Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tro-Bro Leon

Optakt: Tro-Bro Leon

07. maj 2023 12:26Foto: Lotto Dstny/Cassandra Donne

Efter en pause siden midten af april genoptages den prestigiøse Coupe de France-serie med to travle weekender i maj, hvor der skal køres i alt fire løb. Efter lørdagens puncheurløb i Morbihan gælder det søndag et af seriens mest ikoniske løb, når der bydes til fest på grusvejene i Tro-Bro Leon, der kendes som den bretonske udgave af Paris-Roubaix.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TRO-BRO LEON OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Løbets rolle og historie

Det var blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmpede de sidste slag, kæmpede en kombination af ryttere, der opbyggede form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der gik efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

 

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end seks løb typisk afvikles på mindre end en måned. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend er al fransk opmærksomhed blevet rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne har markeret afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er den bretonske fest nemlig udvidet. Tidligere kørte man midt i april de to andre bretonske Coupe de France-løb, puncheurløbet Tour du Finistere og grusvejsløbet Tro-Bro Leon, men nu har man samlet alle de fire løb over to weekender i midten af maj, hvor der altså skal køres hele fire løb på bare otte dage. I år har man som noget nyt byttet rundt på rækkefølgen, så de fire løb kommer inden 4 Dage ved Dunkerque, der kan bruges til at holde benene i gang. Den 30. maj kører man nemlig også det ganske nye bjergløb Mercan’Tour Classic, som fra 2022-sæsonen også er blevet en del af Coupe de France, og dermed er maj måned pludselig blevet den travleste i hele serien.

 

Efter åbningen i Grand Prix du Morbihan, der er det nye navn for løbet i Plumelec, fortsætter serien med Tro-Bro Leon, der kendes som det bretonske Paris-Roubaix. Det har været et af de mest oversete løb på kalenderen. Traditionelt har det være afviklet samme dag som Amstel Gold Race, og derfor er det ofte blevet negligeret af ikke-franske cykelfans, hvad man kan ærgre sig voldsomt over. Med dets mange grusveje i Bretagne er det en helt unik begivenhed, der tillige er et stort mål for mange af bedste franske ryttere. Mens de lokale stjerner ofte har det lidt svært i Paris-Roubaix, er Tro-Bro Leon deres chance for at gå efter sejren i et løb, der mindre meget om Klassikernes Dronning. I den bretonske version af Helvedet i Nord er udfordringen ikke brosten, men grusvejene gør det alligevel meget sammenligneligt med det største endagsløb på kalenderen. Tidligere har man forsøgt sig med at rykke løbet til mandag for derved at komme fri af kløerne på Amstel Gold Race, men nu forsøger man sig altså med ny kalenderplacering, hvor det i stedet er Giroen, der vil være den store rival i kampen om opmærksomhed.

 

Tro-Bro Leon blev første gang afviklet i 1984 af Jean-Paul Mellouët, der havde brug for at samle penge ind til en skole i den bretonske by Lannilis. Da han fandt de fleste løb alt for ensartede, besluttede han at gøre brug af de berømte grusveje i Bretagne. Løbet var for amatører frem til 1999, hvor det blev åbnet for professionelle, og gradvist er det rykket op i UCI-hierarkiet. Da det nuværende system blev introduceret i 2005, var det i mange år et 1.1-løb på UCI-kalenderen og en del af Coupe de France, men siden 2020-udgaven, der dog blev aflyst, har det været en del af den nye ProSeries.

 

Løbet har haft udenlandske vindere som Mark Renshaw, Baden Cooke, Ryan Roth og danske Martin Mortensen, men det har hovedsageligt været domineret af hjemlige ryttere. I de seneste år er det blevet vundet af flere af Frankrigs mest prominente ryttere i brostensklassikerne, da Frederik Guesdon, Vincent Jerome, Adrien Petit, Damien Gaudin og Christophe Laporte alle har stået øverst på skamlen i Lannilis.

 

Det blev også til fransk sejr i den seneste udgave, hvor Arkea-mandskabet var altdominerende. Det fanske hold sad totalt på flæsket i et episk udskilningsløb i elendigt vejr og endte med at få hele fire mand i top 7. Til slut sad de med to mand i en trio, hvor Connor Swift ofrede sig for Hugo Hofstetter, der slog Luca Mozzato i spurten og dermed tog karrierens største sejr, mens Swift sikrede to Arkea-folk på podiet. Hofstetter vender tilbage for at forsvare titlen, men da Swift er skiftet til Ineos, som ikke deltager, og Mozzato, der nu ellers kører for Arkea, ikke deltager, bliver der kun deltagelse af én rytter fra det seneste podium.

 

STREAM TRO-BRO LEON OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Ruten til Tro-Bro Leon undergår som regel ganske små modifikationer fra år til år, men grundlæggende er der altid tale om det samme løb, hvis væsentligste ingrediens er de mange grusveje og den klassiske afsluttende rundstrækning i Lannilis. I den 39. udgave står der 204,1 km på programmet, og de findes alle i området omkring Lannilis, en lille kystby nord for Brest i Bretagne. Som mange andre Coupe de France-løb kan det inddeles i en første del, der består af en stor omgang og herefter et par omgange på en finalerundstrækning.

 

Bretagne er kendt for sine mange smalle, snoede veje, dårlige vejr og korte stigninger, og alt dette er en naturlig del af Tro-Bro Leon. Hovedudfordringen er imidlertid de i alt 29,1 km grusveje fordelt på 27 sektorer, hvilket er to sektorer færre og 4,2 km mindre end sidste år. I 2021 droppede man for første gang de klassiske to omgange på den korte finalerundstrækning med bare én grusvej, og i stedet designede man en ny og længere runde med flere grusveje, hvor man kun kørte én omgang. Den model fastholdtes sidste år, hvor den nye rundstrækning genbrugtes, og derudover var der også justeret en smule i den indledende del, men det var ganske begrænset.

 

I år vender ændrer man imidlertid igen på tingene, når man efter den store rundstrækning kører omgange på to forskellige rundstrækninger omkring Lannilis, først en lang og siden en kort, der endda har dagens sværeste grusstykke som det næstsidste. Den store rundstrækning er også helt nytænkt, da man denne gang kører den anden vej rundt og slutter med en tur op langs kysten.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Den store rundstrækning er 166,0 km lang og indeholder 16 af de 27 grusvejsstykker. Starten går i år i Lannilis, og i år kører man med uret rundt, inden man kører ind til målbyen. Som i Paris-Roubaix skal man først tilbagelægge en længere strækning på asfalt, hvor man først kører mod nordøst og siden syd og slutteligt mod sydvest, inden grusvejene begynder at melde sig. Efter 49,8 km rammer man Kervalanoc (2000 m, *) og efter 57,8 km Kerhenguer (1500 m, *). Herefter venter et længere asfaltstykke, inden gruset melder sig igen med Landonoi (1100, ***) efter 75,5 km.

 

Herfra kører man mod syd ned til det sydligste punkt, hvorefter man snot sig mod syd og sydøst op langt vandet tilbage til Lannilis. Undervejs rammer man Keryel (2300 m, ***) efter 87,7 km, Goarem-Perzic (600 m, *) efter 99,2 km, Kerscoziou (2100 m, ***) efter 102,1 km, Langoulouman (1000 m, ***) efter 113,5 km, Mez ar Goff (900 m, *) efter 126,4 km, Ty Pri (1200 m, **) efter 139,8 km, Restanboull (1600 m, **) efter 144,3 km, Le Ribl (1200 m, **) efter 149,2 km, Le Kosquer (500 m, *) efter 150,9 km, Kerouant (1200 m, ***) efter 153,2 km, Keregan (800 m,*) efter 157,3 km, Lanrivanan (1200 m, **) efter 158,3 km og slutteligt Meshuel (700 m, *) efter 163,3 km.

 

Efter 166,0 km krydser man stregen for første gang, og herefter venter en omgang på en 25,6 km lang rundstrækning, der sender rytterne mod nordvest ud til kysten og tilbage igen. På turen mod nordvest rammer grusvejene Kerhernic (1200 m, **) efter 169,8 km og Prat ar Coum (800 m, *) efter 171,8 km, inden man ude ved kysten rammer Sainte Marguerite (800 m, **) efter 175,4 km. På hjemturen, der går mod sydøst, rammer man An Ode Bri (500 m, *) efter 181,1 km, Ty Laouen (700 m, *) efter 183,5 km, Kerivin (700 m, *) efter 184,7 km og slutteligt Meshuel (700 m, *).

 

Løbet afsluttes nu med en omgang på en 12,5 km lang rundstrækning, der byder på de sidste fire grusstykker. Med 11,8 km rammer man Kerosven (800 m, *), inden man med 10,4 km igen tage hul på Guillec (700 m, *). Med 8,2 km igen gælder det så dagens sværeste stykke, Keradraon (1600 m, ****), inden man slutter løbet med en tredje og sidste passage af Meshuel (700 m, *), der indledes med 2,8 km igen.Løbet slutter med 2100 m på asfalt, som er stort set helt flade, idet den sidste kilometer stiger med 0,7% i snit. Efter grusvejen er der tre sene sving, to i rap med 1700 m igen og derefter yderligere et med 700 m igen.

 

Generelt er terrænet relativt fladt. Nogle sektorer er flade, andre svagt faldende, og nogle stiger svagt. Derudover er vejene ofte meget smalle, og der er flere korte stigninger imellem grusvejsstykkerne. Årets 27 grusstykker er lidt færre end de 29 i 2022, mens der var 26 i 2021 og 27 i 2019.

 

I alt er der 1647 højdemeter mod 1655 højdemeter i 2022, 1743 i 2021 og 1687 i 2019.

 

 

 

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

STREAM TRO-BRO LEON OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Det siger sig selv, at det dårlige bretonske vejr kan have stor betydning i et løb som dette, men ved at rykke det til maj er risikoen for dårligt vejr ikke så udtalt som normalt. Det kommer også til udtryk i år, hvor dagen bliver ganske hæderlig. Det vil ganske vist være overskyet, men det vil være tørt med en temperatur i målbyen på op til 16 grader. Det vil heller ikke være alt for blæsende med en vestsydvestlig vind, der vil tiltage i styrke fra 14 km/t til 19 km/t mod slutningen. Det giver på den store rundstrækning primært sidemodvind i den indledende fase og derefter side- og sidemedvind på turen op langs kysten. På den store rundstrækning i finalen vil der først være sidemodvind og siden sidemedvind, mens der på den lille rundstrækning først vil være sidevind på de to første af de fire sektorer, sidemodvind på den anden og på stykket frem til sidste sektor. Her vil der være medvind, indtil man får sidevind over de sidste 700 m.

 

Favoritterne

Det er ikke nogen tilfældighed, at Tro-Bro Leon er kendt som en miniudgave af Paris-Roubaix. Grusvejene betyder, at også forløbet er meget lig det, man ser i Roubaix. Ofte er der tale om en gradvis udskilning, hvor kun de stærkeste er tilbage. Ruten er ganske vist hovedsageligt flad, men den er alligevel ganske selektiv, og derfor har man også oftest set solosejre.

 

Ganske tit ser man en større gruppe komme fri relativt tidligt i løbet, og ofte er det de stærkeste, der sidder med. Hvis de bedste hold alle er repræsenteret, ender de som regel med at afgøre løbet. Grusvejene skaber herefter en gradvis udskilning, og det ender derfor ofte med, at der bare er en håndfuld ryttere tilbage på den sidste rundstrækning. I et løb, der plages af punkteringer, spiller held en stor rolle, og det samme gør taktiske overvejelser. Nøglepunktet er at komme med i den tidligere gruppe, og herefter er det som regel en overlevelseskamp, indtil kun det bedste er tilbage. Vi har dog også i de senere år set, at en spurt i en lille gruppe på måske helt op til 30 mand ikke har været et helt usandsynligt udkomme, og det kan ikke afskrives som mulighed, ikke mindst i et år, hvor vinden er begrænset og vejret pænt. Det lokale Arkea-hold betegner også ruten som en anelse lettere end sidste år, hvad der altid kan være svært at vurdere, når man ikke kender grusets tilstand. Vi har dog ikke set en større spurt endnu, og siden 2010 har den største gruppe, der er spurtet om sejren, bestået af 11 mand.

 

Som i Paris-Roubaix spiller positionering en afgørende rolle, og i denne slags løb kan de stærke klassikerryttere virkelig excellere. Derfor ser man ofte, at løbet domineres af de ryttere, der også gør det godt i Roubaix. Med en flad finale er en god spurt bestemt ikke nogen ulempe, men nøgleegenskaben er styrke på de flade veje og evnen til at håndtere den konstante positionskamp. Betydningen af taktik skal bestemt ikke undervurderes. I et lille felt efter et hårdt udskilningsløb er der ikke megen kontrol. Her kan overtal blive afgørende, og kan man snige sig væk, er chancen for at holde ikke helt lille.

 

Siden løbet er blevet en del af ProSeries er feltet styrket markant, og i år er det vel det bedste, vi har haft endnu. Allerede sidste år var feltet stærkere end vanligt, og det toppes i år. Seks WorldTour-hold er på papiret ikke mange, men antallet af brostensspecialister og store stjerner er langt større, end vi normalt ser det. Det betyder dog som regel, at chancen for stor udskilning er mindre, og det gælder måske særligt i år, hvor de fleste topnavne er meget spurtstærke og derfor kan vælge at gribe løbet kontrollerende an. En anden væsentlig faktor er den nye dato i maj, som blev brugt første gang i 2022. Den betyder, at langt de fleste brostenstyper gør comeback i denne weekend efter en pause - hvis altså ikke de gjorde det i Frankfurt tidligere på ugen - og derfor er vi på meget bar bund, når det gælder formen for de fleste af de mest oplagte favoritter.

 

Med andre ord er det et svært løb at spå om - både grundet løbets karakter, betydningen af taktik og held og usikkerheden om formen - og det er derfor også med usikkerhed, at jeg peger på Arnaud De Lie. Vi er stadig ved at lære det belgiske vidunderbarn at kende, men hans debut i Roubaix viser evner i denne slags løb. Allerede i sidste ås meget hårde udgave blev han nr. 4, og i år er han tydeligvis meget stærkere. Samtidig har han et uhyggeligt stærkt hold, og han er klart løbets hurtigste. Han kan altså både få sit hold til at køre kontrollerende, hvis det i det gode vejr bliver mindre selektivt, eller som sidste år være med i et råt udskilningsløb. Han burde ikke være let at isolere og dermed er risikoen for, at det glider ham taktisk af hænde også mindre. Vi så i Frankfurt, at han bestemt ikke er på toppen, men dagens sejr viste, at supertalenter lynhurtigt finder form. Her handler det ikke om klatring, men om power og spurtstyrke, og det gør det endnu lettere at præstere, hvis han ikke er 100% - og klatringen gik jo godt i dag. Derfor tror jeg, at han vinder igen.

 

Lotto har også Florian Vermeersch, der allerede har vundet grusløbet i Antwerpen og i Roubaix i år bekræftede, at han er en af verdens bedste i denne slags løb. Han har kun kørt i dag efter pausen, og han er helt sikkert ikke på toppen, men er han nogenlunde kørende, bør han være langt fremme. Skal han ikke ofre sig for De Lie, kan han vinde både via et udskilningsløb eller via taktik - også fordi han er hurtig på stregen. Holdet har også Jasper De Buyst, der ligeledes er hurtig og begynder at have en form, der gør det realistisk at se ham langt fremme som et muligt taktisk kort. Holdet har tillige den i år så imponerende og meget stærke Frederik Frison, der dog skal alene hjem i et taktisk spil for at vinde, som det også gælder for Brent Van Moer, der har skuffet i år. Hurtige Cedric Beullens er også god i denne slags løb, men ligner en hjælper, mens sprinteren Jarne Van De Paar tillige må være hjælper.

 

Den værste rival kunne være Alexander Kristoff . Han har ikke noget godt forhold til Roubaix, men dårlig i denne slags løb er han ikke. Dette er betydeligt lettere end i Roubaix, og selvom han skuffede sidste år, burde det være et løb, der passer ham. I Frankfurt virkede han mere formstærk end De Lie, og han må tillige være løbets næsthurtigste, ikke mindst efter en hård dag, hvor han måske også kan true De Lie. Også dagens resultat var for ham meget opløftende. Ellers må han udnytte sin form til at komme af med belgieren eller måske eliminere ham via taktik. Han ledsages af Søren Wærenskjold, der også burde være skabt til denne slags løb, som han viste med en fremragende Roubaix-debut, men hans form er usikker efter et tidligt exit i Frankfurt og igen i dag. Det er også et perfekt løb for Rasmus Tiller, der har vundet på gruset i Hageland og viste sin bedste form hidtil i dag, men selvom han er hurtig, er han den langsomste af de tre. Han har heller ikke fundet sin bedste form i år. Erik Resell har også vist evner i disse løb, men er uden den fornødne fart. Den har Louis Bendixen , der burde kunne komme ganske langt, men desværre nok er hjælper.

 

Læs også
Optakt: Famenne Ardenne Classic

 

Cofidis kommer med en af dagens favoritter i form af Max Walscheid . Med sit fremragende Roubaix bekræftede han sine evner i disse flade powerløb, og dette løb burde lige være noget for ham. Han har holdt pause, men kørte så fint i udbruddet i Frankfurt, at han synes i form. Han er også en af feltets hurtigste og kan gøre det færdigt på stregen. Han ledsages af Axel Zingle, der ikke passer ideelt til løbet, men har sin mountainbikebaggrund og sin fart. Han viste dog i dag, at han efter pausen ikke er helt på toppen, og så mangler han nok den sidste power. Alexis Renard har også i år været så god i denne slags fladere klassikerløb, at han har en chance, også fordi han har en brugbar spurt. Efter i dag er det også værd at fremhæve den stadig stærkere Eddy Finé, der dog er ret uprøvet i denne slags løb.

 

DSM kommer med John Degenkolb, der i Roubaix genfandt de fantastiske evner, han tidligere havde på falde pavéer. Det taler for, at han vil elske dette løb. Hans form så hæderlig ud i Frankfurt, når man betænker, at han i dag ikke klatrer som tidligere. Det er dog et problem, at han slet ikke er så hurtig som tidligere, hvad vi senest så i mandags. Holdets anden erklærede kaptajn er Nils Eekhoff, men hans deroute fortsætter, hvorfor det er svært at være optimistisk. Mere spændende er Pavel Bittner, der burde passe til disse løb, men han har haft det svært i år. Sean Flynn var stærk i de første brostensløb, men har skuffet på det sidste, senest i dag.

 

Arkea har domineret dette løb, som de har vundet de seneste to gange, og sidste år fik de fire mand i top 7. De har måske det bredeste hold af kandidater, men det er Matis Louvel , der på papiret er deres bedste kort. Han er i hvert fald deres stærkeste brostensrytter, men han har skuffet i år og så ikke flyvende ud i Frankfurt eller i dag. Mere fomstærk er Jenthe Biermans, der i år er blevet så hurtig, at han kan slå de fleste på stregen. Han er ikke verdens allermest holdbare, men han viste god form i Frankfurt og igen i dag. Holdets hurtigste er Dan McLay, der kan slå stort set alle - måske med undtagelse af De Lie. Han er ikke dårlig i denne slags løb, hvor det er fladt. Han har ikke samme holdbarhed som Louvel og Biermans, men med godt vejr er det bestemt ikke umuligt, at han kan spurte om sejren. Naturligvis har holdet også den forsvarende vinder, Hugo Hofstetter, men han har skuffet i år, senest i Frankfurt og i dag. Dertil skal lægges, at der er relativt mange, der er hurtigere end ham. Et femte kort er Laurent Pichon, der har været på podiet to gange og er den lokale helt. Også han er relativt hurtig og formstærk, men det kan være svært at gøre det færdigt. Jeg vil tro, at hurtige Kevin Ledanois er hjælper, og løbet passer ikke Elie Gesbert .

 

FDJ kommer med et meget spændende og ungt hold, hvor de fleste er hurtige. Hurtigst er Paul Penhoët, der også er holdbar og burde passe til denne slags løb. Hans form er ukendt efter en pause, men er han kørende, er han nok deres bedste kort i kraft af sin fart. Dagens resultat var meget opløftende Et andet meget stærkt kort er Lewis Askey, der har taget et klart skridt i år og passer perfekt til løbet. Han har Romandiet i benene efter pausen, men i dag var han beskyttet og skuffede. Også han er hurtig, men dagens resultat lover ikke godt. Mindst lige så spændende er Samuel Watson, der sidste år endte som nr. 5, selvom han var kontinentalrytter. Han har haft det lidt vanskeligere i år, men det er et løb, der passer ham, og han er hurtig. Hans form er til gengæld helt ukendt. Et lige så godt kort burde være Laurence Pithie, der i marts var flyvende og passer perfekt til løbet, da han også er hurtig. Han gør i denne weekend dog comeback efter sin lange skadespause. Holdet har også supertalentet Romain Gregoire, men selvom man aldrig skal udelukke supertalenter, er dette løb nok ikke perfekt. Sidste kort er Bram Welten, der er næsthurtigst efter Penhoët. Han er ikke specielt holdbar, men i dette flade løb kan han være med, og han blev nr. 8 i 2021.

 

Hos Total satser man på Anthony Turgis, der jo er en af feltets absolut største brostensspecialister. Han har dog igen i år skuffet, og da han har holdt pause, ved vi heller ikke, hvor han står. Sidste år skuffede han stort efter pausen, og derfor er jeg ikke alt for optimistisk, men i Sanremo viste han trods alt, at en formstærk Turgis, også med sin fart, bør kunne vinde dette løb. Han ledsages af Lorrenzo Manzin , der viste god form i Frankfurt og kan deltage i en spurt, men han er ikke hurtig nok til at vinde. Det samme gælder for den endnu mere holdbare Sandy Dujardin, hvis form er helt ukendt. Tungere sprintere kommer ofte langt i dette løb, og derfor burde det ikke være umuligt for Jason Tesson, der er en af de hurtigste, men han har netop misset Frankfurt med sygdom og har været fra snøvsen gennem hele sæsonen. Det samme har den unge Matteo Vercher, der ellers passer til løbet. Jeg regner med, at den unge Thomas Bonnet er hjælper.

 

Ag2r kommer med Stan Dewulf , der virkelig er stærk i denne slags løb og generelt har haft en god sæson, indtil han tabte lidt form mod slutningen af klassikerkampagnen. Han passer til løbet, men det er et problem, at der er lidt for mange, der er hurtigere end ham, ligesom hans form er ukendt. Det andet kort er Oliver Naesen, der ikke havde nogen stor klassikerkampagne, men plejer at være i form med det samme efter pausen. Han passer perfekt til løbet og er hurtig, og han har ved enkelte lejligheder vist, at han stadig har klassen til at være med helt fremme i et løb som dette. Holdet har også Pierre Gautherat, der er hurtig og har potentiale i disse løb på sigt. Han viste tidligere i år og sidste efterår, at han godt kan være med på dette niveau, men hans form er ukendt. Det burde også være et rimeligt løb for Bastien Tronchon¸ der efter dagens fine resultat har grund til optimisme, mens hurtige Lawrence Naesen formentlig er hjælper. Holdets hurtigste er Clement Venturini, men han mangler lidt power til denne slags løb.

 

Israel-PT kommer med en joker i Giacomo Nizzolo. Den bedste udgave af italieneren er stærk i denne slags løb, og han er åbenlyst en af de hurtigste, men efter at sygdommen ødelagde klassikerne, har han ikke vist form. Han var helt væk i Romandiet, hvor han endte med at udgå på kongeetapen, og det gør det svært at være optimistisk. Det var dog også et klatreløb, og derfor kan man ikke helt udelukke, at han vil være længere fremme i et løb som dette. Et alternativ er Tom Van Asbroeck, der genfandt nogle af sine bedste ben i Roubaix og Flandern. Han har dog holdt en lang pause, og nu om dage synes han at skulle bruge tid på at finde formen. Holdet har også Jens Reynders, der passer godt til løbet, men ikke har fået det til at spille endnu i år.

 

Intermarché har Baptiste Planckaert, der blev nr. 2 i 2019 og nr. 3 i 2021. På sine gamle dage er han blevet bedst i denne slags opslidende fladbaneløb, og han plejer at være i god form på denne tid af året, selvom han har haft pause siden klassikerne. Han har ikke samme fart som tidligere, men har generelt kørt ganske hæderligt i år. Kometen Madis Mihkels er holdets hurtigste og burde være et godt kort på dette lidt lavere niveau, selvom han har haft det svært i år og udgik i dag. Julius Johansen har også forbedret sig meget i år og ligner en mand, der kan komme relativt langt. Løbet er perfekt for særligt Adrien Petit, der er tidligere vinder, men også Hugo Page. Desværre er de begge netop kommet tilbage efter en skadespause.

 

En interessant kandidat er også Alessandro Fedeli, der i Frankfurt endelig fandt formen og i dag bekræftede, at han har fundet sig selv. Dette løb er dog ikke helt ideelt for ham. Han har formentlig poweren til at gøre det godt, men selvom han er halvhurtig, kan han få svært ved at gøre det færdigt. Til gengæld bekræftede dagens løb, at den lovende Walter Calzoni synes at have tabt al form.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Burgos kommer med et par holdbare og halvhurtige folk. Særligt Jesus Ezquerra og Cyril Barthe passer glimrende til dette løb, men de har begge været formsvage og mangler også den sidste fart. Dagens resultat var dog så opløftende for Ezquerra, at han måske alligevel kan være med. Den mest formstærke er Jetse Bol, der ikke burde være helt uden evner i dette løb, men det er en anelse for fladt, og selvom han er hurtig, er han ikke hurtig nok.

 

Caja Rural har Orluis Aular, der igen i dag bekræftede sin gode form. Dette er dog en helt anden slags løb, og jeg har svært ved at se, at han har den fornødne power og erfaring. Skulle han overleve, er han ganske hurtig, men i en flad spurt er mange hurtigere end ham. Måske kan Jon Barrenetxea også gøre det hæderligt.

 

Det er svært at tro meget på de øvrige hold. Kern Pharma skal vel håbe på en lidt større spurt med Kiko Galvan, men han mangler farten, og løbet er for hårdt for den anden sprinter, Alex Jaime, mens det næppe passer Urko Berrade. Bingoal har et par stærke folk i form af Ludovic Robeet og Guillaume Van Keirsbulck, men de får svært ved at gøre det færdigt, mens det bør være for hårdt for Alexander Salby. Hos Flanders kan Ruben Apers, Alex Colman og Aaron Van Poucke måske komme et stykke, men ikke specielt langt. Euskaltel stiller med de hurtige Carlos Canal og Antonio Soto, men de er nok mere skabt til kuperede løb end til et fladbaneløb som dette, og Soto havde også et grimt styrt i dag. På kontinentalholdene har vi en meget stærk outsider i Romain Cardis, der passer til denne slags løb og er hurtig samt i dag viste storform. Derudover er Emmanuel Morin en hurtig og robust herre, men han mangler den sidste fart. I dag viste Jean-Louis Le Ny også, at vi måske kan vente os noget, men mere interessant er sprinterne Pierre Barbier og Rudy Barbier. Formentlig er det for hårdt, særligt for Rudy, men man ser af og til rene og ikke specielt holdbare sprintere overraske i denne slags løb.

 

BEMÆRK: Den endelige startliste er lørdag aften endnu ikke udsendt. Kommer den inden løbsstart, opdateres optakten, men da de fleste trupper er udtaget, ventes ikke større ændringe.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Det mest markante er et afbud fra John Degenkolb, ligesom også Louis Bendixen er ude. Derudover kender vi nu truppen fra Human Powered Health, hvis bedste bud er de halvhurtige Barnabas Peak, Pier-André Coté og Colin Joyce, men de har alle underpræsteret i år, mens Bolton ikke har de store chancer.

 

***** Arnaud De Lie

**** Alexander Kristoff, Max Walscheid

*** Florian Vermeersch, Rasmus Tiller, Jenthe Biermans, Paul Penhoët, Dan McLay

** Anthony Turgis, Matis Louvel, Samuel Watson, Axel Zingle, Stan Dewulf, Oliver Naesen, Giacomo Nizzolo, Lewis Askey, Laurent Pichon, Baptiste Planckaert, Alessandro Fedeli, Romain Gregoire, Bram Welten, Romain Cardis, Laurence Pithie, Hugo Hofstetter

* Jasper De Buyst, Frederik Frison, Søren Wærenskjold, Tom Van Asbroeck, Clement Venturini, Cedric Beullens, Bastien Tronchon, Sandy Dujardin, Pierre Barbier, Jesus Ezquerra, Lorrenzo Manzin, Jason Tesson, Orluis Aular, Carlos Canal, Antonio Soto, Alexis Renard, Julius Johansen, Jens Reynders, Madis Mihkels, Pierre Gautherat, Pavel Bittner, Nils Eekhoff, Kiko Galvan, Cyril Barthe, Emmanuel Morin, Jetse Bol, Brent Van Moer, Eddy Finé, Rudy Barbier, Barnabas Peak, Pier-André Coté, Ludovic Robeet

 

Danskerne

På Intermarché kan Julius Johansen måske få lov at tage en sjælden personlig chance, mens William Blume på Uno-X formentlig skal støtte Alexander Kristoff, Rasmus Tiller og måske Søren Wærenskjold. Endelig kan Alexander Salby på Bingoal formentlig køre sin chance, men løbet må forventes at være for hårdt.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Hugo Hofstetters sejr fra 2022, Connor Swifts sejr fra 2021, Andrea Vendrames sejr fra 2019, Christophe Laportes sejr fra 2018, Damien Gaudins sejr fra 2017, Martin Mortensens sejr fra 2016, Alexandre Geniez’ sejr fra 2015 samt Adrien Petits sejr fra 2014.

 

STREAM TRO-BRO LEON OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Arnaud De Lie
Alexander Kristoff, Max Walscheid
Florian Vermeersch, Rasmus Tiller, Jenthe Biermans, Paul Penhoët, Dan McLay
Anthony Turgis, Matis Louvel, Samuel Watson, Axel Zingle, Stan Dewulf, Oliver Naesen, Giacomo Nizzolo, Lewis Askey, Laurent Pichon, Baptiste Planckaert, Alessandro Fedeli, Romain Gregoire, Bram Welten, Romain Cardis, Laurence Pithie, Hugo Hofstetter
Jasper De Buyst, Frederik Frison, Søren Wærenskjold, Tom Van Asbroeck, Clement Venturini, Cedric Beullens, Bastien Tronchon, Sandy Dujardin, Pierre Barbier, Jesus Ezquerra, Lorrenzo Manzin, Jason Tesson, Orluis Aular, Carlos Canal, Antonio Soto, Alexis Renard, Julius Johansen, Jens Reynders, Madis Mihkels, Pierre Gautherat, Pavel Bittner, Nils Eekhoff, Kiko Galvan, Cyril Barthe, Emmanuel Morin, Jetse Bol, Brent Van Moer, Eddy Finé, Rudy Barbier, Barnabas Peak, Pier-André Coté, Ludovic Robeet
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tro Bro Léon
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?