Optakt: 7. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

For 10 år siden gjorde Tour-arrangørerne en interessant opdagelse, da de for første gang sendte rytterne op ad La Planche des Belles Filles, og det var kærlighed ved første blik. Siden dengang har den korte, men meget stejle stigning i Vogeserne nemlig været en af Christian Prudhommes yndlinge, og den er således allerede nu blevet besøgt intet mindre end fire gange. Tre af gangene har det været som afslutning for løbets første bjergetape, da Vogeserne ligger som et perfekt stop på vejen mod de høje bjerge, og hver eneste gang har stigningen givet et første pejlemærke på, hvem der vil ende som løbets hovedaktører. Efter at stigningen for to år siden spillede en helt anden og langt mere dramatisk rolle som mål for den enkeltstart, hvor Tadej Pogacar stod for sit vanvidsridt og vendte løbet på hovedet, vender den i år tilbage for femte gang i sin traditionelle rolle som den første styrkeprøve for favoritterne. Det sker denne gang som afslutning på en relativt let etape, der til gengæld får en forrygende afslutning, når der som i 2019 skal sluttes endnu længere oppe end vanligt for enden af et meget stejlt grusstykke. Stigningen har kun én gang vist os, hvem der vil vinde løbet, og det vil den derfor måske heller ikke gøre denne gang, da første bjergetape ofte køres konservativt, men den vil alligevel være den måske vigtigste dag for mange favoritter, der på de stejle skråninger vil få svaret på, om de i år vil være i stand til at køre med om sejren.

I alt skal de tilbagelægges 176,3 km, der fører feltet fra Tomblaine til La Super Planche des Belles Filles. Startbyen ligger i en helt flad del af Nordøstfrankrig, hvorfra man med det samme kører mod sydøst igennem stort set helt fladt terræn med retning mod Vogeserne. Langsomt begynder det efter ca. 50 km at stige ganske let, mens man følger en stort set helt lige vej frem til Gerardmer, hvor dagen spurt kommer efter 101,2 km på en let stigende vej med en kringlet afslutning med sving i rundkørsler 800 og 600 m fra stregen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Byen ligger i Vogeserne, og det mærker man med det samme, når man drejer mod syd for at passere kategori 3-stigningen Col de la Grosse Pierre (3,1 km, 6,4%), der stiger med hhv. 8,0% og 6,7% over de to første kilometer, inden den flader ud med ca. 4% frem mod toppen, som rundes efter 107,7 km. En let nedkørsel leder nu mod sydvest over et længere stykke, idet det dog undervejs kortvarigt stiger let, indtil man fortsætter videre mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Col des Croix (3,2 km, 6,3%), der er en relativt jævn stigning med top efter 136,1 km.

Endnu en let nedkørsel leder nu videre mod sydvest, inden det går ad en let faldende og lige vej frem til byen Belonchamp, der passeres efter 151,7 km. Her drejer man mod øst tilbage mod Vogeserne, og det betyder, at det begynder at stige let op af den ikke-kategoriserede Col de la Chevestraye, der har top med km igen 12,8 km. En kort nedkørsel leder mod sydøst, inden man kører mod nordøst af en let stigende vej gennem byen Plancher-Les-Mines.

Kort efter går det løs, når man kører mod nordøst op ad La Super Planche des Belles Filles, der er i kategori 1. Den stiger med 8,7% over 7,0 km og er stejl fra start med stigningsprocenter på hhv. 9,4%, 6,7%, 9,4%, 9,5% og 8,3% over de første 5 km. Herefter er der et kort fladt stykke, inden man rammer den velkendte målrampe, der byder på 20% og ender med 1 km igen. Som i 2019 forsætter man denne gang dog ad et kort, fladt stykke på et par hundrede meter, inden man rammer den sidste og meget stejle grusvejsrampe, der når op på hele 24% lige inden stregen. Med det flade stykke i starten stiger sidste kilometer med 9,5% i snit. Stigningen byder på fire hårnålesving på den nedre del, inden man drejer skarpt ind på den klassiske finalerampe med 1500 m igen. Herefter går det ad en lige vej frem til et sving med 200 m igen, inden der er en 90 graderskurve 100 m fra stregen på den 5,5 m brede vej.

Etapen byder på i alt 2526 højdemeter.

Afslutningen på La Super Planches des Belles Filles, dvs. med grusvejsstykket til sidst, er kun én gang tidligere blevet brugt i et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2019, hvor Dylan Teuns fra et udbrud slog Giulio Ciccone, der til gengæld kunne trøste sig med en erobring af førertrøjen fra Julian Alaphilippe, mens Geraint Thomas viste sig som den stærkeste af favoritterne på en dag, hvor forskellene var relativt små. Den klassiske afslutning gjorde Tour-debut i 2012, hvor hjælperytteren Chris Froome spurtbesejrede Cadel Evans og kaptajn Bradley Wiggins, der kørte sig i førertrøjen, mens Vincenzo Nibali tog en knusende solosejr i jubelåret 2014. Stigningen blev også besøgt i 2017, hvor Fabio Aru kørte fra alt og alle og tog en suveræn sejr i løbets første bjergslag, og senest i 2020, hvor Tadej Pogacar skabte sit enkeltstartsmirakel ved at sejre suverænt foran Tom Dumoulin, Richie Porte, Wout van Aert og den detroniserede Primoz Roglic. I de seneste fire udgace har Tour Alsace besøgt stigningen med sejre til Markus Hoelgaard, Geoffrey Bouchard, Tom Pidcock og Santiago Umba i hhv. 2017, 2018, 2019 og 2021.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter nogle halvkølige sommerdage bliver det lidt varmere fredag. Her venter en helt skyfri dag, hvor temperaturen vil start ved være 22-23 grader, og den vil i bunden af sidste stigning være 24 grader. Vinden vil være aftaget og blot være let, i starten med en styrke på 13-15 km/t og i finalen bare 9-10 km/t. Fra start vil den komme fra nordnordøst og i finalen fra nordøst. Det giver sidemed- og sidevind frem til spurten, hvorefter der vil være medvind. Med 24,6 km igen drejer man ind i sidemodvind og senere modvind få det sidste stykke frem til stigningen, hvor der vil være skiftevis med- og modvind igennem de mange hårnålesving, idet man har medvind over de sidste 1500 m, indtil man får sidevind med 200 m igen og slutteligt modvind på den korte opløbsstrækning.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af det tredje varselsskud, Tadej Pogacar afsendte, da han knuste al modstand i puncheurfinalen i Longwy på 6. etape.

Favoritterne

Der er altid noget særligt over den første bjergetape. Det gælder først og fremmest for rytterne selv. Det er nu, at de for alvor finder ud af, om måneders intens forberedelse bærer frugt, og derfor er der ofte en særlig stemning i feltet om morgenen. Det er som D-dag eller eksamensdag. Det er nu, de skal finde ud af, om det var det hele værd at tilbringe uger på toppen af et bjerg langt væk fra familien.

Det gælder også for iagttagere, men man skal altid huske at dæmpe forventningerne en anelse. Den første bjergetape bliver meget ofte kørt uhyre defensivt, netop fordi favoritterne er usikre på eget formåen. De skal først fornemme, hvad benene rækker til, og det er stadig alt for tidligt i løbet til, at der skal satses stort med en offensiv fra distancen. Mange tidlige bjergetaper er endt som en gigantisk fuser, og faktisk har lige netop denne ellers på papiret så løfterige finale en kedelig historik. Da den blev benyttet for første gang i 2019, endte det nemlig som en passiv fuser, hvor udbruddet kørte hjem, og et stort felt endte med at spurte om det på gusrampen til sidst. Her vandt Geraint Thomas foran Julian Alaphilippe, men ikke færre end 13 rivaler var inden for 20 sekunder af hans tid.

Planches des Belles Filles er dog også blevet en nyklassiker, der siden debuten i 2012 er blevet brugt som finale på den første bjergetape ikke færre end fire gange, og selvom de kun én gang har kørt grusstykket, har vi også haft mere selektive finaler. Mest markant var det i 2014, hvor Alberto Contador var styrtet ud af løbet tidligere på dagen, og hvor Vincenzo Nibali viste si overlegenhed ved at køre alene hjem med 15 sekunder ned til Thibaut Pinot og kun ni rivaler inden for et minut af sin tid.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Også i 2012 blev der gjort meget store forskelle, da Chris Froome kørte hele feltet midt over, så kun Cadel Evans, kaptajn Bradley Wiggins og Vincenzo Nibali kunne hænge på, inden han minsandten havde overskud til også at vinde spurten. Her var forskellene overraskende store, da Maxime Monfort som nr. 10 var sidste mand til at tabe mindre end et minut. I 2017 var det til gengæld mere passivt, for mens Fabio Aru og Dan Martin udnyttede magtkampen mellem Froome og Richie Porte til vinde tid, var det først til sidst, at Froome og Porte åbnede op og distancerede blandt andre Alberto Contador med beskedne 6 sekunder.

I de seneste år synes passiviteten på første bjergetape endda at være tiltaget en anelse. I hvert fald holdt udbruddet hjem på den første rigtige bjergetape i både 2019 og 2021, og det er blevet lidt anderledes end i (de første år af) Froome- og Armstrong-dagene, hvor de begge havde for vane at knuse al modstand med en magtdemonstration på den første bjergetape. Generelt er det passivt, når rytterne er så usikre på, hvad de kan og er så tidligt i løbet, at de ikke har grund til at tage chancer.

Med Tadej Pogacar er det dog anderledes. I 2020 havde angreb han fra distancen på den første dag i Pyrenæerne, og det gav Primoz Roglic ham lov til, fordi han havde tabt tid i sidevinden og derfor ikke regnedes som den største trussel. Sidste år var hans status en helt anden, og her lavede han en Froome- og Armstrong-agtig magtdemonstration, selvom der på den første dag i Alperne ikke var mål på toppen.

Det kan vi meget vel vente os igen. Pogacar har svært ved at holde sig selv tilbage, og han ved fra sidste år, at det kan være en god ide at smede, mens jernet er varmet, og mens han i den første uge synes at være bedre end alle andre. Det kan nemlig ændre sig senere i løbet, og derfor er det en god ide at vinde alle de sekunder, han kan, som sidste års løb viste os.

Jeg regner derfor ikke med nogen gentagelse af 2019-udgavens passivitet, men alligevel tvivler jeg på, at Pogacar vinder etapen. Sidste år leverede han nemlig også sin magtdemonstration bag det tidlige udbrud, og det kan meget vel ske igen. Det er i hvert fald svært at se, at der er andre end UAE, der skal arbejde for samling. Alle de sekundære favoritter vil først gerne føle benene an, inden de for alvor tror på, at de kan slå Pogacar, og så har vi kun Ineos og Jumbo som reelle kandidater.

De vil næppe jagte. Ineos ved, at deres chance kommer via overtal og ikke i en mand-til-mand-kamp mod Pogacar. Her vil de nemlig tabe, og da denne etape er meget let og vil blive afgjort på sidste stigning, er det ikke her, man bringe Pogacar i e taktisk kattepine. Det samme gælder for Jumbo. Det er ikke på denne etape, at de udnytter, at de er to. Det kræver sværere etaper med flere stigninger, og derudover skal Vingegaard lukrere på, at han som sidste år måske kan få overhånden i den tredje uge. Lige nu synes Pogacar suveræn, så hvorfor skulle man forære ham 10 bonussekunder?

Spørgsmålet er derfor, om UAE vil jagte. Det er bestemt ikke umuligt, at de vil det. Pogacar har stået i en god skole og er næsten lige så sulten som Roglic, når muligheden for en sejr byder sig. Denne etape er også ret nem at kontrollere, og det kræver ikke alt for meget af araberne at gøre det.

Alligevel tvivler jeg på, at de vil. De ville ikke sidste år, og Pogacar har jo nu fået sin etapesejr. Samtidig trak han relativt store veksler på sit hold i dag, og de skal gerne holde hele vejen, hvor han kan ventes at føre en stor del af løbet. Samtidig er det en stor fordel for ham at låne trøjen ud til et andet hold. Både 8., 9. og 10. etape er sandsynlige udbrudsetaper, hvor UAE vil skulle føre, hvis de har trøjen. Det vil ikke være dumt at få lidt hjælp fra nogle andre.

Det ved de fleste, og derfor kan vi vente os en gentagelse af dagens scenarium. Det vil formentlig tage lang tid at få etableret udbruddet, når starten er pandekageflad, og det kan sagtens ende med at vare lige så længe, som det gjorde i dag. Før eller siden vil elastikken dog knække, og så vil UAE tage kontrol. Herefter får vi svaret på, om de vil vinde etapen og/eller forsvare trøjen, men mit gæt er, at de ikke vil - i hvert fald ikke vinde etapen. Jeg er mere i tvivl med trøjen, for Pogacar kunne godt være typen, der sætter en ære i at beholde den, når først har én gang har fået den. Derfor vil mit gæt være, at udbruddet vil holde hele vejen, mens UAE fører feltet frem til et klassementsslag til sidst. Undervejs kan Wout van Aert, Peter Sagan, Fabio Jakobsen og Jasper Philipsen spurte lidt i den indlagte spurt, mens de to første stigninger næppe vil spillle nogen rolle. De kommer lidt for tidligt til at blive brugt til at lægge pres.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Mit gæt er derfor, at vi får en udbrudsvinder, men det er lidt et lotteri at skulle gætte rigtigt. Med den flade start er det nemlig ikke let for de bjergstærke folk at komme afsted, og det bliver let en smule tilfældigt, hvem der ender med at ramme rigtigt, når kampen bliver så intens, som den vil være her. Til gengæld er målbjerget også så svært, at man skal klatre godt for at vinde, medmindre der etableres et udbrud helt uden klatrere, og det er trods alt usandsynligt på en etape, der er et mål for mange af klatrerne.

Jeg vælger at gå med Michael Woods. Der står navnet Woods skrevet med flammeskrift hen over dette målbjerg, for canadieren er som en fisk i vandet på stejle procenter, hvor han er en af verdens bedste. Denne gang kommer de endda i finalen på små ramper, og det er blot endnu mere perfekt for en murspecialist som ham. Stigningen er lang, men han har forbedret sig voldsomt i bjergene de seneste to år, og det er stadig en relativt eksplosiv stigning, der burde passe ham. Jeg kan være lidt bekymret for, om han har tabt nok tid, men UAE kan stadig give ham fem minutter, hvis de ikke tør give ham trøjen, og han er næppe en mand, de ikke vil give et par minutters forspring i klassementet. Han skuffede mig måske lidt i dag, men vi så med den overlegne sejr i Occitanie, at han er aldeles velkørende. Han er ikke stærk i fladlandet, men har et helt hold til at hjælpe sig med at ramme udbruddet. Lykkes det, og giver UAE ham lov, burde han være uhyggelig på denne stigning, også selvom gruset nok ikke er til hans fordel.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Hvor bange er de for Thibaut Pinot? Det er det store spørgsmål. Der er nemlig ingen tvivl om, at franskmanden vil elske at vinde på denne stigning, som vel bedst kan betegnes som hans hjemmebanestigning, og hvor han blev nr. 2 bag Nibali i 2014. Spørgsmålet er bare, om han har tabt nok tid. Som Woods har han smidt ca. fem minutter, men frygten for Pinot er nok trods alt større, fordi han har den historik, han har. Jeg er derfor ikke sikker på, at det er en mand, de vil give trøjen, og derfor kan det være en mand, de lukker ned, for ikke at skulle jagte hårdt hele dagen. Omvendt kan de godt tillade sig at give ham fem minutter, og der er jo nok heller ikke grund til at frygte, at han vinder Touren. Hvordan det går, hvis han får lov, er svært at sige, fordi han i år har været så skræmmende svingende, men når han har fundet sine gode ben, har han jo været meget stærk, både i Tirreno, Alperne, Romandiet og senest i Schweiz, hvor han vandt den sidste bjergetape. Den eksplosive og stejle stigning passer ham som fod i hose, og den gode slutning i Schweiz og hans gode kørsel hidtil indikerer, at han er i form, ligesom han ikke slog sig i dagens spurt. Det store spørgsmål er bare, om UAE giver ham lov til at sole sig i succes på hjemmebanen.

Jeg var også meget tæt på at pege på Giulio Ciccone. Italieneren var uhyre tæt på at vinde her for tre år siden, og jeg tror, at han er fyr og flamme for at få sin revanche. Sidst valgte han at gå efter den gule trøje, men denne gang har han tabt så meget tid, at det alene handler om etapen. Den har han også god chance for at få. Han er god på eksplosive og stejle stigninger, som han viste med 2. pladsen bag Egan Bernal på Campo Felice i 2021, og her viste han endda også, at han har punch på grus. Til gengæld er han en uhyre ustabil herre, hvis form kan være alt mellem himmel og jord, og det aner vi intet om endnu. Han førte dog fint for Mads Pedersen på bakkerne i forgårs, og for tre år siden kom han jo netop også til løbet med en Giro som etapejæger i benene. Han har trods etapesejr i Giroen endnu ikke fundet sit 2021-niveau, men for at vinde fra et udbrud kan mindre gøre det. Han har et helt hold til at hjælpe sig med at komme afsted, og det var de fremragende til i Giroen. Med folk som Jasper Stuyven og Mads Pedersen i fladlandet bliver det kun endnu lettere her. Om så formen er fugl eller fisk denne gang, finder vi ud af, hvis det lykkes.

Rytteren, han var oppe imod for tre år siden, var Dylan Teuns. Dengang endte det med etapesejr til belgieren og gul trøje til italieneren, men man kan faktisk sagtens forestille sig, at de to igen kører om det og fordeler goderne lige omvendt. Teuns har denne gang nemlig bragt sig i position til at tage trøjen, og med Haig ude og Carusos tidstab burde det være et stort mål for Bahrain. På papiret er der bedre klatrere end ham på denne stigning, men han slog altså Ciccone for tre år siden, og faktisk har han vundet den første bjergetape to gange på tre år, da han sidste år sejrede i Alperne, blandt andet ved at slå Woods. På sine gode dage klatrer Teuns godt, og han vil som Fleche Wallonne-vinder elske en eksplosiv stigning med korte, stejle ramper. Gruset passer også ham bedre end de mindste klatrere, og vi har jo i år set, at han har nået et hidtil uset niveau. Desværre er han også meget svingende, og hans kørsel i dag overbeviste mig ikke om, at han har sit forårsniveau nu. Finalen var dog lidt for blød til ham, og vi skal derfor være varsomme med faste konklusioner. Udfordringen kan være, at han denne gang hellere vil køre for trøjen end for etapesejren, som han jo allerede har fået én gang.

Hvor står Ruben Guerreiro? Hvis han er frisk efter sit styrt, vil han være ganske uhyggelig på denne eksplosive stigning, for han nåede jo helt nye højder som klatrer med sin sejr på Ventoux og sit chokerende gode Dauphiné. Til gengæld styrtede han som bekendt i Danmark, og dagens resultat var ikke just opløftende. Det kan dog også være en bevidst plan om at spare sig til disse etaper, hvor han har en chance for at vinde fra udbrud. Tidligere ville jeg have regnet stigningen som værende for svær, men det viser hans kørsel i juni, at den ikke længere er. Men det kræver altså, at han ikke er for forslået, og her kan der være opløftende nyt at hente i, at han holdt sig til på brostenene, hvad en stærkt forslået rytter næppe havde gjort.

Hvor hurtigt kan Ben O’Connor rejse sig? Han lignede en desillusioneret mand i dag, men måske smed han også bare tid for netop at få noget ekstra frihed. Han er dog desværre en mand, man helt sikkert ikke tager chancer med, og derfor vil jeg tro, at UAE helst slipper for, at han kommer afsted. Omvendt er det allerede lykkedes ham at smide 7 minutter, og selvom de ikke har lyst til at give ham trøjen - det har de efter al sandsynlighed ikke - kan de godt sende ham afsted uden at skulle jagte alt for hårdt. Med det uhyggelige niveau, han havde i Dauphiné, vil han være svær i denne finale, også selvom den er lidt for eksplosiv til at passe ham. Han burde heldigvis ikke have slået sig alt for slemt i sine styrt, og hans tidstab i går skyldtes jo heldigvis alene en dum punktering.

FDJs andet kort er Michael Storer. Hidtil har han mest udmærket sig ved at blive sat hver eneste gang, han har haft chancen, men det betyder ikke nødvendigvis, at han er ude af form. Han er nemlig en type, der slet ikke bryder sig om positionskampen, og det er derfor helt forventeligt, at han kører på denne facon. Det betyder dog ikke, at han er i form. Han er så svingende, at han sagtens kan være ganske dårligt kørende, men vi så på Ventoux, at han efter et svært Dauphiné var på rette vej. Han vandt på en lignende stigning, Balcon de Alicante, i Vueltaen sidste år, og finalen passer ham derfor, hvis han har den form, han havde i det spanske løb. Om han har det, ved vi ikke.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Trek har helt sikkert som mål at få Bauke Mollema eller Ciccone afsted. Hollænderen er også en kandidat, men jeg er lidt skeptisk på hans vegne. Det står efterhånden klart, at han er relativt langt fra fordums styrke, og både i Giroen og Touren sidste år samt i årets Giro faldt han igennem på de etaper, hvor han ramte udbruddet. Undtagelsen var etapesejren i sidste års Tour, men det var netop ikke en bjergetape. I dag tror jeg, at han er lidt for begrænset til at vinde på så svær en stigning som denne, men udelukkes kan det ikke. Den er kort og eksplosiv, og det burde i hvert fald passe ham, ligesom han elsker stejle procenter og har en siddende stil, der passer til gruset.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Hvad så med Guillaume Martin? Han er her for at køre klassement, men det gør han bedst, når han rammer udbruddet. Faktisk er dette en gylden chance for at tage trøjen, for historien viser, at de andre hold ikke er bange for at give ham lidt tid. Han er også bemærkelsesværdigt god til at ramme udbruddene i fladt terræn - endda når det ikke er planen - men til gengæld har han en kedelig vane med altid at blive slået af på papiret ringere klatrere. Det vil sikkert ske igen, også fordi han meget vel kan ende med at køre med for trøjen end etapesejren. Vi aner heller ikke, hvordan han har det med en Giro i benene, men det er i det mindste en stigning, der burde passe ham ganske fremragende.

I dag gav Bora deres ryttere lov til at gå i udbrud, men gør de også det i bjergene? Aleksandr Vlasov skal bruge dem, men omvendt er det en ret enkel etape, hvor behovet for hjælp er begrænset. Vi så i Giroen, at Lennard Kämna havde en del frihed, og det gør ham til en god kandidat. Han er en mester i at ramme udbruddene, også i lotteriet på flad vej, men til gengæld har han sine begrænsninger i bjergene. For at vinde på en stigning som denne skal modstanderne ikke være alt for bjergstærke, men får han den rette gruppe, er det bestemt muligt med det tårnhøje niveau, han har vist i år. Han fik den rette gruppe, da han vandt på Etna, og det kan med en flad start ske igen. Samtidig passer hans stil godt til grus, som vi så i det spanske grusvejsløb i februar.

Jeg vil tillade mig at slå Patrick Konrad og Maximilian Schachmann sammen. Om de får lov, afhænger nemlig som for Kämna af Boras ambitioner, og det kan sagtens være, at de skal blive hos Vlasov. Som redegjort for ovenfor, burde der dog være en vis sandsynlighed for, at de får chancen, og de vil have en fordel, når udbruddet skal rammes i fladlandet. Problemet er, at de har tabt endnu mindre tid end Kämna, og selvom UAE gerne vil give dem trøjen, er jeg faktisk usikker på, om Bora har lyst til at have den. Samtidig er stigningen også lidt for svær for dem begge, da Konrad er faldet af på den i bjergene, som vi så igen i Dauphiné, og Schachmann altid har været mere ardennerrytter. Når Teuns kan vinde her, kan Konrad og Schachmann imidlertid også, men det kræver altså, at Bora giver dem lov - og vil de virkelig sige nej til en gul trøje?

Det problem har Boras sidste mand, Felix Grossschartner, ikke. Han har allerede smidt masser af tid, da han i dag hjalp Vlasov og i går var bagefter på brostenene. Det giver ham i hvert fald masser af frihed, men til gengæld er han også udset rollen som sidste mand hos Vlasov i bjergene. Derfor er han nok den af de fire, der har mindst frihed fra holdet, og i forvejen så vi igen i Schweiz, at han som klatrer altså er temmelig begrænset. Disse stejle procenter vil bestemt ikke passe ham, men det vil den eksplosive karakter.

Er Neilson Powless frisk igen? Han er her for at køre klassement, men jeg håber, at EF satser butikken og går efter trøjen. Han vil være den perfekte mand at give nogle minutter, men problemet er, at han har tabt så lidt tid, at UAE ikke bare kan give udbruddet 10 minutter. Derfor vil de nok helst undgå, at han kommer afsted, men chancen for, at han får lov, burde være til stede. Rammer han udbruddet, vil han dog tænke mere trøje end etapesejr, og det kan koste. Samtidig har hele sæsonen - trods 4. pladsen i svagt selskab i Schweiz - tydeligt vist, at han fortsat er ret begrænset i bjergene.

En anden, der burde lure mulighed for den gule trøje, er Mattia Cattaneo. Han er i hvert fald en rytter, UAE ikke vil frygte, for han har klare begrænsninger i bjergene, selvom han sidste år endte som samlet nr. 12. Quick-Step er også et hold, der burde være villige til at tage den risiko, for klassementet er af underordnet betydning. Han har et stærkt hold til at forsøge at ramme udbruddet og er god i fladt terræn. Problemet er, at han som Powless formentlig vil være lidt begrænset, hvis han skal vinde, særligt hvis han koncentrerer sig om trøjen. De stejle procenter er heller ikke en gave for ham.

Jeg håber også, at Jakob Fuglsang tør satse. Vi så i dag, at ingen gik i panik over, at han gik i udbrud, og jeg tror ikke, at UAE vil frygte det, hvis han får trøjen med et par minutter. Han er dog også en mand, de vil frygte mere end Powless og Cattaneo, og derfor kan de meget vel køre ham ind for ikke at skulle jagte hårdt hele dagen. Jeg er bekymret for hans holdbarhed på sigt, men foreløbig virker han godt kørende, og denne eksplosive grusvejsstigning med stejle procenter burde passe en ardennerrytter som ham betydeligt bedre end de høje bjerge, hvor han har større begrænsninger. Det kræver bare, at han tør satse og derefter får lov, og jeg er ikke sikker på hverken det ene eller det andet.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

BikeExchange kan kun have et mål med denne etape, nemlig at få sendt Nick Schultz afsted. Australieren er holdets eneste klatrer, og hans opgave er netop at jagte etaper i bjergene. Han har haft et rædselsfuldt år, men i Dauphiné begyndte han endelig at vise livstegn. Om han har samme form nu, kan være tvivlsomt, for han sad ikke langt fremme ved Matthews i dag. Derfor er jeg en smule skeptisk, og i forvejen er stigningen nok lidt for svær for ham. Den eksposive natur er til gengæld god for ham, og vi så sidste år, at han havde forbedret sine klatreevner meget. Det har vi bare ikke set i år.

Som skrevet i analysen var det opløftende at se Pierre Latour være tilbage i dag. Franskmanden har manglet meget, siden han brækkede håndleddet sidst i maj, men i dag kunne han i det mindste køre finale. Spørgsmålet er, om det er nok. Mens han i år har været genfødt og virkelig har imponeret, er han altid faldet igennem i bjergene, hvor han er mere begrænset. Derfor tvivler jeg på, at han kan gøre det færdigt, særligt nu hvor formen ikke er på 100% endnu, men chancen er der.

En af årets skuffelser har været Geoffrey Bouchard. Nok vandt han en etape i Alperne, men han har slet ikke været på det niveau, vi så sidste år. Derfor er jeg ikke specielt optimistisk på hans vegne, også fordi han var skuffende i optakten, men i det mindste har han nu den frihed, O’Connor ikke gav ham tidligere. Han er ganske god til at ramme udbruddene, men han skal have genfundet benene fra sidste år for at gøre det færdigt. Det tyder det ikke rigtigt på, at han har.

Jeg har svært ved at se Tom Pidcock få lov. Ineos har større mål end dette, og han skal derfor formentlig blive i feltet på et hold, hvor 3 ud af 8 er kaptajner. Han fik dog lidt frihed i dag, og han er generelt blevet tiltænkt en lidt fri rolle. Han har skuffet så voldsomt i år, at jeg har svært ved at se ham vinde på så svær en stigning, også fordi han ikke har vist sig i bjergene som professionel. Han viste dog endelig lovende takter i dag, og han har jo endda vundet på bjerget, da han knuste al modstand i Tour Alsace. Problemet er bare, at dette ikke er Tour Alsace, men Tour de France.

Endelig er der Pierre Rolland. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde ville tro på ham i en optakt igen, men han imponerede mig alligevel i Dauphiné, hvor han var i udbrud på næsten alle etaper og endda var ganske konkurrencedygtig i Alperne. Jeg vil stadig gerne se ham faktisk vinde en etape, før jeg for alvor tror det - særligt på en eksplosiv og stejl stigning, der passer ham dårligt - men efter Dauphiné tær jeg ikke længere udelukke ham i den rette gruppe.

Carlos Verona var et oplagt bud, men han er vigtigste mand for Mas og får næppe frihed. Det regner jeg heller ikke med, at den forslåede Matteo Jorgenson, Gorka Izagirre eller den i år så skuffende Gregor Mühlberger gør. Man burde nævne Warren Barguil, men som vi så i dag, er han fortsat på det kritiske niveau, han har været hele året trods sine to sejre. Ion Izagirre var helt fra snøvsen i juni, senest ved de spanske mesterskaber, og intet tyder på, at det har ændret sig. Louis Meintjes vil gerne som Martin vinde tid via udbrud, men jeg har lidt svært ved at se ham ramme et udbrud på flad vej, og Kobe Goossens må skulle blive hos ham, mens den er for svær for Georg Zimmermann. Hos Ag2r regner jeg med, at Aurelien Paret-Peintre kører klassement i stedet for at jagte gult, og selvom han i år har klatret godt, ser jeg ikke Mikael Cherel gøre det færdigt. Det samme gælder for Tim Wellens , der er et stykke fra fordums styrke, og for Andreas Kron og Mikkel Honoré, der i dag kom til kort i deres eget terræn. Når han ikke kørte finale i dag, regner jeg heller ikke med, at Alberto Bettiol har formen til etape, der på papiret er for svær, og jeg tror ikke, at Andreas Leknessund, Hugo Houle, Luis Leon Sanchez, den ellers genfødte Bob Jungels eller Valentin Madouas klatrer godt nok til så svær en stigning, og efter dagens resultat synes Victor Lafay helt ved siden af sig selv. Simon Geschke har rejst sig i år, men intet tyder på, at han har Romandiet-benene, og selvom han endelig viser fremgang, synes Franck Bonnamour stadig et stykke fra sidste års niveau. Andrey Zeits var stærk i optakten, men niveauet her er for højt, og den svingende Joe Dombrowski viste efter Giroen ikke skyggen af form i Occitanie. Andrea Bagioli var flyvende i Dauphiné, men efter i dag er det svært at tro på ham på en stigning, der i forvejen er lidt for lang, og også Alexi Vuillermoz bør finde denne en anelse for svær. Chris Hamilton har skuffet mig gennem hele 2022, og selvom man aldrig kan udelukke Matej Mohoric med den forbedrede klatring, bør dette være for hård kost. Endelig ville det være et eventyr, hvis Chris Froome vandt på stedet, hvor han for ti år siden tog sin første etapesejr, men trods fremgangen er det ikke realistisk.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Som sagt kan det ikke udelukkes, at udbruddet hentes, men der vil blive kørt klassement uanset hvad. Jeg er lidt spændt på, hvem der vil kontrollere. Formentlig er det UAE, der vil lave det hårde løb, for jeg regner som sagt med, at Pogacar vil i offensiven. Ineos vil formentlig være afventende, men det kan sagtens være, at Jumbo vil lægge et pres, der gør det lidt mindre eksplosivt. Uanset hvad regner jeg dog med, at det vil være Pogacar, der åbner ballet. Alle andre vil formentlig være afventende grundet usikkerheden om deres niveau, og alle ved, at Pogacar prøver før eller siden.

Det er da også svært at tro, at Tadej Pogacar ikke vinder, hvis udbruddet bliver hentet. Han har som beskrevet i analysen imponeret stort de tre gange, han havde muligheden for det, og det tyder på, at han som sidste år er kommet skræmmende stærkt ind til løbet. Skal han slås, skal det formentlig være senere i løbet, hvis vi kan regne med et faldende niveau som i 2021, men foreløbig bliver det svært. Denne eksplosive stigning er også nærmest skabt til Pogacar, der med sin siddende stil og passer fint til det grus, han erobrede i Strade Bianche. Pogacar vil være storfavorit, hvis der bliver samling.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Den største trussel må være Jonas Vingegaard. Som beskrevet i analysen var hans niveau i dag lidt svært at vurdere, men det var en finale, der passede ham dårligt. Denne etape er heller ikke ideel, for han skal i kamp mod Pogacar have knap så eksplosive stigninger, men han burde være i stand til at forsvare sig. Også han har en stil, der burde passe udmærket til grus, og han har på Angliru tæmmet stejle procenter. Med det niveau, han havde i Dauphiné, må han være den, der har topniveauet til måske at true Pogacar. Der er bare større chance for, at det sker senere i løbet.

Det burde også være en god stigning for Aleksandr Vlasov. Det er netop på de korte, stejle stigninger, han har excelleret i år, og den ellers ustabile russer synes flyvende lige nu. Hans opkørsel i dag var dybt imponerende, og det tyder på, at han har de gode ben, han også havde i Tour de Suisse. Heldigvis har han ikke slået sig væsentligt, og det lyder i stedet til, at han fandt en vis optimisme i, at han kørte så stærkt. Vi så på Angliru i 2020, at han er god på de stejle procenter, og hans stil er perfekt til grusvejsstigninger, som vi så, da han vandt på grusvejsstigningen i Valencia i februar. Han brugte lidt kræfter i dag, men det burde ikke koste ham alt for voldsomt. Han synes i hvert fald i fremragende form.

Dernæst går jeg med David Gaudu. Det havde jeg ikke regnet med inden løbet, men den lille franskmand så uhyre overbevisende ud i dag. Han var der som en mis, da Pogacar forcerede på muren, forcerede selv nær toppen og kørte en god spurt til sidst. Hans generelle niveau i år, senest i Dauphiné, gør, at han sagtens kan skuffe, men hans topniveau rækker langt. Denne eksplosive og stejle stigning burde også passe ham som fod i hose, men det gør grusdelen til gengæld nok ikke.

Jeg er nødt til at rangere Primoz Roglic lavt. Det gør mig lidt ondt, men jeg synes godt nok ikke, at han virker overbevisende. I dag havde han ganske vist en opkørsel til sidst, men han var i store problemer på muren, hvor han sad langt, langt tilbage. Selv på den bløde målbakke, tabte han pludselig en masse positioner, inden han derfor åbnede en alt for lang spurt, og det kommer efter et forår, hvor han var fra den. Gårsdagens styrt kan være en del af forklaringen, for han satte jo en god tid på tirsdagens stigning, og dagens opkørsel kan være en anden. Den eneste grund til, at han er nr. 5 på denne liste, er dog hans potentiale. Mine forventninger er desværre beherskede, og jeg har en grum mistanke om, at han skuffer meget.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Enric Mas. Spanieren har klatret som en drøm hele året, men han har ikke efterladt det bedste indtryk i dette løb. Han sad meget langt tilbage på stigningerne både i forgårs og i dag. Han er ikke den bedste i positionskampen, og det kan derfor sagtens have sin gode forklaring, men særligt i dag virkede han ikke alt for overbevisende. Omvendt er det også først nu, at vi rammer det terræn, der passer ham, og han har i Vueltaen vist gode evner på denne form for stigninger, ligesom han var god på grus i Valencia tidligere i år. Jeg rangerer ham dog mere højt grundet potentiale end reel forventning.

Modsat er det med Adam Yates. Briten har virket stæk indtil nu, men det er også denne type stigninger, der passer ham. I morgen skal han testes i bjergene, og her plejer han at have det betydeligt vanskeligere. Når man skal designe en bjergetape til Yates, er denne dog den helt perfekte, for han er i sit es på eksplosive og stejle stigninger og helst efter en generelt let dag. Han får altså det hele forærende, og han har set overbevisende ud i dette løb. Til gengæld har han efter et meget skuffende forår til gode at bevise, at han kan finde sit gamle og meget høje topniveau, og det gør han aldrig rigtigt i grand tours.

Jeg tror stadig, at Daniel Martinez er bedste bud for Ineos, men desværre virker han ikke helt flyvende. Han skuffede i Schweiz, kørte en halvsløj enkeltstart og i dag virkede han også lidende på muren. Han kom dog hæderligt til mål, og det er også dette terræn, der passer ham. Han burde være god på en eksplosiv stigning som denne, og han har i hvert fald den rette stil til gruset. Rammer han niveauet fra foråret, kører han med om sejren, men lige nu fornemmer jeg bare ikke, at det er lykkedes.

Som skrevet i analysen har Nairo Quintana startet stærkt, men det er ventet. Han er altid god i starten, og det bør han derfor også være i morgen. Han har i Vueltaen før været god på denne form for stigninger, og selvom gruset nok ikke er en gave til han, kan man tillade sig at have visse forventninger på baggrund af det, han hidtil har leveret. Jeg tror bare ikke, at topniveauet rækker.

Efter 4. etape troede jeg en del på Romain Bardet. I dag dæmpedes entusiasmen, for han havde det svært på både den ene og den anden stigning, der ellers burde have passet ham. Han havde jo også helt andre ambitioner inden løbet, og efter i morgen kan det sagtens være, at han skifter hest og jagter etaper. Han har dog været på et fornuftigt niveau, og stigningen passer ham, da han også har vist evner på grus og er eksplosiv. Han synes bare ikke helt at have Giro-niveauet lige nu.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Endelig er Ben O’Connor jo den helt store joker. Han smed tid i dag, men det kan meget vel have været bevidst. Derfor satser han nok på udbrud, og i det lys smider han nok tid igen i morgen, hvis ikke han kommer afsted. Hvis til gengæld han har brug for at tanke selvtillid ved at måle sig med favoritterne, er han ganske interessant. Hans niveau i Dauphiné var jo tårnhøjt, og selvom denne form for stigning passer ham dårligt, burde han med de ben, han havde inden løbet, komme langt. Spørgsmålet er bare, om han har dem. Han så heller ikke godt ud i tirsdags.

Blandt de øvrige klassementsryttere er min skepsis i forhold til Geraint Thomas kun blevet bekræftet af hans kørsel i dag, og Damiano Caruso synes efter i dag ikke at have formen til at blande sig. Alexey Lutsenko synes ikke at have sidste års niveau, og Rigoberto Uran har manglet lidt gennem hele året, som også Guillaume Martin har det. Jakob Fuglsang burde passe fint til stigningen, men vi så igen i Schweiz, at han i dag synes at være lidt for begrænset på længere stigninger, og det hjælper næppe, at vi er syv dage henne i en grand tour. Neilson Powless og Auelien Paret-Peintre gjorde det pænt i dag, men de er for begrænsede i bjergene til at måle sig med de bedste. Til gengæld burde den i år så velkørende Louis Meintjes gøre det godt, selvom han havde det svært i dag, men selvom denne stigning passer ham bedre end dagens, passer den ham stadig temmelig elendigt, hvorfor hans muligheder er begrænsede, selvom enkeltstarten indikerede god form. Endelig er jeg spændt på at se, hvilke bjergben Sepp Kuss har med, for kører han, som han så ud til, inden han fik corona i Schweiz, kan han ende meget langt fremme. Også Rafal Majka kan som hjælper ende langt fremme efter en lovende sæson.

VIGTIG OPDATERING: Pogacar har efter etapen sagt, at han meget gerne vil vinde på den stigning, hvor han vandt Touren i 2020. Han sagde direkte, at UAE vil prøve at kontrollere, og at hans forældre og kæreste vil være til stede for at se ham vinde. Det øger chancen for en favoritafgørelse - og dermed Pogacar-sejr - ganske betydeligt. UAE vil stadig være alene om at kontrollere, og derfor har et udbrud stadig en god chancen, men Pogacars sejrschancer er markant forøget.

OPDATERING 2: O'Connor er forslået efter sit styrt og vil bruge et par dage til at komme sig, inden han tænker udbrud. Derudover har Powless oplyst, at han vil følge favoritterne og har opgivet den gule trøje.

OPDATERING 3: Pinot er ganske vist på hjemmebane, men han regner med at skulle blive hos Gaudu.

Feltet.dks vinderbud: Michael Woods

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Giulio Ciccone

Outsidere: Dylan Teuns, Ruben Guerreiro, Ben O’Connor, Michael Storer, Bauke Mollema

Jokers: Guillaume Martin, Lennard Kämna, Patrick Konrad, Maximilian Schachmann, Felix Grossschartner, Neilson Powless, Mattia Cattaneo, Jakob Fuglsang, Nick Schultz, Pierre Latour, Geoffrey Bouchard, Tom Pidcock, Pierre Rolland

Favoritter til et klassementsopgør (i prioriteret rækkefølge): Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard, Aleksandr Vlasov, David Gaudu, Primoz Roglic, Enric Mas, Adam Yates, Daniel Martinez, Nairo Quintana, Romain Bardet, Ben O’Connor

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dylan Teuns’ sejr fra 2019, hvor man for hidtil eneste gang kørte op ad grusstykket.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER