Optakt: 3. etape af Tour of Norway

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Tour of Norway har i de fleste udgaver været et meget sprintervenligt løb, men i denne meget hårde udgave skal vi helt frem til løbets tredje dag, inden de kan se frem til at få deres chance. Herefter kan de til gengæld også håbe på to muligheder på to dage, og den første af disse kommer lørdag, hvor der venter en ganske flad etape. Her ser det kun ud til, at sidevind kan snyde de hurtige folk, og da den sjældent spiller en afgørende rolle i Norge, er der som udgangspunkt lagt op til løbets første massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 173,1 km, der fører feltet fra Sola til Egersund, som er to kystbyer ved den norske vestkyst. Det betyder også, at første del af etapen er uhyre enkel, når man kører mod sydvest igennem fladt terræn ned langs vandet. Man kører kortvarigt mod syd ind i landet, hvor det bliver en smule mere kuperet, men herefter kører man mod sydvest tilbage til vandet. Nu kører man mod sydøst ned langs den lange, lige og flade kystvej i mange kilometer, inden man kort inden Egersund forlader vandet for at køre mod nordøst. Det gør det en smule mere kuperet, inden man kører mod sydøst ned til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 77,3 ganske lette kilometer.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 95,8 km lang rundstrækning i området nordvest for byen. Man forlader med det samme vandet for at køre mod nord ad først let stigende og siden kortvarigt faldende og dernæst flade veje. I byen Vikeså drejer man mod nordvest for at køre opad kategori 2-stigningen Dalane Energi Bakken (6,4 km, 3,1%, max. 8,0%), der starter med 3 km med 5-6%, inden de næste 3 km er stort set flade frem mod de sidste 1400 m, der stiger med 4,2%.

Toppen rundes efter 108,8 km og leder op til et fladt plateau, som følges mod sydvest ad lange, lige og flade veje. Man drejer nu mod syd og senere sydvest for at køre ad en lille nedkørsel, der leder tilbage til kysten, hvor man rammer kystvejen. Nu kører man en del af etapen, man allerede har kørt én gang, idet det går mod sydøst ad den flade kystvej, inden man som tidligere lige inden målbyen kører mod først nordøst og siden sydøst væk fra vandet, hvormed det bliver en smule mere kuperet, inden man når frem til Egersund, hvor det med 4 km igen bliver let stigende frem mod den sidste kilometer, der er flad. Finalen er helt enkel, idet det går ad en lige vej frem til et sving med 2400 m igen, hvorefter vejen buer til højre, inden det bliver helt lige over de sidste 1000 m.

Etapen byder på i alt 1293 højdemeter.

Egersund har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2019, hvor Cees Bol åbnede løbet med at vinde en massespurt foran Eduard Grosu og Alexander Kristoff, og i Tour des Fjords i 2018, hvor man sluttede med en spurt på en hård bakke, hvor den tragisk afdøde Bjorg Lambrecht tog karrierens første sejr foran Michael Albasini og Edvald Boasson Hagen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Vejret

Norge viser sig fra sin pænere side i år, men lørdag kan der komme byger. Det vil ganske vist være skyet med kun lidt sol ved starten, hvor der også vil være en bygerisiko på 25%, men det vil blive mere og mere solrigt og slutte med kun få skyer. Når man kører ind i landet på rundstrækningen, vil der dog være en bygerisiko på 45-50%, men i målbyen vil det være tørt. Temperaturen vil være 16-20 grader, og vinden vil være let (10-14 km/t). Den vil undervejs dreje fra vestnordvest og vest og sydvest, inden den vil slutte i sydsydvest. Det giver først sidevind, så sidemedvind og slutteligt igen sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind frem til bakken, hvor der vil være sidevind, men derefter får man sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 2400 m, dog med næsten ren medvind over de sidste 1000 m.

Favoritterne

Med de to vanskeligste etaper ude af verden er løbet efter alt at dømme afgjort. Hverken Thibau Nys eller Ethan Hayter kan vinde løbet alene via bonus - og Axel Laurance er også selv meget hurtig - og dermed ser det ud til, at vi efter Ungarn oplever, at endnu et hurtigt stortalent vil overraske ved at vinde et bjergrigt etapeløb.

Det er i hvert fald kun uheld, der kan koste ham trøjen lørdag. Her er der i den grad lagt op til massespurt. Vinden er for svag til at spille en rolle, og mens det kniber lidt med klassementsrytterne i feltet, er der i hvert fald et par topsprintere til start. Uno-X og Bora bør gå meget langt for at få en spurt på denne etape.

Det bør de også få. Der kommer helt sikkert igen kamp om udbruddet, for der er faktisk ret mange sprinterløse hold. Det betyder også, at jeg ikke tror, at sprinterholdene får det helt, som de vil have det, særligt fordi vi taler om seksmandshold. Jeg kan også godt forestille mig, at vi måske kan se nye angreb på stigningen, og da Alpecin ikke nødvendigvis skal hente udbruddet, er det ikke sikkert, at der kommer hjælp fra den kant.

Forskellene er dog stadig så beskedne, at Alpecin formentlig vil hjælpe en del, og netop fordi holdene er små, regner jeg med, at Bora og Uno-X kører med stram elastik. Dertil skal lægges, at særligt Ineos og Bingoal kan tænkes at give en hånd med, hvis det bliver nødvendigt. De mange sprinterløse hold gør, at jeg ikke tør udelukke en udbrudssejr, men jeg vil forvente en spurt.

Selve spurten er ret enkel. Den sidste kilometer er helt lige, og der er plads til at lade farten tale. Vejen er dog ret smal, og derfor bliver positionering stadig meget vigtig. På den anden side er der meget få sprintere i feltet, og det vil tage toppen af positionskampen. I det lys burde der være en god chance for, at hurtigste mand vinder.

Jeg går derfor med Jordi Meeus. Hans fart kan være ret svingende, men når han rammer dagen, er han meget hurtig, som vi så i Paris og senest i Wevelgem, hvor han begge gange slog nogle af verdens allerhurtigste. Hans store problem er, at hans hold er meget svagt, og det eneste bud på en lead-out man er Emil Herzog. Som sagt hjælpes han dog af det lave antal sprintere, og hvis blot han griber hjulet på Alexander Kristoff - og han plejer at positionere sig godt - burde han sidde i så god position, at han som hurtigste mand kan vinde.

Det kan dog også sagtens blive til endnu en sejr til Alexander Kristoff. Han er ikke længere så hurtig som Meeus, men han har med sine to nylige sejre vist, at han stadig er meget hurtig. Han har den store fordel, at hans tog med Fredrik Dversnes, Anders Skaarseth og ikke mindst Magnus Cort må være et af de bedste i et felt, der generelt er præget af få stærke tog. Der bør være en god chance for, at han sættes op fra spids af Cort, og sker det, bør det kun være Meeus, der kan gå forbi.

Det er også en reel chance for Elia Viviani. Han skuffede stort i sæsonstarten, men han genfandt en uhyre overbevisende fart i efteråret, hvor han i Kroatien i hvert fald var markant hurtigere end Kristoff. Hans gode sidste spurt i Ungarn, hvor han var uden megen støtte, indikerer, at han måske har rejst sig lidt efter den svære sæsonstart. Hans tog med Ethan Hayter og Kim Heiduk er måske det allerstærkeste, og sættes han op fra spids, burde han have en god chance for at vinde i dette felt.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Det har Sasha Weemaes også. Senest i Tyrkiet og Dunkerque har han bekræftet, at han har en meget imponerende topfart, når han endelig sidder rigtigt. Hans positionering er blevet meget bedre, men det er stadig et svagt punkt. Heldigvis er der som sagt ret få sprintere her, og han har i Marco Tizza en reel lead-out man. Finder han positionen, har han farten til at vinde i dette felt.

Thibau Nys er ikke skabt til denne slags spurter, men baseret på det, vi så i Romandiet, har han en chance for at vinde her. Det kræver desværre bare god position, og vi har set, at han har det overraskende svært i positionskampen. Heldigvis er der få sprintere, og finalen er enkel. Da hans tog med Jacopo Mosca og ikke mindst Mathias Vacek ser pænt ud, burde der være en chance for, at han sidder godt.

Jeg vil også forvente, at Axel Laurance blander sig. Han er ikke skabt til denne slags spurter, men han vandt jo i Catalonien i et felt, der ikke var alt for svagt. Det var ganske vist efter en hård dag, og denne etape er nok for let. Han er også skrøbelig i positionskampen, for han har ikke megen støtte, selvom Ramses Debruyne har lidt fart. Heldigvis er finalen enkel, og formen er fremragende.

Jeg rangerer Wout van Aert her, fordi han trods alt har en chance for at vinde. Det rækker farten i hvert fald til, og vi ved, at han er en konge i positionskampen. Jeg føler mig bare helt sikker på, at han ikke deltager i denne spurt, slet ikke efter dagens styrt. Omvendt skiftede han mening i Algarve, da adrenalinen tog ham - og så endte han med at vinde etapen. Det kan vel ske igen. Jeg tror dog, at Visma ender med at spurte med Per Strand Hagenes, der senest viste fart i Antwerpen, men han vinder ikke. Et godt lead-out fra Van Aert - hvis han vil tage de risici - kan dog føre langt. Det er næppe Koen Bouwman, der spurter.

DSM satser på Pavel Bittner. Det er ikke meget, han har spurtet, og der er ikke noget, der tyder på, at farten rækker alt for langt. Han overraskede mig imidlertid i Criquelion, og i dette felt bør han komme et stykke. Tabet af Timo Roosen er stort, men Sean Flynn er stadig en af de bedre lead-out men i dette felt.

Spurter Intermarché med Huub Artz? Han er bestemt ikke sprinter, men han har vist en uventet fart på lavere niveau i år. Han har således blandt andet en 2. plads fra Ruchpen, hvor han slog nogle ret solide sprintere. Han har i Francesco Busatto, der kunne være et alternativ, en god lead-out man, men han mangler noget erfaring.

Endelig er der Scott McGill. Han har ikke spurtet meget på dette niveau, men han viste sidste år i blandt andet Poitou-Charentes, at han kan begå sig. Det kræver, at han klarer positionskampen, hvor hans hold er svagt, men heldigvis er finalen enkel.

Hos Q36.5 vil Walter Calzoni måske prøve, mens TDT formentlig giver den et skud med Jelle Johannink  eller Adam Toupalik. Hos Flanders er det nok Vincent Van Hemelen eller måske Elias Maris, mens Luc Wirtgen hos Tudor kan komme et stykke i dette felt. ATT har Matus Stocek, og Coop har André Drege, mens Kristoffer Skjerping måske vil prøve for landsholdet.

Feltet.dks vinderbud: Jordi Meeus

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Elia Viviani

Outsidere: Sasha Weemaes, Thibau Nys, Axel Laurance, Wout van Aert, Pavel Bittner

Jokers: Per Strand Hagenes, Huub Artz, Scott McGill, Francesco Busatto, Luc Wirtgen, André Drege, Jelle Johannink, Adam Toupalik, Walter Calzoni, Matus Stocek

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Cees Bols sejr fra 2019, hvor målstregen var placeret en anelse tættere på sidste sving, men hvor resten af finalen i byen var den samme.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT