Optakt: 5. etape af Volta ao Algarve

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

For få år siden var enkeltstarten løbets absolutte nøgleetape, og selvom den hårdere rute og den kortere kamp mod uret i de senere år har betydet, at etapen i de senere år ikke har spillet helt samme altafgørende rolle som tidligere, har det altid været en meget betydningsfuld dag. Nu synes dens betydning imidlertid igen at tiltage, for efter at arrangørerne i 2022 forlængede den markant og for første gang siden 2013 designede en mere end 30 km lang kamp mod uret, har man i år sammensat den næstlængste enkeltstart siden netop 2013. Efter sidste års 32,2 km bydes der denne gang på hele 24,4 km på en etape, der blot er en lidt forlænget udgave af den enkeltstart, man benyttede mellem 2018 og 2021. Dermed ved vi, hvad vi skal forvente af det kuperede terræn nær den portugisiske kyst, hvor der er flere mindre bakker, og for blot anden gang i otte udgaver vil det være tidskørslen, der kroner den samlede vinder - akkurat som det skete i 2020, hvor Remco Evenepoel sikrede sin samlede sejr ved at vinde den afsluttende enkeltstart.

Enkeltstarten er altså denne gang i alt 24,4 km lang både starter og slutter i Lagoa. Fra starten går det mod sydvest igennem hovedsageligt fladt terræn ad en vej, der også er helt uden tekniske udfordringer, indtil man efter ca. 4 km når kysten. Den følger man mod øst op over en 600 m lang bakke, der stiger med 4,6% i gennemsnit og med 9,6% over de første 200 m, og på hvis top den første mellemtid kommer efter 5,2 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Herefter fortsætter det med at stige let, mens man fortsætter mod øst ad en snoet vej langs kysten og senere nord ind i landet, idet man her efter 8 km skal over en bakke (600 m, 4,9%), inden man atter kører mod sydøst gennem let kuperet terræn med endnu en bakke (500 m, 4,0%), der har top efter 11 km. Kort efter kører man mod nord op ad endnu en lille bakke (400 m, 6,6%) med top efter 13 km, hvorefter det går frem til den sidste mellemtid, der tages efter 15,5 km.

Nu kommer afvigelsen fra den rute, vi kender, idet man kører videre et kort stykke mod nord for at køre en omgang på en næsten rektangulær rundstrækning. Her er det i alt væsentligt fladt, og det er det også, når man kører ad samme vej tilbage mod syd for at ramme den oprindelige rute. Her drejer man mod vest for at køre op ad en bakke (400 m, 6,1%), der har top efter 20 km, hvorefter det går mod nord og nordvest frem til Lagoa i en fase, der først er flad og siden let faldende. Den sidste kilometer følger en lige vej med en rundkørsel 200 m inden stregen.

Etapen byder på i alt 271 højdemeter mod 200 højdemeter på den lidt kortere rute fra årene mellem 2018 og 2021.

Da der sidst var enkeltstart i Lagoa, var det i den svagt besatte 2021-udgave, hvor Kasper Asgreen akkurat sejrede med 3 sekunder ned til Rafael Reis og 9 sekunder ned til Benjamin Thomas. I 2020 var det hans holdkammerat, der sejrede, da Remco Evenepoel i den gule trøje rundede løbet af med at sejre med 10 sekunder ned til Rohan Dennis og 19 sekunder ned til Stefan Küng. I 2019 var det til gengæld Stefan Küng, der slog Søren Kragh med bare 2 sekunder og Yves Lampaert med 5 sekunder. Da ruten gjorde debut i 2018, slog en af anden af klassementsrytterne til, idet Geraint Thomas i ganske overlegen stil sejrede foran Victor Campenaerts og Stefan Küng og herved kørte sig i førertrøjen. Lagoa har derudover i dette årtusinde kun være målby to gange tidligere. Det var i 2013, hvor Theo Bos vandt en massespurt foran Giacomo Nizzolo og Bruno Sancho, samt i 2012, hvor Edvald Boasson Hagen spurtsejrede foran Kris Boeckmans og Gerald Ciolek.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Vejret                                                                                                             

En vejrmæssigt lidt blandet uge slutter også blandet. Søndagen bliver mest skyet med kun lidt sol, men med en pæn temperatur på 19 grader. Vinden vil være let (12-14 km/t), aftage en ganske lille smule og komme fra øst. Det giver først sidemedvind og dernæst primært mod- og sidemodvind. Nu følger et stykke med primær sidevind, inden man får med- og sidemedvind tilbage til Lagoa.

Favoritterne

Helt som ventet kostede Malhao førertrøjen for Magnus Cort på en dag, hvor vi så pæne afstande i forhold til det, vi får har oplevet. Alligevel lykkedes det flere specialister at forsvare sig flot, ikke mindst Filippo Ganna, der igen efterlod os med åben mund og polypper. Hidtil har han kunnet forsvare sig på powerstigninger, men nu kan manden minsandten også køre fra klatrere på små 10%. Man må bøje sig i støvet!

Det var naturligvis dårligt nyt for klatrere som Sergio Higuita og Jai Hindley. Nok vandt de ganske megen tid, men det er alt for lidt til at have en chance i det samlede klassement. Dertil er den sidste enkeltstart, der jo som sagt er den næstlængste siden 2013, for lang, og det er ubetinget løbets klart vigtigste etape, der venter i morgen. De forskelle, vi har set hidtil, vil forsvinde som dug for solen over en distance, vi sjældent ser i ugelange etapeløb uden for Dauphiné og Tour de Suisse - og bedre blev det ikke af den historisk lette udgave af Foia-etapen.

Vi kender efterhånden enkeltstarten til hudløshed. Ruten er den samme som i 2018 og 2021 med den ekstra tilføjelse i form af en rundstrækning, der er stort set flad. Det vil ikke ændre nævneværdigt på det, vi så tidligere, men den længere distance er godt for dieselmotorerne, og der bliver lidt mere fladt terræn, hvilket er godt for de lidt tungere folk.

Det er nemlig ikke nogen flad enkeltstart. Små 300 højdemeter er pænt, og der kommer ret mange mindre bakker, hvoraf nogle også er ganske stejle. Den har også flere tekniske passager, og det er ikke den letteste enkeltstart at finde en rytme på. Første og sidste del byder dog på masser af lige og flade veje, hvor wattmonstrene kan træde til, og det samme gælder for den nye rundstrækning mod slutningen.

Først og fremmest er det terræn for ikke alt for tunge specialister. Sejrene er hidtil gået til klatrestærke folk som Geraint Thomas og Remco Evenepoel, men også de lidt tungere Stefan Küng og Kasper Asgreen, der dog sagtens kan klare denne slags bakker og altid har gjort det godt på denne rute. Historien viser samtidig, at de små klatrere som regel får bøllebank her, og man skal derfor ikke overvurdere betydningen af klatringen.

Heldigvis arter vejret sig også, og modsat i 2020, hvor vinden lagde sig markant, synes forholdene at skulle blive stort set ensartede. Vinden vil aftage en anelse, hvilket kan give en lille fordel til de sidst startende, men det er slet ikke givet. Det afhænger nemlig også af, om der er mest læ på med- eller modvindsstykkerne, men uanset det bør ændringen i vindstyrken være så beskeden, at det næppe bliver afgørende.

Efter i dag er det svært ikke at pege på Filippo Ganna. Det kan godt være, at han på sin tempocykel havde et meget skuffende 2022, men hans timerekord og rekord i forfølgelsesløb bekræftede, at han stadig er et sandt wattmonster. Men den form, han har nu, kan han blive ganske uhyggelig, og ruten passer ham ikke dårligt. Han har steder, hvor han kan træde sine mange watt, men med sine nuværende klatreben og sit punch klarer han også bakkerne til UG med kryds og slange. Med tanke på at han også er teknisk dygtig, har han ikke meget at brokke sig over. Det er klart, at hans relativt svage enkeltstarter i 2022 skaber lidt sjælden usikkerhed, ikke mindst hans VM-enkeltstart, der blev kørt, mens han var formstærk, men i København var han jo tæt på at tage den gule trøje, selvom han kørte på fladt baghjul. Efter dagens præstation tror jeg på, at han tager sin første enkeltstartssejr uden regnbuetrøjen siden 2020.

Jeg prøver at pege på Tobias Foss som nr. 2. Han choksejrede jo ved VM, men han viste hurtigt, at vi skal til at vænne os til, at han har et helt nyt niveau, da han kort efter kørte lige op med Stefan Küng i Chrono des Nations. I forvejen var han jo et uhyre stort tempotalent, der blandt andet blev nr. 4 på sit livs første grand tour-enkeltstart, og til forskel fra sidste efterår har han nu også genfundet sine klatreben. Han har dette løb som et stort personligt mål og har bekræftet sin gode form efter en perfekt vinter. Dagens resultat var som forventet - måske endda en smule bedre på disse procenter - og med det ekstra fokus, han har lagt på enkeltstarten siden VM-sejren, er han næppe blevet ringere i kampen mod uret. Terræn og distance bør passe ham, og derfor regner jeg med en stærk anden enkeltstart i regnbuetrøjen.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Den naturlige nr. 2 havde ellers været Stefan Küng. Han og Foss var jo stort set hele lige på begge deres sene enkeltstarter sidste efterår, hvor han særligt til VM vel kørte sit livs bedste enkeltstart ved at slå blandt andre en meget formstærk Remco Evenepoel. Årstiden bekymrer mig imidlertid. Sidste år fik han trods en 2. plads bøllebank af Evenepoel i dette løb, og i det hele taget skuffede han på næsten alle sine enkeltstarter i starten af sæsonen. Han har også skuffet mig lidt på stigningerne, men det skyldes alene, at han ikke klatrer helt så godt som i Tour de Suisse, og det er der en forklaring på. Han sagde inden løbet, at hans store klassikerfokus har betydet, at han lige nu fokuserer mindre på klatring og enkeltstarter. Måske var det forklaringen på hans svage enkeltstarter sidste forår, hvor han ellers var uhyre formstærk. Han skal i hvert fald køre bedre end sidste år, hvis han skal slå Ganna, men omvendt er det også klart, at den Küng, vi så til VM, er i stand til det.

Jeg er spændt på Remi Cavagna. Franskmanden har aldrig klatret bedre, end han gjorde i søndags, og det vidner om fremragende form. Sidste år havde han svært ved at finde formen grundet et styrt i løbet af vinteren, men i Vueltaen rejste han sig ved at køre næsten lige op med Primoz Roglic. Den lange distance øger også hans chancer ganske betydeligt, og det mellemkuperede terræn bør ikke afskrække ham med de klatreben, han har nu.

Jeg er vel nødt til at rangere Stefan Bissegger her, men det er med tøven. Han virkede uhyre formsvag i sæsonstarten og kørte jo en næsten horribel enkeltstart i Besseges. Heldigvis har han overrasket mig positivt de seneste dage, senest på Malhao-etapen, hvor han sad med ganske længe og arbejdede i vinden for Magnus Cprt. Han vil elske de tekniske elementer, og selvom bakkerne er til ulempe for ham, har han før været med helt fremme på vanskeligere enkeltstarter end denne. Jeg tvivler på, at formen rækker, men baseret på vinderpotentiale er han nødt til at stå højt, ganske enkelt fordi han er en af de få, der har vist, at han kan slå en formstærk Ganna.

Forud for løbet havde jeg ikke drømt om at rangere Magnus Cort så langt oppe i dette felt. Nok er han blevet en god temporytter, men der er trods alt flere, der har en flottere historik end ham. Han har imidlertid imponeret uhyggeligt meget, senest på dagens etape, og lige nu synes han at være i sit livs februarform, langt mere formstærk end flertallet. Han er bedst på lange enkeltstarter og vil elske den forlængede rute, og både terræn og tekniske elementer passer ham. Flertallet af hans resultater siger, at han ikke skal være med helt i front, men kører han, som han gjorde i Vueltaen i 2021 - og det er muligt med denne form - kommer han meget, meget langt.

Den anden danske tempokonge er Kasper Asgreen, der jo på papiret burde rangere højere. Vi så dog også i søndags, at han efter sin lange pause fortsat ikke er helt på toppen, og han bruger primært løbet her som træning, hvad man også så med dagens udbrud, der kostede kræfter inden i morgen. Det viser, at et topresultat på enkeltstarten ikke er noget hovedmål, men det betyder ikke, at han ikke vil gøre det godt. Han er en af de allerbedste temporyttere, og formsvag er han bestemt ikke, som vi så på Foia-etapen. Distancen og terrænet passer ham, men formen rækker nok ikke til at vinde etapen i dette fremragende selskab.

Det har ikke været noget godt løb for Thymen Arensman . To punkteringer på begge de to bjergetaper har sendt ham ud af klassementet, men han kan redde det hele i morgen. Vi så sidste år i Giroen og Polen, at han har bevæget sig ind i den absolutte elite, men vi så også, at han floppede i Vueltaen. Han er derfor ikke helt tilregnelig, og selvom han havde defekt på 2. etape, var hans kørsel vel et svaghedstegn, også fordi han ikke imponerede stort i Valencia, før han fandt benene på sidste etape. Det er ikke min fornemmelse, at han er flyvende lige nu, men hans tempopotentiale er enormt. Et skifte til Ineos har formentlig også kun gjort ham bedre, og distancen taler i hvert fald til hans fordel, ligesom terrænet passer ham.

En af de mest spændende ryttere er Ilan Van Wilder. I 2021 kørte han to sublime enkeltstarter i Romandiet og Dauphiné, men siden dengang har han ikke haft chancen. Han var konstant skadet i 2022, inditl han i Vueltaen skunne spare sig af hensyn til Evenepoel, og derfor aner vi ikke, hvor han står. Skiftet til Quick-Step har dog næppe svækket ham, og hans kørsel i dette løb har jo vist, at han lige nu er uendeligt meget stærkere end i 2021. Det burde også sætte sig igennem på tempocyklen, og med den forrygende form, han har vist hidtil, er der al mulig grund til at tro, at vi på en kuperet rute vil se noget i stil med det, vi så i 2021.

En mand, der til gengæld kørte mange flotte enkeltstarter i 2022, var Bauke Mollema , der udviklede sig til en sand specialist. Efter en svag start i Valencia viste han i dag, at han er ved at være i form, og vi så sidste år, at kørsel på hans nuværende niveau plejer at give fremragende resultater i kampen mod uret. Kører han som i Giroen eller Touren, eller som da han slog Tom Dumoulin ved de hollandske mesterskaber, kommer han langt, også i dette felt. Han vinder ikke, men denne mellemkuperede og eksplosive rute burde passe ham ganske perfekt, ligesom han har været bedst over lange distancer.

Det måske største spørgsmål er Søren Wærenskjold. Hvad kan U23-verdensmesteren i dette selskab? Det ved vi ikke, men vi ved, at han er i form. Det så vi med sejren i Saudi Tour, hvor det endda var i en meget hård finale. Han er til gengæld også ret tung, hvorfor bakkerne næppe er en fordel. Ganske vist viste han til VM, at han sagtens kan klare kuperede ruter, men i betragtning af modstanden havde han nok haft en fordel på en fladere rute. Uanset hvad bliver han spændende at følge i sit første møde med eliten.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Tidligere havde jeg rangeret Joao Almeida meget højt, men efter 2022 er det svært at være optimistisk. Dertil var hans enkeltstarter for ringe, for de endte med at gå fra at være en fordel til at være en reel ulempe, ikke mindst i Vueltaen. Han viste i dag, at formen er fin, og terrænet samt de tekniske dele passer ham da også, men der skal være sket noget i løbet af vinteren, hvis han skal være tilbage på sit 2021-niveau.

Det store spørgsmål er vel Tom Pidcock. Han er tidligere juniorverdensmester, men de få enkeltstarter, han har kørt som professionel, har slet ikke været overbevisende. Tværtimod har de været ret pauvre, og der er da heller ikke noget, der tyder på, at han vil være tempospecialist hos eliten. Helt uden evner kan han dog ikke være, slet ikke på en rute, der terrænmæssigt burde passe ham perfekt. Formen er i hvert fald fremragende, efter at vi i dag så den bedste Pidcock i lang, lang tid, så lad os se, hvad han kan, når han endelig skal køre en enkeltstart, hvor han hverken er formsvag eller træt. Det er nemlig ganske nyt

Hvad med hans holdkammerat Daniel Martinez? I dag så vi, at han er et stykke fra sidste års form, men han er langt bedre end i sæsonstarten. Han har altid været en god temporytter og var da også langt fremme i dette løb for et år siden. Dengang var han dog også mere formstærk, og i dette felt kan selv en formstærk Martinez ikke drømme om mere end top 10.

En joker er Casper Pedersen. Igen i dag bekræftede han, at han er måske bedre end nogensinde lige nu, og derfor bliver han spændende at følge. Han er bestemt ikke specialist, men han har før kørt pæne enkeltstarter. Et skifte til Soudal plejer at give markante forbedringer i disciplinen, og det gør sammen emd hans gode form, at han måske kan overraske. Det kræver dog, at han kører igennem, hvad der ikke er givet.

Jeg er også spændt på Rune Herregodts. Han har i de første løb vist, at han har udviklet sig enormt efter sit holdskifte, nu hvor han har droppet studierne og fokuserer 100% på cyklingen. Intermaché er ikke specialister i disciplinen, men de arbejder meget på det, også på materielsiden. Han har kørt svingende, men pæne enkeltstarter hos sit gamle hold, og både niveau og holdskifte taler for et bedre resultat her.

Samme hold har Rui Costa . Han er bestemt ikke specialist og har i de senere år nærmest været temposvag, men tidligere kunne han forsvare sig, særligt på en rute, der virkelig passer ham. Det gør denne, og han er i dette løb bedre, end han har været i lang tid. Dagens resultat viste dog også, at han ikke er, som da han var bedst, og derfor vil det trods alt undre mig, hvis han pludselig går i top 10.

Thibault Guernalec burde stå højere på denne liste. Sidste år blev han trods alt nr. 6 i dette løb, og selvom der denne gang er mange flere specialister, hvorfor han ikke kan gentage resultatet, viser det, at han sagtens kan være med på dette niveau. Vi så dog også sidste år, at han generelt har svært ved at være med helt fremme i felter som disse, og med den form, han viste her og i Besseges, tror jeg mere på endnu en skuffelse.

Endelig er der Finn Fisher-Black. Efter sin grimme skade har han i dette løb endelig fundet formen, og vi ved, at han er et meget stort talent. Han kørte en chokerende god enkeltstart i Belgien i 2021, men til gengæld var hans enkeltstarter sidste år meget skuffende. Det er nok mit indtryk, at han slet ikke er så stor en specialist endda - og UAE skuffede generelt på enkeltstarter sidste år - men Begien-resultatet får mig alligevel til at se på ham med interesse.

Derudover kan en formstærk Owain Doull formentlig gøre det pænt med de evner, han har fundet i disciplinen, og det samme gælder for en formstærk Tim van Dijke. Michal Kwiatkowski burde rangere højt, men efter at han igen i dag viste, at formen er langt fra toppen, tvivler jeg på et topresultat med nyere tids tempoevner in mente. Det samme gælder for Jonathan Castroviejo , der trods sin storform ikke længere synes tempostærk nok til top 10. Til gengæld er Laurens De Plus formstærk nok til at vise lidt af tidligere tiders evner. Filippo Baroncini burde være nævnt, men han er for formsvag, mens Miles Scotson, Tom Bohli og Tony Gallopin ikke er de temporyttere, de engang var. Mark Padun er formsvag, og Chad Hagaer i dag vist helt uden tempoevner, mens Mathias Vacek ikke har fundet juniortidens tempoevner. Jake Stewart overraskede i Besseges, men næppe igen på denne distance. Nils Politt kan gøre det pænt, men ikke mere end det, og Mark Padun er formsvag. Endelig er jeg spændt på at se, hvad kometen Oscar Onley samt Milan Vader kan i en disciplin, de stort set ikke har praktiseret.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt i forhold til Bissegger.

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Tobias Foss, Stefan Küng

Outsidere: Remi Cavagna, Stefan Bissegger, Magnus Cort, Kasper Asgreen, Ilan Van Wilder

Jokers: Thymen Arensman, Bauke Mollema, Søren Wærenskjold, Joao Almeida, Tom Pidcock, Daniel Martinez, Casper Pedersen, Rune Herregodts, Rui Costa, Thibault Guernalec, Finn Fisher-Black

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Kasper Asgreens sejr fra 2021, Remco Evenepoels sejr fra 2020, Stefan Küng sejr fra 2019 og Geraint Thomas’ sejr fra 2018. I alle tilfælde var ruten en anelse kortere af årets udgave, der bare er en forlængelse af den gamle rute.

Starttider

Starttiderne kan findes her.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE