Optakt: Tour du Jura

 Livestream Tour of Turkey, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Løbene i denne serie er i april måned hovedsageligt relativt flade, men der er en undtagelse. Det ældgamle Paris-Camembert plejer at runde serien af aprilløb af og på tirsdagen inden Amstel Gold Race give de franske puncheurs og klatrere en chance for at teste benene inden Ardennerne. Løbets korte stigninger minder dog mere om Amstel Gold Race end de belgiske ardennerklassikere, og derfor har sågar også sprintere kunnet vinde tirsdagens løb.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Fremover får franskmændene imidlertid yderligere to chancer. Skipper de Amstel Gold Race, hvor stigningerne for nogle vil være for korte, kan de blive i Frankrig og om fredagen og lørdagen teste benene på stigninger, der minder mere om det, vi finder, når de rammer Ardennerne rigtigt i Belgien i den efterfølgende uge.

Det sker via en videreudvikling af det relativt nye etapeløb Tour du Jura. Det blev skabt i 2003 som et lokalt fransk løb under navnet Tour du Revermont og fandt sted i Jura-bjergene. Derfor omdøbte man det i 2006 til Tour du Jura, der i højere grad fortæller, at der er tale om et klatretungt løb, men løbet var fortsat blot en del af den franske kalender.

Det ændrede sig imidlertid i 2017, hvor løbet blev et 2.2-løb på UCI-kalenderen. Sådan fungerede det i fire uger, hvor det var et ganske kort løb over to eller tre etaper afviklet enten i april eller maj. Med sin kuperede profil blev det et udstillingsvindue for unge klatrere, og efter at veteranen Thomas Degand i 2017 havde vundet foran de unge talenter Fausto Masnada og Guillaume Martin, fik vi i de efterfølgende år sejre til Carl Fredrik Hagen og Kobe Goossens i deres sidste sæson, inden de blev professionelle.

Løbet blev som så mange andre aflyst i 2020, og den pause brugte arrangørerne til at videreudvikle det. I stedet for at forsøge at gøre det til et 2.1-løb valgte man at splitte det op i to endagsløs, Grand Prix Besancon Doubs og Tour du Jura Cycliste. Ideen var, at de to kuperede løb skulle afvikles over to på hinanden følgende dage, og man fandt en god kalenderplacering fredagen og lørdagen inden de to belgiske ardennerklassikere.

Desværre kastede coronavirus igen grus i maskineriet i 2021, men denne gang lykkedes det at afvikle løbene. De blev nemlig rykket til efteråret, hvor de slog sig sammen med Coupe de France Tour du Doubs, der også afvikles i Jura-bjergene og altid har haft plads i september. Her etablerede man en løbsblok over tre dage i september, og det blev en ganske stor succes, der blev vel modtaget og gav sejre til Biniam Girmay, Benoit Cosnefroy og Dorian Godon.

Det var dog et engangstilfælde. I 2022 fastholder Tour du Doubs sin isolerede placering i efteråret, og de to nye løb rykkes tilbage til den oprindeligt tiltænkte dato i april. Her er det håbet, at de kan udvikle sig til ardennerfolkenes klassikerforberedelse, og måske kan de på sigt også blive en del af Coupe de France.

Tour du Jura er grundet navnet vel det løb, der skal regnes som fortsættelsen af det gamle etapeløb, men ligesom løbet i Besancon leder det fortsat efter sin identitet. Til den første udgave valgte man en finale med nogle relativt korte og stejle bakker, og det var guf for de eksplosive puncheurs, ikke mindst Benoit Cosnefroy, der vandt løbet. Hvor løbet i Besancon til den anden udgave, er gået en hårdere vej med en lille bjergfinale, ser Tour du Jura i første omgang til at fastholde sit fokus på mere eksplosivt og uforudsigeligt terræn, da man har designet en lidt tilsvarende rute til udgave nr. 2.

Sidste år var det som sagt et løb med rigtigt puncheurterræn, og det blev tydeligt, da løbet skulle afgøres. Her etableredes nemlig en gruppe med Benoit Cosnefroy, Simone Velasco, Valentin Madouas, Nairo Quintana, David Gaudu og Axel Zingle, og de kunne holde feltet stangen. Slutteligt spurtede Cosnefoy sig til sejren foran Velasco og Madouas, der ikke fik det ønskede udbytte af FDJs overtal. Cosnefroy har kørt de to første kuperede klassikere og sparer sig derfor, og dermed bliver der intet titelforsvar. Velasco er skiftet til Astana, der ikke deltager, og da Madouas kaster sig ud i Paris-Roubaix i stedet, skal der findes et helt nyt podium denne gang.

Ruten

Med etableringen af et nyt løb skal arrangørerne altid finde dets identitet, og da dette kun er den anden udgave, er det naturligvis ikke sket endnu. To ting synes dog at være givet. Placeringen i Jura-bjergene og rollen som ardenneropvarmning lægger op til, at terrænet skal være kuperet, og modsat fredagens løb i Besancon, der i begge de to første udgaver har budt på lidt længere stigninger, synes man i hvert fald til en start at ønske at skabe et løb for puncheurs.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Sådan var det i hvert fald sidste år, hvor man fulgte tre finalestigninger op med et krævende indløb til målet i Lons-le-Saunier, hvor man umiddelbart inden stregen skulle over to meget korte, men stejle bakker. I år flyttes løbet til et helt nyt område - Jura-bjergene dækker jo et stort område - og derfor er der tale om en helt ny afslutning. Man har dog forsøgt at følge et nogenlunde tilsvarende koncept, for selvom stigningerne denne gang er kortere, og løbet på papiret er nemmere, fastholder man modellen med korte bakker i finalen, og denne gang gør man det til et rigtigt puncheurløb ved også at slutte på en kort, stejl stigning.

Med en distance på 169,8 km er der tale om et relativt kort løb, der køres mellem Champagnole og Nozeroy. Der er tale om to nabobyer, og derfor består løbet af en kringlet tur rundt i det kuperede terræn i Jura-bjergene. Starten er dog ikke vanskelig, da man kører fladt og let faldende mod vest og sydvest frem til den første spurt, som kommer efter 9,2 km, men derefter kører man med det samme mod sydøst op ad Cote de Mont-sur-Monnet (4,2 km, 3,4%), der er en let stigning med top efter 15,4 km. Herfra falder det mod øst og nordøst tilbage til Champagnole, men i udkanten drejer man mod sydøst og nordøst for at køre op ad en lang, jævn opkørsel (13,1 km, 3,1%), der har top efter 39,6 km. En lang nedkørsel leder nu mod nord og nordøst, inden man fortsætter mod nordvest op ad Cote de Lent (1,7 km, 7,7%), der stiger med mellem 6 og 10% og er stejlest i bunden, inden toppen rundes efter 57,8 km.

Nu bliver det meget lettere. En kort nedkørsel leder mod nordvest, inden man kører helt fladt mod nord frem til det nordligste punkt, hvor den anden spurt kommer efter 75,3 km. Her vender man rundt for at køre mod syd op ad en bakke (1,9 km, 7,7%), som leder op på et småkuperet, men relativt fladt plateau, der følges mod syd, nordøst, nord og sydøst forbi den sidste spurt, som kommer efter 103,2 km. Derfra går det videre mod sydøst, syd og nordøst ind til byen Mièges, hvor der er en Golden Zone med en særlig spurt efter 126,3 km. Umiddelbart herefter kører man mod syd ned til målbyen, hvor man kører op ad målbakken (1,0 km, 6,2%) for at krydse stregen efter 128,8 km.

Løbet afsluttes nu med en omgang på en 41,0 km lang rundstrækning. Den indledes med, at man kører mod syd op ad en bakke, inden en længere nedkørsel leder mod sydvest. Her kører man for anden gang mod nordvest op ad Cote de Lent (1,7 km, 7,7%), der denne gang passeres efter 142,4 km. En nedkørsel leder mod nordvest, inden man kører mod nordøst op ad en bakke (1,5 km, 8,2%), der med top efter 149,5 km leder tilbage til det småkuperede plateau, hvor målbyen ligger. Det følges nu mod nordøst og syd ind til Mièges, hvor man med 9,6 km igen når toppen af en bakke (900 m, 5,0%).

Nu kører man mod sydvest og sydøst ned til Doye, hvor man med 3,0 km igen når toppen af endnu en bakke (1,2 km, 4,6%). Slutteligt gå det mod nordøst ind til målbyen via en nedkørsel, idet det falder hele vejen ned til de sidste 1500 m, der er stigende, den sidste kilometer med 6,2%. Den bliver dog stejlere og stejlere med 14% lige inden toppen. På toppen af næstsidste bakke drejer man skarpt med 3 km igen, og derefter er finalen kringlet med sving med 1800 m, 800 m og 100 m igen, idet vejen mellem de første sving er meget snoet.

Løbet byder på i alt 2617 højdemeter mod 2684 højdemeter på sidste års helt anderledes rute.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 Livestream Tour of Turkey, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser

Vejret

Rytterne kunne heller ikke have ønsket sig smukkere betingelser til dette løb, men det vil være relativt blæsende. Det vil være skyfrit med en temperatur på 15 grader, og der vil være en vind, der kommer fra østnordøst og gennem dagen tiltager fra en styrke på 14 til 22 km/t. Det giver vind fra alle retninger på den ekstremt kringlede rute, men til sidst vil der være medvind efter den første af de tre små finalebakker, sidevind på den anden og derefter sidemodvind hele vejen efter toppen.

Favoritterne

Det kan altid være en udfordring at skulle forstå et nyt endagsløb. Sådan var det allerede sidste år, hvor den mere åbne rute gav flere forskellige udfaldsmuligheder, men hvor løbets bedste puncheurs anført af Benoit Cosnefroy endte med at gøre forskellen på de sidste bakker. I år prøver man sig med en rute, der minder om 2021-udgaven, og dermed følger man modsat løbet i Besancon op på trenden fra det første år.

Det gør det imidlertid ikke spor let. Den nye rute i Besancon var meget let at læse, fordi det lå i kortene, at det skulle afgøres på sidste stigning. Her vil interessen i at åbne løbet fra distancen være meget større, og da vi i forvejen ved, at man i disse mindre franske endagsløb ofte ser, at der tidligt kører en gruppe med deltagelse af alle de rigtige hold, kan det sagtens blive lidt tilfældigt, hvem der ender med at afgøre løbet. Det er i hvert fald ofte set i denne type løb.

Er der hold, der vil forsøge at holde det samlet? Var løbet sluttet fladt, ville det nok være blevet rent anarki, fordi ingen rigtigt ville satse på en spurt, men nu er det trods alt en fin lille puncheurspurt, nogle vil lade sig friste af. Faktisk har næsten alle de store hold en god puncheur, de kan satse på. Ag2r, Cofidis og Lotto har imidlertid også så brede trupper, at de formentlig vil forsøge at åbne løbet med offensiv kørsel. Jeg har svært ved at se, at der er hold, der entydigt vil forsøge at låse det til en spurt, og derfor kan det gå begge veje. Kører der en gruppe med deltagelse af særligt Cofidis og Ag2r, kan de meget vel holde hjem - og så kan vinderen være lidt tilfældig - men det er også sandsynligt, at det ender i en spurt. Terrænet i finalen synes ikke specielt svært, og de to små finalebakker inden puncheurspurten er så lette, at det er svært at gøre en forskel her. Den bedste chance for virkelig at gøre en forskel kommer med den stejle bakke ca. 20 km fra mål. Her er det muligt, at de bedste kører væk, men da der er mange gode klatrere i løbet, er det tvivlsomt, hvor godt de kan samarbejde. Mit bedste bud er derfor, at vi får en spurt i et ikke alt for lille felt.

Den er lidt svær at læse. Stigningsprocenten på 6,2 er ikke skræmmende, men den skulle have 14% nær toppen. Det gør det til en ganske stejl sag, og så skal vi nok alligevel se mere i retning af de lidt lettere puncheurs. Samtidig er det en kringlet finale, hvor positionering vil betyde meget.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg prøver at pege på Tim Wellens . Ganske vist skuffede belgieren i dag, men det var også en stigning, der ikke passede ham. Dette terræn er meget bedre for ham, og vi så både søndag og onsdag, at han er i god form. Han er for mig at se løbets bedste puncheur, og selvom den kan blive lidt for stejl til sidst, burde det være en finale, han kan klare. Først og fremmest er han dog også god i positionskampen og kringlede finaler, og han timer sin spurt godt. Dagens kørsel skaber usikkerhed, men normalt bør Wellens være den bedste afslutter her, og da han også er aggressiv, kan vinde i begge mine scenarier. Lotto har også de i dag så velkørende Steff Cras og Sylvain Moniquet, men det er ikke det perfekte løb for dem. Cras kan godt afslutte, men skal han vinde, skal det være i en mindre gruppe, hvor han enten kan være stærkest på bakken eller køre alene væk i en taktisk finale. Jeg tvivler på, at Matthew Holmes er stærk nok, selvom terrænet passer ham.

Det kan også sagtens blive endnu en sejr til Jesus Herrada. Spanieren ser endelig ud til at have fundet formen, og det burde være en finale, han kan lide. Spørgsmålet er, hvor god en puncheur han stadig er. Han har vundet en etape i Dauphiné og Tour de Luxembourg via disse evner, men vi ser dem sjældent. Heldigvis er denne stigning så stejl, at det bør handle en del om god form, og den havde han åbenlyst i dag. Han må stadig regnes som en af de mest eksplosive, og derfor kan han som Wellens vinde i begge mine to scenarier.

Cofidis har dog en bred palet. De har nemlig også Axel Zingle, der sidste år for første gang gjorde opmærksom på sig selv i disse løb. Han har stadig til gode for alvor at vise sig frem i en puncheurspurt, men det er på papiret noget, der passer ham eminent. Han har i år allerede vundet i Vitré med sine evner i kuperet terræn og som afslutter, og han viste flyvende god form i Vitré og Sarthe. I dag arbejdede han for holdet, men mon ikke de i morgen holder ham klar til spurten? Så får vi forhåbentlig at se, om han kan vinde i en spurt, der er så stejl som denne.

Cofidis har også en anden topkandidat i Victor Lafay. Han er ikke specielt spurtstærk, men han viste i Tirreno, at han er en udmærket puncheur. Det bekræftede han med dagens 2. plads, hvor han vandt spurten bag Herrada, og selvom det nok vil overraske mig lidt, hvis det sker, bør han have en chance for at vinde denne spurt. Bedst chance har han dog nok med offensiv kørsel. Holdets sidste kandidat er Remy Rochas, der efter sin skade dog fortsat mangler lidt, men i et offensivt løb kan han komme i spil.

FDJ er her med et relativt svagt hold, men de har Rudy Molard. Han gjorde det ganske hæderligt i dag, selvom han fortsat er på vej mod sin bedste form. Denne form for puncheurafslutning passer en mand, der har været i top 10 på Mur de Huy, men den er nok lidt for let til, at han kan vinde. Hans chance er at køre offensivt, men her er det et lille problem, at FDJ mangler bredde til at dække angrebene. Et alternativ er Kevin Geniets, der godt kan afslutte på en bakke som denne, men ikke vinder en stor spurt. Også han skal i offensiven. Til gengæld tror jeg ikke længere på, at Anthony Roux kan vinde et løb som dette.

Ag2r har en fantastisk bredde, men de mangler den store favorit. De har hentet Dorian Godon ind, og det er utvivlsomt, fordi han har kig på denne spurt. Det er da også en afslutning, der passer ham udmærket, men jeg tror, at den bliver for stejl til, at han kan vinde - også fordi han endnu ikke har imponeret i år. Det kan sagtens være, at Lilian Calmejane er et bedre bud. Han har endelig set bedre ud på det sidste og køte godt i Amstel. Det vil dog overraske mig, hvis han vinder, og han skal formentlig køre offensivt. Det samme skal Ben O’Connor og Clement Champoussin, der begge er blandt de bedste klatrere, men de skal væk i en gruppe uden alt for skarpe afsluttere, hvis de skal vinde. Det samme gælder for Clement Berthet, der viste fremragende form i dag. Jeg er også spændt på den unge Paul Lapiera, der er hurtig, men jeg vil tro, at han er hjælper.

Hos Arkea har Elie Gesbert endelig fundet noget form. Desværre passer dette løb ham dårligere. Han er ikke nogen ringe puncheur, men han vinder ikke en spurt i dette selskab. Kan han til gengæld komme afsted i den rette gruppe, vil han kunne gøre det færdigt. Det samme gælder for Maxime Bouet, der nok er deres bedste afslutter, men hans form har været lidt svingende på det sidste, og han kan være mærket af en lang dag i udbrud i dag. Det burde også være en afslutning for Simon Guglielmi, men selvom han har set mere holdbar ud i år, tror jeg, at det bliver for svært.

Total er desværre uden den i dag så flyvende Vuillermoz, og de kommer i en ret beskeden opstilling. De har hentet Julien Simon ind, og det er da også en finale, der passer ham som fod i hose. I gamle dage havde han været blandt topfavoritterne, men han er faldet voldsomt af på den. Derfor vil det undre mig, hvis han vinder. Ellers må holdet køre offensivt, og her er bedste bud på en vinder nok formstærke Valentin Ferron, der dog kan finde det en anelse for svært.

Riwal viste igen deres klasse i dag, og der er igen grund til at have tiltro til Lucas Eriksson. Finalen burde ikke passe ham helt dårligt, men han er eksplosiv nok til at vinde. Til gengæld er han uhyre velkørende, og kommer han afsted i den rette gruppe, vil han have muligheder. Holdet har også Mathias Bregnhøj, men løbet passer ham dårligt.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Kern Pharma har Roger Adria, men han er stadig formsvag. Deres chance synes at være en spurt med Kiko Galvan. På papiret har han alle de rette egenskaber, men vi så også på 1. etape i Catalonien, at han har sine begrænsninger. Jeg tror også, at den bliver en anelse for stejl til sidst.

B&B har to puncheurs i Thibault Ferasse og Jonathan Hivert. Sidstnævnte havde i gamle dage været topfavorit, men selvom han er bedre i år end sidste år, vil det undre mig, hvis han er med fremme. Ferasse kørte godt i Camembert, men denne finale bør være for hård, og det er ikke et løb for Pierre Rolland

Jeg tror, at de øvrige hold får det svært. Hos Bingoal er det en finale for Remy Mertz og Marco Tizza, men deres kørsel i dag giver ikke håb, og den passer ikke rigtigt til Luc Wirtgen. Hos Burgos viste Jetse Bol i dag endelig lidt form, og han vil kunne køre en hæderlig spurt, men ikke vinde, og den bør være for hård til Jesus Ezquerra. Hos Sport Vlaanderen viste Kamil Bonneu i LImburg, at han er god i dette terræn, men jeg tror ikke, at han er eksplosiv nok til at være med helt fremme. Hos kontinentalholdene kan man måske håbe på Jeremy Leveau, Axel Mariault, Alexis Guerin og Joris Delbove.

***** Tim Wellens

**** Jesus Herrada, Axel Zingle

*** Victor Lafay, Steff Cras, Rudy Molard, Lilian Calmejane, Dorian Godon

** Elie Gesbert, Clement Champoussin, Ben O’Connor, Maxime Bouet, Julien Simon, Sylvain Moniquet, Clement Berthet, Remy Rochas, Kevin Geniets, Lucas Eriksson, Kiko Galvan, Thibault Ferasse

* Kamil Bonneu, Valentin Ferron, Jetse Bol, Luc Wirtgen, Jonathan Hivert, Marco Tizza, Remy Mertz, Matthew Holmes, Anthony Roux, Ruben Fernandez, Pierre Rolland, Paul Lapeira, Simon Guglielmi, Mathias Bregnhøj, Roger Adria, Jesus Ezquerra, Jeremy Leveau, Axel Mariault, Alexis Guerin, Joris Delbove

Danskerne

Mathias Bregnhøj skal på Riwal forsøge at følge op på dagens flotte resultat, og han er omtalt ovenfor. Han og Lucas Eriksson støttes af Emil Vinjebo, Christoffer Lisson og Kasper Søgaard. Hos Efs udviklingshold skal Oliver Wulff måle sig med eliten.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Benoit Cosnefroys sejr fra 2021, hvor ruten dog var en ganske anden.

 Livestream Tour of Turkey, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser