Optakt: Clasica Jaen

Løbets rolle og historie

Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og faktisk har sprinterløbet Clasica de Almeria i mange år været det eneste store løb uden for Baskerlandet. I den cykelgale region har der været en anderledes tradition for endagsløb med Clasica San Sebastian som højdepunktet, men det er helt naturligt i forlængelse af traditionen, at det baskiske løb er det eneste spanske endagsløb på WorldTouren.

Det fantastiske spanske cykelterræn er imidlertid lige så velegnet til endags- som til etapeløb, og det er derfor kun naturligt, at den spanske endagsscene udvides med noget, der har karakter af en rigtig klassiker. Det er der i hvert fald en række ivrige cykelfolk i Andalusien-regionen, der har tænkt, og de berigede os i 2022 med et helt nyt endagsløb, der på alle måder blev skabt i den ånd, der kendetegner de største endagsløb.

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Arrangørgruppen kommer fra Jaen-området, hvor det kuperede terræn er skabt til cykelløb, men der er også mindre oplagte cykelveje. Sådan var det som bekendt også i Italien, hvor man alligevel lod sig inspirere til at skabe en nyklassiker på grusveje, da man for nu snart 20 år siden skabte Strade Bianche. Den ide har de spanske entreprenører ladet sig inspirere af, og derfor gik de videre med ideen om at skabe en spansk udgave af Strade Bianche.

Den ide blev til virkelighed i 2022, og det var i den grad en opmuntring. I de senere år har det været helt uhørt at se nye spanske løb opstå, og faktisk har dagens orden i stedet været, at det ene etapeløb efter det andet er blevet først reduceret i længde og siden helt forsvundet fra kalenderen. Man skulle ellers ikke tro, at der på ryggen af en coronapandemi, der ramte Spanien hårdt, kunne blive plads til at bryde den trend, men det var tilfældet i 2022, hvor folkene bag det nye løb i Jaen fik følgeskab af en arrangørgruppe, der 22 år efter den sidste professionelle udgave af det historiske Vuelta a Galicia i februars sidste uge også kunne byde på en premiere på et nyt galicisk etapeløb, O Gran Camiño.

Dermed er den spanske vinterkalender, der er den eneste relativt intakte del af den spanske kalender, nu i særklasse den mest omfangsrige. I januar og februar kan det store land på Den Iberiske Halvø således byde på ikke færre end tre etape- og ti endagsløb spredt ligeligt ud over fem uger. I det lys er det ikke mærkeligt, at Spanien generelt synes at vinde kampen om stjernerne i disse forberedende uger, hvor særligt løbene i Mellemøsten, der ellers tidligere var så populære, har mistet deres tiltrækningskraft - en kraft, som nu i stedet synes at være sendt til Spanien.

Den nye spanske klassiker fik det mundrette navn Clasica Jaen Paraiso Interior, der i år - heldigvis - er forkortet til Clasica Jaen, og arrangørerne har haft en klar ide med foretagendet. Den spanske landstræner, Pascual Momparler, kom angiveligt med forslaget om at lave en spansk version af Strade Bianche, og sådan er det også blevet. Til den første udgave var der designet en rute, der både inkluderede 39,7 km på grusveje og mere end 3000 højdemeter. Med andre ord bød det nye løb på den kombination af klatring og grus, der har givet den italienske nyklassiker sit særpræg, men alligevel er der forskelle. Momparler advarede i hvert fald mod at sammenligne de to løb direkte og beskrev det spanske løb som værende betydeligt hårdere.

Forskellene var da også tydelige. Hvor Strade Bianche er kendetegnet ved de korte, hidsige og meget stejle stigninger, bød den spanske pendant på lange og langt mere jævne grusvejsstigninger. Med andre ord var det umiddelbart et løb, der passede bedre til mere regulære klatretyper, modsat Strade Bianche, der har en kraftig appel til eksplosive folk. Til den anden udgave i 2023 syntes man dog at gå mere i Strade Bianche-retningen, da der skruedes ned for de lange stigninger og op for de korte, eksplosive bakker samt mængden af grus, der i 2022 var betydeligt mindre, end der er det i den italienske pendant, og den tendens fortsætter i 2024, hvor alle de længere stigninger kommer ganske langt fra mål.

Løbet var fra start en stor succes med deltagelse af 6 af de 18 WorldTour-hold, og selvom arrangørerne nok havde ønsket sig lidt flere stjerner, var de første skridt taget. Til den anden udgave bevaredes de grundlæggende karakteristika ved løbet, selvom man nytænkte ruten, og man fik igen deltagelse af 6 af de 18 bedste hold, men da også Lotto og Israel-PT, der næsten kunne regnes som WorldTour-hold, deltog, var det utvivlsomt et stærkere felt end i 2022, ikke mindst fordi løbet fik et gevaldigt boost af Tadej Pogacars beslutning om at starte sin sæson i løbet. At løbet er populært er helt tydeligt i 2024, for selvom deltagelse af 5 af de 18 WorldTour-hold måske ikke lyder skræmmende, og Pogacar ikke forsvarer sin titel, må arrangørerne knibe sig i armen over deltagelsen fra et andet af sportens fænomener, nemlig Wout van Aert, der endda får selskab af både Vuelta-vinderen Sepp Kuss og de spanske helte Juan Ayuso og Carlos Rodriguez.

Med en sådan klassikeragtig rute lå det næsten i kortene, at løbet skulle være et forårsløb. Det har dog været mere oplagt at bruge den naturlige synergi fra den meget omfangsrige spanske februarkalender, der byder på et hav af løb i den sydlige del af Spanien, hvor vintervejret er betydeligt bedre end i andre dele af Europa. Løbet har slået pjalterne sammen med endagsløbene Vuelta a Murcia og Clasica de Almeria, der hidtil har været placeret i weekenden imellem de to store etapeløb Volta a la Comunidad Valenciana og Ruta del Sol, og de tre endagsløb byder ny på en forlænget weekend mellem de to etapeløb med løbet i Jaen placeret om mandagen

I første omgang bliver der altså ikke tale om en forårsklassiker, men om et vinterløb, hvilket unægtelig vil give det et præg af forberedelse. Om løbet kan vokse ud af den rolle og med samme hast som sin italienske storebror udvikle sig til rigtig klassiker, må tiden vise. I første omgang repræsenterer det i hvert fald et kærkomment bevis på, at den hensygnende spanske kalender igen er i fremgang, og det bliver et bevis på, at man i Spanien også kan køre spektakulære endagsløb uden for Baskerlandet. På papiret synes kimen lagt til, at vi den kommende mandag igen kan blive vidner til et løb, der forhåbentlig går en spændende fremtid i møde.

På baggrund af den anden udgave er der i hvert fald ingen grund til ikke at have optimisme for fremtiden. Her var alle øjne naturligvis rettet mod Tadej Pogacar, der ikke ventede længe med at åbne for ballet. De værste stigninger lå denne gang langt fra mål, og det inspirerede sloveneren til at levere et af sine gigantiske soloridt med angreb fra distancen. Han var endda så suveræn, at han havde tid til en defekt i finalen, og alligevel kunne han starte sin sæson på perfekt maner ved at sejre med 49 sekunder ned til Ben Turner, der i en tomandsspurt slog Tim Wellens og dermed forhindrede en dobbeltsejr til UAE. Som sagt forsvarer Pogacar ikke titlen i denne ambitiøse sæson, hvor hans sæsonstart finder sted senere, men det åbner til gengæld døren for både Turner og Wellens, der begge er med igen.

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Ruten

For enhver ny løbsarrangør er den vigtigste opgave i de første udgaver at give et løb en klar identitet, men for den nye andalusiske arrangørgruppe har der her været en grundskabelon at gå ud fra. Når ideen har været at skabe et spansk Strade Bianche, har det været givet, at man skulle opsøge et større kvantum af spanske grusveje, og samtidig skulle der gerne fremkomme en rute, der er ganske kuperet.

Det lykkedes i den grad til den første udgave. Over i alt syv sektioner blev der budt på 39,7 km på grusveje, og selvom det var færre end i Strade Bianche, var det tilstrækkeligt til at give løbet en klar identitet som et grusvejsløb. Med knap 3100 højdemeter bød ruten endda på stort set præcis samme mængde klatring som den italienske storebror, der dog er marginalt kortere end de knap 200 km, som det spanske løb bød på.

Som nævnt ovenfor var der imidlertid også markant forskelle. Hvor Strade Bianche er karakteriseret ved sine korte, stejle mure, gjorde man her næsten udelukkende brug af den slags lange, jævne opkørsler, som man finder til overflod, når man bevæger sig væk fra den spanske solkyst og ind i det ru terræn i den indre del af Andalusien.

Den forskel forsøgte man at udrydde i den anden udgave. Løbet afvikledes stadig i samme område, men nukom de lange stigninger tidligt i løbet. I stedet sluttede man med en betydeligt fladere finale, hvor de sidste stigninger alle var korte og eksplosive, og hvor terrænet utvivlsomt var lettere end i Strade Bianche. Antallet af højdemeter faldte også til ca. 2700, og det blev derfor mere gruset end stigningerne, der skulle gøre forskellen. Det skrusws der til gengæld også gevaldigt op for, da der var hele 53,5 km grus på programmet, og dermed kom vi tæt på den mængde, der findes i den italienske storebror.

I år fortsætter man det mønster. Ganske vist vender man igen rundt på start- og målbyerne, så det bliver som i 2022, men det betyder slet ikke, at man gentager ruten. Tværtimod fastholder man præcis samme koncept som i 2023, selvom ruten altså er ny. De lange stigninger kommer tidligt, og i stedet skal der sluttes på en rundstrækning med megen grus, men kun korte bakker - og antallet af højdemeter reduceres endda en anelse. Samtidig skruer man yderligere op for mængden af grus, så man med 62 km kommer meget tæt på det, vi kender fra den italienske storebror - endda over kun 162 km.

Eller sådan skulle det have været. Jaen-området har været ramt af voldsom regn, og med udsigt til mere dårligt vejr mandag har arrangørerne af sikkerhedshensyn været tvunget til helt at nytænke ruten. Langt det meste grus er taget ud, og man efterlades med bare fire grusstykker med en samlet længde på 17,8 km. Antallet af højdemeter falder tillige yderligere en anelse til ca. 2500, og også på den nye rute kommer alle længere stigninger tidligt, mens bakkerne i den relativt flade finale er korte og eksplosive.

I alt skal der tilbagelægges 158,3 km, der som oprindeligt planlagt fører fra Baeza til Ubeda. Man lægger ud med at køre mod sydvest ad en let nedkørsel, inden det går mod vest og nord igennem småkuperet terræn, der byder på to stigninger med top efter hhv. 16 km (2,0 km, 3,1%) og 27 km (5,8%, 3,3%). I byen Linares drejer man efter 30,4 km mod sydøst for at køre ad en nedkørsel og siden faldende vej, inden der venter en lang, jævn opkørsel (4,9 km, 4,8%), der leder tilbage til startbyen, som nås efter 49 km.

Her skulle man på den oprindelige rute have ramt et stigende grusstykke, men i stedet kører man endnu en omgang på samme rundstrækning. Når man efter 101 km er tilbage i Baeza, går det imidlertid løs, for i stedet kører man mod nordøst over det første grusstykke Cruz de Jaboneros (3,7 km), der er ganske fladt og indledes efter 103 km. Her skulle man på den gamle rute have kørt endnu et grusstykke, men nu venter der i stedet et længere asfaltstykke, der kun er ganske let kuperet.

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Således går det mod øst ind til udkanten af målbyen Ubeda as samme vej, som skal bruges i finalen. I stedet for at køre ind til centrum kører man dog uden om byen. Det går mod syd ad en nedkørsel og derefter mod nordøst op ad en bakke (1,2 km, 8,5%) med top efter 119 km. Derfra går det mod nordøst, vest og nord igennem let kuperet terræn frem mod finalen.

Efter 129,4 km rammer man igen dele af den oprindelige rute, når man drejer mod nordvest og skal over grusstykket Santa Eulalia (2,3 km), der først er faldende og slutter med en bakke (700 m, 7,2%). Den efterfølges kun af et ultrakort asfaltstykke, inden man efter 132,6 km kører mod vest og sydøst over Guadalupe (6,2 km), der er først faldende og siden stigende (1,4 km, 4,9%). Derfra går det ad en let stigende og let faldende asfaltvej frem mod vest til Virgen de la Salud (5,7 km), der er dagens sidste grusstykke og rammes efter 143,0 km. Det falder først let, inden det har en bakke (500 m, 9,6%), der har top med 12 km igen, hvorefter det er let stigende. Denne sidste del er den samme som den sidste del af første grusstykke.

Nu skulle man have ramt endnu en grusvej, men også den skippes. I stedet er de sidste 9,6 km på asfaltvej, og de er først let faldende og siden let stigende, når man kører ad lige veje mod først sydvest, så nordøst og slutteligt øst direkte ind til Ubeda, hvor den sidste kilometer stiger med 1,6% i snit. Det sidste sving kommer med adskillige kilometer til mål, og sidste udfordringer er rundkørsler med hhv. 1700 m, 1200 m og 800 m igen.,

Løbet byder på i alt 2509 højdemeter mod 2704 højdemeter i 2023 og mod 3064 højdemeter i 2022.

Vejret

Vejret er altid en særligt tricky sag, når det gælder grusvejsløb, og det er jo desværre den enorme mængde regn, der har ført til den sene ruteændring. Rytterne har imidlertid heldet med sig. Det vil regne hele natten og morgenen, men når rytterne tager starten vil risikoen kun være 55%, og det vil endda klar op, så hele den anden halvdel af løbet vil finde sted i solskin med kun få skyer, mens temperaturen vil stige fra 13 til 15 grader. Det vil være blæsende med en vestlig vind, der vil aftage fra en styrke på 20 km/t til 16 km/t. På den første rundstrækning vil der først være modvind, så sidevind og dernæst sidemedvind. Dernæst får man generelt med- og sidemodvind, indtil man kort inden Santa Eulalia får modvind. På selve Santa Eulalia vil der være sidemodvind, og der vil være mod- og sidemedvind på Guadalupe. Derfra får man modvind frem til og på første del af Virgen de Salud, men efter bakken vil der være medvind. Efter gruset er der et kort stykke med sidemedvind, men over de sidste ca. 7 km vil der være først sidemedvind og dernæst medvind på den lange, lige vej ind til mål.

Trek trækker sig fra sponsorat

Favoritterne

Det er altid en tricky sag at skulle vurdere et nyt løb, specielt når det er så særegent som dette. Det er skabt med inspiration fra Strade Bianche, men man forstår godt, når løbsarrangøren og den spanske landstræner Pascal Momparler siger, at der er betydelige forskelle. Hvor den italienske nyklassiker byder på korte, hidsige og meget stejle stigninger, havde dette løb i 2022 meget mere appel til klatrerne. Fællestrækket var gruset og antallet af højdemeter, men stigningerne var meget forskellige.

Stigningerne var dog også rigtigt andalusiske i den forstand, at de er jævne, bløde opkørsler uden stejle procenter - den slags stigninger, vi altid vil se til overflod i Ruta del Sol senere på ugen. Det terræn er mere opslidende end velegnet til at skabe store forskelle, men det samlede løb blev i 2022 dog så hårdt med de mange højdemeter, at det blev et rent udskilningsløb, der kulminerede med et vildt soloridt fra Alexey Lutsenko. Ruten lagde også op til, at der blev åbnet tidligt, og det var akkurat, hvad der blev. Vi så dog også en ret sjov top 10, hvor de meget klatrestærke som Lutsenko, Tim Wellens, Lennard Kämna, Jai Hindley, Warren Barguil, Steff Cras og Andreas Kron, der alle var at finde i top 10, fik selskab af tungere folk, ikke mindst Connor Swift. Det er ikke ofte, man ser Swift og Hindley i den samme top 10, men det er det samme, vi kan se i Strade Bianche, hvor klateudfordringerne tiltaler klatrerne, og gruset åbner døren for lidt tungere - men ikke meget tunge folk.

Sidste år blev løbet som sagt helt anderledes og med de lange stigninger tidligt også betydeligt lettere. Den lettere finale tvang Tadej Pogacar til at angribe tidligt, og han kunne derfra gennemføre sit soloridt. Da de ramte de sidste grusstykker og de korte, eksplosive bakker, ændrede løbet til gengæld karakter. Klatrerne havde det vanskeligere, mens det var de tungere klassikertyper, der excellerede. Ben Turner og Tim Wellens kørte væk til de sidste to podiepladser, men bag dem var det stadig relativt lette folk som Marc Hirschi, Andreas Kron, Ben Tulett, Lorenzo Rota, Georg Zimmermann, Warren Barguil og Gorka Izagirre, der fuldendte top 10.

Det skyldtes dog formentlig, at UAE havde gjort det så hårdt på de lange stigninger. Der er ingen tvivl om, at dette format appellerer mere til de tungere og eksplosive folk end til klatrerne. Samme format skulle jo have været brugt i år, men det har vejret som sagt fået ændret på. Egentlig har også den nye rute det samme format med et par lange stigninger tidligt, men vi taler altså om bløde opkørsler, der næppe kan gøre samme forskel som sidste år. Med i alt bare 17 km med grus er løbet betydeligt lettere end sidste år, og der ser end ikke ud til at være mange højdemeter i finalen. Bare tre mindre grusbakker med hhv. 26, 19,5 og 12 km igen kan det blive til. Det ligner både et betydeligt lettere løb og en betydeligt lettere finale end sidste år.

Vejret vil næppe heller gøre det hårdere. Rytterne er heldige med, at det klarer op. Det bliver stadig blæsende, men sidevindskørsel er næppe et tema i dette område - og den aftagende vind vil også være for svag i finalen. Det ser også ud til, at der vil være modvind på den sidste grussektor, der har den hårdeste bakke.

Hvad betyder det for løbet? Sidste år fik UAE det hele til at eksplodere tidligt, men det bliver nok svært denne gang. Det er de lange, bløde asfaltstigninger næppe svære nok til, og det samme gælder om det første grusstykke, der kommer relativt tidligt. Jeg tror derfor, at vi får et betydeligt mere kontrolleret løb, men hvor Visma og UAE vil samarbejde om at gøre det så hårdt som muligt undervejs og naturligvis sikre, at det tidlige udbrud bliver hentet.

Jeg tror derfor, at slaget skal slås over de sidste 28,8 km, hvor de rammer de tre grusstykker med i alt 14,2 km grus. Spørgsmålet er bare, hvor megen udskilning det kan skabe. Som vi ved fra Paris-Tours er grus ikke i sig selv nok til at skabe alt for stor udskilning, og der skal helst være nogle højdemeter også. Her ser det mest af alt ud til, at vi kun har tre bakker på hhv. 700, 1400 og 500 m, hvor der endda vil være modvind på den første og den sidste. Jeg kan godt frygte, at det bliver svært at gøre rasende store forskelle, selvom UAE og Visma vil prøve.

Det skal nok blive et dynamisk løb med mange angreb, og nogen udskilning skal der nok komme, men jeg tror, at chancen for en spurt i en relativt stor gruppe er god. Det gælder særligt, hvis Visma vælger at gå 100% efter en spurt med Wout van Aert. Det vil ligne belgieren dårligt ikke at køre offensivt, men når vi kommer langt ind i finalen, kan de sagtens forsøge at holde det samlet.

Jeg tror i hvert fald ikke, at vi får et løb som de seneste to gange, hvor bedste mand kører alene hjem. Vi kan få en spurt i et ret stort felt, men vi kan også få en mindre gruppe til sidst. Sker det, kan de ende med at spurte om det, men bliver den lille nok, kan det også give mulighed for taktiske angreb og udnyttelse af overtal. Det hjælper også på selektionen, at feltet ikke er specielt stærkt med kun fem WorldTour-hold, der dog generelt også er meget stærke.

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Derfor er det også naturligt at pege på Wout van Aert. Det havde jeg nok gjort uanset hvad, for også den oprindelige rute var med sin større appel til lidt mere kraftfulde typer skabt til den stærke belgier. Efter ændringen står han dog endnu stærkere. Nu er chancen for en eller anden spurt endnu større, og her er det svært at se, hvem der kan slå belgieren. Han bliver også meget svær at sætte på disse lettere grusstykker, hvor han har power og fordel af sin crossbaggrund, og derudover har han et ganske stærkt hold. Det er klart, at hans form er usikker, men hans bundniveau er tårnhøjt, og hans gode afslutning på crosssæsonen viste, at han var på rette vej. Han har endda talt sine ambitioner i åbningsweekenden op, og han har sagt, at han kommer for at vinde løbet. Selvom han har lignet en mand, der måske har toppet, er han stadig rasende stærk og formentlig også stærkeste og hurtigste mand i dette løb. Derfor er min favorit.

Visma har imidlertid også en anden topfavorit. Jan Tratnik er en af de få ryttere, der i en høj alder bare bliver bedre og bedre, og hans suveræne klatring i Murcia indikerede, at han måske er endnu stærkere nu. Formen er i hvert fald fremragende, og i 2022 fandt han jo pludselig ud af, at han var brostensspecialist. Dette grusvejsløb burde passe perfekt til lige præcis hans ryttertype, og han er tillige hurtig. Vælger Visma at køre løbet med flere end én kaptajn, kan Tratnik utvivlsomt vinder.

Visma har også en joker i kometen Per Strand Hagenes, der allerede har taget to professionelle sejre. Han er præcis den rette type til dette løb, særligt i dette format, men han har ikke samme spurt som de to kaptajner, og han var ikke alt for overbevisende i Murcia. Han ender derfor formentlig som hjælper. Et fjerde kort er Sepp Kuss, der viste forrygende form med sit angreb på Collado Bermejo i går, men med denne rute er det meget svært at se en spurtsvag klatrer vinde, selvom han som mountainbiker vil være komfortabel med grus. Robert Gesink er formsvag, og Tim van Dijke må være hjælper.

Jeg prøver at pege på Ben Turner som den værste rival. Hans mange skader betød, at hans gennembrud aldrig kom i 2023, men han nåede i Murcia, hvor han vandt, og i dette løb, hvor han blev nr. 2 bag Pogacar, at vise sit enorme potentiale. Hans form er ukendt, men han så fin ud i går, da han arbejdede som en hest for holdet, og vi har to gange set, at han er startet meget stærkt. Den nye rute passer bedre til kraftfulde typer som ham, og han er en af vinderne på det nye format. Han er også ganske hurtig, selvom han på stregen vil få det svært mod Van Aert.

Ineos har også et andet spændende bud i Michal Kwiatkowski. Den polske veteran rejste sig sidste efterår, og nu tyder det på, at han for første gang i mange år også starter godt. Det gjorde han da i hvert fald med gårsdagens 4. plads, selvom det naturligvis var en anelse bekymrende at blive sat af Tratnik, når han er oppe mod den normalt tungere slovener i et løb, der efter ruteændringen også er mere slovensk end polsk. Kwiatkowski er som dobbelt vinder af Strade Bianche dog en storartet grusrytter, for han har både teknik, punch og spurtstyrke. Han havde nok gerne haft nogle flere højdemeter, men han og Turner synes at udgøre en spændende duo.

Det er endda en trio. Holdet har nemlig også Omar Fraile. Han er altid en lottokupon, men gårsdagens arbejdsindsats indikerer, at han som sidste år starter stærkt. Dette løb burde passe ham storartet, og vi husker jo, at han sidste år slog Alessandro Covi i den stigende spurt, da han vandt i Andalusien. Han ligner en af de ryttere, der måske kan true Van Aert på stregen. Holdet har naturligvis også Carlos Rodriguez, men det skal falde heldigt ud, hvis en spurtsvag dieselklatrer skal vinde på denne rute, og hans form er også ukendt. Endelig har de den spændende Andrew August, men han må som i går være hjælper.

Det er vel svært ikke at have Tim Wellens som Vismas største rival. Belgieren er kendt for at flyve i vintermånederne. I år er han startet senere for denne gang ikke at toppe for tidligt, og det var nok også derfor, han løb tør for kræfter i går. Det ændrer dog ikke på, at han var i fremragende form, og vi ved, at han er som en fisk i vandet på grus. Det så vi med 2. pladsen i 2022 og 3. pladsen i 2023, og vi har set det i Strade Bianche. Han har også en i hvert fald brugbar spurt, når finalen er stigende, men han er en af de store tabere i kraft af den nye rute, for han havde godt kunnet bruge nogle flere højdemeter.

Den lettere rute kan gøre, at Alessandro Covi er et bedre bud. Italieneren rejste sig pludselig fra de døde i går, hvor han leverede en fremragende klatrepræstation. Dette løb kunne have været for hårdt for ham, men den nye rute burde han kunne håndtere. Modsat Wellens har han den fordel, at han kan slå de fleste i en spurt og måske kan han også true Van Aert. Udfordringen er, at gårsdagens løb var hans eneste gode løb i en menneskealder, og hvem ved, om han vitterligt har rejst sig?

UAE har også Juan Ayuso, men han er måske den største taber på den nye rute. Han ligner altså en mand, der vil mangle højdemeter, selvom han er eksplosiv, kraftfuld og hurtig. Jeg tvivler på, at han kan komme af med den hurtigere Van Aert, og derudover har vi to gange i træk set, at han efter sommerpausen har skuffet i sine første løb, særligt i San Sebastian. Vi så det samme i Schweiz sidste år, hvor han først kom i gang i den anden halvdel, og jeg tror derfor, at han skal have flere løb, inden han for alvor er skarp. Når det er sagt, er Ayuso jo altid livsfarlig, for hvem ved, hvor meget han har udviklet sig over vinteren. Holdet har også Marc Soler, der ikke burde være helt dårlig i et løb som dette, men mangler spurten og var formsvag på Mallorca. Heldigvis er han sikkert bedre nu, men han vinder næppe. Holdet har også formstærke Igor Arrieta, men som Kuss og Rodriguez får han svært ved at vinde på denne rute. Løbet passer Sjoerd Bax, men han er på vej tilbage fra sin grimme skade.

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Movistar har vel løbets store joker. Den lettere rute er en gave til Ivan Garcia Cortina, der blev genfødt i efteråret og er en af de få, der kan slå Van Aert i en spurt. Han hjælpes gevaldigt af den lettere rute, og spurten gør, at han derfor må rangere højt på vinderpotentiale. Problemet er, at han var uhyre formsvag i Australien, og da han aldrig har været specielt stærk i foråret, dæmper det optimismen, selvom han har haft tid til at forbedre sig.

Movistar har også kometen Oier Lazkano . Han havde ikke meget held i Valencia, men hans klatring på sidste etape viste, at formen bestemt ikke er ringe. Han burde passe storartet til dette løb, men desværre lider han under den lettere rute. Han skal finde et moment til at køre væk og angribe tidligt, for selvom han er hurtig, er der mange, der er hurtigere end ham. En af dem er Gonzalo Serrano, der er skabt til den stigende spurt, men senest i går skuffede han. Han hjælpes dog af den lettere rute, og derfor kan i kraft af sin spurtstyrke sagtens ende med et godt resultat. Holdet har også Ivan Romeo, der jo har forbedret sig helt uhyggeligt i løbet af vinteren. Han hjælpes stort af den lettere rute og har sin enorme power, men da han er spurtsvag, er han en usandsynlig vinder. Det burde også være et godt løb for hurtige og holdbare Carlos Canal, men senest i ørkenen i sidste uge skuffede han. Gregor Mühlberger viste stigende form i går, men han vil som Mathias Norsgaard nok ende som hjælper.

Ag2r er det svageste af de fem WorldTour-hold. De har den uhyre formstærke Ben O’Connor, men som de øvrige rene klatrere får han meget svært ved at vinde på denne rute. Det samme gør klatreren Nicolas Prodhomme, der ellers imponerede i går. O’Connor har dog en vis power, og i et taktisk spil kan han ikke helt afvises. Den lettere rute gør dog, at det er Andrea Vendrame, der er bedste bud. Han vil elske den stigende spurt, men han har ikke samme fart som tidligere og slår næppe Van Aert. Heldigvis viste han ganske fin form i sæsondebuten i Murcia. Holdet har også en joker i Bastien Tronchon, der burde passe til løbet og i Australien var bedre end nogensinde. Han udgik dog i går, og det er trods alt svært at se ham vinde i dette felt. Holdets sidste kort er Paul Lapeira, der ligeledes passer til denne lettere rute, men selvom han så fin ud i gårsdagens udbrud, var han meget langt fra sit niveau i Australien.

Caja Rural kommer også med en ganske god kandidat. Orluis Aular har været flyvende fra start, og han bekræftede sin gode form i går. Han lider desværre under et svagt hold i positionskampen frem mod grusstykkerne, og derfor skal løbet nok ikke være alt for selektivt. Han får også svært ved at slå Van Aer tien en spurt, men der er ikke mange, han ikke kan slå på stregen i denne let stigende finale. Holdet har også en spændende joker i David Gonzalez, der pludselig viste en helt uhørt holdbarhed i Castellon, og han ligner en mand, der efterhånden kan komme langt. Det burde også gælde for hurtige Fernando Barcelo, men han skuffer igen i år. Endelig har de Jefferson Cepeda , der viste storform i går, men som de andre klatrere får han det svært på denne rute, som det også gælder for den skuffende Joel Nicolau.

En klar vinder af den lettere rute er Milan Menten . I dette felt er han utvivlsomt en af de hurtigste i en let stigende spurt. Problemet er bare, at han ikke er specielt formstærk, hvad der blev ret tydeligt på den lette kongeetape i Besseges, og selvom han fik en 2. plads på 3. etape, havde han altså været sat på sidste stigning. Det handlede heldigvis også en del om styrtet i Marseille, men han virker altså ikke flyvende lige nu. Det gør til gengæld halvhurtige Cedric Beullens, der imponerede i går, men han vinder trods alt ikke. Endelig har Lotto stærke Mathijs Paaschens, men han har ikke vist noget i lang tid.

Q36.5 kommer med den genrejste Gianluca Brambilla, der imponerede både i går og i sidste uge. Han har også med sin podieplads i Strade Bianche og sejr i Giroen vist, at han elsker grus, men han ligner en af taberne på den lettere rute. Han er ganske vist hurtig, men han vinder ikke en spurt, og nu bliver løbet nok for let for hans ryttertype. Han ledsages af Mark Donovan, der imponerede i går, men som ren klatrer ikke passer til ruten, og det gør David De La Cruz bestemt heller ikke.

Endelig er der Euskaltel. De har Gotzon Martin, der burde passe fint til dette terræn. Han er mest relevant at nævne, fordi vi kan få en spurt i en større gruppe, hvor han kan gå i top 10. Holdet har også den formstærke Mikel Iturria, men som Xabier Berasategi, der ikke har imponeret endnu i år, Luis Angel Maté og Enekoitz Azparren passer han dårligt til løbet.

De øvrige hold får det svært. Kern Pharma har den formstærke klatrer Pablo Castrillo, men han er den ryttertype, der vil finde ruten for let, og Urko Berrade har skuffet i år. Hos Burgos er jeg lidt spændt på Eric Fagundez, der imponerede på Collado Bermejo i går, men han mangler spurten til for alvor at blive farlig. Det samme gør den rene klatrer Jose Manuel Diaz, der var god sidste år og begynder at finde formen, mens løbet er for hårdt for Antonio Angulo, og Jetse Bol ikke har imponeret i år. Flanders synes også i dette løb chanceløse, da deres bedste kort, Alex Colman, intet har vist, og Vincent Van Hemelen ikke kommer alt for langt. Illes Balars har Alex Molenaar, der er hurtig og passer til løbet, men ikke har været flyvende endnu i år. Endelig er Lidls udviklingshold uden muligheder, da Amanuel Ghebreigzabhier ikke viste megen form i Valencias bjerge og passer dårligt til løbet.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i dette løb.

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

BEMÆRK OGSÅ: Den endelige startliste er ikke kommet, men de store hold har udtaget trupperne, hvorfor der næppe kommer væsentlige ændringer. Jeg håber at opdatere med den endelige startliste i aften, men kommer den først i morgen, bliver det desværre først efter løbsstart.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var alligevel én ganske markant ændring. Lotto har ud af det blå udtaget Arnaud De Lie, der går direkte ind som nr. 2 på favoritlisten. Han er skabt til dette lidt lettere løb og er manden, der kan slå Van Aert i en spurt. Ja, faktisk vil han måske endda være favorit i en duel mellem de to. Hans svage debut i Murcia skaber dog lidt usikkerhed om formen, og han lider under et svagt hold. Derudover er der afbud fra O’Connor, mens Q36.5 har udtaget Filippo Conca, der kan komme et stykke i et løb som dette.

***** Wout van Aert

**** Arnaud De Lie, Jan Tratnik

*** Ben Turner, Tim Wellens, Omar Fraile, Alessandro Covi, Juan Ayuso

** Michal Kwiatkowski, Ivan Garcia Cortina, Andrea Vendrame, Orluis Aular, Oier Lazkano, Milan Menten, Gianluca Brambilla, Gonzalo Serrano, Per Strand Hagenes, David Gonzalez, Ivan Romeo

* Sepp Kuss, Carlos Rodriguez, Gotzon Martin, Cedric Beullens, Bastien Tronchon, Jefferson Cepeda, Igor Arrieta, Nicolas Prodhomme, Pablo Castrillo, Mark Donovan, Jose Manuel Diaz, Carlos Canal, Alex Molenaar, Marc Soler, Gregor Mühlberger, Fernando Barcelo, Filippo Conca, Paul Lapeira, Andrew August, Mikel Iturria, Xabier Berasategi, Luis Angel Maté, Jetse Bol, Urko Berrade, Amanuel Ghebreigzabhier

Danskerne

På Movistar skal Mathias Norsgaard støtte de mange ovenfor omtalte kaptajner, mens Martin Pedersen på Lidls udviklingshold skal samle erfaring, forsøge at ramme udbruddet og sikkert støtte Amanuel Ghebreigzabhier.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Tadej Pogacars sejr fra 2023 og Alexey Lutsenkos sejr fra den første udgave i 2022.