Transferanalyse 2024: Hvad kan vi forvente af Lidl-Trek?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2024 ventes at udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten, og i dag fortsætter vi serien med Lidl-Trel, der endte som nr. 5 på ranglisten i 2023 og også som nr. 5 blandt WorldTour-holdene.

Du kan se en oversigt over alle transferanalyserne.

BEMÆRK: Transfersæsonen er endnu ikke slut og flere hold har fortsat plads til flere ryttere. Det gælder også for Lidl-Trek, der i skrivende stund har 28 ryttere på kontrakt. Udfyldes en eller flere af de sidste pladser, vil en opdateret analyse blive bragt i forbindelse med holdoptakten senere på vinteren.

Ryttere, der bliver på holdet

Julien Bernard, Dario Cataldo, Giulio Ciccone, Daan Hoole, Alex Kirsch, Juan Pedro Lopez, Bauke Mollema, Jacopo Mosca, Thibau Nys, Mads Pedersen, Quinn Simmons, Mattias Skjelmose, Toms Skujins, Jasper Stuvyen, Natnael Tesfatsion, Edward Theuns, Mathias Vacek, Otto Vergaerde

Nye ryttere

Patrick Konrad (BORA-hansgrohe), Fabio Felline (Astana Qazaqstan Team), Tao Geoghegan Hart (INEOS Grenadiers), Sam Oomen (Jumbo-Visma), Simone Consonni (Cofidis), Carlos Verona (Movistar Team), Ryan Gibbons (UAE Team Emirates), Andrea Bagioli (Soudal-Quick Step), Tim Declercq (Soudal-Quick Step), Jonathan Milan (Bahrain-Victorious)

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Ryttere, der forlader holdet

Tony Gallopin (stopper karrieren), Jon Aberasturi (Euskaltel-Euskadi), Kenny Elissonde (Cofidis), Amanuel Ghebreigzabhier (?), Emils Liepins (Team dsm-firmenech PostNL), Antwan Tolhoek (?), Markus Hoelgaard (Uno-X Pro Cycling Team), Antonio Tiberi (Bahrain-Victorious), Filippo Baroncini (UAE Team Emirates), Asbjørn Hellemose (?), Marc Brustenga (Equipo Kern Pharma)

Hvordan gik transfersæsonen?

Af og til kan man føle, at historien gentager sig selv. Det føltes i hvert fald sådan, at vi havde været der før, da Trek-mandskabets manager, Luca Guercilena, i løbet af sommeren annoncerede, at han havde fået Lidl ind som holdets nye, store sponsor. Nu væltede det pludselig ind med tyske supermarkedsmillioner, og det gav Guercilena helt nye økonomiske muskler at spille med. Ja, faktisk er de nu så store, at italieneren ikke har lagt skjul på, at ambitionen nu er at ligge nr. 1 på verdensranglisten og vinde klassikere og grand tours.

Det har vi imidlertid hørt før. Det var dengang, Segafredo blev hentet ind som sponsor, og budgettet kraftigt blev forøget. Navne som Alberto Contador og John Degenkolb, der med to nylige monumentsejre dengang stadig var et stort navn, blev hentet ind, og målet var at opbygge en trup, der kunne køre med om sejrene i alle slags store løb og dermed nærme sig de allerbedste hold i toppen af ranglisterne.

Den ambition blev bare aldrig indfriet. Efter Contadors karrierestop fik man ellers også fingre i flere store navne i form af først Richie Porte på et tidspunkt, hvor han var verdens måske bedste rytter i ugelange etapeløb, og senere Vincenzo Nibali, der jo for Segafredos mange italienske kunder var en megastjerne, men kan man stole på de opgørelser over WorldTour-holdenes budgetter, der af og til kommer frem, har Guercilenas tropper i de seneste år ligget langt nede på listen over de rigeste mandskaber. På listen fra 2022 var de helt nede som nr. 15 blandt de 18 mandskaber, kun undergået af EF, Intermarché og Jayco, og de mange penge, der engang blev kastet i ambitionen om at skabe verdens bedste cykelhold, faldt åbenbart ikke længere i Guercilenas lommer.

Det er i hvert fald svært at komme til anden konklusion, når man ser på seneste transfersæsoner, hvor der gradvist er blevet ryddet ud i stjernerne, mens de kun meget sjældent r blevet erstattet. Porte kom til holdet et års tid efter Contadors karrierestop, men da den lille australier siden rejste hjem til Ineos, blev der ikke indhentet nogen erstatning. Siden var det så Nibali, der efter bare to år på holdet, vendte hjem til Astana og efter al logik burde frigive yderligere midler i tillæg til dem, der burde være blevet tilovers efter Portes exit. Heller ikke han blev dog erstattet.

Til gengæld har Guercilena haft stor succes med at udvikle sine egne kaptajner. Mads Pedersen, Mattias Skjelmose og Jasper Stuyven har således alle fået deres store gennembrud på holdet, og Guercilena har i de seneste sæsoner derfor primært brugt sine kræfter på at fastholde kaptajnerne og finde nye, unge talenter. Det har længe været nok til at sikre holdet en plads midt i feltet, men i 2023 blev alle rammer sprængt, da holdet med særligt Pedersen og Skjelmose som drivkræfter fløj op i verdenseliten og pludselig endte som nr. 5 på verdensranglisten som ”best of the rest” bag sportens fire supermandskaber - UAE, Jumbo, Soudal og Ineos - hvilket var en markant fremgang fra 2022-sæsonens beskedne 12. plads.

Det er jo et fremragende udgangspunkt for Guercilena, inden han nu for anden gang giver sig i krig med projekt ”Skab verdens bedste cykelhold”, og pengene er tilsyneladende store. Ifølge de seneste opgørelser estimeres holdet til en 4. plads på budgetranglisten - dog langt efter de tre superrige mandskaber, UAE, Ineos og Jumbo - og dermed har Guercilena haft nogle muskler at spille med i sit forsøg på at forstærke en i forvejen succesrig trup.

At der er kommet nye penge til foretagendet, kan ingen være i tvivl om. Guercilena har foretaget WorldTourens klart mest markante oprustning ved at hente ikke færre end 10 nye ryttere til holdet. Her finder man flere meget interessante navne, og da tabene samtidig er begrænsede, er det i hvert fald lykkedes italieneren at forbedre sin i forvejen stærke trup ganske mærkbart.

Vi kan jo starte med grand tour-satsningen. Som sagt har Guercilena gjort det klart, at sponsorerne forventer, at holdet nu har en styrke, så de faktisk kan vinde de lange etapeløb, og det har naturligvis krævet, at man har fundet en profil. Siden Portes flotte 3. plads i Touren i Touren i 2020, har holdet nemlig i vidt omfang negligeret klassementerne i de store etapeløb og i hvert fald ikke haft den helt store succes, når man har forsøgt sig.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det skal ændre sig nu, og manden, der skal gøre det, er Tao Geoghegan Hart, og det kan vise sig at være et sandt kup. Britens karriere har mildt sagt været svingende, men efter nogle skuffende år kom han i 2023 endelig tilbage på det spor, der efter Giro-sejren i 2020 var så lovende. Ja, faktisk kunne meget tale for, at briten ville have vundet Giroen for anden gang, hvis ikke han var så pokkers uheldig at styrte på 11. etape, for han lignede i løbets første halvdel måske den stærkeste rytter - og det gjorde han med bevidstheden om, at han typisk topper i den tredje uge.

Geoghegan Hart ligner i hvert fald en af de få ryttere, der kan drømme om at vinde grand tours og som minimum gå på podiet, og da han samtidig med sin podieplads i Tirreno og samlede sejr i Tour of the Alps genfandt sine evner i ugelange løb og tillige kørte chokerende gode enkeltstarter, kan han vise sig at være en gylden investering. Desværre er den også omgærdet med enorm usikkerhed, for hans brækkede hofte er så alvorlig en skade, at man ikke kan vide sig helt sikker på, at han kan komme fuldt tilbage igen. Derfor er han ikke den åbenlyse succestransfer, han burde være, men potentialet er enormt.

Holdet har også haft brug for at styrke deres gruppe af bjerghjælpere til at støtte Geoghegan Hart og Skjelmose, der jo i forbindelse med sejren i Tour de Suisse jo ikke just stod med det allerbedste hold til at forsvare trøjen. Her han man hentet tre forstærkninger i form af Carlos Verona, Sam Oomen og Patrick Konrad, og her er særligt spanieren spændende. I 2022 nåede han et tårnhøjt niveau, der blandt andet også sikrede ham en fornem sejr på en bjergetape i Dauphiné, og her var han en af verdens bedste klatrere. Desværre faldt han ganske markant i niveau i 2023, hvilket skaber lidt usikkerhed, når vi taler om en 31-årig herre, men selv med det, han viste i den netop overståede sæson, er han en markant forstærkning.

Det burde Konrad og Oomen også være, for begge har modsat Verona været i top 10 i grand tours. Her er usikkerheden dog endnu større. Konrad har været på en negativ kurve siden den flotte 2021-sæson, og særligt i 2023 så det problematisk ud, selvom han havde en enkelt god dag i Liege. Oomen har også siden sin arterieoperation for efterhånden mange år siden været langt fra det potentiale, han viste som ung, og ingen af de to synes at være nogen garanti for succes. Oomen ville ellers væk fra Jumbo for at få sin egen chance, men hvis det er ambitionen, var det opgraderede Trek-hold næppe det bedste valg. Begge ligner i hvert fald primært hjælpere, og da klatretruppen har været ret tynd, er de trods alt at regne som forstærkninger uanset hvad.

Konrad har jo også haft en vis succes i Ardennerne, men også her ligner han nu en hjælper for Skjelmose, Ciccone, Geoghegan Hart, hvis han har den slags ambitioner, samt Andrea Bagioli, der er holdets nye ardennerrytter. Også han kan vise sig at være et kup. Stabilitet har ganske vist været som en by i Rusland for den mildt sagt svingende italiener, men når han har været god, har han været rigtigt god. Det så vi sidste år i Montreal, hvor han bød Wout van Aert og Tadej Pogacar op til dans i Montreal, og det så vi senest med den imponerende 2. plads i Lombardiet, hvor han endda begik sig på længere stigninger, end han hidtil har mestret. Hvis det endelig kan lykkes ham at finde det niveau med stabilitet, er han en fremragende forstærkning i Ardennerne, hvor Trek efterhånden ligner en uhyggelig magtfaktor, og samtidig viste han jo i Lombardiet, at han med sine evner i bjergene også er en god støtte i grand tours, hvor han også er skabt til rollen som etapejæger.

Naturligvis mister man også nogle klatrere, men tabene er til at overse - i hvert fald med en enkelt undtagelse. Antonio Tiberi sagde jo allerede farvel i foråret og viste med sin fornemme Vuelta, at han vitterligt er et stort tab, men hans opførsel diskvalificerede jo ham fra at fortsætte på holdet. Derudover mister man Antwan Tolhoek, der grundet sine endeløse skadesproblemer nærmest ikke kørte løb for holdet, og som desværre nok ligner en mand, der for svært ved nogensinde at genfinde sit tidligere niveau. 2023-sæsonen viste også, at alderen nok er ved at indhente den ellers solide Kenny Elissonde, der derfor nok kan erstattes.

Mere ærgerligt er det måske, at man ikke valgte at forlænge med Amanuel Ghebreigzabhier. Eritreeren har flere gange indikeret et lovende potentiale, der i begyndelsen af 2022 så ud til endelig at skulle indfris, men siden det grimme styrt i Catalonien i samme sæson, er han aldrig kommet fuldt tilbage. Da han samtidig har nået en alder på 29 år, kan man godt frygte, at det aldrig sker. Asbjørn Hellemose fik desværre heller ikke forlænget sin kontrakt, og selvom han kørte en ganske flot 2023-sæson, hvor han viste klar fremgang, må også det regnes som et tab, der kan erstattes. Endelig slutter det for veteranen Tony Gallopin, der jo tidligere har kunnet hjælpe både i grand tours og køre både brostens- og kuperede klassikere. Han havde skam også til sidst et ganske pænt niveau, som han særligt viste i tiden efter Touren, men i de senere år er det gået ned ad bakke, og den udvikling ville jo naturligvis være fortsat, hvorfor det primært er hans store erfaring, der vil blive savnet.

Skal man være verdens bedste, skal man kunne begå sig i alle slags løb, og hvor holdet allerede står så stærkt i brostensklassikerne, at man ikke har gjort noget for at styrke sig væsentligt på den front, er der altså blevet opgraderet markant i etapeløbene og Ardennerne. Det samme er der i massespurterne, hvor det er lykkedes at få fat i en sand sprinterjuvel. Det tog lidt tid for ham at finde melodien, men i 2023 bragede Jonathan Milan ind på scenen med så voldsom en topfart, at han kan have kurs mod at blive en af verdens bedste sprintere. Det viste han med sine fornemme spurter i Giroen og Guangxi, og derfor er det et mindre kup, at det lykkedes at vinde kampen om hans underskrift. Det kan give en konflikt med Pedersen, men da Milan næppe i 2024 vil insistere på at køre Touren, er der fint plads til to sprintere for nuværende. Man kan så også drømme om, at han kan genfinde lidt af den holdbarhed, han til gengæld så ud til at have mistet i 2023 og dermed også blive en faktor i brostensklassikerne, men ender han som ren sprinter, er det bestemt også ganske glimrende, hvis potentialet vitterligt er så stort, som det kan se ud til.

Milan har til gengæld også vist, at han har haft visse positioneringsproblemer, og derfor har der været brug for nogle nye folk til at køre lead-outs. Det er der også kommet i form af Simone Consonni og Ryan Gibbons. Her er særligt Consonni et perfekt valg. Italieneren er hentet specifikt til holdet for at køre med sin landsmand, og han viste særligt i sin tid som sidste mand for Fernando Gaviria på UAE, at han er fremragende i rollen som sidste mand. Efter Elia Viviani forlod Cofidis, har han i de seneste år spurtet mere for sig selv, men nu vender han tilbage til en opgave, han virkelig mestrer, og hvor han er en enorm forstærkning.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Gibbons har knap så meget erfaring i den rolle, men han hjalp på egen hånd Pascal Ackermann til sejr i Giroen i 2023 og vil utvivlsomt også kunne bidrage med meget. Begge er tillige ganske holdbare og vil - hvis det bliver en del af planen - kunne indgå som hjælpere i klassikerne. Det er til gengæld tvivlsomt, hvor meget personlig plads, de får, men Consonni viste så sent som i 2023, at han under de rette omstændigheder kan spurte selv, særligt i stigende opløb.

Der bliver til gengæld også lidt at erstatte. Holdet mister Emils Liepins, der var ganske stærk i rollen som lead-out man, og som helt klart efterlader et hul. Til gengæld blev Jon Aberasturi aldrig rigtigt en del af noget tog, selvom han var tiltænkt den rolle, og i stedet endte han med at køre en del spurter selv i løb, hvor han fik begrænset støtte. Her viste han ikke samme fart som tidligere, og i lyset af hans begrænsede rolle som lead-out man er han måske ikke helt det tab, det kunne se ud til. Endelig viste Marc Brustenga sig at have det svært i sin første tid som professionel, og han kan utvivlsomt erstattes. Samlet set betyder Milan med hjælp fra Consonni således en kraftig oprustning på sprintersiden, men uden tab er holdet nu altså ikke.

Det er de heller ikke i klassikerne. Filippo Baroncini smutter til UAE, og det er en skam. Den tidligere U23-verdensmesters gennembrud lader vente på sig, men meget kan formentlig forklares med de mange skader, han har været ramt af. Der har i hvert fald været glimt af hans potentiale undervejs, og alene det forhold, at UAE har skrevet kontrakt med ham, må betegnes som et betydeligt kvalitetsstempel. Holdet mister også Markus Hoelgaard, der jo kom til holdet med store ambitioner i klassikerne efter nogle fremragende sæsoner i Norge, men med helbredsproblemer som en del af forklaringen har han været milevidt fra sit tidligere niveau. Da han efterhånden har rundet 29 år, er det i første omgang derfor et tab, der kan overleves.

Til brostensløbene henter holdet til gengæld Tim Declercq. Han er jo feltets vel nok mest udprægede hjælperytter, men udover at være en mester i at føre en hel dag er han også brølstærk. Han har en vis erfaring i brostensløbene, hvor han er god i positionskampen, og han må derfor betragtes som en solid forstærkning i en hjælperrolle i den slags løb. Her er det også muligt, at de får brug for Fabio Felline, der vender hjem til det hold, hvor han havde sin største succes. Det gør han dog i en helt anden rolle, da han i dag er milevidt fra fordums styrke, og det må alene være som hjælper i klassikerne og i grand tours, at han skal spille en rolle.

I denne voldsomme oprustning er der således blevet plads til en del ryttere, der har udprægede hjælperyttere, men der er også investeret heftigt i et par meget interessante navne. Tao Geoghegan Hart, Andrea Bagioli og Jonathan Milan efterlader holdet i en langt bedre forfatning end i 2023, og de suppleres af ganske kapable nye folk til at støtte dem. På tabssiden er det kun Antonio Tiberi og Filippo Baroncini, der for alvor gør ondt, men det kan ikke slette indtrykket af, at Lidl-millionerne er blevet brugt til en klar forstærkning. Det bliver ikke i 2024, at holdet når toppen af verdensranglisten, men Guercilena har i hvert fald sat kursen - forhåbentlig med mere succes, end da han først gang gjorde forsøget for nogle år siden.