Optakt: 3. etape af Paris-Nice

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Paris-Nice var i mange år af dette årtusinde blottet for lange enkeltstarter, men siden 2017 har man haft for vane at lægge en halvlang kamp mod uret ind, typisk om onsdagen. Det gør man også i år, men ligesom sidste år forandrer man alligevel alt. Den mindste forandring er, at tidskørslen igen allerede kommer om tirsdagen og dermed fjerner en potentiel sidevindsetape. Langt mere markant er det, at man efter eksperimentet i 2023 for blot anden gang i 31 år byder på et holdløb og altså ikke en enkeltstart. Ikke nok med det afvikles etapen efter et det samme opfindsomme regelsæt som sidst, hvor alle ryttere får deres rigtige tid, og hvor det derfor er nok bare at krydse stregen med kaptajnen ganske alene. Han får dog nu nok brug for sit hold over den relativt lange distance på 26,9 km, og modsat sidste år, hvor etapen var næsten helt flad, bliver homogeniteten denne gang testet særligt meget af to relativt lange stigninger, der endda kommer tidligt på ruten og kan koste folk allerede på den første halvdel.

Med en distance på 26,9 km er der altså tale om et sjældent langt holdløb, der dog er 5,3 km kortere end sidste år og denne gang har både start og mål i Auxerre. Herfra kører man fra start ad en ganske let stigende vej mod sydøst og sydvest langs Yonne-floden. Efter 4,4 km når man frem til byen Vaux, hvor man møder dagens første sving. Herfra går det mod vest, syd og sydvest op ad Cote de Vallan (2,2 km, 4,1%), der er relativt jævn og stiger med 5,0% over den første kilometer og 4,2% over den anden.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Toppen rundes 7,0 km, hvor man drejer mod syd for at køre ad en let stigende vej, inden det begynder at falde mod sydøst ad en lige vej. Tilbage i dalen tager man et sving for at køre mod sydøst ad en lige vej, der stiger 1,5-2% over 2 km, inden man fortsætter mod sydvest op ad Cote de Jussy (2,3 km, 4,5%), der stiger med 5,8% over den første kilometer, men derefter flader ud med 3,7% over den næste kilometer.

På toppen tabes mellemtiden efter 14,1 km, og herefter er etapen meget, meget enkel. Herfra går det nemlig ad en ganske lige og kun let snoet vej, der hele tiden er let faldende mod først sydvest, så nordvest og derefter nord og slutteligt nordøst, idet der kun er ét enkelt sving tidligt på den lange vej. Den leder hele vejen tilbage til Auxerre, hvor man drejer skarpt med 1800 m, 1000 m og 450 m igen, inden en rundkørsel leder ind på den 100 m lange og 5 m brede opløbsstrækning. Det falder hele vejen, indtil det med 1900 m igen stiger med 0,8% over 1000 m og slutteligt med 3,1% over de sidste 900 m

Etapen byder på i alt 313 højdemeter mod 150 højdemeter på sidste års 32,2 km lange rute.

Auxerre har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

Efter en hæderlig start på løbet bliver det værre nu. Tirsdagen vil være overskyet med kun lidt sol og en temperatur på 9-10 grader. Der vil tillige være en aftagende risiko for byger fra først ca. 40% og til slut ca. 20%. Der vil tillige være en let til jævn vind (16-17 km/t), der kan aftage en anelse til slut. Den vil komme fra vestsydvest, hvilket hovedsageligt giver sidemodvind på første del, herunder på begge stigninger, inden man får sidemedvind på den lange, lige vej tilbage til Auxerre, hvor man efter første sving får medvind, efter andet sving får sidevind og slutteligt får sidemodvind over de sidste 450 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Arvid de Kleijn med sin sejr på 2. etape atter fjernede normaliteten på en dag, der bød på endnu et slovensk mysterium.

Favoritterne

Ting kan hurtigt forandre sig. Nu har vi vænnet os til, at holdløb nærmest har været bandlyst - så meget, at det føltes helt eksotisk at skulle skrive optakt til 1. etape af Vueltaen i 2022. Nu synes tingene imidlertid at forandre sig. Sidste år havde vi endda hele tre holdløb på WorldTouren, og mens det i år nok ender med dette ene i Paris-Nice, har disciplinen fået en lille renæssance - endda så meget, at det er på programmet i Danmark Rundt også.

I Paris-Nice er det endnu mere eksotisk. Indtil sidste år havde det være fraværende i 30 år, men nu er det med for anden gang i træk. Det vil nogle juble over og andre begræde. Remco Evenepoel ville utvivlsomt have foretrukket en enkeltstart, mens ryttere som David Gaudu og Felix Gall, der på en ”normal” rute ville få det sværere, nu kan koble sig på lidt tungere og mere tempostærke folk på tirsdag og satse på et betydeligt mindre tidstab, end de ville have fået på en enkeltstart. Det fjerner altså betydningen af individuelle tempoevner og erstatter det af kollektivets evner i kamp mod uret, hvad der er en gave til de rene klatrere og en ulempe for de tempostærke, der måtte have svage hold. Nok ser Lidl-Trek hæderligt stærke ud, men man kan diskutere, om ikke eksempelvis Mattias Skjelmose havde været meget bedre tjent med en enkeltstart. Det havde han i hvert fald nok været sidste år, hvor hans mandskab blot blev nr. 8 med en næsten identisk formation.

Når nu der skal være et holdløb igen, skal det også batte noget. Det synes at have været devisen hos ASO, da de designede ruten. Nok er holdløb i sig selv sjældne i moderne cykelsport, men når de køres, er de typisk ret korte. I år når man slet ikke op på sidste års distance på mere end 30 km, men de godt 25 km er ganske pænt. Det vil gøre betydelige forskelle. At etapen er vigtig, kan man også se af Tirreno-feltet, der grundet deres specialistenkeltstart plejer at tiltrække langt de fleste tempospecialister. Sidste år var det nærmest renset for specialisterne, der alle blev sendt til dette løb. Så galt er det ikke gået i år, men det er vel ikke svært at regne ud, hvorfor navne som Josh Tarling, Edoardo Affini, Matteo Sobrero, Mattia Cattaneo, Yves Lampaert, og Stefan Bissegger kører her og ikke i Italien.

Det er dog ikke helt så enkelt for specialisterne i år. Sidste år var ruten helt flad, og den var meget let at analysere. I år betyder de to stigninger, at det bliver langt mere kompliceret at disponere kræfterne. Hvor mange folk skal man smide på bakkerne, når de kommer så tidligt, og når hjemturen består af lange, lige veje, hvor det er en stor fordel at have store maskiner og være mange mand? Det er ikke let, for de to stigninger er så lange og relativt stejle, at man altså mister en del, hvis man kører for langsomt. I år handler det bestemt ikke bare om tempoevner. Det handler også om klatreevner, og det handler om at have relativt mange folk, der både er klatre- og tempostærke.

Der er dog en lille gave til de tungere folk. Der vil være en betydelig modvind på begge stigninger, og det kan gøre en ret stor forskel. Nu bliver det lettere for de tunge folk at overleve, uden at de lette folk skal gå alt for meget på kompromis med deres power og fart. Med andre ord er der en større chance for, at de tunge folk kan blive brugbare i finalen også.

Der har været megen snak om de nye regler for holdløbet, men nu kender vi lidt til dem efter sidste års forsøg. Vi så nemlig sidste år, at de kan gøre en forskel. Det er i hvert fald svært at forklare Jumbos chokerende snævre sejr med andet end en fejlslagen strategi. Selvom de havde en skræmmende trup, kom de til mål med hele fire ryttere, og selvom de vandt, var det med et overraskende lille forspring. Til gengæld så vi, at både EF, FDJ og UAE, der til slut splittedes helt op og nærmest kørte lead-out for deres kaptajn, klarede sig bedre end ventet. Noget tyder altså på, at der kan være i hvert fald nogle sekunder at hente ved at gøre brug af de nye regler. I år bliver det så mere tricky med den mere kuperede rute, men det havde måske været ”sjovere”, hvis stigningerne var kommet til sidst, for så kunne der virkelig være en pointe i at bruge de nye regler og lade kaptajnen spille med musklerne mod slutningen

Betydningen af etapen er stor - særligt hvis sne betyder ændring af kongeetapen. Samtidig er det en uhyre vigtig etape. Sidste år vandt Jumbo måske kun med 1 sekund ned til EF og 4 sekunder ned til Jayco, men de slog stadig UAE med 23 sekunder, og Soudal på 7. pladsen, Trek på 8. pladsen, Bahrain på 9. pladsen og Ineos på 10. pladsen smed alle mellem 39 og 48 sekunder. Helt galt gik det for de svageste hold, der for fleres vedkommende smed omkring halvandet minut.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

For at få en fornemmelse af forskellene kan vi også se på det helt flade, men mere tekniske holdløb i Vueltaen fra 2022 (jeg dropper holdløbet fra 2023, hvor vejret ødelagde alt). Her kørte de kun 23,3 km, og her var det kun Ineos og Quick-Step, der tabte mindre end 30 sekunder til Jumbo. UAE tabte eksempelvis 33 sekunder, Bora 41 sekunder, Bahrain 42 sekunder, Movistar 43 sekunder, og helt galt gik det for eksempelvis Intermarché, der smed så meget som 1.25. Dette holdløb er længere, og stigningerne vil som udgangspunkt skabe større forskelle, end man ville se på en helt flad rute som i Vueltaen.

Vejret kan også blive en faktor - desværre. Det ser ud til, at der kan komme våde veje, særligt for de første. Ruten er ikke voldsomt teknisk, men nok til at det kan gøre en forskel. Heldigvis varer den samlede etape under to timer, hvilket øger chancen for ensartede forhold, men garantier gives ikke. Derudover vil vinden aftage en smule, hvilket kan give yderligere en lille fordel til de sidst startende. Rækkefølgen er som altid bestemt af holdkonkurrencen, idet den gule trøjes hold, her FDJ, dog altid starter sidst.

På et holdløb er der typisk særligt to elementer, der bliver afgørende. Det er altafgørende at have de motorer, der kan drive holdet frem. Ikke mindst Rohan Dennis har været en ganske sublim holdløbsrytter, og han har været drivkraften bag, at BMC i en periode var næsten umulige at slå. Han mestrede nemlig også den anden vigtige kunst, nemlig at have blik for holdet. Vi har tidligere set, at Tony Martin slet og ret har kørt sit hold i stumper og stykker, og det må man naturligvis aldrig gøre. Senere lærte han kunsten, men det vidner om, at det ikke blot er nok at have stærke folk. Man skal også have blik for hinanden.

Det fører til det sidste vigtige element, nemlig homogeniteten. Det er en stor fordel at have et ensartet hold, hvor alle kan bidrage, og hvor der ikke er for mange små klatrere, der blot sidder på hjul. Det er klart, at man sagtens kan leve med, at en eller to mand har mindre at bidrage med, men ansvaret kan hurtigt ligge på for få. Generelt er det slet ikke dumt at have sprintertyper, for selvom de måske ikke er de bedste temporyttere, er de faktisk ofte ret gode til holdløb. helt ulogisk synes de mere egnede til denne lidt mere stop-go-agtige kørsel, som man finder i den kollektive, men ikke i den individuelle disciplin. Den værdi er dog begrænset på denne kuperede rute, hvor homogeniteten i forhold til klatreevner bliver endnu vigtigere.

Der må være to ret klare favoritter, og det er netop homogeniteten og klatreevnerne, der får mig til agt pege på UAE Team Emirates. Vi ved alle, hvor godt deres materiel er blevet, hvad vi i år har set så sent som i dag i Tirreno og i Emiraterne, og som vi også så på holdløbet sidste år, hvor de med en svag trup overpræsterede. I år er deres trup alt andet end svag. De kan nemlig alle syv køre enkeltstart. Vi kan jo tage dem én ad gangen. Joao Almeida: eksempelvis nr. 3 i Giroen og nr. 4 i Vueltaen sidste år. Finn Fisher-Black: eksempelvis nr. 4 i Polen sidste år. Felix Grossschartner: eksempelvis nr. 6 i Dauphiné sidste år. Brandon McNulty: eksempelvis en sejr i UAE Tour for et par dage siden. Nils Politt: eksempelvis en top 10 i Algarve og et tysk mesterskab sidse år. Marc Soler: eksempelvis en 8. plads i Vueltaen sidste år. Og endelig Jay Vine: eksempelvis en nylig 2. plads i UAE Tour.

Det er rystende godt, og det er rystende homogent. Det bedste af det hele er, at de alle kan køre opad. Nok ser Politt tungere ud end de øvrige, men han har klatret som en drøm i år, senest i Algarve - og skulle han ryge af undervejs, lever de nok med det. De mangler måske den helt store motor, men det betyder mindre, når alle er så stærke, og faktisk kan det måske endda være en fordel, at der ikke er én mand, der risikerer at smadre det hele. Min største frygt er måske, at de til slut ikke får glæde af de nye regler, fordi de næsten alle vil køre klassement, men til gengæld tror jeg forinden, at de har kørt så rasende stærkt, at de tager endnu en sejr.

Truslen kommer fra Soudal-Quick Step, der også består af næsten lutter tempostærke. De har jo åbenlyst den helt store motor i form af Remco Evenepoel, men derudover har de også Mattia Cattaneo, der er blevet lidt af en tempomaskine i den helt tunge liga, som vi senest så i Algarve, ved VM og i Polen. De har også Ilan Van Wilder, der senest bekræftede evnerne i Emiraterne, og derudover har de Yves Lampaert, hvis evner vi kender fra blandt andet Touren og Schweiz. Casper Pedersen kørte fornemme enkeltstarter sidste år, og selvom han ikke er i nærheden af samme styrke i dag, er Gianni Moscon trods alt blevet nr. 6 til VM for syv år siden. Kun Louis Vervaeke har aldrig lavet de helt store resultater.

Det ændrer dog ikke på, at truppen er smallere, end den er hos UAE. De har i hvert fald ikke ryttere med de samme nylige temporesultater som araberne, men hvad værre er, er, at de er tungere. Heldigvis hjælper modvinden, men Evenepoel kan altså ikke bare give den fuld gas på stigningerne, hvis han vil have Pedersen, Moscon, der i dag er ret klatresvag, og ikke mindst Lampaert med over. Faktisk kan man i den grad godt frygte, at en overivrig Evenepoel kommer til at køre holdet totalt i smadder. Dertil skal lægges, at hans hold faktisk har skuffet mig i to af de tre holdløb, han har kørt - måske fordi han ikke er den allerbedste holdløbsrytter. Megen læ giver han i hvert fald ikke, og han kan meget vel være typen, der kommer til at knuse sit hold. Det ændrer dog ikke på, at der er et enormt tempopotentiale i holdet, at modvinden hjælper dem, og at Evenepoel jo altså er en eminent motor - og så kan de måske håbe på lidt tørrere veje, da de starter 16 minutter senere end UAE.

For Primoz Roglic er det en nøgledag, men jeg tror faktisk også ganske meget på BORA-hansgrohe. De har naturligvis Roglic selv som den største motor, men derudover er der en vis bredde. Aleksandr Vlasov kørte sidste år fremragende enkeltstarter i Giroen og særligt Vueltaen, og selvom han er svingende, viste Matteo Sobrero sine evner i blandt andet Schweiz. Nok så vi senest i Algarve, at Bob Jungels ikke længere er særligt tempostærk, men vi taler trods alt om en tidligere specialist. Også Danny van Poppel og Nico Denz har før kørt pæne enkeltstarter - særligt Denz.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Problemet er, at de er endnu tungere end Soudal. Også de er hjulpet af modvinden, men de kan næppe tillade sig at vente på Marco Haller samt Danny van Poppel og Nico Denz, som ikke viste gode klatreben i søndags. De risikerer altså at være efterladt med fire mand til sidste del, og det vil formentlig være for lidt, selvom de alle er tempostærke. Omvendt ved vi, at Denz klatrer bedre, end han gjorde i søndags, og at det samme gælder for Van Poppel. Det bliver svært at matche de to favoritter, men med fire tempo- og klatrestærke folk bør det ikke gå helt galt.

Det eneste andet hold, der har en motor i Evenepoel-klassen er INEOS Grenadiers, der kan prale af Josh Tarling. Modsat den lille belgier giver han endda også læ, men til gengæld klatrer han ikke så godt. I lyset af de klatreben, han havde i Galicien, bør han dog ikke være en mand, der skal vente på, og resten af holdet ser også fornuftigt ud. Jonathan Castroviejo kører stadig hæderlige enkeltstarter, Laurens De Plus har genfundet de gode tempoben, Carlos Rodriguez har været svingende, men af og til gjort det godt, og for nogle år siden kørte også Omar Fraile gode enkeltstarter. I dag må Egan Bernal dog regnes som en decideret hæmsko, og selvom han har power, har Ben Turner heller ikke excelleret i disciplinen. Til gengæld kan alle køre opad.

Når jeg har min skepsis, handler det om formen. Rodriguez, Fraile, Turner og Castroviejo har været langt fra deres bedste, og vi aner ikke, hvor De Plus står. Det er godt nok mange spørgsmålstegn ved en trup, hvor det også kun er én mand, der for alvor har kørt gode enkeltstarter de seneste år. Han kan til gengæld også noget ganske, ganske særligt, men jeg frygter desværre, at der kommer til at hvile lidt for meget på hans heldigvis ret brede skuldre.

Et hold, der altid gør det godt på holdløb, er Team Jayco AlUla, der har for vane næsten altid at overpræstere. Denne gang ser det heller ikke helt ringe ud. De mangler måske den helt store motor, men Luke Plapps tempopotentiale kender vi ikke for alvor. Han ledsages endda af Michael Matthews og Luke Durbridge, der ikke er som i gamle dage, men stadig må regnes som tempostærke. Chris Harper har faktisk også kørt uventet gode enkeltstarter, og det gode er, at de alle fire kan køre opad, selvom det bekymrer mig meget, at Durbridge var så skidt kørende i går. Problemet er, at de også slæber rundt på Dylan Groenewegens tog, og selvom Elmar Reinders kører en pæn enkeltstart, hjælper det ikke meget, når han nok ryger af på stigningerne. Her bør de til gengæld få en ellers ikke formstærk Luka Mezgec med over, og som sprinter kan han godt hjælpe til slut. Fem mand i finalen er ikke helt ringe, når særligt de tre er tempostærke, og hvis særligt lottokuponen Plapp har den form, man håber, burde de leve op til deres rygte om altid at gøre det godt.

Sidste år vidste alle, at Team Visma | Lease a Bike ville vinde. Det gjorde de da også, men det var chokerende tæt på at gå galt. I år er rollerne byttet helt rundt. Her er det UAE, der med sikkerhed vil slå deres ærkerivaler, for det er ikke en prangende trup, de møder med. Edoardo Affini er den store motor, men han er ikke den temporytter, han engang var, og da de er nødt til at have ham med over stigningerne, er de nødt til at sænke farten. Heldigvis har Matteo Jorgenson udviklet sig til en ganske god temporytter, og man kan også drømme om, at Wilco Kelderman og Koen Bouwman kan genfinde lidt af de tempoben, som de før har haft, og som Bouwman heldigvis fandt i Luxembourg, men der er ingen garantier. Tim og Mick van Dijke er solide temporyttere, men ikke specialister, og de risikerer også at ryge af på stigningerne - dog næppe Mick, der har klatret uhørt godt i år. Når de alligevel skal vente på Affini, bør de dog alle komme med over, også Olav Kooij, der som sprinter kan hjælpe pænt i fladlandet. Det er således en trup uden helt oplagte svage kort, men når deres største specialist er meget tung, vil de miste for meget på stigningerne, og de mangler også den motor, mine fire favoritter har.

Som sagt blev etapen ret dyr for Lidl-Trek for et år siden, hvor deres trup var næsten den samme og endda nok en smule stærkere. I år kan det blive endnu vanskeligere. Stigningerne i hvert fald en klar ulempe, når de kommer med en af de allertungeste trupper. Mads Pedersen og Mattias Skjelmose er i hvert fald nødt til at vente ganske betydeligt på deres holdkammerater i den indledende fase. Heldigvis har de Ryan Gibbons og Jasper Stuyven, der begge er relativt tempo- og klatrestærke - Stuyven har virkelig fundet tempoben på det sidste - men det bekymrer, at Gibbons skuffede så fælt i går. Julien Bernard er klatrestærk, men ingen stor temporytter, og både Tim Declercq og Otto Vergaerde er tempo- og klatresvage. Det er med andre ord slet ikke den ideelle trup til denne rute, men de har trods alt to af feltets bedste temporyttere, og hvis Gibbons kan genfinde de klatreben, han normalt har, kan de komme fem mand over stigningerne uden at skulle slække for meget på farten. Det bør føre til et fornuftigt resultat.

Sidste år var det en trend, at EF Education-EasyPost overraskede på holdløbene. Det gjorde de i hvert fald både i dette løb og i UAE Tour, men selvom de siger, at de drømmer om at vinde etapen, bliver det meget svært at gentage på denne rute. På en flad rute havde de i hvert fald haft en bedre chance, for det er ikke just letvægterne, de har taget med til Frankrig. De vil i hvert fald tabe en del tid på den første del, men til gengæld har de også en af feltets store maskiner i Stefan Bissegger. Problemet er bare, at den genrejsning, han leverede sidste efterår, var helt usynlig i Algarve, hvor han var chokerende svag. Derudover er han ret alene. Ja, Harry Sweeny og Owain Doull kan køre enkeltstart, og ja, Michael Valgren og Jonas Rutsch kan hjælpe, men ingen af dem er specialister, og vi har på det seneste set, at Rigoberto Uran har tabt alle tempoevner. Det var heldigvis meget bedre igen i Galicien, hvor også Andrea Piccolo var uventet god, men kan man regne med en enkeltstart kørt på almindelige cykler? Næppe. I dette felt bør de stadig gøre det pænt, da de ikke har alt for mange svage led og består af mange med en vis power, men endnu en 2. plads er svær at se.

Jeg er lidt spændt på Bahrain-Victorious. Både UAE Tour og Tirreno har vel bekræftet, at de taler sandt, når de hævder, at deres materiel er blevet meget bedre, og det burde bringe dem et stykke af vejen. De har også en ganske solid motor i Fred Wright, selvom han synes et stykke fra sit bedste, og Pello Bilbao kommer til løbet efter en uventet god enkeltstart i Emiraterne. Santiago Buitrago har også vist sig mere tempostærk end antaget, men holdet lider under at være tunge. De skal i hvert fald køre langsomt nok til at få tempostærke Jasha Sütterlin og helst også den temposolide Kamil Gradek med over. Det vil koste noget tid, men efterfølgende har de faktisk også et ganske fornuftigt hold uden alt for mange svage led, da Jack Haig også kan hjælpe en smule. De havde stået bedre på flad vej, men helt skidt ser det ikke ud, særligt med det nye materiel.

I dag tog Tudor Pro Cycling Team deres største sejr, og måske venter der endnu en god dag. Vi så nemlig i Algarve, at de overpræsterede med tilsyneladende ret godt materiel, og her stiller de med to af de ryttere, der overraskende, nemlig Matteo Trentin og Arthur Kluckers, der heller ikke er de allertungeste. Michael Storer kørte vel sit livs enkeltstart i Emiraterne, og Yannis Voisard kører ganske pæne enkeltstarter. Dertil skal lægges banerytteren Maikel Zijlaard, men han være svær at få med over stigningen. Han synes dog at være blevet meget lettere, som vi så på 1. etape, hvor han ikke var helt tilbage, og på 2. etape i AlUla Tour. Måske skal de sagtne farten lidt for at få ham med over, men lykkes det, har de faktisk et ret stærkt hold med en vis bredde.

Læs også

Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

Et hold, der virkelig har et par motorer, er Movistar Team, der kan prale af særligt Remi Cavagna, men også Will Barta. De har også den solide Mathias Norsgaard, men problemet er, at han er en mand, der skal ventes på, når de rammer stigningerne. Samtidig var det svært bekymrende, at Cavagna kørte så uhørt svag en enkeltstart i Emiraterne, hvilket indikerer, at skiftet fra Soudal som ventet har kostet på materiellet. De lider også under, at resten af holdet ikke kan bidrage med meget, og dermed skal de partout have Norsgaard med over og også gerne den tunge tidligere banerytter Albert Torres. Det er klart, at det hjælper meget med to så solide motorer, men desværre er holdet for tungt og uden den rette homogenitet.

Et hold, der traditionelt har det svært i denne disciplin, er Decathlon AG2R La Mondiale Team. Deres nye materiel er dog kommet fornem fra start, og deres trup er ikke helt ringe. De har Bruno Armirail som den store motor, og derudover har de den relativt tempostærke Dorian Godon. Sam Bennett viste uventet gode klatreben i går og kan som sprinter være ganske brugbar til sidst, og så kan man drømme om, at Felix Galls målrettede arbejde i vindtunnel i løbet af vinteren har givet resultat, og at det samme gælder for Aurelien Paret-Peintre. Vigtigst er det dog, at de ser ud til at kunne få mange med over stigningerne, og at noget tyder på, at materiellet kan være en fordel.

Cofidis er notorisk kendt for at underpræstere på enkeltstarter, men selvom det var svært at se en effekt i Besseges, kan man håbe, at deres nye materiel har hjulpet. Ser man på truppen, har de faktisk ret mange tempostærke folk. Benjamin Thomas var jo en fremragende temporytter, inden han skiftede til holdet, og Ion Izagirre er også tidligere topspecialist. Hans bror, Gorka, kørte i sin tid også fornemme enkeltstarter, og det gør Anthony Perez stadig. Alexis Gougeard er i dag en skygge af sig selv, men også han har i hvert fald en tempohistorik. Han kan få svært ved at overleve stigningerne, men de fire øvrige kører alle godt opad, og det samme gør Bryan Coquard, der som sprinter ikke er helt uden værdi. Samlet set er det faktisk et ganske godt og homogent hold til denne rute. Så må vi se, hvad materiellet kan bære.

Hvad gør Lotto Dtsny? De kører ikke klassement, og derfor kan det sagtens være, at de tager den med ro. De har dog et vist potentiale, når de i Victor Campenaerts har en af feltets største motorer. Han er igen begyndt at satse på sin enkeltstart, og det gav virkelig resultat i Luxembourg. Desværre giver han til et holdløb absolut ingen læ, og resten af holdet er ikke imponerende. De har dog Brent Van Moer, der sidste år i Vallonien pludselig genfandt sin gamle tempostyrke, og Arnaud De Lie har trods sin skade trods alt en masse power, ligesom en sprinter altid kan hjælpe. Jasper De Buyst kommer fra banen, og Cedrid Beullens og Pascal Eenkhoorn kan med deres fart og power også hjælpe, hvad store, stærke Mathijs Paaschens også kan. De klatrer faktisk også alle ganske godt, og særligt den homogenitet vil hjælpe, hvis de altså går efter et resultat.

Groupama-FDJ plejer at være ret solide på tempocyklerne, men de kører på nyt materiel i år, og de kommer i en helt anderledes svag formation end sidste år, hvor de havde Stefan Küng. Sam Watson har dog vist sig uventet tempostærk, og Sven Erik Bystrøm og Kevin Geniets kører hæderlige enkeltstarter. David Gaudu er desværre nok at regne som en hæmsko, og formstærke Quentin Pacher har aldrig kørt gode enkeltstarter, men til gengæld har formstærke Laurence Pithie som sprinter lidt at bidrage med. Den store fordel er, at de fleste kører godt opad, og at de bør få mange med over stigningerne, men det bekymrer, at Watson og Bystrøm, der er to af de vigtigste, begge virker formsvage.

Et hold med en ret god historik i holdløb er Astana Qazaqstan Team. I dag er de en skygge af sig selv, men de har nogle ganske solide folk i Alexey Lutsenko og Samuele Battistella, der begge har kørt pæne enkeltstarter. Harold Tejada er også mere tempostærk, end man skulle tro, og Christian Scaroni har forbedret sig en del, mens Anthon Charmig gjorde det hæderligt i Luxembourg sidste år. Det bliver nok svært at få Dmitriy Gruzdev, der tidligere var tempostærk, med hjem, men til gengæld kan de øvrige alle køre opad. Man skal i disse tider aldrig vente sig alt for meget af holdet, men med hæderligt materiel og solide folk, der kører godt opad, burde det ikke gå helt galt - hvis ikke deres svage 1. etape fortæller, at formen er helt væk.

De øvrige hold får det svært. Arkea-B&B Hotels har ganske vist Miles Scotson, Thibault Guernalec, Ewen Costiou og Arnaud Demare, men resten af holdet er svagt, materiellet er ikke i top, og de har mange tungere folk. Team dsm-firmenich PostNL har faktisk ret mange solide temporyttere, men de består næsten udelukkende af tunge folk. Det samme gælder for Alpecin-Deceuninck, Intermarché-Wanty og Israel-Premier Tech, der alle tillige er helt uden specialister. Endelig ser det ikke ud til, at tempostærke Pierre Latour kan redde meget på et TotalEnergies, der ligeledes hovedsageligt består af temposvafe folk.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at risikoen for byger kan give ulige vilkår, selvom det formentlig holder tørt.

Feltet.dks vinderbud: UAE Team Emirates

Øvrige vinderkandidater: Soudal-Quick Step, BORA-hansgrohe

Outsidere: INEOS Grenadiers, Team Jayco AlUla, Team Visma | Lease a Bike, Lidl-Trek

Jokers: EF Education-EasyPost, Bahrain-Victorious, Tudor Pro Cycling Team, Movistar Team, Decathlon AG2R La Mondiale Team, Cofidis, Lotto Dstny, Groupama-FDJ, Astana Qazaqstan Team

Starttider

Du finder starttiderne her.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT