Optakt: 4. etape af Arctic Race of Norway

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Lige siden den første udgave har man som regel designet en sidste etape, der har givet muligheder for at ændre i klassementet til allersidst. Ofte har der været tale om en eksplosiv sidste etape med en lille stigning i finalen, der har gjort det til godt terræn for klassikerryttere og stærke sprintere. En sådan etape har man også sammensat i år, hvor en kort, intens etape afsluttes med fire omgange på en rundstrækning, der byder på en stejl lille mur med top bare 6 km fra stregen. Dermed sættes det førende hold på en alvorlig prøve, når de skal forsøge at kontrollere de mange angreb på klassementet, der utvivlsomt vil komme, og det samme gør den førende rytter selv, der både skal undgå at komme i problemer på den eksplosive bakke, måske kæmpe om bonussekunder i de indlagte spurter og holde styr på angreb i en afslutning, der kan blive uhyre taktisk. Dermed er der lagt op til en aggressiv og uforudsigelig afslutning på det norske løb - akkurat som det plejer at være på disse underholdende rundstrækninger.

Med en distance på 159,1 km er der tale om en relativt kort etape, der har både start og mål i Trondheim, og den skal inddeles i to dele, nemlig en første del, der sender rytterne rundt i terrænet syd for byen og slutteligt fire omgange på en eksplosiv rundstrækning inde i byen. Starten er let, da man lægger ud med at følge kystvejen langs Flakkfjorden mod nordvest, sydvest og sydøst, idet det undervejs er stort set fladt. Efter ca. 20 km kører man mod nordøst væk fra vandet op ad to små bakker, idet den første spurt kommer efter 26,0 km på toppen af den sidste. En nedkørsel leder mod syd tilbage til vandet, og derefter går det videre langs kysten igennem fladt terræn, først mod sydøst og siden mod vest og nordvest frem til byen Børsa, der nås efter 50,0 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Her forlader man vandet, når man drejer mod syd for at køre ad en let stigende vej, inden man vender rundt for at køre mod nordøst ad en let faldende vej frem til byen Melhus. Her fortsætter man mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Løvset (1,9 km, 7,7%), der er en stejl sag med blandt andet 500 m med hele 13,6%. Toppen rundes efter 78,7 km, hvorefter det går videre mod nordøst ad først en nedkørsel og siden et let stigende stykke, inden det bliver fladt, når man fortsætter mod sydøst og senere nordøst.

Herefter drejer man mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Staggan (1,7 km, 4,7%), der er ganske ujævn og primært stiger med 7-8%, men også har en næsten flad passage. Toppen rundes efter 101,9 km, og derfra går det mod nordvest og nord ind mod Trondheim igennem fladt og let faldende terræn, indtil man rammer rundstrækningen efter 122,1 km og efter 126,6 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med fire omgange på den 8,1 km lange runde. Den indledes benhårdt, når man efter et ultrakort fladt stykke, der leder mod syd, kører mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Tyholt (1,4 km, 7,7%), der er svært ujævn med først 500 m med 9,2%, siden 500 m med 4,2% og slutteligt 400 m med 10,5%. Fra toppen resterer bare 5,8 km, der indledes med et let stigende stykke, som leder mod sydøst, inden det går mod sydvest og vest ad en nedkørsel. Med 3 km igen drejer man mod nord ind på en helt lige og ganske let faldendevej , der bliver stort set helt flad over den sidste kilometer, som afbrydes af et skarpt sving ca. 300 m fra stregen. De to sidste indlagte spurter kommer ved tredje- og næstsidste passage af stregen efter hhv. 142,8 km og 151,0 km.

I alt er der 2355 højdemeter på programmet.

Trondheim har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var de norske mesterskaber i linjeløb i 2010, hvor Thor Hushovd sejrede med 4 sekunder ned til Christer Rake og 39 sekunder ned til Roy Hegreberg.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter den kedelige start på løbet slutter det hele decideret smukt. Søndagen byder kun på få skyer og en temperatur på hele 22 grader, og der vil bare være en let vind (9 km/t), først fra nord og slutteligt fra nordvest. Det giver i alt væsentligt med- og sidemedvind på første del af etapen og derefter mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på bakken og det første stykke efter toppen, men derefter sidemodvind, indtil man får sidemedvind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Favoritterne

Med dagens fornemme ridt satte Victor Lafay, der havde så svær en Tour, nok engang en streg under, at han er en af feltets førende lottokuponer, men han viste også, at han - når han er i form - nærmer sig den absolutte verdenselite på puncheursiden. Han har nu kurs mod Cofidis’ anden samlede sejr i denne uge og dermed vigtige point i deres kamp for overlevelse på WorldTouren.

Desværre for ham er intet afgjort. Vi kender disse eksplosive finalerundstrækninger, der før har vendt op og ned på dette hele. Det skete eksempelvis i 2015, hvor Rein Taaramae stjal sejren fra Ben Hermans, og igen i 2019, hvor Alexey Lutsenko fik skovlen under Warren Barguil. Denne nye rundstrækning ser endda ud til at være en af de hårdeste, og den er så svær, at den førende rytter i princippet selv kan komme i problemer, men hvor den største opgave måske bliver at kontrollere det hele. På en dag som denne er et stærkt hold helt afgørende, og det hele kompliceres yderligere af de to indlagte spurter i den fulde finale. Alt kan således ske til slut, hvor punch, et stærkt hold, spurtstyrke og ikke mindst taktik bliver afgørende elementer.

Sidste år endte udbruddet med at løbe med det hele, da Intermarché - i mine øjne - kørte med hovedet under armen. Den slags kan man aldrig udelukke på en rute som denne. Det er sidste etape, det er udbryderterræn, og det ligger derfor i kortene, at vi får en meget aggressiv start, som vi gjorde det i dag. Det er meget sandsynligt, at vi vil se nogle af de stærke hold sende farlige folk afsted for derved at lægge pres på Cofidis. Det bør være en af de dage, hvor det vil tage en krig at få et udbrud etableret.

Mit gæt er, at udbruddet ikke holder - og hvis det gør, kan det meget vel ende med at vende op og ned oå klassementet. I år er afstandene ikke store, og det bliver næsten umuligt for Cofidis at sikre et udbrud, de bare kan lade sejle væk. Derfor vil de være nødt til at holde dem i snor hele dagen, og da gruppen må ventes at være stærk, bliver det svært med et seksmandshold. Derfor tør jeg ikke udelukke, at et udbrud kan holde, men det vil kræve, at det indeholder ryttere fra de fleste af de stærke hold. I det tilfælde vil det formentlig være så stærkt, at de kan ende med den samlede sejr.

Mit gæt vil dog være, at Cofidis lykkes med at sikre en situation, hvor de får hjælp. Arkea vil formentlig jagte benhårdt for Kevin Vauquelin, og hvis de misser udbruddet, bør også Israel-PT, Intermarché og BikeExchange jagte benhårdt for at bringe bonussekunderne i spil. Cofidis’ drøm vil være, at et ufarligt udbrud holder, men det sker næppe. Hvis udbruddet er ufarligt, har de nævnte hold nemlig ikke råd til at lade dem køre.

Derfor regner jeg med en benhård jagt på et stærkt udbrud gennem det meste af dagen og dermed også en hård og hurtig etape, hvor udbruddet bliver hentet. Til sidst skal slaget slås på rundstrækningen, og her regner jeg med, at det bliver en byge af angreb. Særligt Israel-PT og Alpecin, der har mange folk i toppen, men ikke alt for hurtige folk, har intet at miste ved at angribe i højre og venstre, og de samme vil formentlig gælde for Intermarché, der har to mand i toppen og i første omgang får svært ved at vinde løbet alene på bonussekunder. Cofidis er stærke, men de kommer på arbejde i noget, der meget vel kan udvikle sig til et vildt indianercykelløb, hvor favoritterne skal slås mod hinanden på stigningen næsten hver eneste gang. Heldigvis vil Cofidis formentlig få hjælp af Arkea, der nok tror på, at de kan vinde løbet alene via bonussekunder, men det er til gengæld ikke det stærkeste hold.

Cofidis hjælpes af, at Lafay ligner løbets i særklasse stærkeste. Det er svært at se, at han skulle blive sat af, men det kan sagtens være, at løbet glider ham og Cofidis af hænde. Stigningen er meget svær, og han og Kevin Vauquelin risikerer at blive isoleret, måske særligt efter den sidste top og i den flade finale. Det kan således ende i en spurt mellem favoritterne - og jeg tror, at det bliver i en lille gruppe, men chancen for, at en gruppe kører hjem og stjæler den samlede sejr fra Lafay, anser jeg som ret stor.

Jeg tror, at det bliver for svært for Cofidis. Rundstrækningen er for vanskelig, og jeg var ikke imponeret over Axel Zingle og Anthony Perez i dag. Jeg tror, at Lafay bliver for let at isolere, og så vil han være afhængig af hjælp for at holde det samlet. Derfor tror jeg, at vi får en afgørelse, hvor det bliver lidt tilfældigt, hvem der ender med at vinde.

Derfor er det også på mavefornemmelsen, at jeg peger på Sven Erik Bystrøm. Nordmanden har efterladt et meget overbevisende indtryk de seneste to dage, og selvom han måske ikke er løbets bedste puncheur, ligner han en af de stærkeste. Han kører ikke fra Lafay på ren styrke, men han er en aggressiv type, der meget vel kan lukrere på et Intermarché-overtal til sidst. Hurtig er han også, og derfor kan han gøre det færdigt, hvis han har selskab til sidst, og da Quinten Hermans er hurtigere end ham, vil det være naturligt, at det primært er ham, der skal angribe. Jeg tror, at vi vil se ham prøve i tide og utide, og jeg tror på, at det vil lykkes ham at tage en meget populær sejr.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Det kan dog også blive Hermans, der ville være den naturlige favorit til denne etape. Han vil være favoritten, hvis det samles til en spurt, men i dag fik vi bekræftet, at han ikke er flyvende. Alligevel lykkedes det ham at komme tilbage, og han bør således være med fremme igen i morgen, selvom Bystrøm ligner den stærkeste af de to. Han har altså to veje til sejr: angreb i en taktisk finale og en spurtsejr.

Det kan også blive Kevin Vauquelin, der var dagens helt store oplevelse. Efter en lidt skuffende tid viste han i dag endelig sit potentiale, og han lignede klart næststærkeste mand. Han har dog to problemer, nemlig at hans hold er svagt, og at han vil være meget overvåget. Lafay har imidlertid så mange, han skal holde øje med, at Vauquelin sagtens kan komme væk. Han er uhyre aggressiv og en glimrende temporytter, og samtidig er han så hurtig, at han sammen med Hermans vil være min favorit til en sejr, hvis de skal spurte til sidst. Holdet har også Amaury Capiot, der vil være favorit i en eventuel spurt, hvis han overlever, men jeg tror, at den bliver for svær.

Nick Schultz har ikke superformen fra Touren, og efter en stærk start døde han på dagens stigning. Det, der lignede et kollaps, blev dog reddet, og han må ventes at være en af de stærkere igen i morgen. Også han er perfekt til denne finale, da han er en af de hurtigste på stregen. Han er ikke favorit, men han kan vinde en spurt i en favoritgruppe. Hans største chance er dog et angreb i den ukontrollerbare finale. Som alternativ har holdet spurtsvage Kevin Colleoni, der skuffede lidt i dag, men bør være med fremme. Han skal dog alene hjem for at vinde. Normalt burde det også være en etape for Dion Smith, der kan slå næsten alle i en spurt, men vi så igen i dag, at han ikke er på toppen.

Alpecin står også meget stærkt med deres trio, der skal angribe på skift. Bedst chance har Nicola Conci, der ikke er på toppen, men så meget overbevisende ud i dag, indtil han gik lidt ned til sidst. Han er nemlig den hurtige at de tre. Til gengæld er den stadig mere spændende roer Jason Osborne perfekt til at køre alene, hvis han slår hullet, og han har faktisk i de mindre belgiske løb, han vandt i juli, vist, at han godt kan spurte til husbehov. Den langsomste af de tre synes at være Sjoerd Bax, og han vil med en vis sandsynlighed skulle alene hjem for at vinde. Holdet kan også håbe på en lidt større spurt med Kristian Sbaragli, men han vil efter i dag nok skulle spurte mod folk, han ikke kan slå.

Jeg tør ikke afskrive Mathieu Burgaudeau endnu. Han havde en skuffende dag i dag, men morgendagens etape burde passe ham bedre. Han er en fremragende puncheur, og han har den fordel, at Lafay kan give ham lidt luft. Han kan også slå de fleste på stregen og måske have en chance, hvis en større gruppe samles. Her vil Edvald Boasson Hagen kunne slå alle, hvis han overlever. Mit gæt er, at han får det for svært, men efter i dag er han ikke helt uden chance

Vi skal også have visse forventninger til den israelske trio med Hugo Houle, Carl Fredrik Hagen og Krists Neilands. De viste i dag, at de bør sidde i et markant overtal til sidst, og så skal de angribe Lafay i højre og venstre. Særligt Hagen så godt ud i dag, men han er i kraft af sin spurt nok den mindst sandsynlige vinder. Den hurtigste må være Neilands, der kørte en god spurt i går, men han er også den svageste af de tre. Houle er både halvhurtig og kraftfuld på de flade stykker, og han ligner derfor den farligste mand og det bedste bud på en vinder, selvom han vil være en af de mest overvågede. Simon Clarke må til gengæld være ren hjælper.

DSM havde endnu en møgdag, men det åbner muligheder i morgen. Nu skal Max Poole, Andreas Leknessund og Mark Donovan angribe i tide og utide, og de har den fordel, at de vil have lidt mere frihed. Poole har også den fordel, at han har en hæderlig spurt, men størst chance tilskriver jeg Leknessund, der er uhyre aggressiv og vil være perfekt til at køre alene, hvis han slår hullet i fladlandet.

Jeg tror, at finalen bliver for svær for Axel Laurance, men efter i dag kan man ikke helt afskrive ham. Får vi samling på en større gruppe til sidst, ved vi fra Vallonien, at han har en reel chance for at vinde en spurt mod næsten hvem som helst. Til gengæld bør finalen blive for svær for Victor Koretzky

Hvad så med Victor Lafay selv? Det bliver meget svært at vinde denne etape, da han ikke er hurtig nok til at vinde en flad spurt. Til gengæld kan det for en isoleret Lafay vise sig, at bedste forsvar er et angreb, og hvis der er en rytter, der kan køre alene hjem fra sidste stigning, er det ham. Det ligner dog en svær mission, da der bør være folk til at jagte bag ham. Normalt ville Axel Zingle også være kandidat til en spurtsejr, men på et seksmandshold må han skulle ofre sig 100%.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vi skal måske også nævne Andreas Stokbro. Danskeren imponerede mig stort i dag, men også i morgen bør stigningen være en kende for svær til, at han kan matche favoritterne. I dag tabte han dog kun 22 sekunder, og skulle der alligevel blive samlet en lidt større gruppe til sidst, kan han utvivlsomt vinde en spurt.

I dag imponerede den unge stagiaire Igor Chzhan. Han har altså vist, at han kan være med på stigningerne, men han synes ikke at være hurtig. Han skal derfor alene hjem for at vinde, men han vil have fordel af at være upåagtet underdog. Det samme gælder for Antonio Nibali, der dog ikke har meget punch på den mere eksplosive bakke. Til en større spurt er det efter i dag ikke realistisk at tro på Alexandr Riabushenko eller Gleb Syritsa.

Måske er chancen større for Idar Andersen. Han har i hvert fald før - nemlig i Tour of the Alps - vist, at han er frisk på angreb i taktiske finaler. Han viste i dag, at han bør være med langt fremme. Til gengæld kan vi nu vist definitivt glemme Tobias Johannessen i dette løb.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Kristian Aasvold klatrer ikke længere godt nok til dette selskab, og selvom han gjorde det godt i dag, har jeg svært ved at se Angel Madrazo vinde, selvom han er uhyre aggressiv. Hos Bingoal er Luc Wirtgen for formsvag, og det samme gælder hos Euskaltel for Antonio Angulo, mens Luis Angel Maté er en usandsynlig vinder. Hos Sport Vlaanderen er Kenneth van Rooy ikke langsom, men heller ikke hurtig nok til at vinde, og vi så i dag, at vi næppe skal forvente at se Thomas Gloag, Rudy Porter eller Sean Bennett helt fremme.

Som sagt udelukker jeg ikke en udbrudssejr, men det vil som sagt formentlig kræve, at det er ryttere, der truer klassementet. Mine bud vil derfor være mange af de samme ryttere, som jeg allerede har nævnt, måske særligt folk, der har mistet lidt tid. Oplagte navne ville være Mathieu Burgaudeau og Andreas Leknessun, der vil være på revanchejagt, men også Idar Andersen, Angel Madrazo, Kenneth van Rooy og Krists Neilands. Jeg kunne måske også se Kristian Sbaragli vinde og også Taco van der Hoorn, selvom finalen som udgangspunkt er for svær for ham.

OPDATERING: Bystrøm er desværre blevet syg og stiller ikke til start. Jeg prøver derfor at pege på Vauquelin, der i denne meget taktiske finale kan vinde på to måder som beskrevet ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Kevin Vauquelin, 

Øvrige vinderkandidater: Quinten Hermans, Nick Schultz

Outsidere: Nicola Conci, Jason Osborne, Mathieu Burgaudeau, Hugo Houle, Carl Fredrik Hagen

Jokers: Krists Neilands, Sjoerd Bax, Andreas Leknessund, Max Poole, Axel Laurance, Victor Lafay, Andreas Stokbro, Edvald Boasson Hagen, Amaury Capiot, Igor Chzhan, Idar Andersen

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER