Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Vuelta a Andalucia

Optakt: 1. etape af Vuelta a Andalucia

15. februar 2023 13:44Foto: UAE Team Emirates

De fleste etapeløb gemmer de afgørende etaper til sidst, men arrangørerne af Vuelta a Andalucia har altid været meget ukonventionelle. Det er de bestemt også i år, hvor løbet åbner med løbets kongeetape, der byder på ikke færre end små 4000 højdemeter, og selvom der ikke er mål på toppen af sidste stigning, er terrænet svært nok til, at vi med de samme vil blive vidner til det allervigtigste slag i kampen om den samlede sejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Løbet er ofte blevet indledte med en enkeltstart, men for tredje år i træk er tidskørslen taget helt af programmet. I stedet gør man brug af en ganske særlig model, som vi også så på en anden af de specielle ruter, som løbet har brugt i de senere år. Højst usædvanligt skydes løbet nemlig i gang med den sværeste af de fem etaper, når der på åbningsdagen skal klatres næsten 4000 højdemeter, og selvom der ikke er mål på toppen af en stigning, er etapen med et rigtigt bjerg i den absolutte finale. Derfor er der lagt op til et drabeligt og formentlig helt afgørende slag allerede fra start, når bjerget med det mundrette navn Despiernacaballos fra første fløjt vil give klatrerne deres allerbedste chancen for at vinde tid i denne uge.

 

I alt skal der tilbagelægges 179,0 km, der fører feltet fra Puente de Genave til Santiago de la Espada. Startbyen ligger lige på kanten af bjergene, og temaet for dagen slås an stort set med det samme. Efter et kort og let stigende stykke, der går mod nord og øst, kører man nemlig mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Colla de los Yesos (4,7 km, 5,8%), der stiger med 6-8% over de første 3 km, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 19,6 km. En relativt let nedkørsel leder videre mod nordøst ned til byen Villarrodigo, hvor dagens første spurt er placeret efter 29,4 km. Herfra går det med det samme mod syd op ad kategori 3-stigningen Alto de Onsares (4,7 km, 5,4%), der er en jævn stigning med top efter 34,6 km.

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

Nu bliver det kortvarigt lidt lettere. En relativt let nedkørsel leder først mod sydøst og sydvest, inden man kører op ad en lille bakke til byen Torres de Albanchez, der passeres efter 48,4 km. En ny nedkørsel og et fladt stykke fører nu mod og sydvest, inden det går mod øst op ad endnu en bakke (4,9 km, 4,7%), hvis top rundes efter 61,9 km. Herfra er det først let faldende og siden let stigende, når man kører videre mod nordøst og sydøst.

 

Etapen tager for alvor fat igen, når man drejer mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Puerto de Navalperal (8,1 km, 6,9%), der over de første 5 km stiger med 7-10%, inden den flader lidt ud med 5-6% over de sidste 3,1 km frem mod toppen, som rundes efter 84,2 km. Herfra leder en lang og meget teknisk nedkørsel mod syd, sydvest og nord, inden en lille bakke leder op til byen Orcera, som passeres efter 104,3 km. Herfra følges en faldende vej mod vest, inden man kører mod syd ad en lige og let stigende vej.

 

Finalen indledes herefter, når man kører mod sydøst, syd, øst og slutteligt nordøst op ad kategori 1-stigningen Garganta de Hornos (16,5 km, 4,5%), der er en lang og ganske blød opkørsel, hvor kun tre af de mange kilometer stiger med mere end 6% i snit. Efter det hårdeste stykker, der over 2,3 km stiger med 6,8% og kommer på den nedre del, har man placeret dagens anden spurt efter 124,1 km, mens toppen rundes efter 136,8 km.

 

Herfra resterer fortsat 42,2 km, som indledes med en lang og relativt kringlet nedkørsel, der leder mod nordøst, syd og igen nordøst og afbrydes af en bakke undervejs. Den leder ned til byen La Toba, hvor man med det samme drejer mod sydvest for at køre op ad dagens sidste stigning, kategori 1-bjerget Despernacaballos (10,6 km, 5,8%). Man skal ikke lade sig snyde af tallene, for de første 7,8 km stiger relativt jævnt med 7,1% og har på den sidste del to kilometer med 8-9%, men de sidste 2,8 km af stigningen er betydeligt lettere med procenter på 1-4.

 

Toppen rundes efter 171,6 km, og herfra resterer blot 7,4 km, der går mod sydøst ad en i starten lidt småteknisk, men derefter enkel nedkørsel, som fører direkte ned til målbyen, hvor den sidste kilometer stiger jævnt med 3,0% i snit. Med 1600 m igen skal man igennem en rundkørsel, hvorefter vejen er meget snoet, inden man med 1100 m igen drejer skarpt til venstre, hvorefter det begynder at stige. Med 900 m igen leder et meget blødt venstresving ind på en ganske smal vej, og slutteligt er der et sidste sving 400 m fra stregen, hvorefter vejen bugter sig mod højre.

 

Etapen byder på i alt 3947 højdemeter.

 

Santiago de la Espada har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Vejret

Ser man bort fra de ekstremt blæsende betingelser, der venter på fredag, bliver det vejrmæssigt en flot uge, og det skydes også smukt i gang. Onsdagen vil kun byde på få skyer, og mens det vil være 11 grader ved starten, vil det være 12 grader i bunden af sidste stigning. Man kan godt mærke vinden, der vil være let til jævn (13-16 km/t) og komme fra øst. Det giver primært forskellige former for sidevind - ofte ren sidevind - på den kringlede rute. Man får sidemodvind på næstsidste stigning og derefter skiftevis sidemod- og sidevind. På sidste stigning vil der være sidemedvind, hvorefter der vil være sidemodvind frem til de sidste 400 m, hvor der vil være sidemedvind.                                                                                      

 

Favoritterne

Man kan bestemt ikke kalde arrangørerne konventionelle i deres valg, men det er ikke første gang, at vi lægger ud med kongeetapen. Det så vi også tilbage i 2020, hvor Jakob Fuglsang og Mikel Landa duellerede på løbets vanskeligste etape fra start, og det er altså den model, der genbruges i år. Samtidig er etapen endda særligt vigtigt for de rigtige klatrere, for herfra går der puncheurfest i den. Det er således onsdag, at de har deres eneste regulære chance for at tage tid, og det er også den eneste dag, hvor vi mellem de bedste kan forvente at se større forskelle.

 

Etapen er klassisk Ruta del Sol. Det går op og ned hele dagen, så man når op på et hav af højdemeter, men det er også en etape uden en rigtig bjergfinale. Vi kommer dog meget tæt på, da toppen af sidste stigning ligger så tæt på mål, at vi vil se et stort slag mellem klatrerne. Selvfølgelig kan der ske en regruppering efter toppen, hvor der vil være modvind, og nedkørslen ikke vil være specielt svær, men bjergspurten kommer trods alt tilstrækkeligt tæt på stregen til, at det i en faldende finale vil være muligt at holde hele vejen hjem.

 

Den sidste stigning er ikke skræmmende svær, men den kommer som afslutning på en voldsom dag med 4000 højdemeter, og derfor bør den gøre forskelle. Hertil er det ret afgørende, at der vil være sidemedvind, for det øger chancen for splittelse ganske betydeligt. Nøglemomentet kommer formentlig efter 5 km for her venter de tre kilometer med 7-9%, hvor chancen for at slå til er størst. Sker det ikke her, sker det imidlertid ikke, for de sidste 2,6 km er så lette, at vi godt kan tillade os at sige, at toppen reelt kommer med

10,0 km til mål.

 

Terrænet indbyder til angreb, og derfor bør der være kamp om at komme afsted, men aggressionen er altid mere afdæmpet på 1. etape af etapeløb. Når udbruddet er kørt, regner jeg med, at UAEs superhold hurtigt vil tage kontrol, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de ender med at kontrollere hele etapen på egen hånd. Skulle der blive problemer, vil jeg dog forvente, at særligt Ineos og Bahrain, men måske også Movistar giver en hånd med. Uanset hvad er UAE så stærke og interessen i etapesejren så stor, at jeg ikke giver udbruddet mange chancer.

 

Finalen indledes vel på næstsidste stigning, men den er relativt blød, og der vil være en pæn modvind. Derfor kan den kun bruges til at lægge pres på. Det vil formentlig være fra UAE, men det kan også være fra Ineos, der tit tager initiativ, eller Movistar og måske særligt Bahrain, da begge de to sidstnævnte skal bruge et hårdt løb, da deres kaptajner er spurtsvage.

 

Jeg vil forvente, at det er et reduceret felt, der rammer sidste stigning. Herfra er det muligt, at vi ser Ineos, Bahrain eller Movistar, der dog ikke rigtigt har holdet til det, lægge pres, men jeg vil forvente, at det bliver UAE. Formentlig vil alle vente på Tadej Pogacars indlysende angreb, og man ved aldrig, hvornår det kommer. Manden kan finde på lidt af hvert, men formentlig skal det store slag slås på de tre stejle kilometer. Herefter skal der holdes på hat og briller, og folk skal forsøge at følge sloveneren. Lykkes det ikke for bedste mand at gøre forskellen, kan det godt blive en taktisk finale på de sidste 2,6 lette kilometer, hvor man måske kan udnytte et overtal, men efter toppen bliver det svært, når det falder næsten hele vejen, og nedkørslen ikke synes svær. Der kan som sagt ske lidt regruppering i modvinden, men grupperne bliver næppe mindre efter toppen, kun større. Derfor vil de grupper, der samles i modvinden, formentlig skulle spurt til sidst i den let stigende finale på den 400 m lange opløbsstrækning.

 

Min favoritvurdering nedenfor vil have en del gentagelser fra den store optakt, da denne etape i høj grad er afgørende for det samlede klassement. Det er naturligvis umuligt ikke at have Tadej Pogacar som storfavorit. Med hans magtdemonstration i Jaen fik han bevist, at hans maveproblemer ikke just har sat ham formmæssigt langt tilbage, og når han er i det humør og den form, er der meget, meget få, der kommer i nærheden af ham. Forventningen vil være, at han gør som i går, nemlig kører alene, når de rammer den stejle del, og herefter bliver han næppe set igen. Viser det sig alligevel, at det ikke kan lade sig gøre, har han den fordel, at han kan slå alle favoritterne i en spurt. Formentlig bliver det til en solosejr, men en spurtsejr kan også gøre det, hvis det bliver nødvendigt. Den største risiko er formentlig, at han kan fanges i et taktisk spil på de sidste 2,6 lette kilometer, men det virker usandsynligt, når holdet er så stærkt. Derfor holder han formentlig sin træfrate på 100% efter den anden løbsdag også.

 

Faktisk kan UAE ende med flere mand langt fremme. George Bennett har haft en god vinter og så stærkere ud end længe set i Australien, hvor ruterne ikke passede ham, og han var ren hjælper. Han melder, at han endelig har haft en god vinter, og jeg kan sagtens se ham ende langt fremme, hvis ikke han har slagtet sig selv og kan sætte sig på hjul, når Pogacar er kørt. Han er dog spurtsvag. Holdet har også Rafal Majka , men selvom han ikke var helt ringe, skal han nok have forbedret sig lidt siden Valencia, hvis vi skal se ham helt fremme. Endelig har Tim Wellens før vundet dette løb, da han havde sine bedste bjergben, men selvom han er kommet i gang og ser bedre ud end længe, klatrer han i dag næppe godt nok til denne etape, hvor også Domen Novak må være ren hjælper.

 

Læs også
Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

 

Da jeg rangerer efter vindepotentiale, placerer jeg Tao Geoghegan Hart som værste rival. Han er nemlig manden, der har en chance for at slå Pogacar på stregen og samtidig måske kan følge sloveneren hele vejen. Han er nemlig meget eksplosiv, som han senest viste ved sin genfødsel i Valencia, og han vil have en reel chance, hvis der skal spurtes. Det afgørende er, om han kan overleve stigningen, og det virker bestemt ikke umuligt med de ben, han havde i Valencia, hvor han også var én af kun tre mand, der aldrig var i problemer på sidste etape. Om han har samme niveau nu, kan man aldrig vide med den svingende brite, men han synes tilbage på sporet.

 

Han ledsages af Carlos Rodriguez, men han manglede relativt meget i Valencia, og han kører ikke alene. Hans eneste reelle chance er en taktisk finale mod en isoleret Pogacar. Her kan Ineos også håbe på Pavel Sivakov . Han var bestemt ikke på toppen i Besseges og halter ligesom Rodriguez lidt efter, men han har utvivlsomt forbedret sig siden det franske løb, og vi så sidste efterår, at han har genfundet sit tårnhøje niveau. Løbet er for svært for Jhonatan Narvaez.

 

Manden med den bedste chance for at følge Pogacar er igen Lombardiet-rivalen Enric Mas. Spanieren var tidligere kendt som en langsom starter og aldrig rigtigt en kandidat i de ugelange løb, hvor hans motor aldrig blev varm, men siden han tog sit store skridt i Vueltaen i 2021, har det været anderledes. Sidste år var han fremragende i alle sine ugelange løb, selvom man ikke kan se det af resultatlisterne grundet hans mange styrt, og i Tirreno, Baskerlandet og Dauphiné var han meget overbevisende på stigningerne. Min bekymring kan være, at det eneste løb, hvor der var lidt flere, der var bedre end ham, var i debuten i Valencia, og derfor kan man frygte, at det samme vil gælde i hans debut i år.

 

Dårlig var han imidlertid ikke, for han endte som nr. 3 på kongeetapen, kun slået af Aleksandr Vlasov og Carlos Rodriguez, og senere så vi i efteråret vel endda en endnu bedre Mas - ikke mindst i Lombardiet. Med det niveauspring kan han måske være endnu bedre fra start i år, og så er han vel manden, der kan følge Pogacar til dørs og måske endda sætte ham, som han gjorde i hhv. Lombardiet og Emilia sidste efterår. Nedkørslen er heldigvis ikke svær, for her har han et kompleks, så udfordringen bliver at køre fra sloveneren.Det ligner en umulighed, men er der en mand, der kan gøre det, er det Mas, der trods alt gjorde det så sent for nogle måneder siden - og så skal vi ikke glemme, at han var overraskende tæt på at slå Pogacar i spurten i Lombardiet.

 

Han er heller ikke alene. Han ledsages af Ruben Guerreiro, der var klart stærkeste mand i Saudi Tour, men denne etape er en udfordring. Med de evner på lange stigninger, han fandt sidste sommer, bør han med god form måske have en chance, men det vil kræve, at han har taget endnu et skridt. Formen er der, og sammen med Geoghegan Hart er han manden, der har en chance for at true Pogacar på stregen. Dermed bør det blive til endnu et topresultat. Til gengæld er løbet for svært for den ellers genrejste Gorka Izagirre og for en Gonzalo Serrano uden sin bedste form, og selvom han viste lidt liv i Jaen, er også Sergio Samitier overmatchet.

 

Bahrain kommer igen med et superhold, og denne gang er det med Mikel Landa som den erklærede kaptajn. Baskeren viste da også bedre form end annonceret i Valencia, ikke mindst på 2. etape, men da han blev sat på løbets sværeste stigning på 5. etape, så vi, at han stadig mangler noget. Han er helt sikkert bedre nu, hvor ruten også passer ham langt bedre, men det kan være lidt svært at tro, at han kan køre alene hjem, hvad der er et must, hvis han skal vinde. Her skal han køre fra Pogacar, og det ligner en næsten umulig opgave og dermed snarere et topresultat mere end en sejr. Chancen er en taktisk finale, hvor han kan snige sig væk.

