Optakt: Vuelta a Castilla y Leon

SE CLASICA SAN SEBASTIAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Baskerlandet Rundt har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia og Vuelta a la Rioja har længe været reduceret til endagsløb, inden sidstnævnte endegyldigt forsvandt, Vuelta a Asturias afvikles nu over bare tre dage, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Castilla y Leon, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1985, hvor det blev skabt under navnet Trofeo Castilla y Leon, er det blevet afviklet hvert eneste år siden da, hvis man ser bort fra aflysningerne i 1990 og 2020. Det fik sit nuværende navn i 1996 og har været et 2.1-løb, siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005.

Tidligere var løbet en stor fem dage lang begivenhed i anden halvdel af marts, hvor det kom på et perfekt tidspunkt for mange af de bedste etapeløbsryttere. Selvom det blev domineret af spanierne, siger det faktum, at Alexandre Vinokourov og Levi Leipheimer har vundet løbet, og at Denis Menchov, Alex Zülle, Laurent Jalabert, Jan Ullrich, Thomas Dekker og Bauke Mollema alle har været på podiet, alt om den prestige, det engang havde. I mange år var det endda et af Alberto Contadors foretrukne forårsløb, og han vandt da også i 2007, 2008 og 2010 og sluttede på podiet efter at have arbejdet for holdkammeraten Leipheimer i 2009. Det år fik løbet i øvrigt kolossal opmærksomhed, da det var første gang Contador og Lance Armstrong stillede til start som ”holdkammerater” på Astana.

Løbet blev imidlertid en af de helt store tabere i forbindelse med en omstrukturering af kalenderen, der betød, at det blev flyttet til midten af april. I et forsøg på at genskabe dets tidligere storhed overtog Volta a Catalunya løbets plads i marts, og mens det har givet anledning til en forrygende opblomstring for det catalanske løb, har det haft den modsatte effekt på løbet i Castilla y Leon. Som det er tilfældet for Vuelta a Asturias, Klasika Primavera og Vuelta a la Rioja, mistede det totalt sit internationale præg, og det var hovedsageligt et løb for de bedste spanske hold og mindre kontinentalhold. Heldigvis er der igen kommet tv-dækning på lokalt niveau, men der har været nærmest ingen internationale stjerner, og løbet er reduceret fra fem til bare tre dage.

Selvom man i 2016 fik lidt ekstra opmærksomhed med Alejandro Valverdes deltagelse, blev trenden ikke vendt. Heller ikke forsøget, hvor man i 2017 flyttede løbet til maj, havde den ønskede effekt, og hverken i 2018 eller 2019, hvor man vendte tilbage til den gamle placering i april, var der fremgang at spore. Movistar har været det eneste WorldTour-hold, og de har haft selskab af de lokale mandskaber og nogle udenlandske ProTeams samt en række kontinentalhold i felter, der slet ikke gav mindelser om tidligere tiders storhed.

Med en placering i april var det logisk, at løbet var et af de mange, der blev aflyst i 2020. I 2021 skulle det have været afviklet på sin vante plads i foråret, men i foråret var usikkerheden stadig så stor, at arrangørerne valgte at udsætte det. Løsningen blev at afvikle det sidste i juli som en del af den baskiske blok af endagsløb, der tæller Klasika Ordizia, storløber Clasica San Sebastian samt Cirtuito de Getxo. Prisen blev, at løbet for første gang afvikles som et endagsløb om torsdagen midt i den baskiske cykelfestival, hvor det fungerede som opvarmning til San Sebastian - eller måske snarere en chance for det ryttere, der var en del af truppen til løbsblokken, men som ikke har fået plads på holdet til klassikeren.

Den nye placering viste sig at være et scoop. Således fik man deltagelse af hele fire WorldTour-hold, nemlig Movistar, Astana, Lotto og UAE, og måske var det derfor, man fastholdt placeringen. I 2022 var løbet endda igen et etapeløb, ganske vist kun over to dage, og her fik man deltagelse af hele seks WorldTour-hold i form af Movistar, Astana, UAE, EF, BikeExchange og Israel-PT. Den succes er fortsat i 2023, hvor der atter er seks af de bedste hold med - nu med Arkea i stedet for Israel-PT.

Sidste års udgave var altså den første over to dage, og den havde altså et usædvanligt stærkt felt. En af stjernerne var Simon Yates, der umiddelbart efter sin sejr i Prueba Villafranca, også tog den samlede sejr her. Efter at Giacomo Nizzolo havde vundet den indledende sprinteretape, kørte han nemlig fra alt og på løbets bjergetape, der ellers havde en relativt let afslutning, og han kunne tage den samlede sejr med hele 57 sekunder ned til George Bennett og 1.04 ned til Jonathan Lastra. Da Yates i år har kørt Tour, forsvarer han ikke titlen, og da Bennett heller ikke deltager, og Lastras nye Cofidis-hold ikke kører løbet, skal der denne gang findes et helt nyt podium.

SE CLASICA SAN SEBASTIAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Castilla y Leon byder på flere forskellige slags terræner. Området er kendt for nogle ganske barske stigninger og høje bjerge, men det meste af regionen består af den flade, men meget blæsende spanske højslette. Derfor har man typisk sammensat en meget varieret og klassisk etapeløbsrute med bjergetaper, en enkeltstart og nogle flade, potentielt vindblæste etaper.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Siden løbet blev forkortet til tre dage, har det været slut med tidskørslen, men der har altid været fine stigninger på menuen. Det ændrede sig dog i de sidste udgaver i den periode, hvor løbet var relativt fladt og sågar blev vundet af sprinteren Davide Cimolai. Også da løbet i 2021 var et endagsløb, afvikledes det i den fladere del af regionen.

I 2022 havde løbet for første gang et todagesformat, og her designede man en lidt speciel rute med en indledende sprinteretape efterfulgt af en bjergetape, hvor stigningerne dog lå så langt fra mål, at det kunne blive både fugl og fisk. Tilsyneladende var det et koncept, arrangørerne satte pris på, for de bruger samme grundskitse i 2023, hvor man atter har en fladere 1. etape og siden en bjergetape, hvor bjergene atter ligger langt fra mål.

Til forskel fra sidste år er det dog svært at betegne åbningsetapen som en sprinteretape. Nok er den sidste del relativt flad, men der skal klatres i alt næsten 2500 højdemeter, og vigtigst af alt slutter det hele med en meget eksplosiv finale med en stejl mur med top bare 3 km fra stregen, inden de sidste 1300 m endda også stiger pænt med 3-4%. Det ligner mere en sag for puncheurs og klassementsryttere, der her kan score bonussekunder inden torsdagens kongeetape. Her skal man over to bjerge, herunder den berømte Navacerrada-stigning, men den sidste top kommer med godt 40 km til mål, hvorefter det generelt er faldende eller fladt. Det sikrer, at løbet også i år kan appellere til flere ryttertyper og sørger for, at det nye Vuelta a Castilla y Leon også denne gang er langt mere uforudsigeligt end det bjergrige løb, vi kendte fra storhedstiden.

1. etape

Da løbet sidste år for første gang blev afviklet over to dage, åbnede man løbet med en sprinteretape, inden man sluttede med en bjergetape. Konceptet er det samme i år, men sprinterne risikerer at blive skuffede, hvis de havde regnet med en sikker massespurt på førstedagen. Tværtimod har arrangørerne designet en hård åbningsetape med to bjerge og næsten 2500 højdemeter, men vigtigst af alt er der i den absolutte finale er kort og meget stejl bakke, der meget vel kan betyde, at det slet ikke er selv de holdbare sprintere, men derimod løbets puncheurtyper, der skal slås om den første førertrøje i en spurt, der endda stiger med 4,0%.

I alt skal der tilbagelægges den relativt beskedne distance på 168,9 km, der fører feltet fra Garray til Soria. Der er tale om to nabobyer, der ligger i et fladere område på grænsen til bjergene, og etapen består af en tur ind i det kuperede terræn, inden man kører tilbage til det fladere område. Fra start kører man mod nordøst ad let stigende veje, der slutter med en stigning (4,0 km, 3,7%), der har top efter 15 km. Herefter drejer man mod nordvest for at køre af et let kuperet terræn frem til dagens første spurt, som kommer efter 35,9 km for enden af et let stigende stykke.

Umiddelbart efter spurten fortsætter man mod nordvest op ad kategori 2-stigninge Puerto de Piqueras (9,2 km, 4,5%), der er en jævn stigning med top efter 45,3 km. En relativt let nedkørsel fører herfra videre mod nordvest frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydvest for at følge en let stigende vej. Den leder direkte frem til bunden af kategori 2-stigningen Puerto de Santa Ines (9,7 km, 5,6%), der bestiges fra nord, og som ligeledes er en ganske jævn stigning, her med top efter 84,7 km.

Nu er det slut med de væsentligste klatreudfordringer. En let nedkørsel fører videre mod syd, indtil man drejer mod nordøst for at køre ad let stigende veje frem til den anden spurt, som er placeret efter 113,6 km. Umiddelbart herefter kører man mod nordvest op ad en stigning (3,0 km, 5,6%), der har top efter 117 km, hvorefter det går mod sydøst ad lige og let kuperede veje.

Til slut drejer man mod sydvest for at køre ind til Soria igennem fortsat let kuperet terræn, men her venter en ubehagelig overraskelse. I udkanten af byen kører man nemlig op til og rundt om en park på et højdedrag, hvor byens slot ligger, og det betyder, at man skal op ad en stejl stigning (900 m, 8,1%), der har top med 3,0 km igen. Herefter falder det let, inden de sidste 1300 m stiger med 3,5%, herunder med 4,0% over de sidste 1000 m. Finalen er tillige teknisk, da der efter toppen af stigningen er sving med 2300 m og 2200 m igen, et sving på 180 grader med 1900 m igen og slutteligt sving med 1400 m, 1200 m og 1100 m igen, inden man 400 m fra stregen skal igennem en rundkørsel.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Etapen byder på i alt 2429 højdemeter.

Sprinterne bliver skuffede på denne etape. Det er slet ikke samme sprinteretape som sidste år, men derimod en dag for puncheurs. Den sidste stigning er stejl og perfekt som afsæt til et angreb, og man kan endda ikke udelukke en solosejr herfra. Mest sandsynligt er det dog, at det vil slutte i en spurt i en stærkt reduceret gruppe, hvor selve målbakken også er rigeligt til at sikre, at det er puncheurs og ikke sprintere, der skal slås om den første sejr og førertrøje.

Soria var senest vært for et stort cykelløb ved de spanske mesterskaber i 2017, hvor Jesus Herrada vandt linjeløbet og Jonathan Castoviejo enkeltstarten. I 2007 sluttede sidste etape af dette løb i byen, og her vandt Francisco Ventoso en massespurt foran Michael Albasini og sågar Alberto Contador. Endelig var Vueltaen forbi i 2004, hvor en ung Alejandro Valverde vandt en puncheurspurt foran Stuart O’Grady og Denis Menchov.

2. etape

Vuelta a Castilla y Leon var i sin storhedstid et bjergrigt løb, men siden det er blevet reduceret i længde, har udfordringerne været betydeligt mindre. I sit nuværende format på to dage sluttede det i 2022 dog med en bjergetape, men på en etape, hvor stigningerne var langt fra mål. Det format bibeholdes i den anden todagesudgave i 2023, hvor den afsluttende kongeetape byder på hele to bjerge, herunder den fra Vueltaen så kendte Navacerrada-stigning. Det hele slutter dog mere godt 40 ganske lette kilometer, og det sætter scenen for en åben og uforudsigelig afgørelse på løbet.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

I alt skal der tilbagelægges 186,2 km, der fører feltet fra Coca til Segovia. Startbyen ligger i et helt fladt område, og her lægger man ud med at køre en omgang på en 21,6 km lang og helt flad rundstrækning, inden man tilbage i Coca kører en spurt efter netop 21,6 km. Herefter kører man ad lange, lige og i starten helt flade og senere let stigende vej mod sydøst ind til målbyen Segovia, hvor man efter 69,3 km krydser stregen for første gang, denne gang dog fra den modsatte side.

Segovia ligger på kanten til de madrilenske bjerge, og man afslutter nu etapen med en omgang på en 116,9 km lang rundstrækning, der sender feltet ind i det kuperede terræn. Man lægger ud med at køre mod sydvest ad lige og let stigende veje frem til dagens første spurt, som kommer efter 82,9 km. Her drejer man mod syd for at køre videre ad let stigende veje, inden man fortsætter mod syd op ad den kendte kategori 1-stigning Puerto de Navacerrada (8,4 km, 6,7%), der stiger relativt jævnt med 6-9% efter en let første kilometer.

Toppen rundes efter 100,5 km, hvorefter man følger et fladt plateau mod nordøst, inden det går videre mod nordøst ad en lidt kringlet nedkørsel. Herfra fører man videre mod sydøst ad let faldende veje, indtil man når dagens sidste udfordring. Den melder sig, når man drejer mod nord for at køre op ad kategori 1-stigninge Puerto de Navafria (11,3 km, 5,8%), der stiger relativt jævnt med 6-8% over de første 7 km, men derefter flader ud frem mod toppen, der rundes efter 143,9 km.

Herfra resterer stadig 42,3 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører videre mod nord tilbage til fladlandet. Her drejer man mod sydvest for at køre ad lange, lige og let kuperede veje, der dog generelt er let faldende. Med 10 km igen begynder det at falde kraftigere hele vejen ned til målbyen, indtil de sidste 500 m stiger let med 1,8%. I finalen er der et hav af rundkørsler med hhv. 4000 m, 3800 m, 3100 m, 2700 m, 2100 m, 1400 m og slutteligt 600 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til stregen.

Etapen byder på i alt 2374 højdemeter.

Ligesom sidste år er det en åben etape, fordi stigningerne ligger langt fra mål. De stærke bjerghold vil have al interesse i at gøre det hårdt, men det ligner også en svær opgave på denne rute at gentage Simon Yates’ solosejr fra sidste år. I stedet taler meget for, at vi vil se samling i en gruppe af klatrere, der herefter skal afgøre etapen og hele løbet enten i en spurt eller i en taktisk finale.

Segovia har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i dette løb i 2012, hvor Yelko Gomez vandt sidste etapen i spurt mellem 12 mand foran Javier Moreno og Brice Feillu. Vueltaen var forbi i 2008, hvor David Arroyo med et stort ridt sejrede med 5 sekunder ned til Vasil Kiryienka og 11 sekunder ned til en større gruppe, hvis spurt blev vundet af Nick Nuyens. Også i 2006 sluttede dette løb i byen, og her tog Alexandre Vinokourov en solosejr med 4 sekunder ned til Aketza Peña og 7 sekunder ned til en gruppe, hvis spurt blev vundet af Angel Edo.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

SE CLASICA SAN SEBASTIAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Favoritterne

Det er et ganske specielt design, arrangørerne har valgt til deres løb, efter at det er blevet forkortet til to dage. I gamle dage var det meget enkelt med bjergetaper og enkeltstarter, men med svært terræn og lettere finaler får man løb af den type, hvor alt kan ske.

Vi har én udgave at bruge som erfaringsgrundlag, men da ruterne er forskellige, er værdien begrænset. Sidste år var stigningerne svære nok til, at Simon Yates kunne køre fra alt og alle på kongeetapen, men det bliver vanskeligere denne gang. De to bjerge er ikke lette, men særligt den sidste er heller ikke rasende svær. Først og fremmest er der dog langt hjem, og afslutningen består mest af alt af lange, lige veje, hvor et jagtende felt har en ret stor fordel.

Det skaber et løb med en ret interessant dynamik. Der vil være klatrere, der skal forsøge at gøre forskellen på stigningerne torsdag, mens de klatrestærke afsluttere skal jagte og håbe på en spurt i et reduceret felt. Her taler alt for, at det er det meget klatrestærke EF-hold, der for alvor skal gå til stålet, og de kan formentlig finde en allieret i Domenico Pozzovivo og Cristian Rodriguez.

Problemet er Jayco. Hvis Michael Matthews er kørende, vil de formentlig køre med ham, og de har solide klatrere, der kan støtte ham, i form af Jesus David Peña og Welay Hagos Berhe. De kan enten gå med klatrerne og sidde på hjul, eller de kan jagte bagfra i et felt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Derfor er der vel to scenarier. Jeg ser ikke en solosejr, men en lille gruppe af klatrere kan godt køre hjem. De kan så afgøre det i en spurt eller i en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk. Alternativet er, at det samles til en spurt i en større gruppe.

Hvad så med 1. etape? Den er næsten lige så vigtig. Modsat sidste år er det ikke en sprinteretape. Den sidste stigning er så svær, at en god puncheur måske kan køre alene hjem, men den vil i hvert fald skabe markant udskilning, hvis ikke der kører en lille gruppe væk. Selve spurten på 4% er også hård. Der vil måske ikke opstå forskelle mellem de bedste, men jeg regner med en selektiv finale, og da løbet har introduceret bonussekunder, kan der være meget vigtige sekunder at vinde.

Vejrmæssigt vil det være hæderligt. Onsdagen bliver perfekt med høj solskin og næsten vindstille betingelser i et område, hvor sidevind ellers kan spille en rolle. Torsdag kan der komme tordenbyger, men finalen ventes tør. Her bliver det dog betydeligt mere blæsende, og der vil være modvind på første stigning, medvind på anden stigning og vigtigst af alt ret hård modvind på turen tilbage til Segovia. Det øger chancen for regruppering og favoriserer tungere typer. Temperaturerne vil ligge på knap 30 grader, så det vil ike være rasende varmt.

Jeg går med Michael Matthews, men det er med usikkerhed. Han udgik nemlig i dag, og jeg ved ikke hvorfor. Jayco havde dog jagtet hele dagen, så han havde i hvert fald ambitioner. Man kan håbe, at han blot trak sig af forsigtighedsårsager i det dårlige vejr frem mod VM, men det skaber ekstra usikkerhed, at vi ikke kender hans form. Han er dog australsk VM-kaptajn, så han skal være kørende. Med modvind tror jeg på, at vi kan få samling torsdag, og så bør han kunne sidde med til en spurt. 1. etape er nærmest skræddersyet til ham, og da han har et stærkt hold, ligner han manden, der skal slås.

Er han vitterligt ikke på toppen, har holdet heldigvis et alternativ i Felix Engelhardt, der også er hurtig og viste god form i dag. Endelig har holdet de to meget lovende klatrere, Jesus David Peña og Welay Hagos Berhe, der viste storform i Østrig. Får de lov at køre med klatrerne, lider de dog under en manglende spurt, selvom Hagos Berhe viste punch i Østrig. Det skaber lidt usikkerhed, at han udgik i dag, men det kan også handle om vejret. Alessandro De Marchi og formsvage Kevin Colleoni må være hjælpere.

Det er også et godt løb for Gonzalo Serrano. Han kører ikke med klatrerne, men han viste i dag, at han nok skal sidde i en større gruppe. Han er så hurtig, at han kan slå alle andre end Matthews, og det stiller ham meget stærkt. Dertil skal lægges, at han er skabt til puncheurfinalen på 1. etape, som han vil have en chance for at vinde. Til gengæld lider han under et svagt hold. Movistar har også Ivan Garcia Cortina, hvis form er helt ukendt. Han bør få det for svært, men uden chance er han ikke. Veteranen Jose Joaquin Rojas er formentlig endnu mere klatrestærk, men spørgsmålet er, om ikke han vil køre spurten for Serrano. Holdes klatrer, Abner Gonzalez, går ikke med de bedste.

UAE kommer med et besynderligt sprinterhold, men de har en kandidat i Alessandro Covi. På papiret passer han perfekt til begge etaper, særligt 1. etape, men igen i dag tabte han tid. Jeg kunne dog ikke se, om han arbejdede for holdet, der tog alt ansvar, og gjorde han det, kan sagtens endelig have fundet formen. Han viste i hvert fald stigende form i Østrig. Et andet holdbart og hurtigt alternativ er Ryan Gibbons, de dog ikke har klatret godt i år, og jeg regner med, at det bliver for svært for Rui Oliveira. Holdets dieselklatrer, Domen Novak , har slet ikke været i form i år.

Astana har et godt bud i Simone Velasco. Efter i dag er det tvivlsomt, om han kan køre med klatrerne på stigningen, men i en større gruppe kan han blande sig i en spurt. Problemet er, at de fleste af de ovennævnte er hurtigere end ham, men i et hårdt løb står han stærkt. 1. etape passer ham også, men holdet er meget svagt. Han ledsages af Javier Romo, der viste form i dag, men næppe kører med klatrerne.

Det var opløftende at se Eduard Prades i dag. Det tyder på, at spanieren er i form, og så passer løbet ham godt. Disse stigninger kan meget vel være for lange, men det er ikke på månen at tro, at han kan overleve. Kan han det, vil han have en reel chance for at vinde spurten, og finalen på 1. etape passer ham også perfekt. Falder han fra, skal Caja Rural satse på den lovende Abel Balderstone, men han mangler farten til at vinde.

Læs også

Dansker triumferer i junioretapeløb

EF har klart det stærkeste klatrehold. Hvis Jefferson Cepeda og Diego Camargo har fundet den form, de havde tidligere på sæsonen, skal de køre væk på stigningen. Problemet er, at de ikke har megen power i fladlandet, at der er modvind, og at de er spurtsvage. Camargo er nok hurtigst, men hans form er også helt ukendt. Mere spurtstærk er den i år skuffende Merhawi Kudus, der var med i dag, men han skal hæve niveau for køre med de bedste. I år har Georg Steinhauser også været god, men han skuffede fælt i dag, og jeg tror ikke, at Stefan De Bod kan klatre med de bedste. Endelig har holdet to hurtige folk i Michael Valgren og Owain Doull , men de bør få det for svært.

Et andet hold med klatrestærke folk er Arkea. Cristian Rodriguez klatrede som en drøm inden pausen, og har han samme form nu, kan han være stærkeste mand. Han er dog spurtsvag og kan derfor få svært ved at vinde. Det vil hjælpe ham, hvis Elie Gesbert kan gå med. Han er endda hurtigere, men han har skuffet i år. Heldigvis giver Occitanie lidt håb. De har også lottokuponen Alessandro Verre, der dog næppe klatrer med de bedste. Bedste vinderbud kan i virkeligheden være deres puncheur Louis Barré, der kan være med på 1. etape og i en større spurt, men han har været ekstremt svingende og ikke vist form i lang tid. Halvhurtige Maxime Bouet er faldet for meget af på den.

Israel-PT er lidt i samme både. Domenico Pozzovivo bør være en af de stærkeste klatrere, men han er meget spurtsvag og skal vinde via taktik i fladlandet. Holdet skal håbe på, at Jakob Fuglsang er kommet så langt, at han kan være med. Mod klatrerne vil han nemlig i dette felt kunne vinde en spurt. Jeg har dog ikke den store optimisme, for selvom han har haft tid at finde formen, er det meget lang tid siden, han for alvor har været konkurrencedygtig på dette niveau. Holdets bedste bud på en vinder kan faktisk meget vel være Mads Würtz. Han er som bekendt meget svingende, men han er før kommet flyvende ud fra sommerpausen. Er han det igen i år, vil han være ganske hurtig i begge finaler, hvis vi får større grupper. I gamle dage havde Daryl Impey været så skabt til dette løb, at han ville være en af de helt tunge favoritter, men i dag overlever han næppe stigningerne.

Euskaltel har et ret godt bud i Carlos Canal. Han er nemlig en klatrestærk sprinter, der kan køre med på begge etaper, hvis han er i form efter pausen. Problemet er, at der er mere holdbare folk, der er hurtigere. Falder han fra, kan Joan Bou køre en hæderlig spurt, men vinde kan han ikke. Luis Angel Maté er spurtsvag.

På mange måder kan Julien Simon sammenlignes med Canal. I gamle dage havde han været skabt til dette løb, men han er faldet meget af på den i år. I dag var han langt efter, men lad os give ham chancen for at vise, at det bare var en dårlig dag i dårligt vejr. Det er bare svært for alvor at tro på ham, når han har været skidt kørende hele året. Et alternativ er Thomas Bonnet, men han får det formentlig for svært og udgik i dag.

I dag viste Alessandro Fedeli, at han endelig er ved at finde noget form. Disse stigninger er dog som udgangspunkt for lange, og det bliver vanskeligere for ham. Han bør have en chance for at sidde med i en større gruppe, men selvom han er hurtig, er han ikke hurtig nok. Langsommere er Filippo Conca, der ellers sad med i dag. Den hurtigste på Q36.5 er den lovende Walter Calzoni, men han fortsatte i dag sin lange kriseperiode.

Kern Pharma skal håbe, at Kiko Galvan kan overleve og deltage i en spurt, men med den klatring, han har vist, virker det ikke sandsynligt. Holdet har derudover Pablo Castrillo og Raul Garcia Pierna, der burde kunne sidde med i en større gruppe, men de er begge for spurtsvage.

Burgos får et svært løb. Vi så i dag, at Jetse Bol ikke har forment til at bruge sin hurtighed, og løbet er for hårdt for Cyril Barthe. Holdets formstærke klatrer Alejandro Franco eller Pelayo Sanchez kører ikke med de bedste og har ikke meget fart. Ander Okamika er hurtigere og bedste bud, hvis han overlever stigningerne, men han vinder ikke.

Lotto havde Eduardo Sepulveda med hjem i dag, men han er slet ikke spurtstærk, og de hurtigere Mathijs Paasschens og Harry Sweeny skuffede for meget i dag. Jeg har lidt håb om, at Sweeny bare havde en offday, men da han generelt har skuffet i år, er optimismen begrænset. Overrasker han alligevel, har han klatret fornemt i år.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Eolo har de to spændende klatrere Alex Martin og Fernando Tercero, der viste god form i dag, men de er spurtsvage og kan ikke klatre med de bedste. Det samme kan siges for Human Powered Health med Embret Svestad-Bårdseng, der endelig viste lidt form i dag, men formentlig kommer til kort. Til en større gruppe kan de håbe på Bart Lemmen, men han er ikke hurtig nok i en spurt.

Endelig er der på kontinentalholdene den stadig mere spændende Alex Molenaar. Han viste i dag, at han har en chance for at overleve stigningerne, og han er ganske hurtig på stregen.

***** Michael Matthews

**** Gonzalo Serrano, Alessandro Covi

*** Simone Velasco, Eduard Prades, Felix Engelhardt, Diego Camargo, Jefferson Cepeda

** Welay Hagos Berhe, Cristian Rodriguez, Domenico Pozzovivo, Ivan Garcia Cortina, Elie Gesbert, Merhawi Kudus, Jesus David Peña, Georg Steinhauser, Mads Würtz, Jakob Fuglsang, Carlos Canal, Louis Barré, Julien Simon, Jose Joaquin Rojas, Ryan Gibbons

* Alessandro Fedeli, Daryl Impey, Rui Oliveira, Harry Sweeny, Alex Molenaar Kiko Galvan, Abel Balderstone, Joan Bou, Ander Okamika, Eduardo Sepulveda, Fernando Tercero, Alex Martin, Alejandro Franco, Pelayo Sanchez, Filippo Conca, Walter Calzoni, Stefan De Bod, Javier Romo, Bart Lemmen, Embret-Svestad BårdsengAbner Gonzalez, Pablo Castrillo, Matthijs Paasschens, Raul Garcia Pierna, Jetse Bol, Maxime Bouet, Michael Valgren, Owain Doull, Domen Novak, Thomas Bonnet

Danskerne

Jakob Fuglsang og Mads Würtz burde på Israel-PT kunne køre deres egen chance og er omtalt ovenfor. Michael Valgren skal på EF formentlig støtte holdets klatrere.

Livestream

Du kan streame 1. etape og 2. etape via disse links fra kl. 16.30 hhv. onsdag og torsdag. Grundet en tvivlsom kvalitet liveopdaterer jeg ikke derfra. Begge etaper har forventet sluttid kl. 18.00.

SE CLASICA SAN SEBASTIAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE