Optakt: 4. etape af Volta ao Algarve

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

For få år siden var enkeltstarten løbets absolutte nøgleetape, og selvom den hårdere rute og den kortere kamp mod uret i de senere år har betydet, at etapen ikke har spillet helt samme altafgørende rolle som tidligere, har det stadig en meget betydningsfuld dag. Det bliver den i sandhed i år, hvor arrangørerne har forlænget den markant og for første gang siden 2011 har designet en mere end 30 km lang kamp mod uret.  I gamle dage var det kutyme, at den først kom efter bjergetaperne, men siden 2014 er den med 2020 som undtagelse blevet afviklet før Malhao-etapen. Sådan vil det også være i år, hvor den for et ugelangt etapeløb usædvanligt lange enkeltstart om lørdagen vil være det første af weekendens to store klassementsslag.

Årets enkeltstart er altså i alt hele 32,2 km lang og fører feltet fra Vila Real de Santo Antonio til Tavira. Begge byer ligger ved sydkysten, og startbyen ligger endda lige ved grænsen til Spanien. Herfra kører man mod sydvest ud ad byen, inden man sætter kursen mod nordvest for ad en helt flad og næsten helt lige vej at køre op til den første mellemtid, som tages efter 9,6 km.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Herfra ændrer terrænet en anelse karakter, når man kører mod vest og sydvest ad en mere snoetvej , der er let stigende og slutter med 3,3 km, som stiger med i gennemsnit 3,3%. På toppen drejer man mod syd og senere sydvest for at følge endnu en snoet vej, der falder let ned mod den anden mellemtid, som tages efter 22,8 km. Her rammer man en næsten helt lige vej, som leder mod sydvest og første er let faldende og siden stort set helt flad. Den leder direkte ned til den østlige udkant af Tavira, hvor man med 1,2 km igen drejer i en rundkørsel for siden med 700 m igen at køre lige igennem en anden rundkørsel, inden der slutteligt er et skarpt sving med 400 m igen. De sidste 5 km er stort set helt flade.

Etapen byder på i alt 403 højdemeter, hvilket er 203 flere end på den 20,3 km lange rute, der er blevet benyttet siden 2018.

Tavira har i mange år været målby for den sidste sprinteretape. I 2021 tog Sam Bennett sin anden sejr ved at krydse stregen foran Danny van Poppel og lead-out man Michael Mørkøv. I 2020 var det i stedet Sunweb, der leverede et fabelagtigt lead-out, hvor Casper Pedersen afleverede Cees Bol til en stor sejr, der blev sikret foran Sacha Modolo og Fabio Jakobsen. I 2019 fik Dylan Groenewegen revanche for et styrt på 1. etape ved at sejre foran Arnaud Demare og Jasper Philipsen, og i 2018 fortsatte samme Groenewegen sin dominans af spurterne ved at sikre sig sin anden etapesejr, denne gang foran Matteo Pelucchi og John Degenkolb. I 2017 var det André Greipel, der i en ufatteligt tæt spurt akkurat slog John Degenkolb og Groenewegen, mens Marcel Kittel i 2016 slog Wouter Wippert og Jens Debusschere i samme opløb. I 2013 vandt Tony Martin den indtil i år sidste enkeltstart i Tavira, mens Gerald Ciolek og André Greipel tog spurtsejre i henholdsvis 2012 og 2011. Sebastien Rosseler vandt fra et udbrud i 2010, og Alberto Contador og Stijn Devolder vandt i 2009 og 2008 enkeltstarter. Forud for det vandt Marco Zanotti massespurter i både 2007 og 2006, og Bernhard Eisel var hurtigst i 2005. Lance Armstrong vandt en enkeltstart i 2004, men byen var også vært for løbet hvert år forud for Armstrongs sejr.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Det flotte vejr fortsætter på en næsten skyfri lørdag, hvor temperaturen i målbyen vil nå 18 grader, men der er en ændring i forhold til de seneste dage. Det vil nemlig være blæsende med en frisk til hård nordlig vind, der i løbet af etapen vil tiltage i styrke fra 27 til 30 km/t. Det giver først sidemodvind frem til første mellemtiden, inden der venter et sidevindsstykke. Slutteligt får man sidemedvind over næsten hele ruten anden halvdel, indtil man får sidemodvind over de sidste 400 m.

Favoritterne

Efter dagens sprinteretape gælder det lørdag en tilbagevenden til fortiden, nemlig til dengang, hvor enkeltstarten var næsten altafgørende i dette løb. Det var dengang, man havde både længere distancer og kun én bjergetape, og hvor blandt andre Tony Martin kunne vinde løbet samlet, fordi han kunne begrænse tabet på Malhao.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Også i år vil enkeltstarten nemlig have en tilsvarende betydning. Den gigantiske distance er nærmest uhørt for et fem dage langt løb, og det gælder særligt for et løb uden rigtige bjerge. Nok er der to bjergetaper nu om dage, men som vi så i går, kan modvind næsten neutralisere Foia-etapen. Ja, de skal klatre på en stejl mur op ad Malhao søndag, men de forskelle, der vil være mellem de bedste her, vil blegne i forhold til det, vi vil se på denne uhørt lange distance.

Det er nærliggende at sammenligne ruten med dem, vi kender. Den tidligere enkeltstart fra 2016 og 2017 var helt flad og en blanding af en teknisk fase og en del for specialister. Den rute, der er blevet benyttet i de seneste år, har budt på flere højdemeter, men færre tekniske udfordringer. Da der ikke har været tale om voldsomme klatreudfordringer, har det grundlæggende været en etape, der har været skabt til de kraftfulde specialister, hvilket understreges af, at den blev vundet af Geraint Thomas, Stefan Küng, Remco Evenepoel og Kasper Asgreen.

Årets forlængede rute synes at minde meget om den gamle med et moderat omfang af tekniske udfordringer på de periodevist kringlede veje og terræn, der er småkuperet. Samlet set bydes der dog på mere klatring end på den gamle rute - antallet af højdemeter er fordoblet, men det gælder ikke for distancen - og de små folk vil måske her kunne forsvare sig bedre, end de tidligere kunne, men grundlæggende må man formode, at det igen er feltets specialister, der skal slås i et terræn, de fleste kan overkomme. Højdemeterne synes også mest at blive fundet på bløde opkørsler, og det tiltaler en specialist meget mere end en klatrer.

Måske kan vejret spille en lille rolle. Det vil være meget blæsende, og det vil endda blæse lidt op undervejs. Forskellen er ikke voldsomt stor, men den vil måske kunne mærkes. Hvem der har fordel, afhænger meget af læbetingelserne, men da der er betydeligt mere med- end modvind, må man antage, at det kan være en lille overhånd til de sidste startende.

Tempofeltet i Algarve er altid stærkt, og det er det bestemt også i år, hvor der er flere af verdens førende specialister. Det er derfor også uden den helt store sikkerhed, at jeg peger på Remco Evenepoel. Det er dog ikke noget tilfælde, at han vandt enkeltstarten her i 2020, hvor han endda slog Rohan Dennis klart, for det er terræn, der passer ham godt. Denne rute med en længere distance og mere klatring passer ham endda endnu bedre, og selvom modvinden i gpr fik ham til at spare kræfter til denne etape, ved vi fra Valencia, at han er ganske flyvende. Det er klart, at særligt Stefan Küng er en hård nød at knække, men over længere distancer har Evenepoel haft overhånden, som vi så til VM. Dengang var terrænet endda pandekagefladt, og balancen tipper naturligvis til Evenepoels fordel, når det bliver mere kuperet. Med den form, han har stillet til skue, tror jeg, at manden, der vandt bronze til et tonser-VM foran sine to værste rivaler på denne etape, også vil være stærkest på en mere kuperet rute.

Det vil dog ikke være noget chok, hvis Stefan Küng vinder. Schweizeren har som Evenepoel tidligere vundet på den gamle rute, og dette småkuperede terræn passer ham storartet. Vigtigst er det, at han i går viste sig i skræmmende god form - så god, at man kan diskutere, hvorfor han skulle føre for David Gaudu, selvom styrtet betød, at det gav sejr - og med de ben kan han være helt ustoppelig. Han fik klø af Evenepoel til VM, men til gengæld vandt til EM. Dengang var distancen dog kortere, og historikken over længere distancer taler til belgierens fordel. Det gør terrænet trods alt også, selvom den Küng, vi så i går, næsten kunne vinde en bjergenkeltstart op ad Zoncolan.

Den tredje topkandidat er Kasper Asgreen, der også har vundet på den gamle rute, dog i sidste års svage felt. Danskeren kan måle sig med de to favoritter, som vi så til VM, hvor han endte lige midt imellem Evenepoel og Küng på 4. pladsen. Distancen er absolut til fordel for Asgreens enorme dieselmotor, og terrænet kunne vel ikke passe ham meget bedre. Alligevel trækker han det korteste strå. Det er Evenepoel og Küng, der har vundet mange internationale enkeltstarter - ikke Asgreen - og hans forberedelse har med den nylige covidinfektion ikke været helt optimal, selvom han angiveligt var mildt ramt. I går endte han også langt fra de bedste, og selvom han selvfølgelig mod slutningen har sparet sig, ville en meget formstærk Asgreen sidde længe hos Evenepoel, der manglede ham. Han ligner den mest formsvage af de tre favoritter, og da han også på papiret står en smule svagere, ender han som nr. 3 på listen. Den tidlige start kan også være en lille ulempe.

Modsat er det med Brandon McNulty, der med statsgaranti er i topform. Det har vi set lige siden starten på Mallorca, og også i går virkede han i hopla. Han har kørt nogle fremragende enkeltstarter i 2021, hvor han ikke var langt fra at vinde i Baskerlandet, Catalonien og Paris-Nice - hver gang mod den absolutte elite - og det taler for, at han kommer meget tæt på sejren også her. Terrænet burde passe ham, for de tre favoritter vil utvivlsomt have en klar overhånd på flad vej, men her er han ikke uden chance med den nuværende forrygende form.

En af gårsdagens oplevelser var Tobias Foss. Jeg havde ikke ventet mig at se nordmanden så stærk allerede nu, men han lignede en mand, der var helt oven på pedalerne, indtil han styrtede. Han har allerede været på podiet på to WorldTour-enkeltstarter, nemlig i Baskerlandet og Giroen, og det vidner om, at hans niveau er tårnhøjt. I går lignede han endda en mand, der har taget endnu et skridt. Det kuperede terræn burde lige være ham, som vi så på ruten i Baskerlandet, men jeg kan være lidt bekymret for, at han angiveligt slog sin albue lidt i går, hvilket kan være problematisk i forhold til en enkeltstartsposition.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Der er også grund til at have forventninger til Dylan van Baarle. Efter nogle år som solid, men ikke decideret specialist gjorde han enorme fremskridt sidste år, hvor han blev nr. 6 på en Vuelta-enkeltstart, nr. 10 på en Tour-enkeltstart og nr. 8 på Paris-Nice-enkeltstarten. Han viste i går, at han er uhyre formstærk fra start, og dette terræn burde passe ham ganske perfekt. I det hele taget udviklede han sig meget i 2021, hvor han også vandt VM-sølv i linjeløb, og hvis den udvikling fortsætter, bliver han flyvende, måske allerede i morgen.

Hvor langt er Ethan Hayter kommet? Vi så til VM, at han er en af de ypperste specialister, men vi så også i Provence, at han er et stykke fra formen. Alligevel blev han nr. 2 på enkeltstarten - dog ikke i et prangende felt - og han vil helt sikkert køre stærkt igen i morgen. Han overraskede tydeligvis sig selv i går, da han var sat til at føre og alligevel endte med at spurte om sejren, og det vidner om, at formen er i klar fremgang. Det er dog også helt klart, at han ikke er på 100%, og han synes at være den klart mest formsvage af de hidtil nævnte. Det gik godt i Provence, men på denne længere og mere kuperede rute vil han formentlig betale en pris for sin knap så optimale form.

Den store joker er vel Tom Pidcock. Han har jo stort set ikke kørt enkeltstarter som professionel, men som tidligere juniorverdensmester mestrer han kunsten. Vi så i går, at han ikke var på toppen, men det var næppe heller ideelt, at han styrtede tidligere på etapen. Han kom til løbet med ambitioner i bjergene, men ikke på enkeltstarten, som han angiveligt slet ikke har trænet, og vi skal derfor dæmpe forventninger. Det kan sagtens ende med, at han ender langt fra de bedste, men da dette er en rangering af vinderpotentiale, står han højt. Med vidunderbørn skal man altid regne med den største overraskelse.

Hvor står Yves Lampaert formmæssigt? Han er meget svingende som temporytter og kan derfor sagtens falde igennem, også når hans form er svær at vurdere, men han er tidligere startet stærkt. Han blev nemlig nr. 3 på den gamle rute for tre år siden, og det vidner om, at terrænet heller ikke er for hårdt. Han slog som bekendt også Evenepoel ved de belgiske mesterskaber sidste år, og det vidner om hans høje topniveau. Selv hvis han er flyvende, tror jeg dog, at denne rute er for hård til, at han kan vinde i dette meget skrappe felt. Han er trods alt den tungeste, og den tidlige start hjælper heller ikke.

Ineos satser først og fremmest på Daniel Martinez i klassementet, og det er der en fin grund til. Han er tidligere blevet nr. 2 på en ganske vist meget speciel enkeltstart i Baskerlandet, nr. 5 i Paris-Nice og endda nr. 9 på en helt flad enkeltstart i UAE Tour. Han virker også uhyre velkørende, men det bekymrer mig, at han ved de nylige mesterskaber kun slog temposvage Esteban Chaves med en lille margin. Terrænet vil hjælpe ham, men han er trods alt ikke en specialist på niveau med de fleste af de ovennævnte.

Hidtil har Thibault Guernalec været en solid temporytter, men et topnavn har han ikke været. Måske ændrer det sig nu. Han har forbedret sin klatring helt enorm, som vi har set i Besseges, Murcia og senest i går. For et år siden blev han nr. 4 i dette løb i det meget, meget svagere felt, men i år synes han i en helt anden liga. Hans 5. plads på den specielle rute i Besseges var fremragende for en type som ham, og derfor bliver dette en stor test af, hvor langt han er kommet på en mere klassisk enkeltstart. Han har dog haft en lille tendens til at skuffe over længere distancer.

Jeg er ret spændt på at se Samuele Battistella . Han har aldrig tidligere kørt godt enkeltstarter, men vi lærte sidste år, at vi altid skal vente os de vildeste overraskelser fra Astana i denne disciplin. En sådan leverede Battistella allerede med sin sensationelle 4. plads i Provence, og da han i går bekræftede sin suveræne form, bliver han meget interessant at følge i terræn, der passer ham langt bedre. Han er dog en ubekendt over længere distancer.

I gamle dage havde Jonathan Castroviejo været en af de tunge favoritter, men hans tempoevner har været en skygge af sig selv de seneste år. Sidste år var det i hvert fald sløjt, men han fik trods alt 13. pladser i både Touren og Giroen. I den mellemliggende periode har han forbedret sin klatring enormt, og derfor er det i hvert fald en klar fordel, at terrænet er kuperet, men da han hverken her eller i Valencia syntes i topform, tvivler jeg på, at han vil være helt fremme.

Sidste år chokerede Rafael Reis, da han kun blev slået af Asgreen med det yderste af neglene, og han bekræftede sit voksende niveau med forrygende kørsel i Volta a Portugal. Sidste års felt var dog betydeligt svagere, og Asgreen var dengang et stykke fra formen efter en pause, mens løbet var et sæsonmål for Reis. I dette løb har han heller aldrig været tæt på, blandt andet fordi han sjældent er i form fra start, og gårsdagens præstation tyder på, at det heller ikke er tilfældet i år. Han kan dog have sparet sig, og derfor må vi åbne døren for endnu et godt resultat.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Selvfølgelig er der også Geraint Thomas. Som han beviste sidste år, er han stadig en af de bedste temporyttere, selvom han ikke er, som da han i sin tid vandt enkeltstarten i dette løb. Når han ender langt nede, skyldes det derfor hans åbenlyst svage form, der igen i år er langt fra 100% fra start. Siden han begyndte at starte så svagt, har han kørt to moderate enkeltstarter fra start, nemlig med en 13. plads i Valencia i 2019 og en 12. plads i dette løb i 2020. Det viser, at han sikkert går i top 20 igen, men formen rækker næppe til et topresultat.

Endelig skal Louis Vervaeke nævnes. Noget tyder på, at han ligesom mange andre har forbedret sig markant efter skiftet til Quick-Step. Han har aldrig tidligere været en stor temporytter, men med sin fremragende form får han i morgen muligheden for at vise, at Provence ikke bare var en tilfældighed, men en tendens

Blandt de unge ryttere glæder jeg mig til at se Daan Hoole og Michel Hessmann, der blev hhv. nr. 6 og 8 til U23-VM sidste år, men som ikke kan være med helt fremme. Jeg glæder mig også til at se, om formstærke Sergio Higuita kan følge op på de gode takter fra sidste år i en disciplin, han forbedrer sig i. Connor Swift er i form og bør gøre det pænt, men helt fremme kan han ikke være. Jeg havde også glædet mig til at se Jay Vine efter det flotte ridt i Besseges, men i går så vi, at han måske ikke helt er kommet sig over sin sygdom. Tony Gallopin viste pludselig livstegn i går og har før kørt hæderlige enkeltstarter, men jeg regner ikke med en gentagelse. Rui Oliveira synes i form, men han har aldrig excelleret på internationale enkeltstarter, som Ivo Oliveira heller ikke har gjort det, og niveauet er lidt for højt for Xabier Azparren. Lukas Pöstlberger har før overrasket, men det synes han ikke at have formen til at gøre nu, og Tom Bohli og Tiago Machado kører slet ikke enkeltstarter som i gamle dage. Alejandro Marque er heller ikke den temporytter, han engang var. Endelig glæder jeg mig til at se, om vi kan spore lidt fremgang hos David Gaudu i en disciplin, han ikke mestrer.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Stefan Küng, Kasper Asgreen

Outsidere: Brandon McNulty, Tobias Foss, Dylan van Baarle, Ethan Hayter, Tom Pidcock

Jokers: Yves Lampaert, Daniel Martinez, Thibault Guernalec, Samuele Battistella, Jonathan Castroviejo, Rafael Reis, Geraint Thomas

Starttider

Du finder starttiderne sidst i dette dokument. Husk at du skal lægge en time til for at få dansk tid.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK