Transferanalyse 2024: Hvordan gik det for Bahrain-Victorious?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2024 ventes at udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten, og i dag fortsætter vi serien med Bahrain-Victorious, der endte som nr. 6 på ranglisten i 2023 og også nr. 6 blandt WorldTour-holdene.

Du kan se en oversigt over alle transferanalyserne.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

BEMÆRK: Transfersæsonen er endnu ikke slut og flere hold har fortsat plads til flere ryttere. Det gælder også for Bahrain-Victorious, der i skrivende stund har 27 ryttere på kontrakt og har tradition for at annoncere nye signings meget sent. Udfyldes en eller flere af de sidste pladser, vil en opdateret analyse blive bragt i forbindelse med holdoptakten senere på vinteren.

Ryttere, der bliver på holdet

Yukiya Arashiro, Nikias Arndt, Phil Bauhaus, Pello Bilbao, Santiago Buitrago, Nicolo Buratti, Damiano Caruso, Matevz Govekar, Kamil Gradek, Jack Haig, Rainer Kepplinger, Ahmed Madan, Fran Miholjevic, Matej Mohoric, Andrea Pasqualon, Wout Poels, Johan Price-Pejtersen, Dusan Rajovic, Cameron Scott, Jasha Sütterlin, Antonio Tiberi, Sergio Tu, Fred Wright, Edoardo Zambanini

Nye ryttere

Torstein Træen (Uno-X Pro Cycling Team), Alberto Bruttomesso (Cycling Team Friuli ASD), Finlay Pickering (Trinity Racing)

Ryttere, der forlader holdet

Mikel Landa (Soudal-Quick Step), Heinrich Haussler (stopper karrieren), Gino Mäder (tragisk omkommet d. 16. juni), Hermann Pernsteiner (?), Jonathan Milan (Lidl-Trek), Filip Maciejuk (BORA-hansgrohe)

Hvordan gik transfersæsonen?

For to år siden kunne Bahrain-chef Milan Erzen gå på vandet. Efter en ret vanskelig start på tiden i det professionelle felt lykkede det nemlig endelig for den slovenske chef at bringe holdet helt op i toppen af det internationale hierarki. Sejrene og topresultaterne væltede ind i en lind strøm i et år, hvor alt bare syntes at gå Erzens vej, uanset om det var i etapeløb eller klassikere.

Den så ambitiøse arabiske satsning, der i 2017 blev skudt i gang med Vincenzo Nibali som den altoverskyggende stjerne, havde ellers i de første år lidt svært ved at få fast grund under fødderne. Uden succes var de bestemt ikke, når det blandt andet lykkedes Nibali at vinde to monumenter og gå på podiet i to grand tours i sine bare tre år på holdet, men ved siden af den italienske stjerne var resultaterne for få. Da holdet blev lanceret med et absolut topnavn i spidsen, var det ellers næsten umuligt ikke at få fornemmelsen af, at et nyt pengestærkt storhold var født, men det var meget svært at se i resultaterne, hvor holdet i sine fire første år på verdensranglisten blot endte som først nr. 14, siden nr. 7 i den flotte 2018-sæson og derefter blot nr. 13 i både 2019 og 2020. Det er ikke just det, der kendetegner et storhold - og med Nibalis exit mistede holdet også noget stjernestøv, som afløseren Mikel Landa ikke helt kunne erstatte.

Der var heller ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig i 2021. Truppen var ganske vist blevet styrket med blandt andre de lovende talenter Jack Haig og Gino Mäder, men i stedet havde man tabt det mest lovende klassikernavn, Ivan Garcia Cortina, i en transfersæson, hvor Erzen og co. havde været blandt de allermest passive. Det var ikke mærkeligt. Holdet slikkede nemlig sårene, efter at coronakrisen fik aflyst det storstilede samarbejde med McLaren, der skulle have bragt dem op i en helt anden liga, og derfor handlede det efterår mest af alt om at redde et hold, der pludselig havde mistet en masse kapital og fået trukket tæppet væk under sig.

At holdet skulle ende som 2021-sæsonens store komet lå derfor slet ikke i kortene - heller ikke efter et forår, der slet ikke gik som ønsket. Men da Sonny Colbrelli brød sin årelange forbandelse i Tour de Romandie i slutningen af april, så det ud til, at han dermed også ophævede den forbandelse, der havde hvilet over hele holdet siden begyndelsen. Siden det løb var både Bahrain og Colbrelli her, der og alle vegne. Italieneren blev euromester, vandt Benelux Tour og tog den helt store skalp i Paris-Roubaix. Holdet vandt to etaper i Giroen med hhv. Damiano Caruso og Gino Mäder, tre i Touren med hhv. Dylan Teuns og Matej Mohoric og én i Vueltaen med Caruso, og i Giroen blev Caruso en sensationel nr. 2, mens Haig og Mäder bragede ind på scenen med 3. og 5. pladser i Vueltaen. Også i Touren blev det til en top 10 med Pello Bilbao, selvom kaptajnen, Haig, var styrtet ud af løbet, og derudover blev Mohoric samlet nr. 2 i både Benelux og Polen - alt sammen krydret med et hav af andre flotte resultater fra et bredt spektrum af ryttere og alt sammen, mens holdets helt store stjerne, Landa, grundet uheld ikke bidrog med meget.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Da sæsonen var omme, var det slut med en tilværelse uden for ranglistens top 10. Bahrain var avanceret til den samlede 5. plads som ”the best of the rest” bag ”The Big Four” - Deceuninck, Ineos, Jumbo og UAE - der synes at have monopol på ranglistens fire første pladser. Holdet var endda tættere på at bryde ind i top 4 end at blive overhalet bagfra, og dermed syntes araberne endelig at have kurs mod den topstatus, de længe forgæves ledte efter.

Sådan gik det bare ikke. I den efterfølgende sæson var magien væk, og drømmen op at bryde den ellers ubrydelige top 4 mislykkes. Erzen havde brugt de fleste af sine kræfter på at forlænge med de topryttere, der havde leveret den store succses, men alligevel blev det bare til en beskeden 8. plads på ranglisten, selvom Erzen i løbet af vinteren havde gjort sit bedste for at holde fast i den trup, der havde så stor succes året forinden. Det fik ham ikke til at miste troen på sin trup - heller ikke selvom Colbrelli jo desværre nu var ukampdygtig - men heller ikke i 2023 nåede holdet samme flyvende højder som i 2021, selvom man avancerede til en fin 6. plads - dog langt fra fire hold i ”The Big Four”.

Nogen katastrofe har de to seneste sæsoner dog langt fra været, men Bahrain er stagneret blandt de hold, der ligger lige under den absolutte elite. I 2023 blev det eksempelvis til ikke færre end 12 sejre på WorldTouren, herunder ikke færre en seks grand tour-etapesejre, men der var ingen podiepladser i grand tours eller sejre i store klassikere. Vi skal tilbage til 2020 for at finde den seneste sæson, hvor man ikke opnåede mindst ét af de to resultater.

Desværre kan man godt frygte, at holdet får svært ved at fastholde den position. Erzen fastholder nemlig sin helt enorme loyalitet over for sin trup, og hans væsentligste transferaktivitet har igen handlet om at fastholde de velkendte kaptajner. Således har Bilbao, Caruso og Santiago Buitrago alle sat deres underskrifter på nye kontrakter, og samtidig har holdet blot hentet tre nye ryttere til truppen.

Problemet er, at det ikke lykkedes at fastholde alle kaptajnerne. Faktisk mister holdets deres vel nok allerstørste profil. I hvert blev Landa hentet til holdet som den direkte erstatning for Nibali, og selvom det aldrig lykkedes for ham at tage den grand tour-sejr, han drømte om, har han været en pæn succes. Faktisk tog han kun én sejr i sin for holdet, men han leverede en 3. plads i Giroen, en 4. plads i Touren og en 5. plads i Vueltaen i sin tid på holdet, kørte på podiet i Il Lombardia og leverede et hav af topresultater i ugelange løb. Det gjorde han så sent som i 2023, hvor han trods en fiasko i Touren kørte en af sine bedste sæsoner, og da også endte i top 20 på verdensranglisten.

Nu slutter festen imidlertid. Landas personlige ambitioner er aftagende, og han stiller sig nu tilfreds med rollen som luksusløjtnant for Remco Evenepoel. Det siger sig selv, at han efterlader et gigantisk hul i en trup, der altid har haft det primære fokus på grand tours - det er vel arven fra Nibalis tid på holdet - og man har intet gjort for at erstatte ham.

Faktisk er han ikke den eneste grand tour-rytter, man mister. Det skyldes jo helt anderledes tragiske og ufrivillige omstændigheder, men der bliver jo heller ingen Gino Mäder i Bahrain-trøjen i 2023. Nu var det schweiziske talent jo desværre faldet lidt sammen efter den flotte 2021-sæson, men forholder man sig helt kynisk til det sportslige og ikke det menneskelige aspekt, var det stadig alt for tidligt at opgive en rytter, der havde vist så fint et potentiale. Det potentiale får han jo desværre aldrig chance for at indfri, og det efterlader Bahrain uden to af de ryttere, der har leveret topresultater i grand tours.

Desværre stopper det ikke her. I 2023 bragede Jonathan Milan ind på scenen med så stor autoritet, at meget kunne indikere, at han kan bevæge sig ind i den absolutte sprinterelite. Nu har massespurter aldrig været det primære fokus for araberne, men de har længe haft en decideret sprintersatsning med Phil Bauhaus som holdets førstesprinter. Når man samtidig har færre klatrere at støtte, ville Milan kunne få endnu mere plads i 2024, og derfor gør det virkelig ondt, at man ikke lykkedes med at fastholde ham.

Heldigvis er de øvrige tre tab knap så dramatisk, selvom man godt kan undre sig over, at holdet valgte ikke at forlænge med Hermann Pernsteiner. Sandt er det, at han nok ikke var helt så stærk som tidligere, men vi taler trods alt om en mand, der er kørt i top 10 i Giroen, og som har leveret et utrætteligt hjælpearbejde i bjergene. På et hold, der stadig skal bruge hjælpere til kaptajnerne i grand tours, havde han været fin at beholde. Omvendt valgte de jo nærmest ikke at bruge ham i 2023, hvormed tabet måske ikke er så stort, som det kunne have været. Det er det heller ikke, at erfarne Heinrich Haussler allerede i foråret blev tvunget til at indstille sin karriere, for han bidrog til sidst mest med sin erfaring, og Filip Maciejuk er den solide hjælpertype, alle hold skal have, men som man altid kan finde erstatninger for.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Samlet set er det altså nogle solide navne, der skal erstattes, men selvom særligt Landa må have frigivet nogle arabiske oliemillioner, Erzens checkhæfte blevet i lommen. Eneste etablerede nyerhvervelse er Torstein Træen, der heldigvis også er en spændende investering. Nordmanden er gradvist blevet bedre og bedre, og særligt efter hans kræftsygdom er hans udvikling accelereret. Det kulminerede i denne sæson med en fornem top 10 i Dauphiné, der regnes som det vanskeligste ugelange løb, og det vidner om et potentiale som klassementsrytter. Desværre lider han også af en svag enkeltstart, og da han trods allerede er blevet 28 år, når han næppe nogensinde flyvende højder, men på et hold, der mister både Landa og Mäder, kan han lukke en del af hullet - særligt hvis han viser sig at have den ønskede holdbarhed i grand tours, hvor han praktisk talt er et ubeskrevet blad.

Herefter stopper det til gengæld også med kortsigtede investeringer. De sidste to nye ryttere er nemlig unge talenter, der trods alt ikke kan ventes at bidrage med alt for meget allerede i 2024. Mest opmærksomhed vil nok knytte sig til den meget spændende klatrer Finlay Pickering, der allerede har lidt af en sejr på sit cv, da han i 2022 tog den samlede sejr i Tour Alsace, der er et af de stærkest besatte 2.2-løb, og hvor hans log Lennert Van Eetvelt, hvis potentiale vist efterhånden er tydeligt for de fleste. Hans 2023-sæson blev i vidt omfang ødelagt af et skrantende helbred, men han nåede at levere en flot 25. plads mod de professionelle i Tour of the Alps. Med tanke på at han altså blot er 20 år, er han bestemt en af de mere spændende unge klatrere, selvom han måske nok skal bruge lidt mere robusthed, inden han kan bidrage med store resultater.

Alberto Bruttomesso er derimod noget nær en direkte erstatning for Milan. Han er i hvert fald sprinter og har i fine sæsoner i 2022 og 2023 vist, at han kan vinde massespurter. Håbet er vel, at han kan blive den næste italienske topsprinter efter Milan, som man jo ikke lykkedes med at fastholde, og hans potentiale ser ganske fornuftigt ud. Med Milans fravær burde der også være plads til, at han allerede i 2024 kan få chancen for at spurte på egen hånd og bidrage med de første resultater

Bruttomesso og Pickering er således nogle ganske fine investeringer, men det er på lang sigt. På den korte bane kan det ikke skjules, at Bahrain får svært ved at leve op til den pæne 2023-sæson og i hvert fald at gentage den uhyre flotte 2021-sæson. Endnu en sæson gik uden at hente nye topnavne, og samtidig mister man igen nogle af kaptajnerne. Først var det Colbrelli og Teuns, og nu er det Landa, Mäder og Milan. Nok har Erzen haft en heldig hånd med de tre ryttere, han har hentet, men det kan ikke skjule det faktum, at Bahrain til den kommende sæson står mærkbart svækket tilbage.