Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

I gamle dage (og i 2019), hvor bjergfinaler ikke hørte til dagens orden i Tirreno-Adriatico, blev løbet altid afgjort i det terræn, der mere end noget andet kendetegner området øst for Adriaterhavet. Her går det nemlig konstant op og ned ad smalle veje via små, stejle mure og kringlede nedkørsler. Det er med andre ord sandt guf for klassikertyperne, og selvom løbet i dag som regel også har en stor bjergetape, er den anden af de to nøgleetaper, der som regel har været, altid blevet udgjort af det, arrangørerne kalder årets ”muretape”. En sådan er der naturligvis også i år, hvor vi vender tilbage til den lille bakke i Osimo, hvor Simon Yates i Giroen i 2018 kørte fra alt og alle, men modsat dengang krydrer man det med en regulær mur umiddelbart forinden. Med andre ord har man denne gang designet det, der måske er den sværeste muretape i mange år, og dermed har de eksplosive klassementsryttere med hang til stejle procenter en fremragende sidste chance for at ændre på udfaldet inden den afsluttende sprinteretape.

I alt skal der tilbagelægges 193,0 km, der fører feltet fra Osimo Stazione til Osimo. Startbyen ligger for foden af en bakke, der leder op til målbyen, men i stedet for at køre den direkte vej kører man mod sydvest ud i ”murterrænet”. Fra start falder det let mod sydøst, inden det går mod sydvest op ad en bakke (5,9 km, 4,1%) med top i byen Recanati efter 12,3 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod nord og vest, inden en lige og flad vej fører mod sydvest ind gennem dalen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Den forlader man, når man drejer mod syd for at køre op ad den kategoriserede stigning Santa Maria del Monte (1,8 km, 7,7%), der efter 500 m med 2,5% stiger med 12,6% over 500 m og slutteligt med 7,9% over de sidste 800 m frem mod toppen, som rundes efter 26,5 km. En kort nedkørsel fører nu mod sydvest, inden man fortsætter mod sydvest op ad en bakke (3,1 km, 5,2%), på hvis top dagens spurt kommer efter 32,6 km. Nu falder det mod sydvest, inden det kortvarigt flader ud i dalen, hvorfra man efter 44,4 km drejer mod nordvest for at køre op ad en bakke (3,9 km, 3,8%), der har top efter 48,5 km.

Nu flader det kortvarigt ud, når en lige og ganske flad vej leder mod først nordvest og siden vest, inden det falder mod nordvest. Efter 65,1 km drejer man mod nord for at køre op ad en bakke (1,3 km, 5,7%) med top efter 66,1 km, hvorefter det går videre mod nord ad en nedkørsel og endnu en bakke (2,9 km, 4,3%) med top efter 72,6 km. Nu falder det let mod nordøst, indtil en kort, fladt stykke fører mod sydøst. Slutteligt kører man mod nordøst og nordvest op ad en kategoriseret stigning (5,0 km, 4,0%), hvis sidste del er identisk med den sidste del af målbakken. Der er tale om en jævn stigning uden stejle procenter.

Efter 90,3 km krydser man stregen for første gang, og etapen afsluttes nu med tre omgange på en 34,2 km lang rundstrækning i området nord for byen - en rundstrækning med fire bakker. Først er det fladt, når man kører mod nordvest ad et plateau, inden det går mod nord op ad den første bakke (1,3 km, 6,4%), der har top med 25,3 km igen. Derfra falder det ad en lige vej mod sydøst tilbage til Osimo Stazione, hvor den neutrale start gik ved etapens begyndelse.

Her drejer man mod vest for at køre op ad den anden bakke (2,1 km, 5,7%), der har top 11,4 km fra stregen. Derfra går det videre mod vest ad et fladt stykke, inden det falder mod nord. Nu drejer man mod sydvest for at køre op ad den ikke-kategoriserede Muro di Via Costa del Borgo (1,4 km, 12,9%, max. 20%), der efter en blød start med 6,4% over 500 m, stiger med først 15,1% over 500 m og slutteligt med 14,5% over de sidste 400 m, idet de sidste 500 m er med brostensagtig belægning.

Fra toppen resterer 4,8 km, der indledes med et kort, fladt stykke, der leder mod øst, inden man kører mod nordøst ad en faldende vej og mod sydvest ad en let stigende vej frem til målbakken, der tæller som en kategoriseret stigning. Den stiger med 5,7% over 1,7 km, men er ganske irregulær, da den har nogle 100 m med 16% og et maksimum på 20% på den nedre del, inden de sidste 1400 m, der har en brostensagtig belægning, først stiger med ca. 6%, inden de sidste 500 m er først ganske let stigende og siden let faldende. Der er skarpe sving med 2500 m, 1700 m, 850 m og 700 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let ind på den 300 m lange og 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3526 højdemeter.

Osimo har kun to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Giroen i 2018, hvor man benyttede samme målbakke, men uden den forudgående mur, og hvor Simon Yates kørte væk på det stejleste stykke og sejrede med 2 sekunder ned til Tom Dumoulin og 5 sekunder ned til Davide Formolo. I 2017 var Baby-Giroen forbi, og her sejrede Joseph Areruya foran Nikolay Cherkasov og Robert Stannard.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Efter dagens blæsevejr kan rytterne glæde sig over, at lørdagen er bedre. Formiddagen vil endda være solrig, men det vil sky til med kun lidt sol om eftermiddagen, hvor temperaturen vil toppe på 18 grader. Det vil være tørt, men der vil være en bygerisiko på 15-35% til de sidste halvanden time. Fra start vil det stadig være lidt blæsende fra vest (20 km/t), men vinden vil aftage til en styrke på bare 11 km/t, samtidig med at den går i nord. Det giver først primært sidemodvind og siden primært sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der primært være med- og modvind, mens vinden er i vest. Kan vi regne med nordenvind på sidste omgange, vil der primært væres sidevind på den første del af rundstrækningen, mens man får medvind på den stejle mur, derefter sidevind og sidemodvind. Med 2500 m igen får man sidemedvind, indtil der vil være sidevind over de sidste 700 m.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan vejrguderne måske gav en gave til Primoz Roglic, da han vandt løbets kongeetape.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Favoritterne

Det var en skuffelse at se modvinden nærmest spolere kongeetapen, men så er det godt, at arrangørerne - næppe bevidst - var forudseende. Havde vi haft en af de lettere muretaper, kunne vi nemlig risikere, at løbet reelt var afgjort nu, men det er det heldigvis langt fra. Denne gang har de nemlig designet den vanskeligste muretape, vi vel har set siden det episke regnvejrsdrama i 2013, hvor Vincenzo Nibali, Joaquim Rodriguez og Peter Sagan knækkede Chris Froome, og faktisk er den så svær, at mange gav udtryk for, at de frygtede den endnu mere end kongeetapen, selv inden vi vidste, at vinden ville forvandle sidstnævnte til en fuser.

Det er altid med spænding, at man ser frem til årets muretape, der mere end noget andet er Tirreno-Adriaticos kendetegn. I de senere år har vi nemlig haft nogle helt fantastiske udgaver af disse slag på de stejle bakker ved Adriaterhavet. Bare inden for de seneste år kan man fremhæve det nævnte blodbad i 2013, hvor Chris Froome knækkede, 2019-udgaven, hvor Jakob Fuglsang sejrede, og Adam Yates satte Primoz Roglic til vægs, samt ikke mindst 2021-udgavens vanvittige løb, hvor Mathieu van der Poel efter sit vilde soloridt var meget tæt på at blive hentet af en flyvende Tadej Pogacar. Sidste års etape endte lidt som en fuser, men den havde sin dramatik, da Remco Evenepoel, Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard fik ødelagt deres angreb, da de kørte forkert.

Muretapen har altså før skabt drama, og med denne rute bør det ske igen. Det er i hvert fald nyt, at vi har så stejl en mur så dybt inde i finalen. Denne gang er der en ganske god chance for, at stærkeste mand kører væk på muren og herefter holder de sidste 4,8 km hjem til stregen. Derudover skal man ikke undervurdere målbakken. Det er klart, at man ikke vinder syv minutter, hvis man rammer den i en lille gruppe, men vi kender finalen fra Giroen i 2018, hvor den dengang helt ustyrlige Simon Yates på det korte, stejle stykke på målbakken kunne køre fra alt og alle til sin tredje etapesejr efter et hæsblæsende forfølgelsesløb, hvor han blev jagtet af Tom Dumoulin, og hvor den stadig lidende og senere vinder Chris Froome fik endnu en lussing med et tab på hele 40 sekunder. Chancen for en gentagelse er større denne gang, fordi muren forinden vil skabe et helt andet cykelløb. Sidste gang var det et fuldt felt, der ramte målbakken, men i morgen kan den være en ensom rytter og i hvert fald en meget lille gruppe, hvis der er flere.

Vi ved også, at disse muretaper kan være meget svære at kontrollere, hvis de åbnes tidligt. Havde Davide Formolo ikke haft sit livs dag på etapen i 2021, kunne en isoleret Pogacar i den grad være kommet i problemer. Rundstrækningsformatet med de mange ture op ad murene gør det oplagt at åbne tidligt, som det skete dengang, og som det også skete sidste år, hvor Pogacar, Evenepoel og Vingegaard angreb fra distancen.

Det meste af rundstrækningen er dog ikke alt for svær. De to første bakker er til at overskue, og der er således cirka 25 lettere kilometer mellem passagerne af mur-målbakke-kombinationen. Her vil det være muligt for et stærkt hold at jagte, og her er det helt afgørende, at Jumbo fører løbet. Nu ved vi ikke, om Wout van Aert tager sig en fridag, men han har endnu ikke gravet dybt i løbet. Det skal han vel gøre i morgen, som han gjorde det, da han hjalp Roglic til sejr på sidste etape i Paris-Nice sidste år, men selv uden Van Aert bliver det meget svært at bringe Jumbo ud af fatning fra distancen.

Der er dog en mulighed for, at det eksploderer tidligt. Den første tur op ad muren kommer for tidligt, men der vil være hold, der har en interesse i at prøve noget på næstsidste passage. Det gælder UAE med deres tre kort, for Adam Yates er så langt efter, at han ikke kan vente til finalen, og det samme gælder for Mikel Landa. I det hele taget vil Bahrain med deres tre kort formentlig spille ud på næstsidste omgang, og det kan heller ikke helt udelukkes, at Enric Mas tør prøve tidligt. Medmindre Jumbo falder helt sammen, gør Roglic imidlertid klogt i at blive hos sit hold, og så burde hollænderne være så stærke, at det kan holdes nogenlunde samlet frem til den sidste passage af muren.

Man skal også være opmærksom på udbrud. Sidste år vandt Warren Barguil fra et udbrud, og Van der Poel gjorde det samme med sit vanvidsridt i 2021 og faktisk også i 2020. Det er en etape, der er svær at kontrollere, og da forskellene er store, har Jumbo en stor chance for at få et udbrud, de kan lade sejle hjem og stjæle bonussekunderne.

Der kommer derfor helt sikkert for første gang en lang kamp om at ramme udbruddet. Det bør tage en krig, inden gruppen kommer væk, og med en relativt hård start får vi formentlig også et stort og relativt stærkt udbrud. Det vil derfor nok også være et udbrud, Jumbo ikke kan lade sejle til månen, men vi får formentlig et udbrud, de godt kan lade køre hjem.

Der bør dog være hold til at jagte. Det er sidste chance for Movistar, UAE, Bahrain og Ineos, og de skal alle bruge bonussekunder. Jeg vil også tro, at Trek efter dagens flotte bedrift tror på det, og Bora skal vel også bruge bonussekunder, hvis de for alvor skal tro på sejren. Det er helt anderledes end i Paris-Nice, hvor ingen for alvor tror, at Pogacar kan slås. Her er usikkerheden om Roglics niveau så stor, at mange hold bør tro på det, og da bonussekunderne er vigtige i et løb, der stadig er meget tæt, bør vi få samling. Historien viser dog, at en udbrudssejr aldrig helt kan udelukkes.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det vil igen være lidt blæsende fra start, men ikke med en styrke, hvor man i Tirrenos lukkede terræn kan køre sidevindskørsel, og i finalen vil vinden bare være helt svag. Der vil endda være en let medvind på muren og på den stejle del af målbakken, men det betyder nu ikke det store på disse procenter. Det er ikke vinden, der denne gang forhindrer, at klatrerne kan gøre forskellen.

Med Jumbos styrke vil jeg tro, at vi får et stærkt reduceret felt i bunden af muren på sidste omgang, og her får vi så det helt store slag. Chancen for, at bedste mand kører alene, er god, men der er trods alt også tid til at blive hentet, selvom den ret kringlede finale øger chancen for succesfuld solokørsel. Har vi en lille gruppe efter muren, kan der ske tre ting. Enten kan det blive afgjort i en spurt. Alternativt kan man gøre som Yates og køre alene på målbakken. Sidste mulighed er, at det bliver taktisk, og at en rytter sniger sig væk på det korte, flade stykke på toppen af muren eller inden målbakken eller måske endda, når målbakken flader ud til sidst.

Muretaperne er altid herligt åbne med mange vinderkandidater, men jeg prøver at gå med Enric Mas. Allerede inden løbet regnede jeg med, at det var ham og Adam Yates, der ville være bedste mand på stigningerne, og Mas viste i dag, at den forudsigelse for hans vedkommende bestemt ikke var skæv. Med tanke på modvinden var han vel i dag ganske meget i særklasse, og når vi nu ved, at han bare bliver bedre og bedre, er det svært at tro, at han ikke er endnu bedre i morgen.

Det er til gengæld også klart, at dagens etape passede ham bedre, men Mas er blevet ganske eksplosiv. I denne sammenhæng er det særligt værd at huske på, at han i 2021 blev nr. 2 bag Roglic i murfinalen i Valdepeñas de Jaen, og denne mur er længere og passer ham endnu bedre. Vi ved, at manden, der er blevet nr. 2 på Angliru, er god på stejle procenter, og faktisk vil jeg mene, at der i dette felt ikke er mange, der er så gode på en stejl mur som ham. Mit gæt er, at han er stærk nok til at køre alene. Udfordringen er at holde hjem, for vi ved, hvordan han har det med nedkørsler, men heldigvis er denne relativt let. Kommer han ikke væk på muren, har han en chance igen på målbakken. Her vil der være bedre folk end ham, men når alle er kvæstede, handler det meget om friskhed, og Mas har så meget punch, at han her kan vinde på sin friskhed. Mest af alt tror jeg dog, at han kører alene hjem fra muren og tager en af sine sjældne sejr. Jeg vil også tro, at Alex Aranburu kunne komme relativt langt her, for han virker flyvende, men han må som i dag være hjælper. Det samme gælder for en ikke helt formstærk Carlos Verona.

Jeg prøver at pege på Giulio Ciccone som nr. 2. Italieneren var i dag den eneste, der kunne følge Mas, og det bekræfter, at han er fuldt tilbage. Vi har ikke de helt store referencer i forhold til hans evner på stejle mure, men han har vundet en Mortirolo-etape, så helt skæv på stejle procenter er han ikke. Han viste også sin eksplosivitet, da han blev nr. 2 bag Bernal på 9. etape i Giroen i 2021, hvor procenterne ikke var de samme, men det bør være en finale, der passer ham. Noget tyder på, at han nærmer sig niveauet fra 2021, og hvis det er sandt, er han svær at slå. Han har også den store fordel, at han kan slå de fleste i en spurt til sidst, og dermed har han en mere klar sejr til Mas, hvis altså han kan følge spanieren hele vejen.

Jeg rangerer Adam Yates som nr. 3, men det er bestemt ikke med nogen stor sikkerhed. Som jeg skriver i analysen, var briten slet ikke overbevisende i dag, og nu skræmmer sporene fra sidste sæson, hvor han også kom svagt tilbage efter et stærkt UAE Tour. Hans enkeltstart var også pauver, men vi skal også holde fast i, at han virkede meget overbevisende på 4. etape, der ikke passede ham helt ideelt, men heller ikke var så svær, at den afslørede alt for meget om formen. Morgendagens finale burde passe ham som fod i hose, for på en stejl mur som denne er det vel på papiret kun Roglic, der kan matche ham. Sammen med Mas må han stadig være manden, der kan køre alene, enten på muren eller som brormand Simon på den stejle del af målbakken. Efter i dag føler jeg mig bare ikke overbevist om noget. Godt nok er det muligt, at han kastede håndklædet i ringen, da han mærkede modvinden i forbindelse med sit angreb, men ham burde stadig være kørt med Mas til sidst. Det gør mig bekymret, men - også fordi han er dårlig i kulde - må det regnes som en mulighed, at vi igen i morgen ser den flyvende Yates, vi så i UAE Tour, og som vel at mærke kørte fra Roglic på netop muretapen i den 2019-sæson, hvor det ellers var helt, helt umuligt at sætte sloveneren.

Jeg håber virkelig, at Bora slipper Jai Hindley fri. Australieren virkede meget stærk i dag, hvor han arbejdede som en hest på stigningerne og stadig kørte en god spurt. Vi ved, at han har masser af punch, og han viste i Giroen sidste år, at han er god på stejle procenter. Det burde være en glimrende finale for ham, og nu hvor holdet ikke har førertrøjen, kører han formentlig sin egen chance. Der er folk, der er hurtigere end ham, men enten kan han køre alene, udnytte Boras overtal i det taktiske spil eller vinde en spurt alene på sin friskhed eller ved at komme af med de allerhurtigste.

Hvad så med Primoz Roglic selv? Normalt havde han jo været den selvindlysende storfavorit, men som jeg skriver i analysen, er der mange argumenter for, at han ikke var på toppen i dag. Han løb i hvert fald en stor risiko ved at lade Mas køre, og hans spurt var slet ikke så overbevisende, som den plejer. På samme måde var hans enkeltstart pauver, og at han vinder to spurter, kan meget vel sige mere om hans spurtstyrke, end om hans form. Omvendt var han helt i kontrol i går, og som beskrevet i analysen kan dagens tilgang sagtens have været et udtryk for strategi. Selv hvis han sættes på selve muren, er der også tid at komme tilbage, og kommer han over den stejle del af målbakken, slår han alle i en spurt. Han behøver derfor heller ikke at være stærkeste mand for faktisk at vinde, men efter at have set ham i dag hælder jeg mest til, at han får det lidt for svært på muren.

Tao Geoghegan Hart har nu forklaret, at nedturen i Andalusien skyldtes en skade. Noget tyder på, at han har ret, for i dette løb ligner han igen den rytter, der imponerende så stort i Valencia. Han mente også, at han havde benene til at vinde i går, og selvom han næppe havde slået Roglic, viser dagens spurt, at det ikke var helt på månen. Vi har aldrig rigtigt set ham på disse stejle mure, og det er lidt usikkert, hvordan den relativt store brite har det på disse procenter, men det eksplosive terræn passer ham i hvert fald. På målbakken kan han slå alle, hvis Roglic ikke er helt på toppen, og dermed har han en ret klar vej til sejr. Der er bare lige den tvivl om, hvordan han har det, når det for alvor bliver stejlt, ligesom han endegyldigt skal bevise sig på dette niveau i en finale, der er så svær som denne.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Boras andet kort er Aleksandr Vlasov . Vi ved, at han er eksplosiv, og vi ved fra Angliru og Mur de Huy, at han er god på stejle procenter. Det er dog nu anden dag i træk, at han har manglet lidt, og lige nu ligner han ikke en mand, der enten kører alene eller vinder en spurt, selvom han på papiret har farten. Jeg vil dog stadig forvente, at han er blandt de bedste, og får vi samlet en gruppe til sidst, vil Bora sidde med to mand, der kan angribe på skift - og så er han vel i fremgang, hvorfor han måske kan hæve sit niveau i forhold til i dag. Endelig har Bora Lennard Kämna, men han passer slet ikke til denne etape, og form ham handler det om rent forsvar.

Som nævnt i analysen fik vi i dag bekræftet, at Mikel Landa vitterligt er en af verdens bedste klatrere. Desværre passer denne etape ham dårligere, for som altid skal han alene hjem for at vinde. Han er dog ikke helt uden punch, og han er vel en af de ryttere, der har en chance for at køre alene hjem fra muren. Jeg forventer i hvert fald at se ham helt i front, og når han er det, har han muligheden for at deltage i det taktiske spil.

Igen i dag bekræftede Hugh Carthy sin genfødsel. Han er dog i samme både som Landa: denne etape passer ham temmelig skidt. Vi ved fra sejren på Angliru, at han er god på stejle procenter, og med tanke på hans kørsel i den eksplosive finale i går tror jeg, at han bliver svær at komme af med. Han kører dog ikke fra alt og alle på en stigning som denne, og da han skal alene hjem, skal han vinde via taktik. Det kan dog også lade sig gøre med den superform, han har nu. Han ledsages af den velkørende Sean Quinn som bør komme langt på denne rute, men helt i front kan han ikke være, og stigningerne er lidt for svære for Mikkel Honoré med den nuværende form. Endelig skal man bemærke, at EF har mistet tre mand med en virusinfektion, så hvem ved, hvem der kommer til start i morgen?

Jeg kan ikke helt finde ud af Joao Almeida. Han er helt sikkert ikke flyvende, for han var ikke med i de sidste angreb, men dårlig er han ikke. Desværre har vi de seneste dage fået bekræftet, at hans punch er væk, og disse stigninger er lidt for eksplosive til, at han kommer langt med sin enkeltstartstilgang. Han vinder heller ikke længere end spurt, så han kan nok satse på en lidt større gruppe til sidst, hvor han og Yates sammen kan spille det taktiske spil. Holdet har også Brandon McNulty, der så bedre ud i dag, men jeg bliver med tanke på hans kørsel hidtil overrasket, hvis ikke han kommer til kort på disse procenter. Etapen passer Davide Formolo, men sammen med George Bennett er han hjælper.

En meget spændende rytter er Victor Lafay. I dag tog han en fridag, og det var formentlig for at spare sig til denne etape. I går bekræftede han sin superform, og hvem ved, hvordan det var gået, hvis ikke han havde åbnet alt for tidligt, fordi han troede, at der kun var 150 m og ikke 500 m til stregen? Til gengæld så vi også sidste år, at han var flyvende på puncheuretapen, men havde det sværere på murene, og han skal bevise, at han kan matche de bedste på disse stejle procenter. Hans kørsel i går var dog så lovende, at det virker muligt, og da han også er en god puncheur, kan han gøre det færdigt eller udnytte sit tidstab i det taktiske spil. Cofidis har også Guillaume Martin, men han mangler stadig lidt for meget og passer ikke helt ideelt til etapen. Anthony Perez kan gøre det pænt, men terrænet er lidt for svært, som det også er for Romain Zingle.

Jumbos andet kort er Wilco Kelderman , men nu hvor Roglic er i trøjen, får han kun sin chance, hvis sloveneren flopper. På baggrund af det, vi har set indtil nu, er det imidlertid også en reel mulighed, at hollænderen er stærkest. Han så i hvert fald fin ud som politibetjent i dag, men det var et svaghedstegn, at han ikke kunne gå med Mas. Han er god i eksplosive finaler, men han har det svært på stejle procenter, og derfor handler muren om overlevelse. Lykkes det, er han til gengæld så hurtig, at han har en reel chance for at slå alle på stregen. Efter i dag er Tiesj Benoot sammen med Attila Valter og Koen Bouwman hjælpere, selvom de alle kunne passe til etapen. Det samme må gælde for Wout van Aert, der som nævnt ovenfor måske graver dybt som hjælper i morgen. Selv i sin bedste form, ville han få svært ved at vinde på disse procenter, og med trøjen på holdet kører han helt sikkert ikke sin lille chance denne gang.

Selvfølgelig skal man også nævne Michael Woods. Der er få, der er så god på stejle mure som ham, og der er ingen tvivl om, at det er denne etape, han har set frem til. Han har dog manglet lidt for meget hidtil. Det var måske ikke så problematisk, at han blev sat i dag, men hans præstation i går bekymrer lidt for meget. Omvendt er han bare langt bedre på disse procenter, og vi skal vel forvente en bedre præstation end hidtil. Lige nu ligner han bare ikke den favorit, der kan gøre det færdigt, som han ellers burde være. Unge Derek Gee imponerede i dag, men han har trods alt sine grænser.

Efter i dag må man også fremhæve Damiano Caruso. Det var den bedste Caruso, vi har set siden det vilde soloridt i Vueltaen i 2021. Desværre er han ikke vild med stejle procenter, og selvom han stadig er eksplosiv, har han ikke fordums punch, slet ikke på disse procenter, hvor det mest handler om overlevelse. Han får nok svært ved at følge de bedste på muren, men med en regruppering vil Bahrain sidde med flere kort, hvor de kan angribe på skift. Det tredje kort er Santiago Buitrago, der burde passe godt til disse eksplosive stigninger, men selvom han så bedre ud i dag og er en god afslutter på en bakke, ligner han for mig ikke umiddelbart en mand, der lige nu kan vinde i dette selskab.

På papiret burde Julian Alaphilippe være blandt topfavoritterne, men det er svært helt at tro på ham. Han blev ganske vist nr. 2 i går, men det var en etape, han kunne klare på sit punch. I morgen stilles der for store krav til formen, og de krav synes han lige nu ikke at kunne honorere. Helt afskrives kan han dog ikke, når han i Ardeche og i går viste, at han er konkurrencedygtig, men intet tyder på, at han lige nu har formen til så svær en etape, selvom den passer ham perfekt. Det samme gælder i endnu højere grad for Andrea Bagioli, som ellers også burde passe perfekt til denne etape.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Vi er vel også nødt til at nævne Tom Pidcock igen. Hans gode form fra Siena er tilsyneladende væk, men han blev jo ikke kørt midt over i dag. Morgendagens stigninger passer ham meget bedre, og faktisk minder denne etape jo relativt meget om Strade uden grus. Det er på alle måder en etape, hvor han burde være en af topfavoritterne. På baggrund af de seneste to dage skuffer han formentlig igen, men med så svingende en rytter kan man aldrig helt udelukke noget. Etapen passer til gengæld slet ikke formsvage Thymen Arensman , og den er for svær for Magnus Sheffield og Filippo Ganna , mens Michal Kwiatkowski og Laurens De Plus som Sheffield og Ganna er hjælpere.

FDJ har Thibaut Pinot , der i sin storhedstid havde passet god til denne etape. Han havde punchet og var en skarp afslutter, men jeg tvivler på, at han kan være med helt i front. Han har holdt sig til, men på helt anonym vis, og sammen med hans ikke overbevisende sæsonstart vidner det om, at han nok mangler lidt for meget. Han bør dog stadig være relativt langt fremme, og får vi en lidt større gruppe efter muren, kan han deltage i det taktiske spil, selvom han lider under, at hans gode spurt er væk. Hans holdkammerat Valentin Madouas passer dog endnu bedre til ruten, men efter to svage dage i træk er det svært helt at tro på en genrejsning, også fordi procenterne for ham kan være lidt for voldsomme. Det er de også for Quentin Pacher, men han er eksplosiv og begynder at vise lidt form. Lad os se, hvor langt han kommer.

Ag2r har Ben O’Connor, men dette er slet ikke hans etape. Han viste ganske vist i Australien, at han har forbedret sin eksplosivitet markant, og havde han været på toppen, er muren så stejl, at han nok kunne gøre det godt. Problemet er, at han har set skidt ud to dage i træk. Til gengæld synes han i fremgang, og vi så Down Under, at de gode ben kom helt ud af det blå på sidste etape. Det kan skabe lidt håb, at motoren er ved at være varm, men da han kun vinder via taktik, er det svært for alvor at tro på det. Han ledsages af den velkørende Felix Gall, men finalen er lidt for svær til, at han er helt fremme i dette selskab. I teorien er disse mure ikke helt skæve for Benoit Cosnefroy, men den stejle er en tand for svær, og han synes helt uden form lige nu.

Selvfølgelig skal man også nævne Mathieu van der Poel, der har vundet muretapen to gange, men det var via angreb fra distancen. Selv den bedste Van der Poel bliver slået af klatrerne på så svær en mur som denne, og han skal i hvert fald tilbage på nedkørslen, hvis han vil have en chance. Med sin nuværende form har han slet ingen chance, og skal han vinde etapen, skal det være via udbrud eller måske et angreb i præfinalen som i 2021, men denne gang rækker benene næppe til sidstnævnte. Finalen passer Robert Stannard, men han er for formsvag. Jeg har været imponeret over Gianni Vermeersch, men disse bakker er for svære.

Hos Astana er det en god etape for Alexey Lutsenko, men han mangler stadig for meget. Bedre ser det ud for Lorenzo Fortunato, der er velkørende, men disse stigninger er lidt for eksplosive til, at han kan være med helt i front. Hos Intermarché passer ruten fint til Lorenzo Rota og til dels også Georg Zimmermann, men de har set for svage ud indtil nu, mens det er for svært for Biniam Girmay. Damien Howson er godt kørende, men denne etape passer ham ikke ideelt, og Gianluca Brambilla mangler også fortsat lidt for meget. Hos Arkea gælder det samme for Warren Barguil og den forslåede Cristian Rodriguez, selvom etapen passer Barguil storartet, og det bliver også lidt for svært for Harm Vanhoucke og i særdeleshed Andreas Leknessund, der er for tung til disse procenter, samt for den ellers velkørende Florian Stork. Hos Total passer Steff Cras fint til denne eksplosive etape, men han har også manglet for meget de foregående dage, og hos Tudor er Sebastien Reichenbach, Yannis Voisard og Lucas Eriksson for formsvage.

Som sagt kan et udbrud ikke helt afskrives, og her er det nærliggende at pege på Mathieu van der Poel, Lorenzo Rota, Warren Barguil, der vandt etapen sidste år, Andrea Bagioli, Lorenzo Fortunato, Cristian Rodriguez, Gianluca Brambilla, Georg Zimmermann, Quentin Pacher, Mikkel Honoré, Quinn Simmons, Florian Stork, Nans Peters, Anthony Perez, Sebastien Riechenbach, Remy Rochas, Robert Stannard, Benoit Cosnefroy samt Victor Lafay, Tom Pidcock og Julian Alaphilippe, hvis ikke de satser fuldt på finalen.

Feltet.dks vinderbud: Enric Mas

Øvrige vinderkandidater: Giulio Ciccone, Adam Yates

Outsidere: Jai Hindley, Primoz Roglic, Tao Geoghegan Hart, Alesandr Vlasov, Mikel Landa

Jokers: Hugh Carthy, Joao Almeida, Victor Lafay, Wilco Kelderman, Michael Woods, Damiano Caruso, Julian Alaphilippe, Tom Pidcock, Santiago Buitrago, Thibaut Pinot, Valentin Madouas

Kandidater til et udbrud: Victor Lafay, Mathieu van der Poel, Warren Barguil, Lorenzo Rota, Gianluca Brambilla, Julian Alaphilippe, Tom Pidcock, Andrea Bagioli, Lorenzo Fortunato, Cristian Rodriguez, Georg Zimmermann, Quentin Pacher, Mikkel Honoré, Anthony Perez, Robert Stannard, Benoit Cosnefroy,

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Simon Yates’ sejr fra Giroen i 2018, hvor samme målbakke blev benyttet, men uden den forudgående mur.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+