Optakt: 3. etape af CRO Race

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Efter to dage for sprinterne ventes klatrebenene for første gang at skulle testes på løbets 3. etape. Her venter ganske vist en stort set flad etape, men arrangørerne har til slut lagt en betydelig udfordring i form af første del af det frygtede bjerg Biokovo, der før har været mål for kongeetapen. Denne gang skal man ganske vist kun 5 km op ad stigningen, inden man over 10,5 km kører tilbage til målet ved kysten, men bakken vil utvivlsomt rydde betydeligt ud i afslutterne og endda give klatrerne en første mulighed for med et angreb af føle benene lidt an. Det så vi nemlig i præcis samme finale for to år siden, hvor blot 25 mand spurtede om sejren, og det er derfor nærliggende at tro, at noget lignende ved gentage sig denne gang.

Med en distance på bare 167,0 km er 3. etape en kort sag, der fører feltet fra Primosten til Makarska. Begge byer ligger ved den kroatiske sydkyst, og det meste af etapen består af en flad tur hen langs vandet. Starten er dog lidt småkuperet, idet man følger en snoet kystvej mod sydøst ned til byen Rogoznica, hvor dagens første spurt kommer allerede efter 8,6 km. Her drejer man mod sydøst for at skære ind gennem landet via en vej, der er stort set helt flad, hvorefter man atter rammer kysten. Nu følges den kun let kuperede kystvej mod først nordøst og siden sydøst og slutteligt ind gennem storbyen Split og frem til byen Pisak.

Læs også

Vingegaard er tilbage på cyklen: Det er fantastisk

Her bliver etapen en anelse mere udfordrende, da kystvejen byder på kategori 2-stigningen Dubci (2,3 km, 3,9%), der slutter med 800 m med 5-8%, inden man efter 102,2 km runder toppen. En nedkørsel via kystvejen leder nu mod sydøst, og derefter går det ad den småkuperede kystvej mod sydøst ned til målbyen, hvor man efter 119,7 km krydser stregen for første gang i forbindelse med dagens anden spurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 47,3 km lang rundstrækning, som indledes med, at man følger den flade kystvej videre mod sydøst ned til byen Podgora, hvor dagens sidste spurt kommer efter 128,3 km. Den småkuperede kystvej følges videre mod sydøst ned til byen Igrane, hvor man kører en omgang på en rundstrækning, der går ned til byen Zivogosce og tilbage igen. Nu kører man den modsatte vej mod nordvest tilbage ad kystvejen, indtil man efter 151,1 km atter når Podgora.

Her indledes finalen. I stedet for at køre langs vandet tilbage mod mål drejer man mod nord for at køre op ad kategori 2-stigningen Biokovo (5,2 km, 5,3%), der er første del af det bjerg, der i 2017 og 2018 var mål for løbets kongeetape. Specielt den første del med 2 km med hhv. 6,0% og 7,8% er svær, men derefter stiger den jævnt med 4-5% frem til toppen, der rundes efter 156,7 km. Her drejer man med 10,3 km igen mod nordvest for at følge en let snoet nedkørsel tilbage til Makarska, hvor man følger en helt lige vej, indtil man med 1900 m igen drejer næsten 180 grader. Herefter fortsætter det med at falde, indtil det flader ud ved den røde flamme, hvorefter de sidste 700 m er stort set helt flade, og hvorefter der er sving med 900 og 500 m igen.

Etapen byder på i alt 1812 højdemeter.

Makarska har kun én gang tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb, nemlig 3. etape for 2 år siden. Her spurtede 25 mand efter samme finale om sejren, og det lykkedes Yevgeniy Gidich at sejre foran Grega Bole og Alex Edmondson.

Læs også

Optakt: 4. etape af Giro d’Italia

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Efter et par dage med flot vejr kan det blive lidt vådere nu. Torsdagen bliver egentlig flot med kun få skyer og en temperatur på 26 grader, men der vil være en tordenbygerisiko på 65-70% på etapens første del. Den vil dog falde til 10-25% til etapens sidste del. Vinden vil være let (7-13 km/t) og komme fra først nordvest og siden nord. Det giver indledende sidemed- og medvind ned langs kysten, mens der på rundstrækningen vil være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel. Det betyder endda, at der vil være næsten ren modvind på stigningen og sidemodvind på nedkørslen, indtil man får sidemedvind over de sidste 1900 m.

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

Ruten til årets CRO Race er først og fremmest præget af uforudsigelighed. Det er nemlig konsekvensen af et hav af etaper, der kan blive til lidt af hvert, og efter to relativt forudsigelige dage møder vi nu den første af disse blandingsetaper, der kan passe både den ene og den anden.

Heldigvis er vi ikke helt på bar bund til denne etape. Den har nemlig præcis samme finale som 3. etape i 2019, og vi ved derfor, hvad vi skal forvente. Dengang var der angreb fra klatrerne på stigningen, men det blev alligevel til en spurt i en gruppe med 25 mand. Langt de fleste sprintere var væk, men blandt de overlevende var vinderen Yevgeniy Gidich, Grega Bole, Alex Edmondson og Heinrich Haussler. Til gengæld tabte eksempelvis Eduard Grosu mere end 2 minutter, selvom han gjorde sit bedste for at overleve, mens feltets øvrige sprintere tabte mere end fem minutter.

Jeg vil formode, at et samlet felt skal ramme sidste stigning. Ganske vist er det en etape uden oplagt favorit, hvilket altid skaber en uklar ansvarsfordeling, men forskellene i klassementet er små. Jumbo vil utvivlsomt tage kontrol, og skulle de miste grebet, burde BikeExchange og Bahrain, der er kommet for at vinde løbet, give dem en hånd med. Jeg regner derfor med, at udbruddet på en dag, der generelt er let at kontrollere, stille og roligt vil blive elimineret.

Hvad sker der så på stigningen? Årets løb mangler svære finaler, og derfor må man bruge det begrænsede terræn, der er. Dette er løbets næstvanskeligste etape, og det vil således undre mig, hvis ikke vi ser Bahrains mange klatrere anført af Mikel Landa samt BikeExchange med Simon Yates i offensiven. Et godt bud er, at Bahrain vil lægge et tryk fra bunden, og at altid aggressive Landa vil åbne ballet, inden Yates vil følge trop.

Kan de så køre væk? Det virker ikke helt umuligt. En solosejr er nok svær, når nedkørslen er så let, men kan der etableres en gruppe, der kan samarbejde, vil der være en chance for at holde hjem. De vil så skulle afgøre løbet, formentlig i en spurt, hvis de skal holde hele vejen, men måske også i en taktisk finale, hvor en snu rytter kan snige sig væk.

Læs også

Lund kigger loyalt frem mod massespurt

Det er dog et problem, at der er modvind, og derfor er jeg nok lidt pessimistisk på klatrernes vegne. Nedkørslen er lidt for let, og chancen for en regruppering er derfor god. Mit bedste bud er derfor, at vi får en spurt i stil med den, vi havde for to år siden, men jeg udelukker ikke, at vi kan få en afgørelse i en lille gruppe klatrere.

En reduceret massespurt er til gengæld en uhyre åben affære. Der er et par sprintere, man ikke kan afvise på en dag med modvind, men jeg vil trods alt tro, at Yates og Landa kan gøre det for hårdt. Blandt de mere sandsynlige ”overlevere” er der til gengæld ikke mange hurtige folk i dette felt, og det gør det til en etape, der er meget svær at spå om.

Jeg prøver at pege på Gotzon Martin. Spanieren har endnu ikke været tæt på at vinde et professionelt løb, men han passer godt til denne etape. Han klatrer så godt, at han blev nr. 30 på Lagos de Covadonga under Vueltaen, og han spurter så godt, at han er kørt i top 10 på de to første etaper, ligesom han var med fremme i de fleste af Vueltaens massespurter. Kommer vi af med sprinterne, ligner han en af de hurtigste, og derfor kunne han tage en stor sejr til Euskaltel.

Faktisk er mit næstbedste bud endnu en Euskaltel-rytter. Antonio Angulo klatrer ikke så godt som Martin, men han viste senest med en 16. plads i Memorial Marco Pantani, at han har en fair chance for at klare sig. Han er også lynhurtig, for også han er endt i top 10 de seneste to dage. Han og Martin kan måske endda køre lead-out for den ene, og sammen udgør de derfor en meget stærk duo til denne etape.

Den anden gode duo kommer fra Uno-X, og her ligner Anders Skaarseth et godt bud. Nordmanden er ikke nogen super klatrer eller nogen stor sprinter, men han mestrer begge dele til husbehov. Han er for nylig blevet nr. 11 i spurten i Frankfurt, og han klatrede godt nok til at blive nr. 14 i Tour of Norway. Han risikerer at blive sat af og at blive slået i en spurt, men han har også mulighed for at mestre begge etapens elementer godt nok til at vinde.

Den anden Uno-X-kandidat er Markus Hoelgaard, der kan vinde på to måder. Med de ben, han havde til VM, kan han være med, hvis en lille gruppe af klatrere kører væk, og her vil han have en stor chance for at vinde spurten. Han kan imidlertid også begå sig i en spurt i en større gruppe, for vi så på de sidste to etaper af Tour of Norway en hurtighed på flad vej, han ellers ikke har skiltet med.

Jumbo har en mulig kandidat i Mick van Dijke. Han er hurtig nok til at slå alle de ovennævnte, men det er uklart, om han klatrer godt nok. Han viste i l’Avenir, at han ikke er bjergrytter, men han bør have en chance på en stigning som denne. Jeg frygter dog, at han er her som ren hjælper for holdets større stjerner, og da Jumbo skal kontrollere, risikerer han at blive ofret. Hans bror, Tim van Dijke, kunne også komme i spil, men han ligner i hvert fald en ren hjælper. Jeg kunne også have fidus til Roland Thalmann, der helt sikkert overlever, men det vil undre mig, hvis han vitterligt er hurtigst. Endelig er der Maciej Paterski, der sad med hjem for to år siden og helt sikkert har farten, men klatrer han stadig godt nok? Det tvivler jeg efterhånden på.

Sammen med Hoelgaard ligner Simon Yates favoritten, hvis de bedste klatrere kører væk. I en større spurt er han næppe hurtig nok, men skal de bedste klatrere afgøre det, er han ganske hurtig. Han er trods alt tidligere verdensmester i pointløb, og vi så ved den ene sejr i Touren i 2019, at lidt af hurtigheden stadig er der.

Der er som sagt også et par sprintere, jeg ikke tør udelukke. Bedst chance tilskriver jeg Kaden Groves , der ikke er nogen ren sprinter. Det så vi, da han overraskede sig selv ved at klare sidste stigning på 1. etape i Dauphiné. Han er til gengæld også meget svingende og derfor et usikkert kort, men han meldes i god form efter sine mange skader, som vi også så med prologsejren i Slovakiet.

Læs også

Velon afslører Pogacars watt fra vildt angreb

Den anden er den førende Olav Kooij. Han har i år imponeret mig sin holdbarhed og blev senest nr. 3 ved VM. Det er klart, at stigningen her er betydeligt længere, og baseret på det, vi så i Polen, falder han formentlig fra, men med modvind er han en mulighed.

Det er Jon Aberasturi også. Han overlevede en sværere stigning, da han vandt i Slovenien i år, men dengang havde han også længere tid til at komme tilbage. Han er uhyre svingende på sin holdbarhed, og han klatrede så dårligt i Vueltaen, at jeg er skeptisk på hans vegne.

Den sidste er Milan Menten . I form burde han have en fair chance på en etape som denne, men han synes desværre ikke at have benene fra august. En af de mest holdbare sprintere er han dog, og man kan ikke udelukke et scenarium, hvor han vil være den eneste overlevende sprinter. Itamar Einhorn imponerede på sidste etape i Slovakiet, men stigningen her bør være for hård.

I en spurt i en lille gruppe vil jeg også åbne en mulighed for Krists Neilands, Carl Fredrik Hagen, Santiago Buitrago, der dog ligner en hjælper, og Oier Lazkano , men det er svært at se dem vinde. Mikel Landa vil utvivlsomt angribe hårdt, men som spurtsvag er han en meget usandsynlig vinder. Jonathan Lastra burde kunne vinde en spurt i en lille gruppe, men han synes at mangle formen til at køre med de allerbedste. Det kan Tobias Foss, Chris Harper, Riccardo Zoidl. Stephen Williams, Hermann Pernsteiner, Torstein Træen, Mark Padun og Sam Oomen måske, men de skal snige sig væk for at vinde. Luc Wirtgen, Fran Miholjevic, Jakub Kaczmarek kan måske spurte i en større gruppe, men ikke vinde.

Feltet.dks vinderbud: Gotzon Martin

Øvrige vinderkandidater: Antonio Angulo, Anders Skaarseth

Outsidere: Markus Hoelgaard, Mick van Dijke, Kaden Groves, Olav Kooij, Simon Yates

Jokers: Jon Aberasturi, Milan Menten, Maciej Paterski, Roland Thalmann, Krists Neilands

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Yevgeniy Gidichs sejr fra 2019 både via linket og i videoen til højre.

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-