Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af CRO Race

Optakt: 6. etape af CRO Race

03. oktober 2021 10:43Foto: Sirotti

Stephen Williams bekræftede sit store talent og satte stjernerne på plads med en kongeetapesejr, der meget vel kan sikre ham den samlede triumf også. Han skal dog overleve sidste etape, der med sin tekniske rundstrækning i Zagreb godt kan blive en anelse tricky, ikke mindst fordi en lille brostensbakke kan bruges som afsæt til et angreb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Ruten

De fleste nationale etapeløb slutter i landets hovedstad, og den tradition har det relativt nye Tour of Croatia holdt i hævd. For sjette udgave i træk ender det hele med en stor finale i Zagreb efter en relativt flad etape, der er stort set identisk med den, der blev benyttet i 2017, 2018 og 2019. Der har dog ingenlunde været tale om en klassisk sprinterfinale i landets største by. I stedet venter en svær rundstrækning med en lille brostensbakke, hvor historien viser, at der sagtens kan opstå huller og skabes små forskydninger i klassementet, mens de eksplosive puncheurs og hårdføre sprintere har skullet slås om sejren, men da man denne gang har flyttet målet væk fra toppen, taler meget for, at der nu kan vente en mere klassisk spurt, dog atter i en uhyre teknisk finale.

 

Etapen er bare 156,5 km lang, starter i Samobor og slutter i Zagreb. Startbyen ligger bare få kilometer vest for Zagreb og fra starten kører man mod sydvest igennem helt fladt terræn forbi dagens første spurt, som kommer allerede efter 3,3 km, hen til udkanten af hovedstaden. Her slår man en lille sløjfe mod syd, hvorfra man kører mod nord og nordvest til den østlige udkant af hovedstaden, stadig igennem helt fladt terræn.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Den følgende del af etapen består af en omgang på en rundstrækning i det hovedsageligt flade område nordøst for Zagreb. Først kører man mod øst forbi den anden spurt, der kommer efter 71,0 km, hvorfra man fortsætter mod nordøst frem til den sidste spurt, som er placeret efter 90,0 km. Herfra kører man mod nordvest op til toppen kategori 3-stigningen Ivan Zelina (1,1 km, 5,6%), der er en jævn sag med top efter 110,0 km, hvorefter det går mod sydvest gennem helt fladt terræn tilbage mod Zagreb, inden man kører mod vest ind gennem forstæderne frem mod centrum.

 

Efter 145,5 km rammer man den afsluttende rundstrækning, hvorefter man kører næsten en hel omgang, idet man kun skipper de første 400 m af den 5,7 km lange runde i den nordlige udkant af byen. Den er langt fra nogen enkel sag. Fra start kører man mod nord op til kategori 3-stigningen Markov Trg (400 m, 7,1%), der er en relativt jævn brostensbakke, hvor der plejer at være mål på toppen. Denne gang kommer toppen imidlertid allerede med 4,6 4m igen, hvorefter det går via en let faldende vej mod nord op til et vendepunkt, inden det går mod syd ad en let faldende vej. Efter vendingen er der hele fire skarpe sving med hhv. 1700 m, 1600 m, 900 m og 600 m igen, inden man slutteligt drejer mod vest med bare 250 m til stregen. Kun efter sidste sving er det relativt fladt, idet det forinden er let faldende.

 

Etapen byder på i alt bare 581 højdemeter.

 

Da der sidst var mål på rundstrækningen i 2019 lykkedes det akkurat for Alessandro Fedeli at holde hjem fra et udbrud og dermed snyde Jan Tratnik for en sejr, da denne som hurtigste mand fra feltet kom 2 sekunder for sent. Også i 2018 så vi, at et udbrud kan holde hjem, da Bardiani tog en sensationel dobbeltsejr med Paolo Simion, der nåede mål 11 sekunder foran holdkammeraten Mirco Maestri og 25 sekunder inden feltet, hvis spurt blev vundet af Eduard Grosu foran Fabian Lienhard og Sondre Holst Enger. I 2017 holdt den samlede vinder, Vincenzo Nibali, sig fremragende til, da han spurtede sig til en fjerdeplads 2 sekunder bag vinderen Sacha Modolo, der var helt suveræn og sejrede foran Jan Polanc og Boy van Poppel, mens feltet bagude eksploderede i mange grupper. I 2016 var det Sondre Holst Enger, der med en fantastisk spurt slog Edward Theuns, som ellers havde lignet en sejrherre. Timothy Dupont var 2 sekunder efter på tredjepladsen, mens der var hele 9 sekunder ned til den første større gruppe med de mest opmærksomme klassementsryttere. Året forinden kørte en lille gruppe hjem, og her vandt Maciej Paterski foran Felix Grossschartner, Roman Maikin og Olivier Pardini, mens feltet ankom 17 sekunder for sent.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Vejret

En flot uge rundes af med en flot søndag, hvor der kun vil være få skyer og en temperatur på hele 26 grader. Det vil være en smule mere blæsende med en let til jævn vind (9-17 km/t) fra sydvest. Det giver først sidemedvind, siden medvind, inden der er et kort sidevindsstykke frem mod stigningen. Derefter vil der være først mod- og sidemodvind ind mod Zagreb, hvor der på rundstrækningen vil være medvind på bakken og frem til vendingen med 3 km igen, hvorefter der vil være sidemodvind, herunder også på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

 

Kongeetapen blev lige så uforudsigelig som spået, og selvom det var tæt på, at det blev de hurtige og holdbare folk, der kom til fadet, lykkedes det akkurat formstærke Stephen Williams at bekræfte sit potentiale med en flot solosejr. Det bliver formentlig også til en samlet triumf, for sidste etape burde ikke kunne skabe forskydninger.

 

Der er tale om næsten samme rundstrækning, som i 2018 og 2019, men denne gang har man flyttet målet væk fra toppen. Vi har ellers tidligere set nogle ret medrivende finaler, hvor feltet er blevet splittet i selve spurten på bakken, som da Vincenzo Nibali i 2017 stjal den samlede sejr fra Jaime Roson i sidste øjeblik. Denne gang bliver det svært at gøre forskelle, og meget taler for, at vi får en sidste spurt. Man skal dog være uhyre opmærksom på den ekstremt tekniske rundstrækning, hvor man hurtigt kan tabe tid, hvis der alligevel opstår splittelser som følge af kombinationen af bakke og mange sving.

 

I første omgang skal et udbrud dog hentes. Faktisk er det lykkedes at snyde sprinterne de seneste to gange, og det viser, at man aldrig skal udelukke noget på denne etape. Sidste etape i etapeløb køres altid mere aggressivt end de øvrige, og det kan godt blive en vild kamp om at komme afsted. Jeg vil dog tro, at Jumbo er så opsatte på at vinde igen, at de vil jagte hårdt, og da Israel SUN, Uno-X og BikeExchange endnu ikke har vundet med deres sprinter, vil de formentlig være villige til at hjælpe. Bahrains primære fokus er selvfølgelig Williams, men da han ikke kan tabe løbet alene på bonussekunder, kan de vel godt løbe den risiko at jagte udbruddet og gå efter en sejr med Phil Bauhaus.

 

Jeg vil derfor tro, at vi ikke får den tredje udbrudssejr i træk, men at vi får samling. Til gengæld kunne jeg sagtens forestille mig, at vi på brostensbakken vil se angreb fra Mick van Dijke og Markus Hoelgaard, der er langt mere skabt til en sådan stigning end klatreren Williams. Det vil faktisk undre mig, hvis ikke de forsøger sig, men jeg tror, at det bliver svært at gøre forskellen. Historien viser, at bakken ikke er voldsom svær, og den er så kort, at man kun kan slå et begrænset. Nok er afslutningen teknisk, men det vil være svært at holde hele vejen til mål.

 

Jeg tror derfor, at vi får endnu en spurt, men det er altså nyt, at de ikke skal spurte på bakken. I stedet bliver det endnu en urimeligt teknisk finale, hvor det handler næsten 100% om position og meget lidt om fart. Hele tre sving på den sidste kilometer og en bare 250 m lang opløbsstrækning siger det hele. Samtidig skal man kunne holde sig til på bakken, for efterfølgende er det så teknisk, at det bliver vanskeligt at bevæge sig frem.

 

Derfor peger jeg igen på Olav Kooij. Vi så på 1. etape, at han nok kun er feltets næsthurtigste, men vi har til gengæld alle dage se, at Jumbo er stærkest i positionskampen. Van Dijke-brødrene har gjort det fremragende, og Kooij viste også evner på egen hånd, da han klarede gårsdagens tekniske finale til UG. I en spurt, hvor det handler om position, må han være favorit.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Største trussel er nok stadig Phil Bauhaus. Han har som ventet tabt dyrt på sit ikkeeksisterende hold i de seneste to spurter, men vi så på 1. etape, at han sad rigtigt gennem hele finalen. Den sidste bakke er ikke nødvendigvis dårlig for kraftfulde Bauhaus, og vi så på 1. etape, at han er hurtigste mand. Han kan sagtens atter ende uden for top 10, men sidder han på Kooijs hjul i finalen, kan 250 m være langt nok til at gå forbi.

 

Det næste bud må være Kristoffer Halvorsen . Vi har nemlig set, at Uno-X næstefter Jumbo har været stærkest, og hans tog med Markus Hoelgaard, Anders Skaarseth og Søren Wærenskjold var fremragende på 2. etape. I går sad han for langt tilbage, inden de væltede, men da var Wærenskjold også sat af. Han manglede masser af fart i onsdags, men i denne finale handler det om position.

 

Det kunne også være en chance for Itamar Einhorn. Han viste både på 2. og 4. etape, at hans fart rækker til at vinde, men det kræver, at han sidder rigtigt. Hans tog har mangler i forhold til de to stærkeste hold, men han har vist en glimrende næse for positionering.

 

Det har Kaden Groves ikke, og jeg frygter, at han atter sidder forkert. Han er dog temmelig svingende, og i går sad han helt rigtigt i den kringlede finale. Han vil formentlig have en fordel af bakken, og hans tog med Michael Hepburn og Kelland O’Brien bør denne gang være til rådighed. Til gengæld så vi i går, at hans fart slet ikke kunne matche Kooijs.

 

Jon Aberasturi har været slemt uheldig. Han fik defekt i forgårs og styrtede i går. Samtidig er hans hold svagt, og han tabte stort i positionskampen på de to første etaper. Til gengæld så vi på 2. etape, at hans fart var tårnhøj. Han har utvivlsomt farten til at vinde, men i denne teknisk finale bliver det med et svagt hold meget svært.

 

Endelig er der naturligvis Milan Menten . Belgieren er overmatchet på fart i dette selskab, men bakken kan være til hans fordel. Kan han bruge sin styrke her til at sikre sig en god position, vil han have en større chance for at klare positionskampen, der ellers plejer at være et problem. Hans fart mangler, men det er knap så vigtigt i denne finale.

 

Andre kandidater til spurten er den lovende Leonardo Marchiori, der har vist sig god i positionskampen og burde kunne klare denne bakke, samt Gotzon Martin og Antonio Angulo, der begge kan komme langt på positionering. De øvrige mulige sprintere er Andrea Peron, Riccardo Carretta, Jakub Kaczmarek, Michel Aschenbrenner, David Per og Maciej Paterski.

 

Som sagt kan man ikke helt udelukke, at der er folk, der kan køre væk på bakken. Det skal være kraftfulde puncheurs, og her peger pilen først og fremmest på Mick van Dijke, men også Oier Lazkano, Antonio Angulo, Markus Hoelgaard og Anders Skaarseth.

 

Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij

Øvrige vinderkandidater: Phil Bauhaus, Kristoffer Halvorsen

Outsidere: Itamar Einhorn, Kaden Groves, Jon Aberasturi

Jokers: Milan Menten, Leonardo, Marchiori, Antonio Angulo, Gotzon Martin, Mick van Dijke, Markus Hoelgaard

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alessandro Fedelis sejr fra 2019.

 

SE CRO RACE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Olav Kooij
Phil Bauhaus, Kristoffer Halvorsen
Itamar Einhorn, Kaden Groves, Jon Aberasturi
Milan Menten, Leonardo, Marchiori, Antonio Angulo, Gotzon Martin, Mick van Dijke, Markus Hoelgaard
Andrea Peron, Riccardo Carretta, Jakub Kaczmarek, Michel Aschenbrenner, David Per, Maciej Paterski, Anders Skaarseth, Oier Lazkano
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Croatia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?