Optakt: 1. etape af Tour Down Under

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Løbet er traditionelt blevet indledt med en relativt flad etape (ofte vundet af André Greipel), men det har indførelsen af prologen ændret på i år. Sprinterne skal derfor frem til andendagen og den første linjeløbsetape, inden de kan komme til fadet, og det drømmer de om at gøre på en etape, der som åbningsetapen i 2020 i alt væsentligt afvikles på en rundstrækning omkring byen Tanunda. Denne gang har man imidlertid sammensat en helt anden omgang, der byder på den lange opkørsel af Menglers Hill, som skal passeres hele fire gange, hvilket giver en kort etape med små 2000 højdemeter. Nok er der tale om en meget blød bakke, som mange sprintere vil kunne overleve, men på denne tid af året kan også mindre bakker skabe større selektion, end man skulle tro, og selvom meget taler for, at det vil ende i en spurtafgørelse, vil der stilles visse krav til holdbarheden for de sprintere, der drømmer om at vinde i sprinterbyen Tanunda.

Som altid er de australske etaper relativt korte, og denne gang skal der på førstedagen bare køres 149,9 km, der har både start og mål i Tanunda. Etapen er inddelt i to, da man kører et indledende stykke rundt om byen, inden man skutter med omgange på en rundstrækning, hvor langt det meste af etapen finder sted.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Starten går i byens nordvestlige udkant, hvor man igennem fladt terræn snor sig mod nordvest igennem en meget teknisk fase med mange sving.  Efter 8,2 km drejer man mod nordøst for at køre frem til Greenock, der nås efter 10,5 km, og her drejer man efter 11,9 km mod sydøst for at køre ad en generelt lige og flad vej frem til byen Angaston, der nås efter 25,4 km, idet man efter 18,1 km undervejs passerer Nuriootpa, hvorefter det begynder at stige let. I Angaston snor man sig videre mod sydøst, idet det nu begynder at stige kraftigere, indtil man 500 m fra toppen af Mengler’s Hill rammer den afsluttende rundstrækning, hvorefter man kører de sidste 500 m, der med sine 6,9% er de vanskeligste, af stigningen, hvis top rundes efter 32,2 km, dog uden nogen bjergspurt. Herefter kører man den sidste del af rundstrækningen, inden man efter 45,6 km krydser stregen for første gang i forbindelse med den første spurt.

Etapen afsluttes nu med fire omgange på den 26,1 km lange runde. Den indledes med, at man kører mod nordøst ud gennem byen, inden man kører mod sydøst og nordøst igennem flere sving og igennem let stigende terræn. Kort efter drejer man mod sydøst for at køre op ad kategori 4-stigningen Mengler’s Hill (4,5 km, 3,7%, max. 13,3%), der er en ganske blød opkørsel med stigningsprocenter på 3-4%, inden den slutter med de omtalte 500 m med 6,9%.

Toppen rundes efter hhv. 58,2 km, 84,3 km, 110,4 km og 136,5 km, idet der er en kategori 4-bjergspurt på 1. og 3. omgang, og herfra resterer efter sidste passage bare 13,4 km. De indledes med en ganske let nedkørsel, der leder mod sydvest, vest og nord, inden det går ad let faldende veje mod sydvest. Umiddelbart inden byen Bethany drejer man mod nordvest for at følge en lige og let faldende vej ind gennem samme by frem til udkanten af Tanunda, hvor der er et ganske blødt sving med 1700 m igen, inden der herefter er to ganske kraftige kurver umiddelbart før den røde flamme, hvorefter vejen er stort set helt lige. Det falder let ned mod de sidste 1500 m, der til gengæld er let stigende, og der er en anden spurt på målstregen ved afslutningen på anden omgang, dvs. efter 97,8 km.

Etapen byder på i alt 1714 højdemeter.

Tanunda var senest vært for åbningsetapen i den seneste udgave i 2020, hvor Sam Bennett åbnede sin tid hos Quick-Step ved at spurte sig til sejr foran Jasper Philipsen og Erik Baska. Derudover var byen i løbets første år meget ofte på programmet, men inden 2020-udgaven agerede den senest målby helt tilbage i 2013. Dengang vandt André Greipel en af sine mange sejre i en massespurt, mens det året forinden var Oscar Freire, der var hurtigst i den australske by. I 2010 var Greipel også hurtigst, da han vandt åbningsetapen i byen, mens Karl Menzies tog en udbrudssejr på førstedagen i 2007, hvor løbet endnu ikke var en del af WorldTouren - i øvrigt på en dag, hvor Lars Bak blev nr. 3. I 2005 vandt Robbie McEwen en massespurt i byen, mens det i løbets første fire udgaver blev til en solosejr til Cadel Evans (2002) samt spurtsejre til Kai Hundertmarck (2001), Erik Zabel (2000) og Stuart O’Grady (1999).

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Prologen bød på det første regnvejr i Tour Down Under i al den tid, jeg kan huske - i hvert fald hvis min hukommelse ikke svigter mig - og selvom det holder tørt herfra, fortsætter det usædvanlige vejr. Regnen markerede nemlig overgangen fra de seneste dages helt typiske og ganske brutale varme til helt usædvanligt køligt vejr. Onsdagen byder således på overskyet vejr og temperaturer på bare 18 til 20 grader med kun en lille chance for lidt sol til allersidst, og faktisk er der en ganske lille risiko på 10-20 procent for en tidlig byge. Samtidig vil rytterne mærke den kraftige sydlige vind, der bliver et tema hele ugen, for der vil være en frisk vind (23-25 km/t) fra syd. Det giver primært sidemed- eller sidemodvind på den indledende tur rundt om Tanunda, mens der på rundstrækningen vil være sidemedvind frem til bunden af stigningen og sidemodvind på selve bakken. Herefter vil være næsten ren sidevind frem mod sidste sving, hvorefter der vil være sidemedvind over de sidste 1500 m.

Analyse af prologen

Her kan du læse min analyse af, hvordan Alberto Bettiol på prologen blev den store vinder af det australske regnvejrslotteri.

Favoritterne

Dagens prolog var en helt atypisk begyndelse på et løb, der ellers altid er åbnet med en sprinteretape, men i et løb, der ellers er præget af innovation i 2023-udgaven, bliver det hele lidt mere normalt onsdag. I hvert fald venter her en af løbets mange sprinteretaper, når der på andendagen skal sluttes i sprinterbyen Tanunda, hvor Sam Bennett var seneste sprinter til at vinde, da han vandt åbningsetapen i den seneste udgave i 2020.

Alligevel er meget også her anderledes som led i det, man må kalde en meget nyskabende rute fra løbsdirektør Stuart O’Grady. De tidligere etaper har været næsten helt flade, men det er bestemt ikke tilfældet i år. Beslutningen om at inkludere Menglers Hill gør udfordringerne betydeligt større, ikke mindst fordi den kommer så tæt på mål.

Man skal dog heller ikke overgøre udfordringerne. Profilen ser mere dramatisk ud, end den er, for vi taler om en ganske blød bakke med ganske beskedne procenter. Som udgangspunkt er det ikke noget, de fleste sprintere ikke kan klare, men man kan sagtens blive overrasket alligevel. Vi har nemlig set, at holdbarheden hos mange kan være ganske begrænset her i januar, hvor formen bestemt ikke er på toppen, og derfor må man regne med, at den vil skabe en eller anden form for udskilning. Det er i hvert fald forhold som dette, der gør, at årets udgave vel er den mest sprinterfjendtlige måske nogensinde.

Heldigvis for de tunge sprintere hjælpes de af den kraftige søndenvind, der vil være en ledsager gennem hele ugen. Den står i ansigtet næsten hele vejen op, og det gør det hele meget lettere for de knap så klatrestærke. Alligevel må man formode, at terrænet vil blive udnyttet. Særligt løbets to stærkeste hold, Ineos og Jayco, har en klar interesse i at gøre løbet så hårdt om muligt, eliminere et stort antal sprintere og herefter spurte sig til sejr og ikke mindst bonussekunder med hhv. Ethan Hayter og Michael Matthews.

Det er imidlertid næppe bakken, der potentielt kan gøre den største forskel. Det kan være vinden. Efter toppen følger et længere stykke med næsten ren sidevind, og der vil også være sidevind på store dele af den første tur rundt om Tanunda. Vi har før set sidevindskørsel i Tour Down Under, men det har traditionelt været på etaperne til Victor Harbor og Willunga, hvor det synes mere åbent. I denne del af regionen plejer der at være lidt for megen læ, og jeg mindes i hvert fald ikke, at vi tidligere har haft sidevindskørsel i dette område, selvom det næsten altid blæser ganske meget i Adelaide-området.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

I første omgang vil etapen formentlig få det klassiske forløb. Det kan godt være, at der bliver lidt kamp om at ramme udbruddet, men formentlig kører det næsten med det samme. Herefter vil EF tage kontrol, og de vil formentlig hurtigt få hjælp af det australske landshold. Også Bora, Bahrain, Alpecin og måske Intermarché kan med nogen sandsynlighed ventes at deltage i jagten, og herfra vil det formentlig ligne en sprinteretape.

En joker er de indlagte spurter, der altid spiller en stor rolle i løbet, og vi har før set, hvordan nogle hold har forsøgt at holde det samlet eller at køre et tidligt udbrud ind frem mod nogle af disse. Dagens større tidsforskelle, end man havde ventet, kan anspore til, at sekundjagten allerede starter nu, og jeg tør ikke udelukke, at Jayco vil køre det tidlige udbrud ind inden den første spurt. Den ligger dog efter 45 km, og derfor tror jeg, at de lader både den og den anden spurt, der ligger langt fra mål, sejle. Det er til gengæld ikke umuligt, at vi vil se ryttere med klassementsambitioner i udbrud, fordi det kan være en genvej til nogle lette sekunder, hvorefter de vil lade sig falde tilbage.

Sidevinden kan allerede komme i spil på den første tur rundt om byen, men det er formentlig for tidligt til, at det vil skabe mere end nervøsitet. Skal vi have varig splittelse, skal det nok ske på stykket efter Menglers Hill på rundstrækningen. Jeg føler mig overbevist om, at det vil være meget nervøst, indtil rytterne eventuelt har fundet ud af, at der er for megen læ. Vinden er også så stærk, at jeg vil tro, at vi vil se forsøg på sidevindsangreb - her peger alle pile vel særligt på Ineos - men min erfaring med Tanunda er altså, at vi ikke får den splittelse og det drama, man kunne ønske sig. Jeg udelukker det imidlertid slet ikke, for både styrke og retning er bestemt, så det kan lade sig gøre, og i givet fald kan de sidste par omgange blive uhyre hektiske og spændende.

Udbruddet bør til gengæld ikke have en chance. Interessen i en massespurt er for stor, forskellene er så små, at også klassementsholdene skal skabe samling, hvis det bliver farligt, og nervøsiteten samt det pres, jeg forventer fra særligt Jayco og Ineos, men måske også fra hold som DSM og Israel-PT på stigningen, vil være nok til, at de bliver hentet. Der er heller ikke rigtigt lagt op til, at sene angreb kan lykkes. Jeg kunne ellers godt se flere hold gøre forsøget, og det vil bestemt ikke undre mig, hvis Ineos allerede udnytter overtallet ved at sende Luke Plapp eller Magnus Sheffield i offensiven på stigningen. Den kraftige modvind og de bløde procenter bør dog gøre det umuligt at komme afgørende væk.

Det bør derfor ende i en spurt, men spørgsmålet er, hvor stort feltet vil være. Der er som sagt en chance for, at vinden vil skabe et meget lille felt, men det tvivler jeg på. I stedet er det nok bakken og det ventede Ineos- og Jayco-pres, der skal gøre forskellen, og det samlede højdemeter og min erfaring med januarform gør, at jeg tror, at vi vil se lidt mere udskilning, end man normalt ville på en så let stigning, også selvom den kraftige modvind vil tale for, at det bliver betydeligt lettere at komme med over.

Selve spurten er ganske enkel. Det sidste bløde sving kommer med hele 1,7 km igen, og efter de to relativt skarpe kurver, der følger, er der mere end en kilometer med helt lige vej. Positionering betyder altid noget, men i denne finale er det knap så afgørende, også fordi den kraftige medvind vil gøre det muligt at åbne en tidlig spurt. Farten bliver altså vigtig, og her er det værd at bemærke, at det tillige er let stigende. Får vi stor udskilning, vil positionskampen også blive endnu mindre intens.

Jeg vælger at pege på Caleb Ewan . Australieren er på papiret løbets hurtigste, og det bekræftede han med sin sejr i Schwalbe Classic. Forud for det løb var jeg ellers ganske bekymret for hans positionering, når nu han kører på et helt ungt og uerfarent landshold, men det gik ganske glimrende med god hjælp fra Lotto-holdkammeraten Jarrad Drizners. Det var imidlertid heller ikke specielt svært i et løb, hvor hovedparten af feltet for længst havde sluppet taget og var faldet tilbage. I morgen er det alvor i positionskampen, og her vil hele feltet slås for at holde sig til.

Heldigvis er finalen meget enkel, og vi vil også få en udskilning, der gør det hele mere enkelt. Drizners kombineret med Ewans positioneringsevner bør i denne enkle finale være nok, og herefter venter et let stigende opløb, der passer ham som fod i hose. Medvinden gør det også muligt at åbne tidligt, hvis han sidder for langt tilbage, og på fart er det kun meget få, der kan drømme om at slå ham efter det, han viste i lørdags. Bakken er også kun til hans fordel, for med de klatreben, han viste ved mesterskaberne, bliver Menglers Hill i modvind slet ikke et problem. Tværtimod må det for ham gerne blive et hårdt løb. Den store trussel er til gengæld sidevinden, hvor hans unge hold ikke har mange chancer, og hvor han heller ikke selv er særligt stærk. Som sagt tror jeg dog på, at den ikke kommer i spil, og i denne enkle finale tror jeg på, at det bliver et lille jubilæum, når Ewan tager sin 10. etapesejr i løbet og dermed kommer et skridt tættere på André Greipels vilde rekord med 18 triumfer.

Jeg tror, at den største trussel er Jordi Meeus. Belgieren synes tilbage efter sin formkrise i begyndelsen af 2022, og han har virkelig imponeret mig med sin fart på det sidste, ikke mindst da han næsten slog Tim Merlier i en direkte duel ved de belgiske mesterskaber. Også i lørdags så han meget hurtig ud, men desværre sad han nok engang for langt tilbage. Positionering har altid været hans problem, men denne gang kan han se frem til en finale, der er langt enklere. Derudover begik holdet den brøler at sende Marco Haller i udbrud, og han var svært savnet til sidst. I morgen er det en enkel finale, og han kan regne med Haller, som må regnes som en af de bedre lead-out men. Til gengæld kommer Shane Archbold sikkert ikke med hjem, men et tog med Maximilian Schachmann og Haller i et reduceret felt bør også være nok.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Meeus vil også elske, at det stiger let, men udfordringen kan være bakken. Hans holdbarhed er meget svingende, og klatrer han, som han gjorde sidste forår, falder han fra. Han er dog så meget tilbage på sporet, at han bør komme med hjem, og det samme gør Haller, der virker formstærk. I sidevind virker Bora også stærke, og det er således bakken, der er truslen. Sidder han denne gang bedre end i lørdags, bør han kunne true Ewan og tage sin første WorldTour-sejr. Falder han fra, vil Haller kunne spurte, men han har næppe farten til at vinde, selvom han jo altså slog Wout van Aert i Hamburg i august og Mads Pedersen og Alexander Kristoff i Norge i maj.

En anden rytter, der vil elske, at opløbet er enkelt, er Kaden Groves . Han har altid store positioneringsproblemer, men når han kan spurte frit, er han rasende hurtig, som vi vel særligt så, da han slog blandt andre Ewan i Tyrkiet. Hans holdbarhed er svingende, men dagens prolog indikerer glimrende form - som vi ofte ser det hos australiere - og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han kommer med hjem. Ha mister desværre nok Jensen Plowright og måske også Samuel Gaze undervejs, men han bør have Robert Stannard til at køre lead-out. Det er ikke det mest imponerende tog, og det gør ham ganske sårbar, men finalen er så enkel, at han har en chance for at sidde bedre end vanligt. Lykkes det, har han én gang vist, at han kan slå Ewan, hvad han vel bekræftede med en udmærket spurt i lørdags. Til gengæld er Alpecin ikke overbevisende i sidevinden, og det kan blive hans problem. Er han faldet fra, vil Stannard måske spurte, men det anser jeg som ganske usandsynligt.

Lørdagens store skuffelse var Phil Bauhaus . Jeg havde gjort ham til min favorit, fordi jeg troede på Bahrains tog. Araberne levede op til tilliden, da Bauhaus blev afleveret fra spids af Nikias Arndt , men herfra stod han nærmest stille i spurten. Vi ved, hvor hurtig han normalt er, og det kunne indikere, at han ikke er på toppen. I forvejen er han ikke den letteste sprinter, selvom hans holdbarhed er markant forbedret, og derfor ser jeg ham som et ganske sandsynligt offer på pakken. Heldigvis hjælper modvinden ham markant, og han kan så glæde sig over, at han i finalen vil have støtte fra Arndt og formentlig også Jasha Sütterlin, mens Cameron Scott formentlig falder fra undervejs. På baggrund af det, vi så i lørdags, ser det svært ud, men han kan meget vel få det bedste lead-out, og selvom det i forhold til de tre favoritter for ham vil være en ulempe, at det stiger, kan det være nok til at vinde, hvis altså lørdagen bare handlede om at få banket benene i gang. Falder han fra - og det er sandsynligt, også i vinden - vil Arndt spurte, men som han spurtede sidste år har han ikke mange chancer.

Vi så sidste år, at Gerben Thijssen er lynhurtig, ikke mindst da han i et direkte opgør slog Jasper Philipsen i Gooik, men desværre positionerer han sig ganske skidt. Det fik vi bekræftet i lørdags, selvom jeg faktisk var mere optimistisk end vanligt, fordi hans tog ligner et af de bedre. Heldigvis er finalen her mere enkel, men til gengæld er terrænet en stor udfordring. Thijssen er en meget tung sprinter, og desværre har Boy van Poppel og Julius Johansen helle ikke vist megen holdbarhed. Mit gæt er, at belgieren og hans to faste lead-out men meget vel alle kan falde fra, og jeg tror derfor ikke, at Thijssen bliver en faktor i spurten, heller ikke hvis den splitter i sidevinden efter bakken. Hvis til gengæld han overlever, har han en bedre chance i denne mere enkle finale, og får han hele sit tog, der også tæller Dion Smith og Hugo Page med hjem, har han altså et på papiret storartet tog. Kommer han med hjem, og sidder han rigtigt, ved vi, at han kan vinde. Mere forventeligt er det dog, at holdet ender med at køre med Page, der ikke burde få problemer med bakken. Han vil elske, at det stiger og viste god positionering i Dauphiné, hvor han kørte nogle gode spurter, men han slår ikke Ewan på fart, selvom han viste god form i dagens prolog (hvor vejret dog hjalp ham meget). Også Smith kan spurte, men jeg vil tro, at det er Page, der er plan B.

I lørdags kørte Ineos for Kim Heiduk, der gjorde det fint, men det var formentlig også hans chance. I morgen må det handle om Ethan Hayter, der skal bruge bonussekunderne, men vi ved, at han kommer til kort på fart mod de klassiske sprintere. Derfor skal Ineos skabe et blodbad, og det er stigningen næppe hård nok til. Deres store chance er sidevinden, hvor de ser skræmmende stærke ud, og her ser det ret oplagt ud, at Ewan, Groves, Bauhaus og Thijssen alle kan elimineres. Sker det, har han pludselig en god chance. Hvis ikke, skal han prøve at vinde på sin fart, og det bliver ikke let. Han hjælpes dog af det stigende opløb og ikke mindst et uhyggeligt kraftfuldt tog, der også tæller Heiduk, Ben Swift, Geraint Thomas og Magnus Sheffield, som alle har noget fart og power. Får vi et relativt hårdt løb, kan han godt blive sat op fra spids, og så er spørgsmålet, om det er nok til, at han også kan sejre og dermed tage 10 vigtige bonussekunder.

Jeg kan gentage stort set hele møllen om Michael Matthews, der som ryttertype minder meget om Hayter og har brug for præcis det samme løb. Matthews vil også drage fordel af det stigende opløb, og han er vel egentlig i denne form for finale nok den hurtigste af de to, selvom det er på marginaler. Han bekræftede også sin storform i dag, som jeg bemærker det i analysen, men det er tvivlsomt, om det ellers stærke Jayco-hold kan gøre det hårdt nok. Til gengæld står også de stærkt i sidevinden, der ligner hans bedste chance for faktisk at vinde etapen, men i en større spurt bliver det svært. Campbell Stewart og Michael Hepburn kan falde fra undervejs, og dermed har han ikke megen tog. Han positionerer sig heldigvis godt, men han har slet ikke samme støtte som Hayter, og dermed ser vejen til sejr en anelse vanskeligere ud for den ellers formstærke, der formentlig vil være afhængig af vinden for faktisk at vinde.

En rytter, der skal glæde sig over den kuperede rute og den enkle finale, er Bryan Coquard. Franskmanden positionerer sig dårligt og har ikke mange chancer i en klassisk spurt. Til gengæld klatrer han godt - særligt på denne tid af året, hvor han altid er flyvende - og hvis ikke sidevinden, der formentlig kan slå ham ihjel, kommer i spil, skal han bare have så hårdt et løb som muligt. Hans speciale er også stigende spurter, men desværre stiger denne næppe nok til, at han kan slå de mange, der er hurtigere end ham. Hans positionering er også et problem, for Davide Cimolai klatrer altid ganske forfærdeligt på denne tid af året, og dermed er han formentlig alene. Finalen er enkel, og da det stiger, skal man ikke helt udelukke ham, men det kræver et hårdt løb, og det er svært at se ham komme i nærheden af Ewan i denne form for spurt.

Hugo Hofstetter har heller ikke den fornødne fart til at slå de bedste, men selvom hans holdbarhed er svingende, bør han drage fordel af den kuperede rute. Bakken bør ikke blive et problem for ham, og som vi så, da han vandt Le Samyn, drager han også fordel af denne form for let stigende opløb. Selvom holdet er svagt, burde han som individ også have en chance i sidevinden, men skulle han for alvor have en chance, skulle finalen være mere teknisk. Hans store styrke er nemlig hans positionering, og den kommer ikke helt til sin ret i denne finale. Hans store chance må derfor være et sidevindsræs, hvor de rigtige sprintere falder fra, for i kamp mod Hayter og Matthews ser det helt anderledes realistisk ud, også selvom han vil være ganske alene.

En anden rytter, der skal bruge et hårdt løb, er Corbin Strong . Newzealænderen bekræftede i dag sit store potentiale med en fornem prolog, og han skal nu på jagt efter bonussekunder. Det er helt nyt for ham at spurte, for det gjorde han slet ikke i starten af 2022, men det gik nu overraskende godt, da han begyndte på det i Tour of Britain og ikke mindst med 2. pladsen i Coppa Bernocchi. Det er også en stor fordel, at det her er let stigende, og jeg vil også tro, at han og Daryl Impey kan holde sig til i sidevinden. Det er stadig svært helt at tro på, at han kan vinde i dette felt, men han var altså overraskende tæt på at vinde i Bernocchi. Hans helt store fordel er Impey, der er en af feltets allerbedste lead-out men, og kan den dobbelt vinder sætte ham op fra spids, skal man aldrig sige aldrig.

Læs også

LIVE nu: Price i top-5 på stor enkeltstart

Jeg er også spændt på at se det unge sprintertalent Paul Penhoët. Han viste sidste efterår, at han godt kan begå sig pænt mod sprintere af denne kaliber, men vi så også i lørdags, at han og det ret svage FDJ-tog kom til kort i positionskampen. Heldigvis er denne finale betydeligt enklere, og det burde give os en chance for at se, hvad han faktisk kan præstere på sin fart. Vi så også ved U23-VM, at han klatrer glimrende, og den hårde rute er derfor en klar fordel, ligesom det også bør være det for hans lead-out man, Laurence Pithie. Vi aner stadig ikke rigtigt, hvor hurtig han reelt er, slet ikke i et stigende opløb, og det gør ham til en ubekendt, men i denne enkle finale kan vi forhåbentlig blive meget klogere.

I lørdags kørte Marius Mayrhofer en overraskende god spurt, og det kan betyde, at DSM vælger at køre for ham, også fordi han kørte en chokerende god prolog i dag. Han har dog ikke imponeret hidtil, og jeg ser ham ikke vinde, ligesom han meget vel kan falde fra på bakken. I stedet taler meget for, at de kører for Patrick Bevin, der i høj grad skal vinde løbet på bonussekunder. Som nævnt i analysen skuffede hans prolog i dag meget, og det er bestemt muligt, at det skyldes hans styrt i lørdags. Det vil dog undre mig, hvis ikke han er i form til et løb, der burde være et stort mål, og denne let stigende spurt minder faktisk om den, hvor han i 2019 choksejrede foran alle sprinterne. Det er dog lidt svært at tro, at det vil ske igen, for han synes ikke helt så hurtig som dengang, og hvis Mayrhofer falder fra, har han meget lidt støtte til at slå på papiret hurtigere folk, ligesom han og holdet ser svage ud i sidevinden. Han vandt dog ganske fornemt i Romandiet sidste år, hvor han slog blandt andre Hayter, og når han nu én gang har overrasket her, kan det vel ske igen i en finale, der minder meget om den, der gav ham sejren for nogle år siden.

Jeg er lidt spændt på, hvordan Soudal-Quick Step griber det an. Den hårde rute er god for begge deres to hurtige folk, Jannik Steimle og Stan Van Tricht, og de kan køre for dem begge. Forud for løbet var det dog Steimle, der blev nævnt som en af kaptajnerne, og da han også gjorde det strålende i dag, vil jeg tro, at han er førstevalget. Begge bør komme over bakkerne, men begge kommer de i dette selskab også klart til kort på farten. Jeg har dog svært ved at glemme den flotte spurt, Steimle kørte i en dog noget hårdere finale i Vueltaen i 2020, og han har trods alt en god lead-out man i Van Tricht og et stærkt tog, der også tæller Dries Devenyns og Mauro Schmid. Med god position bør han kunne gøre det godt, og det samme gælder for Van Tricht, der i Ain viste, at han godt kan spurte, hvis altså belgieren får chancen. Skal det blive til det helt store resultat, skal vi dog nok have et sidevindsdrama, hvor holdet altid er stærke, og hvor de kan rydde markant op i de øvrige og hurtigere sprintere.

Endelig vil jeg nævne Emils Liepins og Martin Laas. De to baltere er begge blandt de hurtigste rene sprintere i dette løb, men de lider voldsomt under den hårde rute. Jeg har i hvert fald meget svært ved at se Laas komme med hjem, men hvis det lykkes, burde Fabio Felline, Gianni Moscon og Luis Leon Sanchez kunne køre et ganske pænt lead-out. Desværre er det næppe nok efter så hård en dag, og i sidevinden ser han endda også sårbar ud. Modvinden hjælper dog, og han er på papiret stadig en af de hurtigste. Falder han fra, vil Felline måske gå efter en top 10, men han spurter aldrig rigtigt mere. Mere optimistisk er jeg på vegne af Liepins, der skuffede lidt i lørdags, men viste fornem fart og positionering i UAE Tour sidste år. Han er normalt meget tung, men var mere holdbar end vanligt sidste efterår, og han startede ganske formstærkt sidste år. Han lagde også ud som lyn og torden på prologen i dag, men desværre styrtede han, og det kan have sat ham tilbage. Holdet ser ganske stærkt ud, og da han positionerer sig godt, tror jeg, at han gør det pænt, hvis han overlever og ikke er alt for træt efter bakkerne. Til gengæld kan han meget let falde fra. Sker det, vil Trek måske køre for Marc Brustenga, der dog er om muligt tungere, eller Filippo Baroncini, der skal bruge et hårdt løb, men de vinder ikke i dette selskab.

Ag2r vil formentlig spurte med Damien Touzé og/eller Dorian Godon , der begge vil elske, at det stiger, og at ruten er hård, men de kan ikke være med på fart. Jumbo har Tim van Dijke, der burde have en god chance for at klare bakken, og som ikke slog sig i dagens styrt, men jeg ser ham ikke blande sig helt fremme mod sprinterne, og det gør Timo Roosen næppe heller, hvis Van Dijke falder fra. Movistar vil måske blande sig med Johan Jacobs eller Lluis Mas, men er reelt chanceløse. Hos UAE er det tvivlsomt, om de blander sig, men vi har før set Alessandro Covi gøre det glimrende i spurter, og han vil være hjulpet af den hårde rute og det stigende opløb. Det er dog Marc Hirschi, der skal bruge bonus, men han vil næppe forsøge sig på så let en etape. Hos EF skal Alberto Bettiol også bruge bonus, og derfor er det muligt, at de kører for ham. Han spurtede godt i Schweiz sidste år, men mod sprinterne her bør han komme lidt til kort. Normalt vil de nok køre den spurt for Sean Quinn , og det er også muligt, at de gør det. Selvom ruten er hårdt, og det stiger, kommer han dog lidt til kort på sin fart. Endelig skal man altid åbne døren for et sent angreb, hvis vi får et sidevindsdrama, og her er de mest oplagte vel Magnus Sheffield og Luke Plapp, da Ineos meget vel kan sidde i overtal, samt måske også Jannik Steimle og Mauro Schmid, der ligeledes kan lukrere på et potentielt overtal.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Jordi Meeus, Kaden Groves

Outsidere: Phil Bauhaus, Gerben Thijssen, Ethan Hayter, Michael Matthews, Bryan Coquard

Jokers: Hugo Hofstetter, Corbin Strong, Marco Haller, Paul Penhoët, Patrick Bevin, Hugo Page, Jannik Steimle, Stan Van Tricht, Emils Liepins, Nikias Arndt, Martin Laas

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2020, hvor de sidste 7,5 km var de samme som på denne etape, men hvor den samlede etape var betydeligt lettere.

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE