Optakt: 3. etape af Vuelta a Burgos

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det var blevet en tradition, at løbet oftest er blevet afgjort på en kombination af kongeetapen til Lagunas de Neila, en kort tidskørsel, risikoen for sidevind samt huller opstået i puncheurfinalerne. I 2017 gjorde man imidlertid løbet ekstra bjergrigt, idet man udskiftede tidskørslen med en ekstra bjergetape. Således skulle rytterne allerede finde klatrebenene frem på løbets 3. etape, der havde mål på toppen af det helt nye HC-bjerg Picon Blanco, og det var åbenbart en stor succes. I hvert fald blev modellen gentaget i både 2018, 2019 og 2020, men i 2021 blev alt forandret, da man dengang sluttede etapen med 17 km, der primært bestod af nedkørsel. Den ide genbrugtes sidste år, hvor det stejle bjerg vendte tilbage, men denne gang i en endnu mere atypisk rolle, da der var hele 36 km efter toppen. Det forhindrede ikke Pavel Sivakov i med et stort ridt at lægge grunden til sin samlede sejr, og det behagede åbenbart arrangørerne med dette mere åbne format. I hvert fald genbruges modellen i år med en etape, hvor de sidste 107 km er præcis de samme som dem, der for et år et siden var rammen om Sivakovs soloshow, og som igen i år vil give klatrerne deres første chance for at gøre forskelle, men også åbne for et ukontrolleret, taktisk og dermed uforudsigeligt cykelløb i den flade finale

Med sine 183,0 er etapen 27 km længere end sidste år, og denne gang skal der køres mellem Sargentes de la Lora og Villarcayo. Modsat sidste år, hvor man startede med et langt, fladt stykke, er starten denne gang hård, da startbyen ligger på kanten til et højdedrag, som man kører tværs igennem. Først kører man mod sydøst ad en nedkørsel, inden det går mod nordøst ad et kort fladt stykke. Nu fortsætter man mod nord op ad kategori 3-stigningen Alto de la Mota (4,3 km 4,9%), der er relativt let, men slutter med 1300 m med 6,5% frem mod toppen, som rundes efter 19,25 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Den leder direkte op til en 25,3 km lang rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Her lægger man ud med at køre mod syd og øst ad en let nedkørsel, inden et fladt stykke leder mod nord. Nu går det mod nordvest op ad kategori 3-stigninen Alto del Escaleron (5,6 km, 5,1%), der efter to meget lette kilometer stiger med 6-9% over de sidste 3,6 km frem mod toppen, som rundes efter 38,4 km. Den leder op til et fladt plateau, som følges mod sydvest og syd ned til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter omgangen tager man hul på endnu en, når man for anden gang kører den indledende nedkørsel, men i bunden drejer man mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto de la Eme (4,7 km, 5,5%), der efter to lette kilometer stiger jævn med ca. 7% over de sidste 2,7 km frem mod toppen, som rundes efter 58,4 km. Nu går det mod øst ad et fladt plateau, inden en teknisk nedkørsel leder mod nord ned til fladlandet, hvor man efter 76 km rammer sidste års rute. Herefter er de sidste 107 km de samme som sidste år, når man lægger ud med at køre mod nord og senere nordøst igennem fladt terræn frem til den store by Medina de Pomar, som nås efter 91,3 km. Her drejer man mod vest for at køre igennem fladlandet frem til målbyen, som passeres efter 100,0 km, idet man dog ikke krydser stregen.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 83,0 km lang rundstrækning i området nord for byen. Det flade terræn fortsætter, når man først kører videre mod nordvest og siden nordøst. Nu melder der sig en opvarmningsbakke, når man kører videre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto Retuerta (3,5 km, 5,0%), der indledningsvist stiger med bare 2-6%, inden den tager fat med 700 m med 9,4% frem mod toppen, som rundes efter 119,9 km. Efter den efterfølgende nedkørsel, der leder mod nordvest, kører man mod nordøst gennem fladt terræn frem mod de høje bjerge.

Efter 139,0 km når man frem til målbyen fra 2021, Espinosa de los Monteros, hvor man tager hul på en 25,4 km lang rundstrækning. Først drejer mod nord ind på Picon Blanco, der er uden for kategori. Den er 7,9 km lang og stiger med hele 9,2% i gennemsnit. Specielt er den stejl mellem kilometer 4 og 7, hvor de enkelte kilometer stiger med hhv. 11,3%, 9,8% og 11,0% i gennemsnit, og hvor der nås et maksimum på hele 18%. De sidste 2 km stiger med ca. 9%, inden man efter 146,0 km runder toppen.

Herfra resterer fortsat 36,0 km. De indledes med en todelt nedkørsel, der først er relativt enkel og går mod nordøst, inden man drejer mod drejer mod syd for at følge en betydeligt mere teknisk del. Den afsluttes med 24 km igen, hvor man drejer til venstre, og herefter følger man en og let faldende vej hele vejen ind til Espinosa de los Monteros, hvor etapen sluttede i 2021.

Det gør den imidlertid ikke i 2023. Her har man som i 2022 føjet 19 nye kilometer til etapen, og de indledes med, at man kører mod sydøst ad en helt lige og let faldende vej, der dog afbrydes af en bakke (800 m, 5,7%) med top efter 169 km. Med 11,4 km igen drejer man mod sydvest og kort efter kører man ved 174 km-mærket dagens spurt, inden man rammer man kategori 3-stigningen Alto de Bocos (2,1 km, 5,6%), der er meget ujævn. Den første kilometer stiger med 5-7%, inden der venter et 500 m næsten helt fladt plateau, hvorefter de sidste 600 m er de sværeste med 8,1%.

Toppen rundes efter 176,0 km, hvorefter de sidste 7,0 km indledes med en helt lige nedkørsel, der leder mod sydvest, hvorefter den helt lige og 6 m brede vej følges mod sydvest ind til målbyen, hvor der venter en meget teknisk finale med to skarpe sving med 300 m og 265 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3106 højdemeter mod 2433 højdemeter på sidste års udgave af etapen.

Villarcayo har fire gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i dette løb. Det var senest sidste år på en etape, hvor de sidste 107 km var de samme som i år, og hvor Pavel Sivakov kørte fra alt og alle på Picon Blanco og med hjælp fra udbryderen Bastien Tronchon, der vandt etapen i en spurt, holdt en gruppe på 21 mand bag sig med 28 sekunder, hvorefter Alejandro Valverde spurtede sig til 3. pladsen. I 2016 vandt Danny van Poppel en massespurt foran Jempy Drucker og Gianni Meersman, i 2014 vandt Lloyd Mondory en massespurt foran Vicente Reynes og Sebastien Turgot, og i 2008 overraskede Andrei Kunitski ved at køre alene hjem fra et udbrud på åbningsetapen, hvor han sejrede foran Julien Loubet og Xabier Zandio.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en kølig begyndelse melder varmen sig for alvor. Torsdagen vil kun byde på få skyer og en temperatur i bunden af Picon Blanco på 29 grader og i målbyen på hele 33 grader. Vinden vil være svag til let (4-9 km/t) og starte i syd, men siden vende helt rundt og komme fra nord. Det gør det ret svært at sige, hvordan retningen vil være, men rytterne vil generelt have med- og sidemedvind i starten, men formentlig vil der være direkte modvind på Picon Blanco og derefter sidemedvind fra halvvejs nede ad nedkørslen og hele vejen ind til stregen.

Favoritterne

Jumbo leverede den ventede magtdemonstration, og UAEs kollaps betød, at de vel fik gjort større forskelle end ventet. Det er til gengæld godt for løbet. Nu kan UAE ikke gribe løbet defensivt an, og det er særligt godt for denne etape. Den lægger nemlig op til, at de kan slå Primoz Roglic på taktik, og det kan meget vel være en mere realistisk chance end en direkte kamp mod ham på Lagunas de Neila på lørdag.

Indtil 2020 var der mål på toppen af Picon Blanco, og det gjorde den let at fortolke, men sådan er det bestemt ikke længere. I 2021 var det hele forandret med beslutningen om at afslutte med en lang nedkørsel. Det åbnede i hvert fald døren for, at vi ville få en regruppering efter toppen, og det skete da også i et vist omfang. Det var dog kun noget, der fandt sted bag de fire forreste, og det lykkedes - trods et styrt på nedkørslen - for Romain Bardet at køre alene hjem foran en forfølgergruppe med Domenico Pozzovivo, Mikel Nieve og Mikel Landa, mens der bag de fire samledes ni mand.

Picon Blanco-etapen kom således næsten til at fungere som en bjergafslutning. Nu er det hele betydeligt mere kompliceret. De 19 ekstra kilometer efter 2021-udgavens afslutning på Picon Blanco-etapen giver et element af tilfældighed, vi slet ikke er vant til at se i dette rene bjergløb. Så meget fladland vil uundgåeligt føre til en eller anden regruppering, og havde man kørt samme finale i 2021, er det svært at tro, at Bardet var kørt alene hjem. Mere sandsynligt er det, at vi havde fået et forfølgelsesløb mellem de fire forreste og de ni forfølgere, eller at det hele var blevet samlet i en 13 mand stor gruppe - og det er endda muligt, at næste gruppe også var kommet på, så vi var endt med hele 26 mand til sidst. Det er også værd at bemærke, at nedkørslen er en faktor, da den er ganske teknisk, og da det er et forberedelsesløb, vil risikovillighed være en faktor - måske særligt når vi ved, hvor ilde det gik for Bardet i 2021.

Nu har vi heldigvis set etapen ”i aktion” én gang, og vi fik ganske rigtigt en større regruppering i 20221. Hele 21 mand blev samlet efter toppen, men det forhindrede ikke stærkeste mand, Pavel Sivakov, i at køre alle andre agterud og holde dem stangen med 28 sekunder. Spørgsmålet er dog, om det var sket, hvis ikke har havde hentet og fået hjælp af det tidlige udbrud. Det er i hvert fald ikke sikkert, og så kunne vi meget vel have fået en spurt på mere end 20 mand.

Selvom Picon Blanco kommer tidligere, vil jeg stadig forvente, at den køres stort set, som var der mål på toppen - akkurat som sidste år. Det er særlig aktuelt nu, hvor UAE skal vinde tid på Roglic og forsøge at isolere ham. Jeg vil tro, at det vil eksplodere til atomer, og derefter må vi se, hvor meget regruppering, vi får. I 2022 var den stor, men i 2021 kunne vi som sagt let være endt i et forfølgelsesløb mellem to grupper, og så var det sikkert endt i en spurt mellem de fire forreste, hvis ikke der var kommet samling. I det tilfælde ville etapen have fungeret næsten som en bjergafslutning, dog med en tendens til, at rytterne samledes i grupper med de bedste klatrere forrest.

Hvis til gengæld vi havde fået samlet 13 eller 16 mand, ville alt kunne ske. Det ville kunne være blevet afgjort i en spurt, men det kunne også have været meget taktisk. Blandt de 13 forreste i 2021-løbet var der således intet hold, der havde mere end to mand, og dermed var gruppen stort set renset for hjælpere. Det ville være endt i en angrebsfest, både i fladlandet og på den sidste bakke, og så kunne det være blevet lidt tilfældigt, hvem der havde sneget sig væk og vundet tid. Det havde bestemt ikke nødvendigvis været bedste klatrer - måske snarere tværtimod. Sidste år havde vi som sagt 23 mand i spil, og her var der også flere hjælpere, da to hold sad med tre mand.

Jeg vil forvente, at vi får en kamp om at ramme udbruddet, når nu udbruddet holdt hjem sidste år, og da starten er svær, kan det også blive en ret stærk gruppe. Forskellene er imidlertid stadig meget små, og vi vil derfor få en gruppe, som Jumbo er nødt til at holde i snor. Dertil skal lægges, at UAE er nødt til at gå efter sejren og bonussekunder, og jeg vil derfor forvente, at de - og måske også Bora - indgår i jagten. Da der herefter bliver fuld knald på i finalen, har jeg meget svært ved at tro på en gentagelse af sidste års udbrudssejr.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Når vi rammer Picon Blanco, vil jeg tro, at UAE eller måske Bora lægger presset. Jumbos mission må være at undgå, at Roglics ikke isoleres efter toppen, og jeg vil derfor tro, at de griber løbet defensivt og afventende an. Det er heldigvis et bjerg, hvor man kan angribe tidligt, fordi det er stejlt hele vejen, og jeg vil tro, at UAE åbner ballet tidligt. Det kan tvinge Roglic ud af defensiven, fordi det bedste forsvar kan være et angreb, hvis han isoleres til sidst. Det er lidt uklart, hvornår vindretningen drejer, men det ser ud til, at de får modvind på stigningen og medvind efterfølgende. Det er ikke godt for UAE, men den bør heldigvis være ret svag.

Hvad der sker, er for mig ret åbent. Hvis han som forventet er stærkest, kan Roglic vælge at køre alene for at undgå at blive isoleret - eller måske kan en af UAE-drengene gøre det, hvis styrkeforholdet er anderledes end ventet. Det er også muligt, at vi får en lille gruppe af de allerbedste samlet. Her skal Roglic i princippet sætte sig på hjul og afvente nærmeste hjælper, men det vil ikke ligne ham dårligt at samarbejde. Sker det, kan vi få en ganske lille gruppe til slut, hvor der vil være interesse i at samarbejde i ganske lang tid, hvorefter den hurtige Roglic skal angribes til sidst. Roglics drøm er, at Attila Valter sidder i en sådan gruppe, for det gør ham mindre sårbar. Den sidste mulighed er, at vi får en større regruppering, som vi fik det bag Sivakov sidste år, og derfra kan det ende i en spurt.

Med andre ord: vi kan få en solosejr fra stærkeste mand, vi kan få en spurt iblandt de allerbedste eller i en større gruppe, eller vi kan få en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk til sidst.

Gennemgangen nedenfor bliver meget - med visse modikationer - en gentagelse af den store optakt, da vi ikke er blevet meget klogere indtil nu. Medmindre man kan køre fra Roglic - og det er der vel kun tre, der kan drømme om, nemlig Jay Vine, Adam Yates og Aleksandr Vlasov - skal alle også vinde på samme facon, nemlig via taktik. Det kræver, at man sidder langt fremme på stigningen, og derfor er chancerne næsten en direkte afspejling af det forventede styrkeforhold på stigningen.

Det er umuligt ikke at pege på Primoz Roglic, for han vil være favorit i alle andre scenarier end det sidste. Blandt de klatrestærke i dette løb kan jeg ikke finde nogen, der har en chance for at slå ham i en spurt, og derfor kan han formentlig kun slås, hvis andre kan køre fra ham, eller hvis han kan fanges i det taktiske spil. I det spil bliver Valter naturligvis meget vigtig, og har han ham hos sin side, bliver han svær at slå.

Mit bedste bud er faktisk, at han tager en solosejr. Han er altid knivskarp, når han kommer ned fra højderne, og det gælder endnu mere denne gang, hvor løbet starter meget tæt på en Vuelta, der endda starter ganske voldsomt, og hvor man skal være klar fra start. Holdet har meldt ud, at han ikke har haft en bedre forberedelse siden 2019, og selvom det i lyset af hans forberedelse de sidste tre år måske ikke siger alverden, lægger de ikke skjul på, at han er klar.

Samtidig ved vi, at Roglic stadig er en af verdens allerbedste, selvom han ikke er så usårlig som i sin storhedstid. Ellers vinder man ikke Tirreno, Catalonien og Giroen, og hans sejre i de to første løb vidner om, at han fortsat er en konge i ugelange løb. Den relativt kort Picon Blanco passer ham også, og det gør de stejle procenter også. Jeg vil derfor næsten forvente, at han laver ”en Sivakov”, men selv hvis det mislykkes, skal han ”bare” holde det samlet til en spurt. Her tror jeg på Attila Valter, for selvom han er en lottokupon, har han hos Jumbo opnået så megen stabilitet og så højt et niveau, at han bør være en af de bedste. Derfor tror jeg på Roglic-sejr - enten på den ene eller den anden måde. Til gengæld regner jeg efter i dag ikke med at se Robert Gesink, Gijs Leemreize eller Koen Bouwman alt for langt fremme. Interessant kunne det være, hvis Jumbo i en finale lod Valter angribe for at sætte UAE under pres. Det er tvivlsomt, men kunne give ungareren en chance.

Den værste rival er utvivlsomt UAE, der har to knivskarpe kandidater. Skal Roglic slås, vil jeg dog mene, at Jay Vine har den bedste chance. Hans niveau er ganske ukendt efter en VM-enkeltstart, der gik helt galt, men vi så sidste år, at han var skræmmende god, da han kom direkte til Vueltaen fra højderne. Vi ved også, at han typisk skal bruge et par dage til at finde sine bedste ben, og i det lys kan VM og de to første etaper hjælpe ham inden bjergene. Den eksplosive stigning passer Roglic bedre, end den passer ham, men som vi så Down Under har han punch, og Picon Blanco er trods alt et længere bjerg. Hvis styrkeforholdet mellem dem er som på første bjergetape i sidste års Vuelta, hvad det dog næppe er, kan han køre fra Roglic, og ellers må han udnytte et UAE-overtal i det taktiske spil, hvor han nok har mere frihed end Yates.

Den anden kandidat er Adam Yates, men hans form er mere ukendt, da han kommer fra Touren. Typisk har Yates-brødrene været trætte efter en grand tour, men sidste år vandt Yates Deutschland Tour i den sidste uge i august. Det var dog i et betydeligt svagere felt, og han skal være stærkere for at slå Roglic her. Til gengæld viste han i Touren, at hans topniveau er tårnhøjt, og denne lidt kortere stigning passer ham. I dag så han godt ud, og han er sammen med Vine manden, der måske kan sætte Roglic - og ellers har de en overhånd med to mand til det taktiske spil. UAE har også George Bennett, der i San Sebastian endelig viste lidt livstegn, som vi også så det i Østrig, men han havde det bekymrende svært i dag. Den længere stigning passer ham dog meget bedre, og i morgen vil han ikke have kørt sig i hegnet forinden. Til gengæld e Domen Novak stadig helt fra snøvsen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Bora kommer med Aleksandr Vlasov, der er et anden Vuelta-navn. Det var opløftende at se ham i San Sebastian, hvor han endelig lignede sig selv igen, men han er stadig ikke som i 2022, når han bliver sat af Pello Bilbao. Forhåbentlig har han forbedret sig yderligere nu, men et helt år under niveau skaber stadig stor tvivl. Til gengæld passer løbet ham, da han har været bedst på kortere stigninger og faktisk også er relativt hurtig - så hurtig, at han er den eneste, der måske kan slå Roglic på stregen. Desværre vil han formentlig være alene i finalen, men her kan han i det taktiske spil måske lukrere på duellen mellem Roglic og UAE og dermed vinde, selvom han ikke er stærkest.

Han ledsages af Lennard Kämna, der med sit Giro-niveau kunne gøre det ganske godt, men han var helt ved siden af sig selv i Polen og kørte heller ikke en god VM-enkeltstart. Han smed sit klassement i går og ved vist godt, at formen ikke rækker Spændende bliver det derimod at følge unge Florian Lipowitz, der tog den samlede sejr i Tjekkiet, men på dette niveau har han manglet lidt for meget. Matteo Fabbro er stadig langt fra fordums styrke, Anton Palzer mangler for meget, og selvom han viste god form til VM, har mountainbikeren Victor Koretzky ikke kørt på landevejen siden marts, ligesom stigningerne er for svære.

Enric Mas valgte for nogle dage siden at skippe løbet til fordel for træning, og derfor satser Movistar på Einer Rubio. Han har hidtil manglet lidt for meget på dette niveau, men han klatrede i Giroen bedre end nogensinde. Til gengæld har han skuffet i næsten alle sæsonens øvrige løb, og derfor ved vi aldrig, hvad vi kan forvente - slet ikke efter en pause. Løbet passer ham dog fint, og han har gjort det godt tidligere.

En anden kandidat er Carlos Verona, der med sit niveau fra 2022 ville komme meget langt i dette felt, men desværre har han slet ikke ramt det samme i år. Forhåbentlig har en pause hjulpet. Lige så spændende er kometen Oier Lazkano . Som udgangspunkt er stigningen for svære, men vi så ham senest køre med Ayuso i Ordizia, og han angreb jo pludselig i Schweiz’ bjerge. Løbet er for hårdt, men lad os se, hvor langt han kommer. Desværre er han nok ikke på toppen, da styrtet i Ordizia kostede ham både San Sebastian, Getxo og VM, men hans lange føring i dagens finale indikerer, at han ikke er helt ringe. Endelig har holdet Will Barta, der i år har klatret godt, men på så svær en stigning kommer han ikke hele vejen - slet ikke efter dagens præstation.

Bahrain kommer med Santiago Buitrago, der blev nr. 8 i både 2021 og 2022, hvor han vandt den indledende puncheuretape, men han har indtil nu haft det svært på den længere Picon Blanco. Hans Giro var trods en udbrudssejr en stor skuffelse, og i bjergene har han slet ikke virket så stærk som sidste år. Han skal have taget et skridt, hvis han skal gøre det bedre end sidste år, og det er nok lidt svært at tro på, også efter en skidt præstation i San Sebastian.  Holdet stiller også med Damiano Caruso, som jeg egentlig anser som et bedre bud. Han viste nemlig i Giroen, at han er en langt bedre klatrer end Buitrago. Holdet har dog meldt ud, at han er som hjælper, og han plejer heller ikke at være flyvende på denne tid af året. Hans niveau i Polen, hvor han også var hjælper, var dog ikke helt ringe, og selvom det næppe rækker til en podieplads, bliver jeg ikke overrasket, hvis stabile Caruso slår lottokuponen Buitrago. Begge er også blandt de hurtigere, men ikke hurtig nok til at slå Roglic. Hvis han har benene fra Dauphiné, kommer Hermann Pernsteiner også meget langt i dette felt, og det skal også blive interessant at se, om roeren Rainer Kepplinger har taget næste skridt efter 14. pladsen på kongeetapen i Romandiet. Stigningen er til gengæld for svær for Edoardo Zambanini.

EFs bedste bud burde være Jefferson Cepeda , der i Castilla y Leon og Ain bekræftede det høje niveau, vi har set gennem hele året. Desværre bekræftede hans kollaps på 3. etape også, at han er helt umulig at regne med, og det var bekymrende, at han smed 5 sekunder i dag. Han har dog også formentlig kørt sig selv i rød zone i fladlandet, og han er i hvert fald holdets bedste bud på en mand, der kan være med helt fremme. Holdet har et andet kort, hvis Georg Steinhauser kan bygge videre på det flotte niveau i Occitanie, og hans niveau er ukendt, da han var hjælper i Castilla y Leon. Det var også Diego Camargo, der viste sit potentiale i Occitanie og på Ventoux, men for dem begge gælder, at niveauet her er højere. Løbet er for svært for Jonathan Caicedo og Sean Quinn , og efter i dag må Merhawi Kudus være hjælper.

Astana kommer med Samuele Battistella . For ham er stigningen for svær, men han viste god form i Polen. Kommer der en større regruppering, kan han gå på podiet i en spurt, men det er svært at se ham slå Roglic. Holdets bedste klatrer er Joe Dombrowski, der dog har været helt fra snøvsen hele året og smed tid igen i dag. Mere sandsynligt er det at se Luis Leon Sanchez, der desværre ikke har fordums fart, og Javier Romo fremme, men helt fremme kan de ikke være.

Ag2r kommer med Nicolas Prodhomme, der i Giroen nåede et helt nyt niveau. Både her, i Occitanie og på Ventoux manglede han dog for meget, og selvom han så godt ud i Ain, hvor han endte som nr. 3, vil han være overmatchet i dette stærkere felt. Valentin Paret-Peintre viste i foråret et højere topniveau end Prodhomme, men han ved vedbliver at være en lottokupon, som vi senest så i Ain. Til gengæld kommer formen ofte ud af det blå. Det tredje kort er Jaakko Hänninen, der akkurat som sidste år har fundet formen til denne tid, som vi så i Ain, og han kan sagtens ende som bedste mand, men han smed tid i dag i en disciplin, der dog heller ikke er ham. Alle er de overmatchede. Stigningerne er for svære for Larry Warbasse .

Q36.5 kommer med Damien Howson, der i år har vist, at han stadig sagtens kan begå sig på et højt niveau. Lagunas de Neila er dog for stejl og eksplosiv, og desværre viste han ikke sit højeste niveau i Ain. Her blev han i hvert fald slået af Matteo Badilatti, der siden det fine Sibiu Tour har vist livstegn igen. Heller ikke han var dog prangende i Ain, og dagens tidstab var bekymrende. Holdets tredje bud er Mark Donovan, der måske er et mere sikkert kort. Han og Badilatti var helt jævnbyrdige i bjergene i Sibiu Tour, og han er generelt mere stabil. Han var ret anonym i Polen, men i dette noget smallere felt kan han komme længere. Holdet har også Gianluca Brambilla, men han kører første løb siden styrtet i Schweiz.

Kern Pharma kommer med Pablo Castrillo, der begyndte at vise takter i foråret, og efter den flotte kørsel i Castilla y Leon blev han en flot nr. 24 i San Sebastian, hvad der fører langt i dette felt. I samme løb viste Urko Berrade med en 34. plads også endelig livstegn igen, men han er ikke helt så klatrestærk. Løbet er for svært for en ellers velkørende Raul Garcia Pierna.

Jeg er lidt spændt på Victor Langellotti, der i foråret viste, at han kan begå sig på dette niveau. Siden styrtet i Asturien har han dog ikke fundet formen, men han burde være i fremgang. Han har i hvert fald potentiale til at komme et stykke. Hos Burgos ledsages han af Pelayo Sanchez, der startede sæsonen så stærkt, men ikke har vist Langelottis topniveau. Løbet er til gengæld for svært for de Jetse Bol, vi kender i dag, og for Ander Okamika.

Euskaltel stiller med Joan Bou, der generelt er overmatchet på dette niveau, men han har haft et ganske godt år. Hans nylige 35. plads i San Sebastian viser, at han bør gøre det hæderligt. Til gengæld har vi ikke set megen form fra Ibai Azurmendi, og løbet er lidt for svært for Gotzon Martin, der også smed tid i dag, og nok også for den spændende Xabier Berasategui.

Det er svært at tro på de sidste tre hold. Hos Eolo har Alessandro Fancellu og Andrea Garosio begge skuffet i år, og deres bedste bud, Alex Martin, faldt helt igennem i går, mens Caja Rurals klatrere, Julen Amezqueta, Jokin Murguialday og Mulu Hailemichael, heller intet har vist. Hos Electro Hiper har Alex Molenaar imponeret med sin holdbarhed, men klatrer er han jo altså ikke.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Jay Vine, Adam Yates

Outsidere: Aleksandr Vlasov, Einer Rubio, Santiago Buitrago, Damiano Caruso, Attila Valter

Jokers: Carlos Verona, Jefferson Cepeda, Hermann Pernsteiner, George Bennett, Georg Steinhauser, Diego Camargo, Oier Lazkano, Florian Lipowitz, Samuele Battistella, Nicolas Prodhomme, Jaakko Hänninen, Mark Donovan

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Bastien Tronchons sejr fra 2022 i samme finale og Romain Bardets sejr fra 2021, hvor der som sagt var mål ca. 19 km tidligere.

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE