Optakt: 4. etape af Arctic Race of Norway

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT

Ruten

Lige siden den første udgave har man som regel designet en sidste etape, der har givet muligheder for at ændre i klassementet helt til allersidst. Ofte har der været tale om en eksplosiv sidste etape med en lille stigning i finalen, der har gjort det til godt terræn for klassikerryttere og stærke sprintere. En sådan etape har man også sammensat i år, hvor man for tredje gang i historien vender tilbage til byen Harstad, der var rammen om Thor Hushovds samlede sejr i den første udgave i 2013, men i år er det tvivlsomt, om den vil skabe forskydninger. Den lille bakke på rundstrækningen er nemlig ikke alt for svær, og i stedet kunne det ligne en sag for stærke sprintere og puncheurs, der som Hushovd i 2013 og Alexander Kristoff i 2015 kan slå til i en stigende spurt. Det betyder dog ikke, at alt er afgjort, for som vi så i 2019 kan bonussekunder i de indlagte spurter forandre meget til allersidst.

I alt skal der tilbagelægges 163,3 km mellem Gratangen og Harstad. Startbyen ligger på det norske fastland ved en fjord, og her lægger man ud med at køre en omgang på en rundstrækning, der sender feltet ind terrænet. Således går det mod sydøst ind i landet igennem let stigende terræn, inden man kører mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Gratangsboth Summit (5,5 km, 5,0%), der er en jævn stigning med top efter 13,8 km. Her vender man rundt for at køre mod sydvest ad en let nedkørsel, inden det gør mod nordvest hen langs vandet tilbage til startbyen, der nås efter 20,4 km.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Efter den hårde rundstrækning bliver det meget lettere. Man snor sig nemlig mod nordvest ad den flade kystvej forbi dagens første spurt, der kommer efter 29,3 km. Senere går det vider mod vest, sydvest og syd, inden man drejer mod vest for at skære ind gennem landet via kategori 2-stigningen Balteskaret Summit (3,6 km, 5,0%), der har to svære kilometer med 6-9% med en let start og slutning. Toppen rundes efter 61,9 km, hvorefter det falder mod vest og nordvest tilbage til kysten, hvorefter det igen går mod sydvest ad den flade kystvej.

Efter 75,4 km kører man over broen til øen Hinnøya, hvor målbyen ligger. Her kører man mod nord og nordvest ad kystvejen, inden man drejer mod sydvest for at køre ind i landet. Det betyder, at det stiger let op til en sø, hvor man drejer mod nordvest for at følge en let faldende vej tilbage til kystbyen Vik, der nås efter 118,1 km. Her kører man kortvarigt hen langs vandet, inden man drejer mod nordøst for at passere kategori 2-stigningen Gara Summit (1,4 km, 6,2%), der starter med 500 m med 7,3% og derefter flader ud frem mod toppen, som passeres efter 124,1 km. Nu går det ad en let faldende og lige vej mod nordøst tilbage til kysten og målbyen Harstad, hvor man efter 137,8 km rammer den afsluttende rundstrækning og bare 100 m senere krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 8,4 km lange runde. Fra start går det ad en lige vej mod syd, inden man kører mod syd, nordvest og sydvest op ad kategori 2-stigningen Novkollen Summit (2,0 km, 5,5%), der starter med en næsten flad første kilometer, men derefter bliver stejlere og stejlere og slutter med 500 m med 8,9%, inden man runder toppen. Herfra resterer 4,6 km, der indledes med en snoet nedkørsel, der fører mod sydøst og nordøst tilbage til vandet, hvor man rammer kystvejen i forbindelse med et sving med 3 km igen. Herfra går det mod nord og nordøst ad den helt flade kystvej, inden man ved den røde flamme tager det første af fire hurtige sving ind på den sidste kilometer, der stiger jævnt med 5,5% i snit med et maksimum på 10%. Herfra retter vejen sig ud, inden der er et sidste blødt sving med 150 m igen, hvorefter man rammer den 7 m brede opløbsstrækning. Der er en indlagt spurt efter første og anden omgang, dvs. med hhv. 16,8 og 8,4 km igen.

I alt er der 2586 højdemeter på programmet.

Finalen i Harstad er blevet benyttet to gange tidligere. Det skete første gang i den allerførste udgave i 2013, hvor den lokale Thor Hushovd rundede løbet perfekt af ved at vinde den stigende spurt foran Paul Martens og Nikias Arndt og derved samtidig stjæle den samlede sejr fra Kenny van Hummel. Senest skete det i 2015, hvor Alexander Kristoff åbnede løbet med at vinde den stigende spurt foran Edvald Boasson Hagen og Sam Bennett. I begge tilfælde var finalerne dog anderledes, selvom de begge sluttede med en stigende spurt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

Det fantastiske sommervejr fortsætter helt til slutningen med en søndag, der ikke byder på én eneste sky. Temperaturen i mål vil nå flotte 21 grader, men det vil være en anelse mere blæsende med en let til jævn vind (15-17 km/t) fra øst. Efter den indledende rundstrækning, hvor der vil være medvind på stigningen, giver det en dag med generel med- og sidemedvind, indtil man får sidevind på stykket frem til bunden af Gara-stigningen. Herfra får man sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der stort set vil være uafbrudt sidevind, dog med sidemedvind på stigningen. Efter de mange sving ved den røde flamme får man også sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Med dagens sejr har Ben Hermans kurs mod den samlede sejr, men desværre har han dårlige erfaringer med den situation. I 2015 vandt han også på Målselv-stigningen, men alligevel smed han det hele væk på sidste etape i Narvik, hvor der ventede en kuperet rundstrækning, som minder om det, vi ser i morgen. Dengang skyldtes det ganske vist styrt, men den aggressive kørsel på netop den etape vidner om, at disse nordnorske rundstrækninger kan være mareridtsagtige at skulle kontrollere med små seksmandshold.

Selv uden styrt er Hermans truet. Odd Christian Eiking er en glimrende puncheur, og med to indlagte spurter i det stigende opløb i finalen er et bestemt muligt for nordmanden at finde de fire sekunder, han mangler, alene som tidsbonus. Vi så som bekendt i 2019, at Warren Barguil på en lignende rundstrækning smed det hele, fordi Alexey Lutsenko akkurat fik den bonus, han skulle bruge. Dertil skal lægges, at Israel SUN bestemt ikke har den stærkeste trup, og det kan blive en opgave for dem at kontrollere de relativt mange ryttere, der stadig har den samlede sejr inden for rækkevidde.

Det tror jeg allerede, at de får at mærke fra start. Sidste etape i et etapeløb er næsten altid enormt aggressiv, og med så kuperet en rundstrækning til sidst kan jeg ikke forestille mig, at der ikke bliver krig fra start. De lægger ud med en benhård stigning, og derfor kan det ende i det totale kaos allerede fra start. Jeg vil slet ikke blive forundret, hvis også klassementsrytterne går i angreb, og så kommer det israelske sprinterhold på overarbejde.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Heldigvis for Hermans er Eiking på første del af etapen en allieret. Nordmanden har helt sikkert ikke opgivet at vinde løbet, og derfor må det være i Intermarchés interesse, at et udbrud ikke løber med bonussekunderne. Også Cofidis kan blive en allieret, hvis et udbrud måtte true Victor Lafays podieplads. Endelig er jeg ret sikker på, at det norske landshold og B&B vil arbejde målrettet på at få en spurtafgørelse.

Det giver 4-5 hold, der kan ventes at kontrollere, og jeg tror, at de kan finde flere allierede blandt de hold, der måtte misse udbruddet, ikke mindst Total, Euskaltel og Ag2r, hvis de ikke kommer afsted. Derfor vil der formentlig være nok interesse til at sikre, at vi alligevel får udbruddet hentet, men jeg regner med, at det bliver lidt af en kamp fra start at sikre, at det ikke bliver farligt. I morgen bliver det også endelig lidt mere blæsende, men det er kun kortvarigt, at der er sidevind, så jeg tror ikke, at vinden bliver et tema.

Jeg regner altså med, at et samlet felt skal afgøre det på rundstrækningen. Ganske vist er finalen en lidt anden end ved de to tidligere besøg, og den er utvivlsomt hårdere denne gang, men den er ikke voldsomt vanskelig. Det virker usandsynligt, at klassementsrytterne kan skade hinanden på bakken, men jeg er ikke i tvivl om, at særligt Lafay, Eiking og Samuele Battistella vil prøve, men selvom de er mere eksplosive end Hermans, kan de næppe sætte ham. I stedet tror jeg, at Intermarché hurtigt må forsøge at holde det samlet til de to sene indlagte spurter på bakken. Her vil Israel SUN helt sikkert forsøge at spurte med Tom van Asbroeck, Rudy Barbier og Rick Zabel, men de skal også bruges til at kontrollere, og bakken er samtidig hård nok til, at Eiking kan slå i hvert fald Barbier - særligt ikke hvis Intermarché får det gjort hårdt forinden. Selvom jeg tror, at kampen om bonussekunderne vil være for stor, når folk som Battistella og Eduard Prades også blander sig, udelukker jeg ikke, at Eiking alligevel kan ende med at vinde løbet, selvom etapeplacering desværre for ham betyder, at han nok skal bruge fem af slagsen, da han var alt for nonchalant i gårsdagens massespurt.

Når kampen om bonussekunderne er overstået, vil kampen om etapesejren tage over. Her regner jeg med stor aggression på sidste omgang, særligt på bakken, men jeg tror, at det kan holdes samlet. Bakken er som sagt ikke voldsomt svær, og særligt det norske landshold har i Andreas Leknessund og Sven Erik Bystrøm to stærke folk til at kontrollere. Jeg regner derfor med, at vi får en stigende spurt som i 2013 og 2015, men det bliver formentlig efter en ganske hård dag.

Selve spurten er teknisk ret enkel. Der er ganske vist en del sving i bunden, men opløbet er stadig næsten 1000 m langt. En stigningsprocent på 5,5 er også ganske meget, og det er bestemt ikke bare den klassiske massespurt. Positionskampen bliver ikke alt for afgørende, for det bliver en lang og knaldhård powerspurt, hvor det mest af alt handler om at have noget i benene, og medvinden gør det også muligt at køre den relativt langt.

Jeg synes, at det er en meget åben spurt uden en indlysende favorit, men jeg prøver at pege på Clement Venturini. Franskmanden er kommet pænt tilbage efter styrtet i Dauphiné og viste god form med sit angreb på 1. etape, hvor han som eneste mand gik med Eiking på den stejle bakke. Denne puncheurfinale ligger perfekt til Venturini, der blandt andet i Oman og senest i Andalusien i 2020 har vist, at han er glimrende på disse bakker. Procentmæssigt er den ret perfekt for ham, fordi den er stejl nok til at svække de tunge, men for let til at tippe balancen til puncheurs. Han har i Oliver Naesen en forrygende lead-out man, og med den fornuftige form, han har vist, tror jeg på, at det vil være nok til at vinde. I teorien kunne Naesen også selv køre spurten, ligesom Stan Dewulf kan det, men logikken siger, at de vil satse på Naesen.

Jeg har også meget fidus til Eduard Prades. Med dagens præstation viste han, at han endelig er ved at komme sig efter det grimme styrt i vinterpausen, og så burde han elske denne finale. Han har alt for ofte været låst i positionskampen, hvor han har det svært, men når han har frit løb, er han forrygende hurtig. Denne spurt er en lille kopi af den, vi kender fra Bielsko Biala i Polen, og jeg har svært ved at glemme, hvor forrygende hurtig Prades var her i 2019, da han igen kom blæsende fra en ringe position. Han har nok ikke helt samme niveau nu, men lukkes han ikke inde, burde han være meget konkurrencedygtig i dette felt. Delko har også Eduard Grosu, der i Burgos har vist, at han kan køre denne spurt, men selvom han er ved at finde lidt form, tvivler jeg stadig på, at det rækker - også fordi han har spurtet ringe i år.

Det er også en god spurt for Bryan Coquard, der efter det svage indtryk i Ain er ved at finde noget form. Han så godt ud på bakken i torsdags, og han burde derfor ikke have problemer med at sidde med hjem. Stigende spurter er hans speciale, men desværre har han i år skuffet mig fælt i den slags afslutninger i år, særligt i Besseges. Han er heller ikke god i positionskampen, og hans hold er svagt. Dermed er der meget, der taler mod Coquard, men i dette felt er han stadig så god en afslutter her, at han har en ganske god chance for at vinde.

I gamle dage havde Juan Jose Lobato været en oplagt favorit, men er han stadig det? Det er længe siden, vi har set ham folde sig ud i denne slags finaler, men i begyndelsen af 2020 imponerede han stort i Andalusien, da han vandt feltets spurt i en endnu hårdere finaler foran Dylan Teuns og netop Venturini. I år har han været ret stille, og han er ikke i sin bedste form, men præstationen i torsdags vidner om, at han bør sidde med hjem. Den ukomplicerede finale hjælper ham i positionskampen, og kan han køre en spurt bare nogenlunde som i gamle dage, er han virkelig svær at slå på en bakke som denne. Euskaltel har også den flyvende Antonio Soto som plan B, hvis Lobato skulle falde fra.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Hvad så med Alexander Kristoff? Han vandt i Harstad i 2015 og viste her, at han godt kan spurte op ad bakke, men 5,5% er altså lidt for meget for Kristoff. Der er bedre folk end ham i denne slags finaler, men han er til gengæld i god form, som vi så i dag. Han er også god i positionskampen og elsker disse lange powerspurter. Desværre bekræftede han i går, at han ikke spurter optimalt i år, og så frygter jeg, at denne bliver lidt for svær til, at han kan vinde.

Astana har en interessant kandidat i Fabio Felline. Han viste i dag, at formen slet ikke er så ringe, og selvom han i dag sjældent spurter, viste han med 3. pladsen i den stigende spurt i sidste års Giro, at han stadig har noget fart. Denne stejlere finale passer ham endda endnu bedre, og det skal derfor blive interessant at se, om han stadig har farten til at køre med om sejren her. Astana har også Yevgeniy Gidich , men han er i dag så skrøbelig, at han er svær at tro på, og den er nok lidt for let for ellers halvhurtige Samuele Battistella, der er i flyvende form.

Egentlig ville jeg gerne have Danny van Poppel højt oppe. En stigende spurt som denne burde passe ham udmærket, for den er kun lidt lettere end finalen i Vueltaen for nogle år siden, hvor han blev nr. 3 bag Alejandro Valverde og Peter Sagan. Desværre indrømmede han i går, at han har dårlige ben, som vi også så på 1. etape, og derfor tror jeg ikke, at han kommer med hjem. Vi ved dog også, at hans gode ben kommer ud af det blå, og har han dem, kan han vinde. Odd Christian Eiking vil måske også prøve at jagte bonus, men jeg tror, at den er for let til, at han kan være med helt fremme. Falder Van Poppel fra, kan Tom Devriendt, Boy van Poppel og særligt Baptiste Planckaert køre spurten, men jeg vil tro, at de skal ofres, når Eiking skal jagte bonus undervejs.

Det er i dag ret svært at tro meget på Edvald Boasson Hagen, men skal han rejse sig igen, er dette vel en af de bedre chancer. En stigende spurt som denne har altid ligget godt til ham, og han viste i dag, at formen i det mindste er nogenlunde. Ruten er ikke så hård, at den i dag meget lidt holdbare Boasson Hagen kommer til kort. Om han så stadig har farten til at vinde, er nok mere tvivlsomt.

Hos Alpecin kunne jeg godt tænke mig at se Petr Vakoc køre spurten. Den er måske en anelse for let til, at han kan vinde, men vi så i Bielsko Biala i 2019, at han stadig har god fart på procenter som disse. Hans form er måske ikke helt oppe at ringe, men han gjorde det ganske fornuftigt i dag. Han slår næppe sprinterne, men han kan gøre det pænt. Til gengæld tror jeg, at den er for hård til Marcel Meisen, og Philipp Walsleben synes formsvag.

Arkea må sande, at den er for let til, at Warren Barguil kan jagte bonus, men de kan så prøve med Clement Russo. Det er ikke ofte, han kører denne slags finaler, men han anser dem som sit speciale. Det var da også noget lignende, der gav ham sejren i Madrid i 2019, men jeg frygter desværre, at formen måske ikke helt rækker efter det styrt, der sendte am ud af Touren.

Endelig vil jeg pege på Jempy Drucker og Nathan Haas. I gamle dage ville det være en god spurt for dem begge, men desværre er de begge faldet gevaldigt af på den. Derfor tror jeg heller ikke, at de stadig har, hvad der skal til, men ruten her burde ikke være for svær for dem. Spørgsmålet er, om farten stadig rækker. På samme måde burde det være en god finale for Sean de Bie, der viste sine gamle puncheurevner i Finistere, men synes at være i en af sine mange formsvage perioder.

Jeg regner med, at finalen er for hård for sprintere som Tord Gudmestad, Eirik Lunder, Manuel Penalver, Rudiger Selig, Martin Laas, Luca Coati, Rudy Barbier, Søren Wærenskjold og Arne Marit. Jeg ville gerne pege på Tom van Asbroeck og til dels Rick Zabel, men de skal formentlig ofre sig 100% for Hermans. Endelig skal man altid holde øje med de sene angreb fra Markus Hoelgaard¸ der jo har specialisteret sig i netop dem.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT

Feltet.dks vinderbud: Clement Venturini

Øvrige vinderkandidater: Eduard Prades, Bryan Coquard

Outsidere: Juan Jose Lobato, Alexander Kristoff, Fabio Felline, Danny van Poppel, Edvald Boasson Hagen

Jokers: Eduard Grosu, Petr Vakoc, Samuele Battistella, Clement Russo, Odd Christian Eiking, Oliver Naesen, Jempy Drucker, Nathan Haas, Sean de Bie, Baptiste Planckaert, Tom Devriendt, Antonio Soto, Tom van Asbroeck

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexander Kristoffs sejr fra 2015 og Thor Hushovds sejr fra 2013. I begge tilfælde var finalerne dog lidt anderledes.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT