Itzulia Basque Country-analyse: Hollandsk genrejning og fransk gensvar i baskisk vanvid

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

I disse år er et af cykelsportens varmeste emner rytternes sikkerhed. En række svært uheldige episoder har sat spotlys på de unødvendige farer, sportens hovedaktører igennem mange år er blevet udsat for, og med stadig større røst forsøger feltet nu at sige fra over for de vilkår, de af og til bydes. Særligt Matteo Trentin har udmærket som en slags talsmand på området, og der er da også langsomt blevet indført flere tiltag, der skal bedre situationen.

Blandt andet er der kommet strammere regler for løbets finaler, hvor risikoen for uheld selvsagt er størst. Derfor var det med nogen forbløffelse, at jeg og sikkert også mange andre åbnede løbsbogen, da forberedelserne til årets Baskerlandet Rundt gik i gang. Her havde arrangørerne nemlig til dagens 2. etape kommet med et påhit, jeg ikke tidligere har set.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Det er jo ikke usædvanligt, at bjergetaper slutter med nedkørsler. Det er nu engang en del af vilkårene, når man bevæger sig ind i det terræn, hvor langt fra alle stigninger giver logistiske muligheder for at have mål på toppen. Hvor halsbrækkende det end må være, er nedkørsler på godt og ondt en uundgåelig del a sporten.

Finalenedkørsler kommer imidlertid altid på bjergetaper, hvor ”rigtige” bjerge har sørget for at sprænge feltet så meget til atomer, at de uundgåelige risici bliver mindre. Man sender sjældent et fuldt felt ud på en altafgørende tur ned ad et bjerg - og da slet ikke med en placering af målstregen bare 500 m fra nedkørslens afslutning.

Et sådant design er i hvert fald næsten en invitation til uheld og den mere kedelige slags drama, men ikke desto mindre var det dagens spændende påhit fra de baskiske arrangører. Selvsamme baskere var jo ellers udsat for voldsom kritik efter det dramatiske styrt, der i 2015 nær kostede Peter Stetina og Sergio Pardilla deres karrierer, da en række stolper placeret midt i den fulde finale forårsagede et af de grimmeste styrt i løbets historie.

Siden har det været meget bedre, men mindet fra 2015 stod åbenbart ikke friskt i erindringen længere. I hvert fald havde det ikke fået baskerne til at overveje en ekstra gang om dagens afslutning nu vitterligt var den pokkers gode ide, den måske så ud til på papiret. Da den i dag blev gjort til virkelighed blev den da også rammen om akkurat de styrt, man kunne have frygtet, og når selv etapevinderen, der ellers er i den syvende himmel over karrierens største sejr, ryster på hovedet, havde den ekstra overvejelse måske været en tanke værd.

Allerede i gårsdagens optakt undrede jeg mig over, at ingen havde protesteret. Måske skyldtes det, at profilen jo egentlig så meget normal ud. En lang stigning efterfulgt af en nedkørsel er som sagt slet ikke noget særsyn, og ved første øjekast lignede det en ganske almindelige bjergetape. Det gjorde den dog kun, indtil man fik studeret stigningens data, for den var så blød, at det var helt åbenlyst, at det ville blive et meget stort felt, der ville nå toppen.

Kameraet fangede ingen af styrtene, men vi ved i hvert fald, at Marc Soler, der ellers havde været meget stærk i den altafgørende positionskamp frem mod toppen, røg i asfalten, og skal man tro Ide Schelling, var der også styrt i selve den spurt, der blev lanceret frem mod toppen. Hele feltet havde nemlig netop denne top som deres reelle mål for etapen. Med en relativt teknisk nedkørsel til sidst ville det aldrig kunne lade sig gøre at vinde mange positioner nedad, og med risikoen for både styrt og splittelser kunne enhver ambitiøs klassementsrytter eller etapevinderbud hurtigt betale en dyr pris ved ikke at sidde helt i front. I skrivende stund er der ikke kommet mange meldinger om, hvem der var nede, og om det derfor er dårlig form eller uheld, der gør, at vi kan sætte en fed streg over Pierre Latour og Rui Costa som potentielle klassementsbud, at Quinten Hermans aldrig var i spil til etapesejren, og at supertalentet Romain Gregoire mistede mere end 2 minutter, ved jeg derfor ikke endnu, men det bliver vi forhåbentlig klogere på. For Latours vedkommende kunne det meget vel handle om det kedelige indtryk, han allerede gav i lørdags, men det lå bestemt ikke i kortene, at der skulle være tidstab til både Costa og den så uhyre spændende Gregoire.

Spurten frem mod toppen blev da også akkurat lige så intens som ventet, og det siger meget om klassementsrytternes evner, at de stort set alle klarede den uden tidstab. UAE var meget synlige med Brandon McNulty og Marc Soler, og det var imponerende at se, hvordan det på papiret ikke så stærke FDJ-hold fik afleveret David Gaudu helt i front. Terrieren Richard Carapaz sad naturligvis også langt fremme og ganske overraskende også holdkammeraten Rigoberto Uran, der pludselig viste nogle evner til at bokse for sin position, vi ellers sjældent har set. Selv Simon Yates, der bestemt ikke er vild med den slags boksekampe, klarede sig akkurat igennem uden tidstab.

Det gjorde Jonas Vingegaard heldigvis også. Det var formentlig ikke en finale, danskeren så frem til, men han så uhyre overbevisende ud ved på egen hånd at holde sig til ikke bare i front, men helt fremme, hvor det var allersikrest at være. Desværre var alt ikke fryd og gammen, for lige så overbevisende danskeren var, lige så bekymrende var det, at han sad helt alene. I forvejen lignede en af Vingegaards store udfordringer at kontrollere et løb, der er skabt så ukontrollerbart, som det næsten kan være, og den bekymring blev bestemt ikke mindre af, at danskeren i dag var Jonas Alene i Verden. Hans normalt bodyguard, Rohan Dennis, rullede i hvert fald ind mere end 10 minutter for sent, formentlig fordi den i år så uhyre klatresvage og skuffende australier var blevet sat på den stejle stigning lidt tidligere på etapen. Det må i hvert fald give en vis grund til bekymring i den hollandske lejr.

I det mindste undgik danskeren tidstab. Det er mere, end man kan sige om Enric Mas, der allerede inden etapen lignede det bedste bud på en taber. Det så ellers så uhyre lovende ud, da hans hold med Ruben Guerreiro som styrmand tog kontrol frem mod stigningen, men mens missionen om at sikre Alex Aranburu den perfekte position til at gå efter etapesejren lykkedes til UG med kryds og slange, betalte Mas prisen for det kompleks mod nedkørsler, sidste års endeløse serie af styrt har medført. Et tab på 11 sekunder er ikke en bondegård, men lige netop i årets ret specielle udgave kan det måske endda vise sig at være en hel herregård. De bliver meget svære at finde igen, særligt når man som Mas ikke kan spurte sig til bonussekunder.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

En anden og mere overraskende taber var Mauro Schmid. Dette er jo hans første store test som klassementsrytter, og efter gårsdagens 2. plads kunne han endda lugte en førertrøje, da lottokuponen Ethan Hayter åbenbart havde en af sine mange dårlige dage og lynhurtigt overlod kaptajnansvaret til den flyvende Omar Fraile. Med Hayter ude af billedet kunne det måske endda være blevet til både førertrøje og etapesejr, men Schmid endte altså som taber og ikke vinder. Spørgsmålet er så, om det handlede om et af styrtene, eller om det bare var endnu et bevis på, at hans klatrepotentiale altså fortsat er for begrænset.

I det mindste var tabet kun 11 sekunder. Dagens største taber var vel den forsvarende vinder og hele Ineos. Det britiske mandskab stod ellers uhyre stærkt, fordi de i går havde vist sig så sublime i positionskampen, og trods Hayters elendige ben havde de stadig masser af kontrol frem mod toppen, hvor Luke Plapp for anden dag i træk imponerede stort. Alt så altså lovende ud, selvom de mistede lidt positioner til sidst, men Martinez, der jo ellers er startet så lovende, at han igen har lignet den rytter, vi ikke har set i et lille år, måtte grundet defekt notere sig et tidstab på 30 sekunder. Hvis Mas’ 11 sekunder var en herregård, er der her vel tale om et helt slot, som gør, at Martinez nu nok er helt afhængig af det taktiske spil, hvis han skal forsvare sin titel. Om det var forklaringen på, at Fraile heller ikke kom i spil til etapesejren, ved jeg ikke, men faktum er i hvert fald, at den Ineos-genrejsning, jeg skrev om i går, i første omgang kun varede 24 timer.

I stedet svingede pendulet over i den franske og arabiske lejr. Dagens helt store vinder var David Gaudu, der udnyttede det uventet gode arbejde fra sit hold og særligt Quentin Pacher til at tage revanche for gårsdagens blunder, hvor han og holdet kiksede den indlagte spurt. Som nævnt flere gange er det netop hans fart og evne til at jagte bonus, der har givet ham min favoritværdighed på denne meget specielle rute, og efter at han i går ganske uventet kom bagud i kampen mod Vingegaard, fik han i dag nogle bonussekunder, han næppe havde regnet med. Dermed er han tilbage på sporet i jagten på at blive den første franske vinder af et WorldTour-etapeløb siden Christophe Moreau i Dauphiné i 2007.

Den anden vinder var Mikel Landa. På dagen, hvor Bahrain mistede Pello Bilbao, som var blevet udpeget som kaptajn, fik den baskiske stjerne belønning for sin evige aggression. Man kan stadig undre sig over, at han valgte at spilde en masse kræfter på at hænge til tørre i en lille menneskealder, men selvom han bestemt ikke kom gratis til sine 3 bonussekunder i den sidste spurt, kan det være energi, der er godt givet ud. Som en af feltets mest spurtsvage ryttere får Landa intet foræret på denne rute, og hans eneste vej til sejr er at gå offensivt til værks. Det gjorde han i dag, og i dette løb kan de 3 sekunder, han fik i dag, sagtens være det, der i sidste ende sender ham på podiet på sin hjemmebane.

Den største vinder var dog hverken Gaudu eller Landa. Det var naturligvis Ide Schelling, der fuldendte sin genrejsning efter et rædselsfuldt 2022, der blev ødelagt af sygdom, herunder en grim coronainfektion. Lige fra første færd i Oman har han igen lignet den mand, der satte Rui Costa til vægs i GP Aargau og derved kørte sig til en Tour-plads i 2021, og det satte han en fed streg under med den flotte kørsel i Catalonien, hvor han også bekræftede sin fine spurt. Den spurt fik han ikke brug for i går, hvor han var yderst skuffet efter en etape, der havde passet ham som fod i hose, men han svarede igen, hvor man mindst ventede det.

Dagens etape passede ham nemlig slet ikke på samme måde. Bora lignede i hvert fald ikke en vinder af positionskampen, og det var de egentlig heller ikke. Den snu Schelling udnyttede imidlertid det eneste tidspunkt, hvor der for alvor var mulighed for at vinde positioner, da feltet ved nedkørslens afslutning kortvarigt gik i stå, og han var dermed den eneste, der havde læst finalen helt rigtigt. Gruppen gik jo netop i stå, fordi ingen andre turde åbne for tidligt, men hollænderen havde luret, at den lange spurt var vejen til sejr i en let faldende og teknisk finale, hvor chancen for at passere var lille.

Dermed blev det billedet på, hvordan den kloge narrer de mindre kloge. Både en overraskende opmærksom Matteo Sobrero, David Gaudu og manden, der efter en god nedkørsel lignede den store favorit, Aranburu, tøvede nemlig i det øjeblik, etapen skulle vindes. Det gjorde Schelling derimod ikke, og dermed sørgede hans kløgt for, at Bora fik lidt tiltrængt opmuntring i en møgsæson, der ikke har budt på andre sejre end Sam Bennetts triumf i Argentina for snart en menneskealder siden, mens Movistar igen blev efterladt med en lang næse på en dag, hvor de ellers havde givet sig selv alle kort på hånden.

Der bliver altså fest i Bora-lejren i aften, men det er næppe Schelling, vi vil huske denne dag for. Nej, det vil nok snarere være baskerens kontroversielle beslutning om at designe en ganske uset finale, der fik akkurat de ærgerlige konsekvenser, man kunne have frygtet. Nok var der tale om en hollandsk genfødsel af Schelling og et fransk gensvar fra Gaudu, men tilbage står først og fremmest, at denne tirsdag bød på det, der vel kun kan betegnes som baskisk vanvid.

OPDATERING: Efter analysens udarbejdelse er det kommet frem, at Marc Soler har brækket tommelfingeren i sit styrt.

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+