 

Holdet beskytter dog også to andre ryttere. Den ene er Santiago Buitrago, men han skuffede mig en del i Saudi Tour, hvor han i hvert fald var markant svagere end Guerreiro, og han har hidtil haft lidt for store begrænsninger på længere stigninger. Chancerne er nok bedre for Jack Haig, der startede meget stærkt i dette løb i 2020, men i de senere år er han startet knap så stærkt. I år satser han dog på Giroen, og det taler for, at han er bedre i år, men det skaber usikkerhed, at det er hans allerførste løb side styrtet i Touren. Han skal således hjem for at vinde eller gøre det via taktik og det stærke overtal. Endelig skal han bevise sig selv efter et 2022, hvor han aldrig fandt sit tårnhøje 2021-niveau. En anden kandidat er Damiano Caruso, der virkede ganske formstærk i Valencia, men da han angiveligt er hjælper, vil han blive brugt til at skabe det hårde løb, Landa skal bruge, og det samme vil unge Edoardo Zambanini. Matej Mohoric vil finde etapen for svær.

 

Total kommer med Pierre Latour, der igen i år er startet meget stærkt. Han var meget velkørende i Besseges, hvor han slog både Skjelmose og Powless på enkeltstarten, og han mente endda, at han kunne have vundet løbet, hvis han havde turdet gå med i Skjelmoses angreb på kongeetapen. De eksplosive finaler passer ham endda helt perfekt, men den store udfordring er denne etape. Sidste år havde han nemlig sine klare begrænsninger på lange stigninger. Det er svært at se ham komme med de bedste, men til gengæld har han en god spurt, hvis det lykkes. Han ledsages af Alan Jousseaume, men han har ikke klatret godt i de første løb.

 

Israel-PT kommer med Dylan Teuns, der ikke passer helt skævt til løbet, men denne etape er en udfordring. Det er bestemt ikke umuligt for en formstærk udgave af belgieren, der sagtens kan klatre, når benene er gode, men spørgsmålet er, om de er gode nok. Han startede ikke overbevisende i Marseille, og selvom der var klar fremgang i Besseges, var han ikke helt på toppen. Det hele kulminerede så med to styrt, som ødelagde det hele for ham på de etaper, hvor han virkelig skulle vise sig frem. Jeg tror ikke, at formen rækker hele vejen på denne etape, og han er heller ikke helt hurtig nok mod Pogacar i en spurt. Deres anden kaptajn er den meget svingende Nick Schultz, der også har lært at forsvare sig på etaper som disse og tillige er hurtig. Han fandt dog kun formen én gang i et skidt 2022, nemlig mod slutningen af Touren, og det vil undre mig, hvis han flyver nu. Vi blev ikke meget klogere i debuten i Murcia, hvor han arbejdede for Simon Clarke. Netop Clarke er godt kørende, men ruten er for svær, særligt efter skuffelsen i Jaen, og det er den også for Corbin Strong . Mere bjergstærk er Hugo Houle, der klatrede så godt sidste år, men Besseges viste klart, at han mangler for meget på formen, da han fik foræret en matchbold af Sep Vanmarcke i sidevinden, men missede.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

Lotto møder med Andreas Kron, der i Jaen beviste, at han er i fremragende form fra start. Med én undtagelse passer løbet ham endda ganske storartet. Det er desværre denne etape. Vi så senest i Tour de Suisse, at han fortsat har lidt mangler i de rigtige bjerge, og særligt med gunstig vind vil han nok få svært ved at følge de allerbedste. Stigningen er heldigvis ikke alt for svær, og han bør være i stand til at begrænse tabet, men det vil være en overraskelse, hvis han kører med de bedste. I en spurt står han til gengæld med gode kort, hvis det skulle lykkes. Holdet har også Brent Van Moer, der har klatret bedre end nogensinde i år, men som vi så i Besseges, er dette terræn formentlig for svært for ham.

 

Intermarché møder med Lorenzo Rota, der nærmest fortsætter med bare at blive bedre og bedre løb for løb. Senest viste han glimrende startform med god kørsel i Jaen, hvor han var blandt de allerstærkeste, men han syntes også at mangle nogle procent. Han lignede i hvert fald en af de svagere i den gruppe, der jagtede Pogacar, men det ændrer ikke på, at niveauet er højt. Han har vist, at han er god i eksplosivt terræn, men også for ham er denne etape formentlig lidt for svær, for vi har endnu til gode at se ham køre med eliten i så stærkt besat et løb som dette. Han vandt i Tjekkiet, men i et meget svagere felt, og spørgsmålet er, om ikke stigningen er lidt for hård til, at han kan være med helt fremme. Det samme kan siges om hans relativt formstærke holdkammerat Georg Zimmermann, der bekræftede sin gode form i Jaen, hvor han dog ikke helt var på Rotas niveau. Også han har punch, men vil få det lidt svært på denne etape. Her er Laurens Huys som ren klatrer mere komfortabel, men selvom han udviklede sig sidste efterår og efter en svag start er ved at finde lidt form, vil han være overmatchet i dette felt.

 

Eolo kommer med Lorenzo Fortunato, der har lidt at bevise efter et 2022, hvor han aldrig fandt 2021-niveauet. Han styrtede dog også meget, og det kan være en del af forklaringen. Løbet her passer ham bestemt ikke ideelt, og det er denne etape, der er hans chance. Han plejer at skulle bruge en del løb på at finde formen, og derfor er optimismen ikke alt for stor, men han har trænet i højderne med det mål at starte stærkt, og han melder i hvert fald, at han er bedre end i sin debut i dette løb for et år siden. Desværre kan han slet ikke spurte Han ledsages af de unge Alex Martin og Fernando Tercero, der dog ikke satte verden i brand i Murcia og er overmatchede i dette felt, og unge Simone Raccani klatrede slet ikke godt i Argentina.

 

Jeg er lidt spændt på Jose Manuel Diaz. Som vi så, da han vandt Tyrkiet Rundt samlet, er hans topniveau ganske højt, men det fandt han bare aldrig i et skidt 2022. I år startede han også svagt, men det var grundet sygdom. Han er blevet bedre og bedre, og det kulminerede med et overraskende godt løb i Jaen. Han har klatreevnerne til denne etape, hvis hans gode mandagsløb er et tegn på, at vi nærmer os det savnede 2021-niveau, som Gazprom-sagen nok er en del af årsagen til, at han ikke fandt sidste år. Til gengæld er Andres Ardila stadig milevidt fa et brugbart niveau.

 

Jayco kommer med et hold af outsidere, og skal det blive til det gode resultat, skal det nok være med Filippo Zana. Han er dog en sand lottokupon, og han plejer at bruge lang tid på at finde formen. Man kan håbe, at hans holdskifte har givet masser af vintermotivation, men selv hvis han er flyvende, er der grænser for potentialet i dette stærke felt. Han ledsages af det unge klatretalent Rudy Porter, men han har aldrig kørt et så stærkt besat løb som dette og må være overmatchet. De eksplosive finaler passer godt til endnu en lottokupon, Matteo Sobrero, men han er næppe flyvende fra start, og denne etape er for svær. Fortsætter man blandt lottokuponerne, har holdet også Kevin Colleoni, der meget sjældent er i form, og han startede meget skidt i endagsløbet i Valencia for nogle uger siden. Han er også overmatchet i dette felt Holdet har også Felix Engelhardt, men stigningerne her bør være for svære for en fyr som ham, og selvom han viste fin form i Valencia, er Tsgabu Grmay en anelse overmatchet i dette felt.

 

Astana får det formentlig svært, for de skal ud at spille lotto. Det hele står og falder nemlig med lottokuponen Joe Dombrowski, der aldrig er startet stærkt. Det vil undre, hvis det gælder i år, og han skal tillige have forbedret sig meget siden det skuffende 2022, hvis han skal være med fremme. De eksplosive finaler passer ham elendigt, men det gør denne etape ikke, selvom han ikke kan spurte. Det kræver dog en forvandling fra tidligere tider at se ham helt fremme. Han ledsages af Vadim Pronskiy, der synes i hæderlig form og har et pænt topniveau, men det finder han som regel kun efter en grand tour. Alternativet er Luis Leon Sanchez, men han er startet sjældent svagt i en tid, hvor han plejer at være flyvende. En meget formstærk Samuele Battistella kunne forsvare sig på denne rute, men selvom han viste klar fremgang på sidstedagen, skuffede han for meget i Valencia, hvor en ellers udmærket kørende Cristian Scaroni også manglede for meget, som Antonio Nibali gjorde det i Saudi Tour.

 

Kern Pharma kommer med den talentfulde, men meget svingende Igor Arrieta. Han kom heldigvis godt fra start i Jaen i et løb, der ikke rigtigt passede ham, men endte alligevel med at eksplodere til sidst. Han har også til gode at være helt fremme i så stærkt et felt som dette, og mandagens resultat taler trods allt ikke for, at det sker her. Løbet er for svært for Raul Garcia Pierna og den ellers i år overraskende gode Pau Miquel.

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. Caja Rural skal satse på Jefferson Cepeda , der netop er blevet nr. 2 bag Richard Carapaz ved de nationale mesterskaber, men han havde et skidt 2022 og bør finde denne lidt for svær. Den ellers stærke Joel Nicolau er som Julen Amezqueta og Jokin Murguialday startet svagt. Flanders er helt uden bjergryttere og kan derfor slet ikke være med i dette løb, og selvom Stefano Oldani hos Alpecin slet ikke klatrer ringe, bliver denne etape for stram kost, selvom jeg glæder mig til at se, hvor langt han kommer. Det gælder også for Axel Laurance, selvom han overraskede på Bouquet i Beseseges. Hos Euskaltel har Gotzon Martin og Joan Bou vist et niveau, der kan give et hæderligt resultat, men de er overmatchede på bjergetapen i dette felt. Ibai Azurmendi er det samme, og det er usikkert, hvor han står efter styrtet i Saudi Tour, hvor Txomin Juaristi var meget formsvag.

 

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til placeringen af Geoghegan Hart foran Mas samt placeringen af Guerreiro foran Landa.

 

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Tao Geoghegan Hart, Enric Mas

Outsidere: Ruben Guerreiro, Mikel Landa, Jack Haig, Carlos Rodriguez, George Bennett

Jokers: Pavel Sivakov, Pierre Latour, Dylan Teuns, Santiago Buitrago, Andreas Kron, Lorenzo Rota, Rafal Majka, Lorenzo Fortunato, Nick Schultz, Damiano Caruso, Georg Zimmermann, Jose Manuel Diaz, Filippo Zana

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Tadej Pogacar
Tao Geoghegan Hart, Enric Mas
Ruben Guerreiro, Mikel Landa, Jack Haig, Carlos Rodriguez, George Bennett
Pavel Sivakov, Pierre Latour, Dylan Teuns, Santiago Buitrago, Andreas Kron, Lorenzo Rota, Rafal Majka, Lorenzo Fortunato, Nick Schultz, Damiano Caruso, Georg Zimmermann, Jose Manuel Diaz, Filippo Zana
Tim Wellens, Joe Dombrowski, Luis Leon Sanchez, Vadim Pronskiy, Jefferson Cepeda, Gorka Izagirre, Igor Arrieta, Samuele Batistella, Gotzon Martin, Edoardo Zambanini, Rudy Porter, Matteo Sobrero, Tsgabu Grmay, Laurens Huys, Kevin Colleoni, Joan Bou, Stefano Oldani, Simon Clarke, Hugo Houle, Gonzalo Serrano, Cristian Scaroni, Brent Van Moer, Pau Miquel, Ibai Azurmandi, Felix Engelhardt, Alex Martin, Fernando Tercero, Axel Laurance, Jhonatan Narvaez, Alan Jousseaume
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Andalucia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?