Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. afdeling af Uno-X Cup

Optakt: 3. afdeling af Uno-X Cup

19. maj 2020 06:00Foto: Dvir Almog

I aften den 19. maj køres 3. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, og her gennemgår vi rute, indlagte spurter, regler, pointsystem, favoritter og meget mere. Husk, at løbet livestreames her på Feltet.dk, på Feltet´s Facebook- og Youtube-side samt på DCU e-cyklings og DBR Lives respektive Facebook-sider fra klokken 20.00.

Artiklen fortsætter efter videoen.


KOMMENTÉR OG ABONNER PÅ FELTET.DK´S YOUTUBE
 

TILMELD DIG LØBET LIGE HER.

Mens der fortsat ikke afvikles løb på landevejen, kører Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk i aften videre med 3. afdeling.

 

Ved de foregående to ræs har det stærkt besatte og over 200 mands store A-felt leveret nogle af Zwifts hurtigste løb nogensinde, og i samtlige af seriens fem løbsklasser har konkurrencen været knivskarp.

 

Vi gør opmærksom på, at det langt fra var alle ryttere, som i sidste uge fik deres resultat registreret. Vi henviser derfor til, at man som deltager læser seriens regler grundigt - disse kan findes her og er også beskrevet i et selvstændigt afsnit i denne optakt.

 

Læs også
Fransk sprinter sagsøger løbsarrangør for tocifret millionbeløb

 

Seriens i alt otte afdelinger vil foregå på varierende ruter, og samlet vil deltagerne komme forbi seks af Zwifts forskellige universer.

 

Deltagerne vil her ikke blot kæmpe om etapesejre, men også den samlede triumf, som vil blive afgjort af et pointsystem. Tidsforskelle i de enkelte afdelinger har dermed ingen betydning for klassementet.

 

Løbsserien vil have flere løb i løbet, da fire styrkebaserede kategorier og en klasse forbeholdt kvinder vil give alle deltagere chancen for at komme først over målstregen og finde vej til toppen af resultatlisten, som hver uge publiceres på Feltet.dk for samtlige løbsklasser.

 

For alle kategorier vil det være muligt at stille sig op på startstregen 30 minutter før start, og de forreste pladser uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan være en god idé at være tidligt på den.

 

Vi dækker naturligvis afdelingen tæt med livestream, kommentering, ryttercams, referater, resultater og interviews.

 

Ligesom seriens øvrige løb vil aftenens 3. afdeling blive livestreamet her på Feltet.dk samt på vores Facebook-profil og Youtube-kanal fra klokken 20.00. 

Løbet vil desuden også kunne ses på DCU e-cyklings Facebook-side og på DBR Live.
 

Ved at køre med i serien deltager du i konkurrencen om lækre tøjpræmier fra Fusion, mens det bedste seerspørgsmål undervejs på vores stream belønnes med en DCU-trøje.

Til at kommentere begivenhederne har vi Feltet.dk-ejer Jesper Johannesen, den tidligere firedobbelte verdensmester på bane Alex Rasmussen og Zwift-ekspert Klaus Møller.
 

Referat og resultater vil offentliggøres her på Feltet.dk i de kommende dage. Præcist som ved Feltet.dk Race Series er det Feltet.dk´s målsætning at dække serien bredt og ikke blot skrive referat af A-klassens løb.

Feltet.dk modtager gerne videooptagelser af løbene i de forskellige klasser. Disse kan sendes til Frese@feltet.dk.

 

Gør dig helt klar til Zwift-ræs med Alex Rasmussens bedste løbstips.
 

Ruten

3. afdeling finder sted i Zwifts Innsbruck-univers, som blev skabt i forbindelse med den østrigske bys værtsskab af forrige års verdensmesterskab på landevej.

 

I alt skal der tilbagelægges 35,7 kilometer fordelt på fire omgange af Innsbruckring, der er hovedsageligt flad, men indeholder en hård bakke lidt over halvvejs på den 8,9 kilometer lange rundstrækning.

 

Fra startboksen køres et kort lead-in, indtil man rammer målstregen efter godt 400 meter, hvorfra den første af de fire omgange begynder.

 

Læs også
Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

 

De indledende kilometer fører ad kringlede veje rytterne mod den sydlige udkant af byen. Starten byder på enkelte kortvarige stigninger på 2 %, men er i store træk flad.

 

En stor bro (500 m á 2 %) passeres efter godt tre kilometer, hvorefter det går stejlt nedad i et par hundrede meter.

 

Efter et hurtigt højresving er ruten igen fuldstændig flad og fører rytterne direkte ind til bymidten på de selvsamme veje, som Michael Valgren var solo på i afslutningen af VM-landevejsløbet i 2018.

 

Her venter en hurtig venstre-højre-kurve over den berømte flod Inn, som leder direkte ind på rundstrækningens primære bakke, kaldet ”Leg Snapper” (400 m á 7,2 %).

 

Bakken ligger stabilt på de 8 % med undtagelsen af bunden, som er en smule lettere, og den vil i alt tage omkring 45 sekunder for løbets bedste ryttere at forcere.

 

Toppen rundes efter 5,2 kilometer af rundstrækningen, og herfra går det stejlt nedad i 300 meter, hvorefter en lille kontrabakke (150 m á 4 %) udgør sidste klatrermæssige udfordring.

 

Efter denne venter nemlig yderligere 200 meter faldende vej, som fører rytterne frem til en meget svagt stigende sektion langs Inn, hvor rundstrækningens spurtbanner er placeret.

  

Fra banneret er der dermed blot to kilometer til målstregen, og disse indledes med en lille nedkørsel, hvorfra rytterne tager to hurtige højresving, som vil sende dem i modsatte retning på den anden side af floden.

 

Farten vil her forventeligt være omkring 60 kilometer i timen, og derfor vil tiden til at avancere i feltet være knap på den sidste kilometer.

 

Denne vil først være stigende med 1-2 %, men dette vil næppe få den store betydning, eftersom de sidste 800 meter er fuldstændig flade.

 

Læs også
Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag

 

Løbet har i alt 309 højdemeter.

 

Løbet forventes at tage mellem 45 og 47 minutter for A-rytterne.

 

Indlagte spurter

7,1 km: Spurtbanner

16,0 km: Spurtbanner

24,9 km: Spurtbanner

33,8 km: Spurtbanner


Rundstrækningens højdeprofil (Kilde: Zwifthub.com)

 

Hvor vigtigt er det at kende ruten på Zwift?


Morten Jarlunds dom
Innsbruckring er en rute, der virkelig indbyder til angreb - specielt på Leg Snapper, som rytterne rammer efter fem kilometer på hver runde.

Der vil med al sandsynlighed blive lagt mega hårdt ud, og første tur over Leg Snapper vil eksplodere feltet.

Er man ikke med over blandt de første, kan løbet allerede være kørt. Til tider kan en organiseret gruppe dog godt hente en frontgruppe på de otte flade kilometer efter første tur op ad Leg Snapper. Det er dog ofte spildte kræfter, da de ryttere så plejer at ryge af på anden opkørsel - også selvom den normalt køres lidt mere moderat end den første. 

Fjerde gang over vil der blive kørt for sejren. En mindre gruppe af de absolut bedste vil komme over nogenlunde samlet.

De sprintere, som har en god evne til at spare og komme sig, vil helt klart have de største chancer. Det sker dog en sjælden gang, at en eller to mand kommer afsted og holder hjem.

 

Reglerne
- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes. Du skal desuden være medlem af DCU e-cykling.

 

- Kører man i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat ikke godkendt. Det samme risikeres, hvis man bryder ens kategoris grænser for watt pr. kilo.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil ikke være til rådighed.


- Der køres med separate starter, men alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E.


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest tre dage efter løbet.


- Tjek efterfølgende altid dit resultat på din Zwiftpower.com-profil for at sikre, at du fortsat kører i den rette kategori.

Hvorfor har DCU oprettet et DCU e-cyklingsmedlemskab? Læs om det her.

 

Kategorierne (inddelt i 60 minutters power, FTP)

A-klassen: 4,00 < W/kg            Løbsstart: 20.15


B-klassen: 3,20-3,99 W/kg       Løbsstart: 20.16    


C-klassen: 2,50-3,19 W/kg       Løbsstart: 20.17


D-klassen: < 2,49 W/kg            Løbsstart: 20.18


E-klassen: Kvinder                   Løbsstart: 20.19
 

Ved løb af under en times varighed må ens bedste 20 minutters power undervejs højest være 105 % af den øvre watt-grænse for ens specifikke kategori. Dette skyldes antagelsen om, at FTP udgør 95 % af ens 20 minutters power.

 

Det vil sige, at eksempelvis B-rytterne højest må ligge på 4,21 watt/kg i 20 minutter. Når gennemsnittet af en rytters tre bedste 20-minutterspræstationer overstiger dette tal, vil rytteren rykkes op i A-klassen og dermed ikke længere kunne fremgå af resultatlisten i B-løb.

I tilfældet af ekstraordinære præstationer eller resultater ​forbeholder løbsarrangørerne sig ret til at bede om dokumentation i form af en ti minutters livetest (via videoopkald) af rytterens udstyr. 

LÆS ALT OM PRÆSTATIONSVALIDERING LIGE HER.


Pointsystemet

Det samlede klassement vil for samtlige kategorier blive baseret på et pointsystem.

 

Etapevinderen i hver kategori vil modtage 35 point, nummer to 30, nummer tre 28, nummer fire 27 og så fremdeles ned til 29. pladsen, som får to point. Alle øvrige gennemførende ryttere får et enkelt point.

 

Er der færre end 30 ryttere i en kategori, vil den dårligst placerede rytter modtage to point, den næstdårligste tre point og så videre.

 

Læs også
Emma Norsgaard udgår af Vueltaen

 

Undervejs vil der være point til de fem bedst placerede ryttere ved hvert sprint- og KOM-banner. Førstepladsen modtager fem point, andenpladsen fire og så videre. Det er de første ryttere over stregen, som får spurtpointene. Hurtigste segmenttid alene betyder dermed ingenting.

Ved 3. afdeling er der i alt fire indlagte spurter i form af fire passager af spurtbanneret, én pr. omgang.

Bemærk, at man skal gennemføre løbet for at få noteret eventuelle opnåede spurtpoint undervejs.
 

Løbsserien vil også inkludere en holdkonkurrence, hvor pointene til hvert mandskabs tre bedst scorende ryttere ved den enkelte afdeling vil tælle i den samlede stilling.

 

Er du ikke med på et hold endnu, kan du let tilmelde dig et eller oprette et selv under ”Teams” på Zwiftpower.com.

 

Det er hver rytters og holds 6 bedste løb (målt udelukkende på point) af de 8 afdelinger, som vil tælle med i det samlede klassement. Dette gælder både det individuelle klassement og holdklassementet.


Rykker man som rytter op i kategori undervejs i serien, vil man ikke få sine point med over i sin nye kategori.

Ovenstående pointsystem og regler gælder for samtlige klasser.

Styr på det praktiske? Vi har rådene parat.

Favoritterne
Nicklas Amdi Pedersen cementerede sin status som Uno-X Cups absolutte topfavorit, da den tidligere kontinentalrytter i tirsdags bragte sig alene i spidsen for den samlede stilling med en sejr i 2. afdeling.

Nu venter så fire omgange på Innsbruckring, som rytterne også prøvede kræfter med ved 3. afdeling af Feltet.dk Race Series i starten af marts.

Her blev Pedersen nummer fire efter at have kørt et effektivt lead-out for den senere vinder Casper Folsach, og den 26-årige PO Auto-rytter er således igen et oplagt bud på en etapevinder.

Pedersen leder et forrygende og talstærkt Team PO Auto-hold, der allerede nu har formået at udnytte deres overtal til at opbygge en solid samlet føring i holdkonkurrencen.

Toer i den konkurrence er Team Swedish Zwifters, og svenskerne har i Mattias Lundqvist en af 3. afdelings andre favoritter.

Ellers bliver det igen værd at holde øje med 1. afdelings vinder Christian Moxon, den dobbelte ungdomseuropamester i MTB Gustav Heby Pedersen samt den tidligere WorldTour-rytter Martin Mortensen. De tre ryttere udgør den resterende del af den samlede top fire.

Pedersens holdkammerat Joshua Gudnitz er femmer, mens Vikings´ nordmand Kjetil Farup røg fra første- til sjettepladsen i tirsdags. 

Tirsdagens store positive overraskelse var den danske teenager Anders Foldager, der med en andenplads nu er den foreløbige startlistes næsthøjest rangerede rytter på Zwiftpower.com.

Blandt landevejsprofilerne har Mads Würtz Schmidt meldt sin ankomst, ligesom det igen kan forventes, at Uno-X Norwegian Development Team stiller med et stærkt hold. Særligt Jonas Abrahamsen har været velkørende i seriens første to løb.

Det danske Fusion ECT skal selvfølgelig også nævnes. Mandskabet havde end ikke en eneste rytter i top 30 i sidste uge og må derfor være opsat på revanche. Simon Nielsen er holdets bedste mand samlet som nummer 11, og den spurtstærke dansker blev nummer otte på selvsamme rute ved Feltet.dk Race Series. 

Ryttere med topresultater fra tidligere i serien, men som endnu er ubekræftede til 3. afdeling, inkluderer den danske MTB-mester Sebastian Fini, den bare 15-årige svensker Gustav Wissting, den norske mester Vidar Mehl, tyske Sebastian Beyer og SZ-rytteren Johan Gren

Tidligere har danske landevejsryttere som Julius Johansen, Jacob Hindsgaul og Michael Carbel deltaget i serien.

Herunder følger den foreløbige startlistes højest rangerede ryttere på Zwiftpower.com-ranglisten samt udvalgte navne. Favoritlisten vil blive opdateret, efterhånden som flere ryttere tilmelder sig op mod løbet.
 

13. Nicklas Pedersen Team PO Auto  
50. Anders FoldagerLidderkals Cycling  
61. Mattias LundqvistSZ   
88. Martin MortensenDBR   
90. Simon Nielsen Fusion ECT   
120. Qinyin Zhou Team Cryo-Gen  
148. Mads Rahbek Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
149. Kjetil Farup Vikings   
159. Dan BerthelsenDBR   
165. Christian MoxonBRT   
223. Frederik Muff Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
290. Emil Toudal Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
330. Martin Hammer LarsenTeam PO Auto  
340. Daniel Guld Team MSI   
342. Jesper AndreasenTeam PO Auto  
349. Gustav Heby PedersenFusion Development  
481. Benjamin HertzTeam PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
499. Mathieu DedockBZR Cycling Team  
617. Alex MarkfogedFusion Development  
630. Kristian Nøhr Fusion Development  
633. Bjørn AndreassenLidderkals Cycling  
652. Marcus Sander HansenTeam PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm

 

Bekim Christensen Triatlet og tidligere Team CSC 
Joshua Gudnitz Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
Thomas Rald Kaspersen Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
Kristian Kulset Uno-X Norwegian Development Team 
Mathias Matz Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm
Mads Würtz Schmidt Israel Start-Up Nation  
Torkil Veyhe  Fusion Development og Riwal Readynez


Følgende udvalgte ryttere har meldt sig til løbet efter udarbejdelsen af optakten mandag aften
 

OPDATERING 1 (evt. placering på Zwiftpower-ranglisten og hold):
Willie Smit (SSS og Burgos-BH), Charles Etienne Chretien (Cartel og Aevolo), Matt Ellis (nr. 151 og Saint Piran), Jeppe Falk (nr. 202 og Fusion ECT), Jesper Attermann (nr. 178 og Fusion ECT), Dennis Lock (nr. 157 og Fusion ECT), Nikolaj Lysholm Larsson (nr. 331 og Team PO Auto) og Kristian Sobota (nr. 239 og Team PO Auto).

OPDATERING 2:
Jonas Abrahamsen (Uno-X Norwegian Development Team), Christian Gorm (Team PO Auto), Mikkel Øritsland (Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm) og Jeppe Hanssing (Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm).

OPDATERING 3:
Daniel Lyhne (ColoQuick), Johan Price-Pejtersen (ColoQuick), Ali Slater (nr. 319 og Clancy Briggs), Mathias Bregnhøj (Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm), Lasse Hansen (DBR) og Thomas Rald Kaspersen (Team PO Auto og BHS - PL Beton Bornholm).

OPDATERING 4:
Kristian Kulset (Uno-X Norwegian Development Team), Anders Frisk (SZ) og Jimmy Bodin (SZ)

Tirsdag aften har foreløbigt 445 ryttere tilmeldt sig løbet.

Disse er fordelt på 151 i A-klassen, 171 
i B-klassen, 90 i C-klassen, 16 i D-klassen og 17 i E-klassen. 


Præstationsvalidering
Løbsarrangørerne kan nu bekræfte at have foretaget live-test af udvalgte ryttere på baggrund af resultaterne af Uno-X Cups to første afdelinger.

I alle tilfælde er testene blevet optaget med henblik på dokumentation af valideringsarbejdet.

Af respekt for hver enkelt rytter kommenterer vi ikke på, hvilke ryttere der er tale om, eller hvordan testene er forløbet. Ryttere, der eventuelt ikke består live-testen, vil ikke længere figurere på tidligere resultatlister i serien.

Vi har oplevet stor samarbejdsvillighed fra de ryttere, der er blevet udtaget til kontrol, og vi siger tak for samarbejdet.

Resultater og samlede stillinger efter 2. afdeling kan findes her.
 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissot og Amaton.

Sådan så det ud, da rytterne besøgte Innsbruckring under Feltet.dk Race Series tidligere på året - afslutningen på løbet kan ses efter 57 minutter.

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?