Optakt: 5. etape af Itzulia Basque Country

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG PARIS-ROUBAIX UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Det er langt fra alle udgaver af Baskerlandet Rundt, der dyrker de mure, som løbet for alvor er kendt for, men det gør årets udgave i sandhed. De første mure meldte sig onsdag, og fredag venter en tilsvarende etape, hvor hele finalen er spækket med korte, stejle stigninger, der kommer hurtigt efter hinanden. Med forskelle fra de foregående dage ligner det den perfekte udbrudsetape, men uanset om der er en etapesejr på spil eller ej vil klassementsrytterne skulle slås over de sidste 10 km, der byder på tre mure lige i rap. De er dog alle ganske korte, og det kan være svært at sige, præcis hvor selektiv finalen vil være, men det bør være muligt for de eksplosive murspecialister måske at vinde nogle sekunder i en afslutning, der også kan blive ganske taktisk.

Med en distance på 165,9 km er der som så ofte før tale om en ganske kort etape, der har både start og mål i Amorebieta-Etxano, og som hovedsageligt består af en tur rundt i det kuperede terræn nord for byen. Allerede starten er hård, idet man kortvarigt kører mod sydøst og nord ad en let stigende vej, inden det går mod nord op ad kategori 3-stigningen Monte Kalbo (2,9 km, 7,3%, max. 10%), der er en helt jævn stigning med top efter 11,5 km. Et kuperet plateau følges nu mod nordøst, inden en teknisk nedkørsel leder mod nordøst ned til dalen og byen Munitibar, der nås efter 24,4 km. Herfra snor man sig mod nord og nordøst igennem dalen i let faldende terræn, mens man nærmer sig kysten.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Etapen tager fat igen, når man når kysten. Her drejer man nemlig mod nordvest for at køre op ad en bakke, inden man fortsætter mod nordvest via først en nedkørsel og siden kategori 3-stigningen Natxitua (2,5 km, 8,0%, max. 12%), der er endnu en helt jævn stigning, her med top efter 54,2 km. En teknisk nedkørsel fører nu videre mod nordvest tilbage til kysten, som man med det samme forlader for at køre mod syd ad en ganske kuperet vej. Kort efter drejer man mod øst for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (4,1 km, 6,0%), der har top efter 73,7 km, hvorfra det stiger let mod sydøst, indtil en relativt let nedkørsel leder mod vest tilbage til dalen og den store by Gernika, der passeres efter 89,2 km.

Herfra følger man kortvarigt en flad dalvej mod nord, men hurtigt går det løs igen, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 2-stigningen Paresi (4,3 km, 7,7%, max. 15%), der stiger med 10-13% over de første 1500 m og derefter med 7-8% over de næste 1500 m, inden de sidste 1300 m er lette med blandt andet en lille nedkørsel. Toppen rundes efter 102,1 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod sydvest og sydøst, inden man kører mod nordøst op ad en bakke (1,0 km, 10,3%) med top efter 108 km. En kort nedkørsel fører nu mod syd, hvorefter det går mod sydøst op ad endnu en bakke (4,2 km, 4,3%), der har top efter 114,8 km. En teknisk nedkørsel fører nu mod sydøst tilbage til Guernika og dalen, hvor man kortvarigt kører mod sydvest ad en flad dalvej frem til dagens første spurt, som kommer efter 124,8 km.

Turen i dalen var kort. Efter spurten drejer man nemlig mod nordvest og senere syd for at køre ind i terrænet igen via en stigning (2,6 km, 4,8%), der har top efter 128 km. En ultrakort nedkørsel leder mod sydvest, inden man kører mod syd op ad endnu en stigning (3,9 km, 4,7%), som har top efter 133 km. Derfra er det en nedkørsel, der fører mod sydvest, inden man med det samme drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Belarrinaga (2,0 km, 6,7%, max. 12%), der har flere stykker med 8-9%, men også lette passager med ca. 5%.

Toppen rundes efter 140,3 km, hvorefter en relativt let nedkørsel fører mod sydøst. Næste udfordring er en stejl bakke (600 m, 10,7%), man rammer, når man drejer mod vest, inden endnu en let nedkørsel fører mod syd ned til dalen, hvor man ad en flad dalvej kører mod sydøst ind til målbyen, der er vært for dagens sidste spurt efter 147,1 km.

Man passerer imidlertid ikke stregen. I stedet kører man på en 18,9 km lang tur ud i terrænet for at opsøge nogle korte, stejle mure. Først går det videre mod sydøst ad den flade dalvej over ca. 8 km, inden man drejer mod nord for at køre op ad den første af de tre mure (900 m, 9,1%), der har top med ca. 10 km igen. En kort nedkørsel leder mod sydvest, inden det går mod nord op ad den næste mur (600 m, 9,6%), der har top med ca. 7 km.

Derfra er det en nedkørsel, der fører mod nordvest og sydvest, hvorefter man kører mod nordøst op ad den sidste mur (1,0 km, 7,0%), hvis første 500 m byder på procenter langt over 10. Toppen rundes med kun 4 km igen, hvorefter en relativt let nedkørsel leder mod vest, sydvest, nord og til slut syd, indtil de sidste 1500 m er flade. Man skal igennem en rundkørsel med 2700 m igen, hvorefter man med det samme skal til venstre i endnu en rundkørsel, men derfra går det ad en lige og bred vej, der kun afbrydes af en rundkørsel med 1500 m igen. Med 1000 m drejer man til venstre i en rundkørsel, indtil der med 400 m igen kommer to sving i to rundkørsler lige i rap, hvorefter man rammer opløbsstrækningen.

Etapen byder på i alt 3179 højdemeter.

Amorebieta-Etxano er først og fremmest kendt som værtsby for Klasika Primavera Amorebieta, det historiske endagsløb, der startede i 1946, men desværre ikke har været kørt siden 2019, hvor Carlos Betancur blev den foreløbig sidste vinder. Derudover har byen ikke været mål for andre store cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG PARIS-ROUBAIX UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Vejret

Det herlige vejr fortsætter, og nu bliver det endda også varmt. Fredagen byder kun på få skyer og en temperatur i målbyen på mellem 20 og 22 grader. Vinden vil bare være let (6-14 km/t) og komme fra nordøst. Det giver primært modvind ud til kysten, hvorefter der følger en fase med skivevis sidevind og sidemedvind. Der vil være sidevind på sidste stigning og på stykket ind til Amorebieta, hvor der også hovedsageligt vil være sidevind på turen rundt til murene. Man får modvind på den sidste mur og derefter sidemedvind. Efter et kort stykke med sidemodvind, får man med 2600 m igen sidemedvind, indtil man får sidevind på den sidste kilometer.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard på 4. etape mestrede kunsten at udnytte de få muligheder, årets rute gav for løbets stærkeste til at sætte sig igennem.

Favoritterne

At årets rute lægger op til uforudsigeligt cykelløb, hvor man skal gribe de muligheder, terrænet byder, blev helt tydeligt på dagens etape, der som beskrevet i analysen fik et langt mere selektivt forløb end i 2021. Nu bliver det hele imidlertid endnu mere kompliceret. Torsdagens etape havde trods alt et relativt klart nøglepunkt, hvor det var enkelt at sige, om der var tale om en svær eller let stigning, men fredagens etape er en helt anderledes svært forudsigelig sag.

Selve finalen minder meget om den, vi havde i går. Igen har vi en serie af korte, stejle stigninger, der kommer lige i rap nærmest uden fladland, men denne gang er den væsentlige forskel, at der ikke er mål på toppen, og at vi har én mur mindre at gøre godt med. Resten af etapen er imidlertid også meget svær og nærmest uden fladt terræn, og mens nogle af stigningerne er ganske bløde, er der også mange, der er ganske stejle. Måske er bakkerne i finalen korte, men hvis terrænet udnyttes, kan det blive en benhård dag, hvor man formentlig kan gøre forskelle til sidst.

Den sidste mur er dog lidt kompliceret. En stigning på 1 km med 7% er som udgangspunkt ikke nok til at adskille de bedste, men den skulle have meget voldsommere procenter på den nedre del. Hvis der vitterligt er tale om en rigtig baskisk mur, skulle det nok kunne lade sig gøre for bedste mand at køre væk, og da der kun er 1500 flade meter til sidst, kan man også holde hele vejen. Afslutningen består dog mest af lange, lige veje, hvor en gruppe vil have en fordel i forhold til en ensom rytter.

Det helt store spørgsmål er, hvordan etapen vil blive grebet an, og her er jeg i syv sind. Der er ingen tvivl om, at den store dag kommer lørdag, og der kan være et ønske om at spare på krudtet til det helt store slag. På den anden side skal an jo netop på denne rute gribe de muligheder, der er, og man har ikke råd til at lade chancer som denne gå til spilde, uanset om man går efter den samlede sejr eller podiet.

På papiret er det en helt oplagt udbrudsetape. Forspringene er store, og for Jumbo vil det være storartet, hvis et udbrud fjerner alle bonussekunder. Tabet af Rohan Dennis betyder, at der er endnu mere grund til at komme så let igennem etapen som muligt, og da det er en af den slags dage, hvor der ikke er en oplagt favorit, er der ingen indlysende kandidater, som med sikkerhed vil tage ansvar. Til gengæld er der også et hav af hold, som måske vil tage initiativ, og det gør det hele enormt usikkert.

Det er i hvert fald ret sikkert, at der formentlig skal kæmpes længe om at komme afsted. Etapen er så oplagt en chance for udbryderne, at det bliver en aggressiv start, hvor flertallet af hold vil have en mand med. Den første stigning er endda meget svær, og det er derfor en stor chance for løbets bedre folk at køre væk. Den er imidlertid også kørt, og derefter bliver det hele meget lettere. Det er derfor langt fra sikkert, at de bedste udbrydere kommer væk på stigningen, men sker det ikke, kan der sagtens gå så lang tid, at vi når hen til den næste kuperede fase. Hvis udbruddet først kører her, taler meget for, at vi får en ret stærk gruppe.

Det lette stykke betyder, at der er en chance for et svagere udbrud, Jumbo kan lade sejle hjem, men med både en hård start og et svært stykke lidt senere, taler meget for en stærkere gruppe. Det betyder formentlig, at det er en gruppe, Jumbo ikke bare kan lade sejle til månen. Eksempelvis så vi i Catalonien, at Richard Carapaz angreb i øst og vest, da han var ude af klassementet, og det vil han helt sikkert gøre igen i morgen. Kommer han først afsted, skal Jumbo køre stærkt helt dagen, for selvom han er 4.13 efter, er det en mand, der skal holdes i snor.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Mit gæt vil derfor være, at vi får et udbrud, som ikke bare kan få en menneskealder, og så er chancen for samling pludselig ganske fornuftig. Jeg vil nemlig også tro, at der er hold, der må have planer i finalen. Jayco har ført to dage i træk uden at få det store udbytte, så mon ikke de efterhånden holder sig i ro, men det er en fremragende etape for Bora og Sergio Higuita, ligesom David Gaudu også burde se muligheder. Soudal var tæt på i dag og har et par gode kort til en eksplosiv finale, og derudover kan man håbe, at Mattias Skjelmose tror nok på sig selv til at sende Trek til fronten. Der er også en vis sandsynlighed for, at Bahrain vil forsøge at gøre løbet hårdt, når vi rammer den svære anden halvdel, og Movistar vil måske det samme, ligesom spanierne måske kunne finde på at gå efter etapen med Alex Aranburu. Bahrain har ikke den største chance for at vinde etapen, men de har i den grad glæde af et hårdt løb.

Jeg tror derfor, at der er en god chance for, at udbruddet bliver hentet, dels fordi Jumbo skal holde dem i snor, dels fordi der er hold, der vil gå efter sejren, og dels fordi der kan være hold, der vil gøre det hårdt. Frygten for kongeetapen lurer imidlertid også, og et stærkt udbrud er ikke bare let at hente i dette terræn. Chancen for en udbrudssejr er pokkers god, men jeg hælder nok alligevel til, at det bliver samlet.

Hvis det bliver samlet, vil det imidlertid være efter en ret hård dag, hvor der er kørt stærkt hele dagen, og så vil feltet være så mærket, at vi bør kunne få en ret selektiv finale. Vi så dog også i den tilsvarende finale i går, at det var et relativt stort felt, der ramte sidste mur. Det vil formentlig også være et felt af en vis størrelse, der når de tre mure, for det lange, flade stykke frem til målbyen gør, at det ikke giver alt for stor mening for favoritterne at spille tidligt ud. Til gengæld kan vi sagtens få angreb fra andre, som vi så i går med folk som Esteban Chaves, Juan Pedro Lopez, James Knox, Bauke Mollema og Lilian Calmejane.

Da der ikke er nogen finalemur denne gang, må man forvente, at favoritterne angriber hinanden på de sidste tre mure, og de behøver ikke vente på den sidste, da de kommer lige i rap. Det bør derfor blive en ret animeret afslutning, men hvor store forskelle kan de gøre? De to første bakker er end ikke en kilometer lange, og vanskeligheden af den sidste vil være bestemt af, hvor stejle procenter den har på den nedre del.

Der er i hvert fald flere muligheder. Det virker ikke umuligt, at bedste mand kan køre væk. Det kan også ende i en spurt i en gruppe, og derudover kan det blive en taktisk finale, hvor man kan køre væk, enten på de første mure, hvis Jumbo ikke kan kontrollere det, eller i den flade finale, hvor Vingegaard formentlig er alene.

Jeg har relativt stor tidlig til, at Jumbo kan kontrollere finalen frem til den sidste mur. Sam Oomen gjorde det godt i går, og Attila Valter viste igen, at han er blandt de stærkeste i denne slags terræn. Jeg vil derfor tro, at det kan holdes nogenlunde samlet frem til den sidste stigning, men herfra kunne jeg godt se Jonas Vingegaard angribe selv. Han bliver sårbar, hvis han er alene i fladlandet til sidst, og den udfordring løste han i dag ved selv at gå i offensiven. Det vil være nærliggende at gøre det samme i morgen.

Kan han køre alene? Normalt kan han ikke på en stigning, der bare stiger med 7% over 1 km, men kan vi stole på, at den er meget stejl i bunden, burde det nok kunne lade sig gøre. Så minder den meget om den mur, vi havde i går, og selvom han jo blev hjulpet af omstændighederne, ville han utvivlsomt også have gjort visse forskelle, hvis ikke der havde været styrt. I dag virkede han så suveræn, at jeg faktisk tror på, at han kan køre alene. Det kræver, at vi har de stejle procenter i bunden, og det kræver, at etapen bliver kørt hårdt, men det vil den altid blive, hvis udbruddet skal hentes.

Derfor prøver jeg at pege på Jonas Vingegaard. Det er bestemt ikke den mest indlysende etape for ham at vinde, men det var virkelig opløftende at se ham i dag. Med Mikel Landa på slæb skabte han på egen hånd et forspring på 30 sekunder, selvom den sidste del af stigningen var så let, at gruppen burde have haft en fordel, og vi fik i går bekræftet, at han har masser af punch på denne slags mure, når blot han slipper for at skulle slås med de to slovenere. Som sagt vil det bedste forsvar være et angreb, hvis finalen bliver kørt så hårdt, at han ikke bare kan regne med Valter efter stigningen, og i forvejen ved vi jo, at han er en herligt aggressiv rytter. Med kun 1500 m fladland til sidst, hvor det meste er i medvind, har han også en god chance for at holde hjem, og selv hvis han igen får Mikel Landa med på slæb, så vi jo ved selvsyn i dag, at han kan vinde spurten, selv hvis han er alene om at føre den sidste kilometer.

Som vi så i den indlagte spurt i dag, vil han også have en chance, hvis gruppen er lidt større, men det kræver nok i hvert fald, at han slipper for at slås med Higuita og Skjelmose. Jeg vælger at tro, at etapen bliver kørt så hårdt, at Vingegaard kan lave hattrick, men etapen er så åben og uforudsigelig, at det er med stor usikkerhed - ikke mindst ford chancen for en udbrudssejr jo er så stor.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

Det burde også være en stor chance for Sergio Higuita. Han kom lidt til kort i dag, men han endte trods alt kort efter i forfølgergruppen, da han kørte alene op til Gaudu, Mas, Felix Gall og Ion Izagirre. Denne stejle mur burde passe ham ganske perfekt, men præcis hvor stærk han er, er svært at sige efter gårsdagens uheld. Det var ikke specielt opløftende, at Ion Izagirre satte ham på en mur i lørdags, og i dag fik vi bekræftet, at han fortsat ikke er på det niveau, han var, da han sidste år tog den samlede sejr i Catalonien. Han er dog stadig en af de stærkeste, og det bør særligt gælde på en stigning som denne. Næsten uanset hvor stor gruppen er, vil han være en af favoritterne til at vinde en spurt, og det gør ham til en ganske oplagt kandidat, selvom han fortsat ikke virker flyvende.

Den anden, der står meget stærkt i en spurt, er Mattias Skjelmose. Som beskrevet i analysen var det en anelse skuffende at se, at han i dag ikke virkede helt så overbevisende som i går, men måske betyder det ikke så meget. I morgen er vi nemlig tilbage i det meget eksplosive terræn, hvor han excellerede i går, og hvis han møder op med samme punch i morgen, vil han blive meget svær at sætte på denne mur. Min bekymring kan dog være, at han har haft en tendens til at blive ringere gennem etapeløb - en problematik, han også selv har omtalt - og der er derfor en risiko for, at han har startet en negativ trend. Langt fremme vil han dog under alle omstændigheder være, og hvis etapen bliver knap så selektiv, vil han også have en stor chance i en spurt af næsten en hvilken som helst størrelse. Higuita har ikke imponeret i flade spurter på det sidste, og danskeren vil have en ganske fair chance for at slå ham, hvis han spurter som i Var - og hvis han har det punch, han havde i går, kan han sagtens ende med at køre fra colombianeren.

Det er også en perfekt chance for Andrea Bagioli. Han kom til kort i dag, men her var han også lidt mere på udebane. Det er han bestemt ikke i morgen, hvor finalen for alvor rimer på en puncheur som ham. Vi så i går, at han var en af de allerstærkeste i dette terræn, og det vil man forvente, at han er igen i morgen, selvom intet er sikkert, når vi taler om en af feltets lottokuponer. Vi har ikke set ham køre flade spurter i nogen tid, men spurter han, som han gjorde mod Magnus Cort i Vueltaen i 2021, kan han slå alle. Efter det, vi så på 1. etape, taler meget for, at han skal køre lead-out for Mauro Schmid, hvis de begge overlever, men i dette terræn er der en god chance for, at schweizeren er for tung, og at Bagioli kan tage sin chance.

Det samme kan Alex Aranburu. Akkurat som Bagioli blev dagens lange stigning for svær, men vi så i går, at han var helt fremme på de stejle mure. Han er tungere end italieneren, men hvis han kører som i går, skal gruppen ikke være særligt stor, inden han sidder der. Hans speciale er ikke flade spurter, da han er langt bedre i stigende afslutninger, og jeg føler mig ikke stensikker på, at han vil slå folk som Higuita, Skjelmose og Bagioli. Som udgangspunkt har han dog et fartmæssigt overskud i forhold til i hvert fald de to førstnævnte, og han vil altid være en af de tunge favoritter, hvis der skal spurtes.

Som beskrevet i analysen var David Gaudu en af dagens skuffelser, men vi så i går, hvor han fra en ringe position sluttede meget stærkt, at han er god på disse mure. Han vil have en betydeligt bedre chance for at følge Vingegaard i morgen, og der er også en god chance for, at han kommer af med alle de andre ovennævnte. Det er nok desværre også nødvendigt, for selvom han kan spurte, er han på flad vej formentlig slået af dem alle. Til gengæld virker det bestemt heller ikke umuligt, at den Gaudu, vi så i går, sammen med måske Mikel Landa er den eneste, der kan følge Vingegaard, og ender det med en spurt blandt de tre, vil Gaudu være at regne som favorit, selvom han og Vingegaard på flad vej er relativt jævnbyrdige.

Som jeg skriver i analysen, er det ikke let at blive klog på Mauro Schmid i disse dage. Det lå ikke i kortene, at han ville klare stigningen i dag. Det vidner om, at han er svær at spå om, men vi så i hvert fald i går, at han havde det sværere i dette terræn. Det er formentlig særligt de helt stejle procenter, der volder besvær, og hvis den sidste mur vitterligt er så stejl som antydet, tror jeg, at han kommer til kort. Til gengæld har han bekræftet sin fart både på 1. og 4. etape, og kan vi regne med hierarkiet fra i mandags, vil han endda få Bagioli som sandsynlig lead-out man. Spørgsmålet er bare, om han overlever.

Hvad så med Omar Fraile? Hans store tidstab i går var svært at forklare, men noget tyder på, at han sparede sig til sin hjemmebaneetape. I dag viste han nemlig, at han fortsat er på det fine niveau, han har været på hele året, men spørgsmålet er, om ikke denne finale er for hård. Meget vil afhænge af, hvor stejl den sidste mur er. Byder den virkelig på procenter over de 20, kommer han nok til kort, men er den mere jævn, er det bestemt terræn, hvor han kan være med. Skal han spurte mod alle de ovennævnte, vil jeg mene, at han har en ganske god chance - måske endda som den hurtigste af dem alle.

Kan Mikel Landa vinde? Det er bestemt ikke en indlysende Landa-etape, men det virker ikke helt på månen at forestille sig, at han og Vingegaard kører væk igen. Sætter han sig igen på hjul, vil han have en chance i en spurt. I dag var han ikke tæt på, men han blev også delvist lukket inde mod barrieren og kunne aldrig for alvor spurte. Det kan gå anderledes, hvis han er iskold og igen nægter at føre, og her vil han i hvert fald være hjulpet af, at det bliver en fuld modvindsspurt, hvilket bør gøre det lettere for ham at overraske og tage en sjælden spurtsejr.

Som vi har set både i dag og i går, vil Matteo Sobrero være langt fremme igen. Gruppen skal ikke være specielt stor, før han sidder der, og som vi igen fik bekræftet i dag, er han slet ikke så langsom. Han har imidlertid aldrig vundet en spurt på flad vej, og i dag var han heller ikke tæt på at slå Schmid. Jeg har lidt svært ved at se, at han skulle kunne gøre det færdigt, men med nu to 2. pladser i spurter og en i går flot præstation på denne slags stigninger kan man bestemt ikke udelukke, at han kan gøre det færdigt.

Læs også

Remco ærgrer sig over ”lorteveje”: Det kan blive et problem

Ion Izagirre fortsætter sin genfødsel, og han er slet ikke ringe på disse mure. Det viste han ved at sætte Higuita i lørdag, og det viste han igen i går, hvor han leverede et af de klart stærkeste comebacks efter styrtet. Problemet er, at han ikke er specielt hurtig på flad vej, men som vi så i den indlagte spurt i dag, er han heller ikke rasende langsom. Han var så god i går, at man sagtens kan se for sig, at han ender i en gruppe med eksempelvis Vingegaard, Gaudu og Landa, og så vil han have en reel chance. Der var jo heller ingen, der så, at han skulle slå Pello Bilbao, da de to spurtede om en etapesejr i 2021, hvor han endda også slog Vingegaard. Ellers er han en snu herre, der kan spille sine kort i den taktiske finale i fladlandet til sidst.

Som beskrevet i analysen var Felix Gall dagens helt store overraskelse, og han fortsætter bare med at bygge videre på sin enorme fremgang. I går så vi dog, at han havde det lidt vanskeligere på de stejle procenter, hvor der var et par stykker, der var bedre end ham. Han må dog formodes at være blandt de allerstærkeste, og helt langsom er han bestemt heller ikke. Det er dog ret svært at se ham ende i en gruppe, hvor han kan vinde en spurt, men har han samme ben som i dag, vil han sidde i en gruppe, hvor han vil være den lille underdog med mest frihed i det taktiske spil.

Brandon McNulty er endelig kommet i gang i denne sæson, men dette er ikke en finale for ham. Procenterne er, hvis vi kan stole på oplysningerne, for voldsomme, hvad vi fik bekræftet i går. Hvis finalen bliver mindre selektiv, end jeg forventer, hvad der bestemt ikke er umuligt, bør han imidlertid sidde der, og vi ved jo, at han slet ikke er langsom, hvad han også beviste i dag. Det er dog måske stadig svært at se ham vinde en spurt i det forventede selskab, en skal man pege på det bedste bud på en mand, der kan snige sig væk i en taktisk finale, må det være altid aggressive McNulty.

Igen i dag beviste Ruben Guerreiro, at han ikke har gang i den allerbedste sæson, men i gårsdagens murfinale var han ikke langt efter. Vi kan derfor håbe at se en bedre Guerreiro i dette terræn, men det er også klart, at Aranburu slog ham i går. Chancen for, at han ender i en situation, hvor det er ham, der skal spurte, virker derfor ikke overvældende god. Omvendt er lidt tungere folk som Aranburu typisk lidt ustabile, og hvis han ikke rammer dagen, kan man godt se et scenarium, hvor Guerreiro skal køre en spurt, han vil have en reel chance for at vinde.

I dag fik vi endegyldigt bevist, at Quinten Hermans ikke er på toppen. I 2021 var han tæt på at overleve stigningen, men i dag blev han kørt midt over. Morgendagens finale er derfor efter alt at dømme for hård, men det er terræn, der passer ham betydeligt bedre. I går var han mindre end et minut efter Vingegaard, og hvis finalen er mindre selektiv, end jeg forventer, vil han med gårsdagens ben have en fin chance for at sidde med hjem. Lykkes det, vil han være en af de helt tunge favoritter i en spurt.

Lidt af det samme kan siges om Marc Hirschi. Nomalt burde det være en perfekt etape for schweizeren, men efter sin skade leder han stadig efter den bedste form. De seneste to dage har dog også vist, at han ikke er lysår, og særligt på gårsdagens mur, der passer ham som fod i hose, var han relativt tæt på. Er etapen mindre selektiv, end jeg venter, har også han en chance for at overleve. I gamle dage havde han så stået meget stærkt i en spurt, men denne gang frygter jeg desværre, at han er blevet for langsom - særligt fordi han med sin nuværende form kun overlever, hvis gruppen er relativt stor.

Som beskrevet i analysen leder vi stadig efter den bedste udgave af Enric Mas, men en af de stærkeste skal han nok være. Problemet er bare, at det blandt de bedste kun er Landa, han kan slå i en spurt, og en spurt mellem ham og baskeren ligger ikke just lige til højrebenet. Hans eneste vej til sejr er derfor at udnytte det taktiske spil, hvis de 4-5 bedste er samlet i fladlandet. Det er bestemt ikke let i en finale med bare 1500 m flad vej, men naturligvis kan det lade sig gøre.

I dag bekræftede Simon Yates¸ at han fortsat er en skygge af sig selv. Han endte dog stadig i top 10 i går, og han er generelt god på disse eksplosive mure. I gamle dage ville man også have givet ham en chance i en spurt, men det er længe siden, han har vist den store fart, selvom han har sin banebaggrund og overspurtede Bilbao i Touren i 2019. Jeg tvivler derfor på, at han vil vinde en spurt, da han næppe overlever i en meget lille gruppe, men han bør sidde så langt fremme, at han måske kan spille sine kort i det taktiske spil.

Det taktiske spil er også vejen til sejr for James Knox. Han startede sin genfødsel i går, og han fortsatte den i dag, hvor han var lige så stærk som McNulty og Skjelmose på finalestigningen. I går spillede han sine kort tidligt, og derfor så vi ikke, hvad han kunne mod de bedste, men han er slet ikke uden punch. Han har før vist, at han kan begå sig i dette terræn, men som Mas lider han under den manglende spurt. Til gengæld vil han være en underdog, der i det taktiske spil har større frihed end rivalerne.

Læs også

Oversigt: Disse danskere har (ikke) kontrakt for 2025

Tør man nævne Daniel Martinez? Det er jo nærmest hel trist at se, hvordan nedturen synes helt uden ende, men måske er der alligevel en vej til sejr. Vi ved nu, at han kun overlever, hvis gruppen er relativt stor, og derfor skal han næppe regne med at have plads i det taktiske spil. Hans vej til sejr går derfor via en spurt, og det virker bestemt ikke oplagt, at det vil kunne lykkes mode mange, der på papiret er hurtigere end ham. Der var imidlertid ingen, der havde set ham slå Alaphilippe og Bilbao sidste år, så måske kan han overraske i en spurt igen.

Med den form, de har vist, er de hurtige Robert Stannard, Pierre Latour, Ethan Hayter og Gonzalo Serrano næppe relevante, og den bør være for svær for Ide Schelling. Rigoberto Uran genfandt i dag lidt af sin gamle spurt, men vi så i går, at han mangler lidt punch til disse finaler og næppe ender i en lille gruppe, hvor taktik for ham kan blive relevant. Gårsdagen viste, at Richard Carapaz nok er længere fremme på denne etape, men næppe langt nok, og jeg vil, at Esteban Chaves som i går er nødt til at angribe tidligt. Steff Cras var god i går og havde defekt i dag, men det er svært at se ham i så lille en gruppe, at han for alvor kan lukrere på det taktiske spil, og det samme gælder for Juan Pedro Lopez og Remy Rochas. Det er en god etape for Attila Valter, men han er naturligvis ren hjælper, også i en eventuel spurt, og det samme må gælde for Quentin Pacher. Romain Gregoire synes desværre helt fra den.

Chancen for en udbrudssejr er som sagt meget, meget stor, men den er nok kun relevant for udbrydere, der har tabt noget tid. Derudover skal man åbenlyst klatre godt, både i den indledende fase og i finalen. Det er nærliggende at pege på den flyvende Remi Cavagna, der lige nu klatrer som en drøm, Omar Fraile, der i går sørgede for at smide masser af tid, og Richard Carapaz, som jeg allerede nævnte ovenfor. Luke Plapp virkede meget stærk i starten af løbet og er også en god kandidat, og Ruben Guerreiro har også tabt så meget tid, at det kan lade sig gøre. Andre gode kandidater er Marc Hirschi, Remy Rochas, Simon Guglielmi, Steff Cras, der som sagt havde defekt i dag, Davide Formolo, Lilian Calmejane, Gorka Izagirre, Bauke Mollema, Odd Christian Eiking, Quinten Hermans, Victor Langelotti, Georg Zimmermann og Gonzalo Serrano samt Quentin Pacher, Romain Gregoire og Bruno Armirail, hvis Gaudu giver dem lov, og Gregoire finder sig selv.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Sergio Higuita, Mattias Skjelmose

Outsidere: Andrea Bagioli, Alex Aranburu, David Gaudu, Mauro Schmid, Omar Fraile

Jokers: Mikel Landa, Matteo Sobrero, Ion Izagirre, Felix Gall, Brandon McNulty, Ruben Guerreiro, Quinten Hermans, Marc Hirschi, Enric Mas, Simon Yates, James Knox, Daniel Martinez

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Richard Carapaz, Omar Fraile, Remi Cavagna, Ruben Guerreiro, Steff Cras, Remy Rochas, Luke Plapp, Marc Hirschi, Davide Formolo, Simon Guglielmi, Bauke Mollema, Quinten Hermans, Lilian Calmejane, Odd Christian Eiking, Georg Zimmermann

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG PARIS-ROUBAIX UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+