandsynlig vinder.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Hvis han langt om længe er kommet sig over sin skade, er det også en god afslutning for Eduard Prades. En Prades i storform ville kunne køre med de bedste på bakken og derefter slå de fleste i en spurt, men hans kørsel i Sardinien indikerer ikke, at han er klar til det. Delko kan også håbe, at Eduard Grosu klarer bakken, hvilket ikke synes umuligt, men han har spurtet så skidt i år, at han kan få svært ved at gøre det færdigt. Måske kan Alessandro Fedeli også køre offensivt, men han har ikke ramt sit niveau i år.

Hvad så med Jempy Drucker? Havde det været 2020, hvor han kørte så flot et efterår, havde jeg troet meget på ham, men det er svært nu. Han er i den grad faldet af på den og viste ikke skyggen af form i Ain. Alligevel tør jeg ikke helt at udelukke ham i dette vejr, når vi husker på, hvor godt han kørte for under et år siden. Nu får han endelig en chance, og i en reduceret massespurt kan han stadig begå sig. Cofidis har som alternativ til en spurt Andre Carvalho, men han vinder næppe, og det er svært at tro på, at Nathan Haas kan rejse sig efter det, han har vist på det seneste. Etapen passer ikke holdets kaptajn, Vicor Lafay.

Som bekendt satser Warren Barguil stort på dette løb, og selvom hans kørsel i San Sebastian ikke var højt, burde han være en af de ryttere med størst chance for at angribe på en bakke, der passer godt til en ardennerspecialist som ham. Han er også halvhurtig, men næppe så hurtig som Eiking. Derfor har jeg lidt svært ved at se ham vinde. Arkeas sprintere Bram Welten og Christophe Noppe overlever næppe, men de har et fint alternativ i Clement Russo, hvis han er i form efter styrtet i Touren. Han er dog næppe hurtig nok til at vinde.

En joker er Sean de Bie. Vi ved aldrig, hvor vi har ham, men han viste i Finistere, at han på sine gode dage skal tages seriøst i dette terræn. Vejret betyder også, at han ikke vil lide af sin allergi, og så er han altid farlig. Kører han med på bakken, er han hurtig i en spurt mod de andre puncheurs. Det kræver dog et niveau, han kun har vist én gang i år. Mere sandsynligt er det, at Arjen Livyns vil være aktiv på bakken, men han mangler farten til at vinde.

Jeg har svært ved at tro på de andre hold. Jeg vil tro, at Markus Hoelgaard vil være en af de bedste på bakken og med god chance for at følge Eiking, men med sin manglende spurt er han en usandsynlig vinder. Total har Edvald Boasson Hagen, der jo på papiret er skabt til denne finale, men med det meget, meget triste niveau, han har haft i år, er det svært at se ham både overleve og slå hurtigere folk på stregen, og det er ikke en etape som Cristian Rodriguez, der ellers er en af løbets favoritter, kan vinde. Bora får næppe Martin Laas, Erik Baska eller Rüdiger Selig med hjem. Qhubekas lovende puncheur Henok Mulubrhan passer til ruten, men kan ikke vinde på dette nivea, og hos Burgos er Jesus Ezquerra ikke hurtig nok. Coop skal håbe på deres to hurtige folk, Eirik Lunder og Tord Gudmestad, men de klarer næppe bakken.

Feltet.dks vinderbud: Odd Christian Eiking

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Alexander Kristoff

Outsidere: Bryan Coquard, Clement Venturini, Fabio Felline, Petr Vakoc, Oliver Naesen

Jokers: Juan Jose Lobato, Tom van Asbroeck, Eduard Prades, Eduard Grosu, Jempy Drucker, Sean de Bie, Rick Zabel

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexander Kristoffs sejr i samme finale fra 2014 samt Dylan Teuns’ sejr i en lidt anderledes finale fra 2017.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS