Optakt: Faun Drome Classic

STREAM FAUN-ARDECHE CLASSIC OG FAUN DROME CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 23. udgave af Faun-Ardeche Classic - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche og i 2018 og 2019 som Classic de l’Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Tidligere var Faun-Ardeche Classic et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed, og det fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de samme hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start.

Desværre betalte løbene betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. I 2018 lykkedes det at genrejse løbet med hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i 2019 var det igen kun Ag2r og FDJ, der var at finde i feltet.

Den triste tendens ser vi imidlertid ikke længere. I 2020 fik løbet nemlig ProSeries-status, og det gav det et massivt boost.  En stjerneparade af Paris-Nice-ryttere faldt løbet ekstra velegnet, og det gav sig udtryk i en stjernespækket startliste. Antallet af WorldTour-hold var nu oppe på syv, og man kunne dertil lægge, at de stillede med navne som Julian Alaphilippe, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Alberto Bettiol, Guillaume Martin, Pierre Latour og Benoit Cosnefroy, der fik selskab af Warren Barguil og Lilian Calmejane fra det næstøverste niveau på en ganske stjernebesat startlist.

I 2021 styrkede de mange aflysninger kun feltet yderligere, og hele 11 mandskaber fra højeste niveau var til start, igen med deltagelse af en hel serie af stjerner, man slet ikke så i årene frem til 2019. Tilsyneladende har løbet for alvor slået sit navn fast, for i 2022 nåede det helt nye højder med deltagelse af igen 11 WorldTour-hold, som stillede med verdensstjerner anført af Alaphilippe, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard, og i 2023 topper man den med ikke færre end 13 af de bedste hold samt stjernenavne som Alaphilippe, Sergio Higuita, Jai Hindey, Romain Bardet, Ben O’Connor, Diego Ulissi, Michael Woods, David Gaudu og Guillaume Martin.

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Faun-Ardeche Classic ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, men samlet set lettere, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer toppet med endnu en styrkelse af sværhedsgraden i 2020, fremstår det nu som weekendens klart hårdeste løb.

Drome Classic - fra 2023-udgaven nu Faun Drome Classic - er et nyt løb, der kun har været afviklet otte gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et flot angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Også i 2017 var det den stejle mur, der blev afgørende, da Sebastien Delfosse her satte alle favoritterne af og tog en overraskende solosejr, mens Lilian Calmejane ydmygede Quick-Step i 2018, hvor han kørte væk fra Jhonatan Narvaez og Bob Jungels på Livron, selvom de to havde fanget franskmanden i en sandwich.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender. I 2021 flyttedes målet dog fra Livron til Eurre, men man forsøgte at finde en ny mur, der fastholdt løbets identitet. Det gjorde man også i 2022, hvor målet atter blev flyttet, og denne gang skulle der endda som noget nyt sluttes på toppen af den sene mur - løbets vartegn.

Sidste år var det altså en ny mur, der var med i finalen og altså med mål på toppen, men denne gang blev forskellene gjort tidligere. Således kørte Jonas Vingegaard og Juan Ayuso væk fra distancen, og de samarbejde om at holde feltet bag sig. Julian Alaphilippe, Benoit Cosnefroy og Guillaume Martin satte efter dem på næstsidste stigning, men de nåede aldrig at fange danskeren, der på den sidste mur satte det spanske stortalent, der endda blev passeret af både Martin og Cosnefroy, der endte som hhv. nr. 2 og 3, bare 3 sekunder bag den senere Tour-vinder. I år kører Vingegaard i stedet i Galicien i denne weekend, mens Cosnefroy kaster sig ud i brosten i åbningsweekenden, hvorfor Martin bliver eneste genganger fra det seneste podium.

STREAM FAUN-ARDECHE CLASSIC OG FAUN DROME CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Ruten

Ved det nye løbs start var arrangørerne ikke forpligtet af nogen form for historisk arv, og de kunne frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De var herefter længe tilfredse med den fundne variant, idet de benyttede samme rute uforandret i flere år. I 2019 blev der foretaget mindre ændringer på den indledende rundstrækning, der udgjorde hovedparten af løbet, men grundlæggende var alt ved det gamle.

Sådan var det dog ikke i 2021. Ruten var ganske vist næsten uforandret, men start og mål er flyttet fra Livron til nabobyen Eurre. Det betød for store del af dagen intet, men det betød, at den stejle mur, Cote de Haut Livron, der i alle de første år gjorde det til en fest for puncheurs i den herlige finale, var væk. For at fastholde identiteten forsøgte man at opfinde en ny mur, der var 200 m længere, men ikke helt så stejl, og den kom nu en et stykke længere fra mål. Til gengæld var der indlagt en anden blød bakke lidt tidligere.

Det mønster gik igen i 2022. Igen fastholdt man stort set den samme rute, som vi har kendt længe, men igen fandt man en ny målby. Igen bestræbte man sig åbenlyst på at fastholde løbets identitet, og atter skulle man derfor finde en ny mur. Det lykkedes også, men det var en kortere og lettere stigning, end vi har været vant til, og den helt store nyskabelse var, at man denne gang sluttede på toppen. Den model fastholdes i 2023, for her benytter man præcis samme rute som for et år siden.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, og efter seks år i Livron var det i 2021 Eurre, der var løbets centrum. Nu er det så for andet år i træk Etoile-sur-Rhone, der er løbets centrum og både start og mål, og det har ført til en forlængelse af ruten med 12,3 km, så der igen i år skal køres 191,5 km.

Ruten kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 48,9 km lang rundstrækning i området syd for byen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Den er ikke svær og består af hovedsageligt fladt terræn, når man først kører mod sydøst, nordøst og atter sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad den lille Mur d’Eurre (1,0 km, 6,8%), der er en jævn stigning med top efter hhv. 19,5 og 68,4 km. Derfra går det fladt mod nordvest frem til Mur d’Allex (700 m, 8,8%), der slutter med 300 m med ca. 12% frem mod toppen, som rundes efter hhv. 28,7 og 77,6 km, og derefter videre mod nordvest frem til Plateau du Soullier (500 m, 7,1%), der er relativt jævn og passeres efter hhv. 32,6 km og 81,5 km. Herefter fortsætte man gennem fladt terræn mod nord frem til målbyen, hvor man skal op over målbakken Cote Chaude (600 m, 5,5%), hvor stregen passeres efter hhv. 42,4 km og 91,3 km.

Efter afslutningen på anden omgang kører man en afsluttende 91,3 km lang rundstrækning, der for store deles vedkommende er den samme som i tidligere år, men altså med en ny afslutning, som indførtes sidste år. I virkeligheden er der blot tale om en forlænget udgave af den første rundstrækning, og derfor kører man første del med endnu en passage af Mur d’Eurre og Mur d’Allex efter hhv. 118,5 km og 126,5 km. Umiddelbart efter sidstnævnte kører man imidlertid mod syd igennem fladt terræn for at ramme de længere stigninger, vi kender fra tidligere år.

Således fortsætter man mod syd op over Col du Deves (4,2 km, 4,5%), der er helt jævn og har top efter 141,2 km. I det sydligste punkt kører man kortvarigt mod vest for derefter at køre mod nord op over Col de la Grande Limite (3,9 km, 6,6%), der ligeledes er helt jævn og har top efter 154,1 km, inden det går mod øst op ad Cote de Roberts (4,2 km, 4,9%), der indledes med 3 km med højst 4%, inden den stiger med 8-9% over de sidste 1200 m frem til toppen, passeres efter 164,9 km. Derfra går det mod nordøst, inden man kortvarigt kører mod syd op ad Cote de Grane (1,7 km, 5,2%), der er en lidt ujævn stigning uden stejle procenter og med top efter 171,9 km.

Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Mur d’Allex (700 m, 8,8%) og Plateau du Soulier (500 m, 7,1%) med hhv. 13,7 km og 8,8 km igen. Derfra færdiggør man omgangen ved at køre igennem fladt terræn frem til målbakken Cote Chaude (500 m, 6,0%), der stiger med hhv. 3,6%, 14,0%, 8,9%, 5,0% og 2,0% over de fem 100 m-segmenter. Finalen er lidt teknisk, da en lang, lige vej over mange kilometer leder frem til byen, hvor man drejer skarpt med 1800 m igen, 1100 m igen og slutteligt i bunden af bakken med 500 m igen

Løbet byder på i alt 2371 højdemeter, hvilket er ca. 50 færre end i 2021 samt 250 færre end i 2020.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

I forhold til 2021-udgaven er turen rundt på de lange stigninger helt uforandret, men den indledende rundstrækning er ny, selvom den består af mange de samme veje og samme stigninger. Den væsentligste forandring er, at målet er flyttet som beskrevet ovenfor.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

STREAM FAUN-ARDECHE CLASSIC OG FAUN DROME CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I dag var det blæsende, men det er for intet at regne mod det, der venter søndag, hvor det bliver decideret voldsomt. Der vil kun være få skyer, men det vil være koldt med bare 6 grader i målbyen. Vinden vil være meget kraftig (39-44 km/t) og komme fra nord. Det giver på den første rundstrækning vind fra alle retninger. Når man kører ned til stigningerne til sidst, vil der være medvind frem til kort efter toppen af Deves. Derefter vil der være et kort sidevindsstykke, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til bunden af Grane, hvor der vil være medvind. Nu får man mod- og sidemodvind hele vejen frem til svinget med 1800 m igen, hvorefter der vil være sidemedvind stort set hele vejen.

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der har varieret ruten over de senere år, har Drome Classic benyttet et uændret format seks gange, og derfor lærte vi det at kende. Samlet set har Drome Classic ikke været så hårdt som Faun-Ardeche Classic. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld har der ikke været en flad finale, men den stejle mur til allersidst, og derfor er det ikke endt i en spurt i en mindre gruppe.

Tværtimod har vi set, at en også af og til relativt stor gruppe har afgjort det på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016, 2017 og 2019. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, i 2017 kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen, og i 2019 var det Alexis Vuillermoz, der kørte fra alt og alle. Der har været tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det har derfor været en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere har kunnet gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, David Menut og Anthony Maldonado i 2017 er sluttet i top 10, og Andrea Pasqualon og Kevin Le Cunff gjorde det samme i hhv. 2018 og 2019.

I 2018 så vi dog også, at det ikke nødvendigvis skulle afgøres af en lille gruppe på den sidste stigning. Her kørte Lilian Calmejane, Jhonatan Narvaez og Bob Jungels nemlig væk fra distancen, og det viser, at man godt kan tage initiativ tidligere. Det samme så vi sidste år, hvor Jonas Vingegaard og Juan Ayuso gjorde forskellen tidligt. Historien har dog vist, at det oftest har været en lille gruppe, der gradvist er blevet reduceret, indtil det har skullet afgøres på den sidste mur efter en sidste udskilning på Mur d’Allex.

Læs også

Danskere holder sig til i klassementet - Franskmand vinder på hjemmebanen

Nu har man så ændret selve finalen med en ny mur i første 2021 og nu igen i 2022 - en mur, der altså gentages på den identiske rute i 2022. I 2021 var udfaldet det samme, nemlig en eksplosiv afslutning på den nye bakke, hvor Andrea Bagioli kørte alene hjem, selvom der denne gang var et fladt stykke til sidst og ikke bare en ultrakort og teknisk nedkørsel.

I 2022 prøvede man så noget helt nyt med en ny finalestigning, hvor der denne gang var mål på toppen. Det ændrede ikke på scenariet, for var Ayuso og Vingegaard ikke lykkedes med deres store nummer - som dog til sidst kiksede lidt for Ayuso - havde vi haft det klassiske scenarium. En relativt stor gruppe ramte Mur d’Allex, hvorfra Julian Alaphilippe, Benoit Cosnefroy og Guillaume Martin kørte væk. De afgjorde det så på den sidste mur, hvor de altså fik fanget Ayuso, men ikke Vingegaard.

Alle udgaverne kan bruges som en god reference, fordi hovedparten af ruten er den samme. Den samlede sværhedsgrad er således nogenlunde uforandret. Den eneste forskel er, at vi har haft en anderledes finale. I årene frem til og med 2020 havde én mur, mens vi i 2021 havde en anden mur, og nu har vi altså en tredje mur, hvor der for anden gang i træk er mål på toppen.

Vi taler stadig om et næsten identisk løb, men det nye minder mest om det, vi så frem til og med 2020, hvor der også næsten var mål på toppen - i hvert fald så tæt på, at nedkørslen praktisk talt var ubetydelig. Hvor det i 2021 handlede om at overleve bakken og derefter gøre sig klar til en spurt, hvis altså ikke man kunne gøre som Bagioli, er det nu blevet et rigtigt puncheurløb i stil med det, vi har kendt i alle år undtagen 2021.

Som sagt har vi set, at de holdbare afsluttere godt kan overleve stigningerne undervejs, og det er ikke et specielt hårdt løb. Det skal i hvert fald gøres hårdt på de længere stigninger, og det vil der formentlig også være interesse i. Vi har igen i år et meget stærkt felt, og den i dag dejligt formstærke Alaphilippe, der kan vinde uanset hvad, vil næppe være ked af det, hvis det bliver hårdt. Det samme gælder for Trek med den velkørende Mattias Skjelmose og for FDJ med den velkørende David Gaudu. De tankede i dag i hvert fald alle så meget selvtillid, at de har al mulig grund til, at det ikke skal være for let.

Jokeren er vinden. Det bliver jo decideret voldsomt med vindstyrker på den forkerte side af 40 km/t, og skal man tro de lokale, kan den første, flade rundstrækning godt være åben. Der er derfor en reel chance for, at det splitter til atomer, inden vi når til stigningerne. Om det vil ske, kan være svært at sige, for vi har ikke set det tidligere, men hvis det skal ske, skal det ske i år. Vi får i hvert fald aldrig bedre betingelser for det, når der er så kraftig vind med en ganske fornuftig retning.

Det kan altså gå på to måder. Enten er der for meget læ, og vi får det klassiske scenarium. Alternativet er, at et splittet felt rammer stigningerne, og så får vi et meget, meget hårdere løb. Til gengæld bliver det nok svært at få så meget ud af stigningerne. Der står nemlig en orkan i ansigtet det meste af tiden fra bunde af Grande Limite. Nok får de kortvarigt medvind på Grane, men den er let, og derefter melder ansigtsorkanen sig igen. Der vil også være modvind på Mur d’Allex og Soulier, og vi skal helt frem til finalemuren, inden det ændrer dig.

Derfor er det vinden og ikke stigningerne, der vil være afgørende. Hvis ikke den splitter i vinden, tror jeg, at vi får et meget, meget stort felt i bunden af målbakken. Hvis til gengæld den splitter forinden, vil det blive et ret hårdt løb, men det vil stadig være svært at køre væk, når der er så megen modvind i finalen. Vi vil derfor stadig nok se en større gruppe i bunden, men altså nu reduceret i sidevinden, selvom man aldrig kan udelukke, at der efter et sidevindsræs kan være så meget træthed og så få hjælpere, at det alligevel kan lykkes via taktik at køre væk inden finalemuren.

Muren er ikke specielt svær. Vi taler om 400 m med 7-9%, inden den flader ud over de sidste 600 m. Det er så kort en distance, at ret tunge folk godt kan være med her, men finalen er også meget teknisk med to sving i rap lige inden bunden. Særligt i et stort felt, som vi altså måske kan få i år, vil positionering betyde alt.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Efter i dag er det ret umuligt ikke at pege på Julian Alaphilippe. Franskmanden er tilbage, og denne finale passer ham ganske storartet. Den måtte gerne være stejlere og længere, men der er ikke mange, der slår ham på en bakke som denne. Han har også et fremragende hold, er meget stærk i positionskampen, og i sidevind bliver han ikke sat. Det er ikke en spurt, han er sikker på at vinde, og han kan blive fanget i det taktiske spil efter et sidevindsræs, men sidder han fornuftigt i bunden af bakken, er der næppe nogen i dette felt, der slår ham. Derfor tror jeg, at han gentager dagens sejr.

Der er dog også den mulighed, at de kører for Andrea Bagioli, der altså vandt for to år siden. Finalen passer ham lige så godt, men dagens skuffende præstation skaber naturligvis usikkerhed. For to år siden afskrev jeg ham imidlertid også helt efter et ringe Ardeche, hvorefter han kørte fra alt og alle. Logikken siger, at de kører for Alaphilippe, men det vil ikke være helt uset, hvis Bagioli sparede sig lidt i dag for at satse på dette løb, hvor han tidligere har vundet. Han så flyvende ud på Mallorca. Holdets tredje kort er ligeledes eksplosive Ilan Van Wilder, men med to så gode afsluttere som holdkammerater vinder han kun via taktik efter et sidevindsræs - og så skal man altid åbne døren for et langt soloridt fra Remi Cavagna, hvad der i denne modvind dog virker svært usandsynligt.

Jeg tror, at den største trussel er Mattias Skjelmose. I dag viste han igen sit store potentiale, selvom han ikke helt kunne følge nr. 4 fra Touren og en dobbelt verdensmester. Det er bestemt ingen skam, og med sine eminente evner i vinden bør han sidde med helt fremme i morgen. Hans spurt bliver bare bedre og bedre, som vi senest så i Var, og dette burde virkelig være en finale for ham. Det bliver uhyre interessant at se, om han er blevet så hurtig og eksplosiv, at han kan true Alpahilippe, også fordi han er stærk i positionskampen. Også Quinn Simmons og Natnael Tesfatsion kan spurte på denne bakke, men de bør køre for Skjelmose. Simmons kunne dog med sin styrke i vinden være en mand, der måske kan angribe i fladlandet, hvis det bliver taktisk. Han skuffede i dag, men i morgen handler det mere om power end klatreevner, og sejren i Argentina mindede os om poweren.

I det hele taget er de danske perspektiver gode. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der skete med Andreas Kron i dag. Han sad med længe på den lange stigning, men endte med at smide 10 minutter. Det skaber noget usikkerhed, men har han det niveau, han havde i Andalusien, kan han vinde her. Sidste år blev han nr. 4 på en puncheuretape i Touren, og trods dårlig position kørte han en fremragende puncheurspurt på sidste etape i Andalusien. Han er altså en af de bedste puncheurs i dette felt, og i sidevind bør han også være god. Nu skal vi bare håbe, at der er en god forklaring på dagens kollaps. Holdet har imidlertid en anden rytter, der kan vinde. I dag bekræftede Maxim Van Gils sin gode form. Hans evner i sidevind er en ubekendt, men til gengæld viste han i Oman med 2. pladsen i puncheurspurten på 2. etape, at også han er en reel vinderkandidat. Både Lennert Van Eetvelt og Sylvain Moniquet må være hjælpere.

I dag så vi igen, at Sergio Higuita ikke er helt på toppen, men det var først til sidst, at han gik ned. Denne spurt passer ham som fod i hose, og han vil være en af de allerstørste trusler mod Alaphilippe. Til gengæld ligner han også et oplagt offer i vinden, ligesom hans positionering kan halte, men klarer han de to hurdler, står han meget stærkt. Også Jai Hindley kan køre en sådan spurt, men han vil helt sikkert køre for Higuita og er meget sårbar i vinden. Løbet passer ikke rigtigt til den i dag stærke Cian Uijtdebroeks, og Frederik Wandahl vil også være hjælper på en rute som denne.

Simon Clarke skippede dagens løb for at spare sig til dette løb, som han tidligere har vundet. Hans 2. plads i Murcia viser, at han er en helt reel vinderkandidat på denne bakke, og han bør trods et knap så stærkt hold være god i vinden. Han burde også stå højere på denne liste, men da han missede hele Andalusien med sygdom og skuffede i Jaen, har jeg mine betænkeligheder. Det burde også være en god afslutning for Corbin Strong , der ligeledes har sparet sig til dette løb. Han viste sine puncheurevner i Britain, men eg tror, at denne bliver en anelse for stejl. Sidevinden bør hjælpe ham, og modvinden vil hjælpe ham på bakkerne, men også han har været syg, hvorfor han udgik i Andalusien. I dag viste Michael Woods, at han er i fornem form fra start, og han kan bestemt lave et resultat. Han er dog meget sårbar i vinden og vil formentlig køre for de to andre, hvis de er med endnu, for bakken er for kort og for nem til, at han kan vinde.

I dag rejste David Gaudu sig efter skuffelsen i Var, men dette løb passer ham dårligere. Han har før vundet puncheurspurter i Romandiet og senest i Dauphiné, men jeg tror, at denne bakke er lidt for kort og eksplosiv. Han kan også være lidt sårbar i vinden, hvor FDJ dog som kollektiv bør kunne holde ham fremme. Han kan formentlig gå på podiet, hvis han sidder rigtigt, men det bliver svært at vinde. Holdet bedste kort er derfor måske snarere Romain Gregoire, der i dag bekræftede sit enorme potentiale. Denne finale burde lige være ham, og jeg vil næsten tro, at de kører for ham, hvis han klarer vinden. Så må vi se, hvor langt evnerne rækker på dette niveau. Vi så også sidste år, at Quentin Pacher er blevet en sand specialist i disse finaler, men han er fortsat nok for formsvag, selvom bakkerne her er lettere, og der er modvind. Løbe passer ikke rigtigt Lenny Martinez.

UAE fik en lussing i dag, men i morgen står de langt bedre. De kan være sårbare i sidevinden, men klarer de den, er det en glimrende finale for Diego Ulissi, der er en af de bedste puncheurs i dette felt. Han har spurtet lidt skidt på det sidste, men vandt så pludselig i Oman, hvilket gør ham til en topkandidat her. Jeg er ret bekymret for vinden og hans evner i positionskampen med den støtte, han har, men farten bør føre langt. Holdet har også den lige nu skuffende Davide Formolo, der er en udmærket puncheur, men ikke vinder på så kort en bakke. Løbet passer ikke hverken George Bennett eller Finn Fisher-Black, og Ryan Gibbons vil formentlig køre for Ulissi med den form, han har vist på det sidste.

Dagens løb blev en anelse for hårdt til Mikkel Honoré. Han er ikke på toppen, for han har tidligere været betydeligt længere fremme i dette løb, men i morgen handler det mere om sidevind end klatreevner. Her burde han være i sit es, og denne finale burde passe ham ganske perfekt. Han har til gode at vise, at han kan vinde en spurt som denne, men den Honoré, vi så i efteråret, burde have en chance. Spørgsmålet er så, om formen rækker hele vejen nu. Holdets alternativ er Odd Christian Eiking, der er en god puncheur, men han kan ikke vinde i dette selskab og ryger formentlig i vinden. Sean Quinn er hurtig, men formsvag, og finalen passer ikke Esteban Chaves og Jefferson Cepeda , der ellers gjorde det godt i dag.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Intermarché har et have af gode puncheurs, men jeg tror, at deres bedste kort er formstærke Rui Costa . Han er også robust og stærk i vinden, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke han kører finale. Han viste senest på Foia i Algarve, hvor god en puncheur han er, men jeg tror, at han mangler den sidste fart for at slå de mest eksplosive. Også den meget formstærke Lorenzo Rota kan spurte på denne bakke, men den bør være for kort til, at han kan vinde, når løbet bliver så eksplosivt, som det kan ventes. Også de formstærke Georg Zimmermann og Lilian Calmejane kan spurte på denne bakke, men jeg er ret sikker på, at de vil være hjælpere. Holdets joker er Francesco Busatto, der bekræftede sin fart i Oman og burde være skabt til denne finale. Jeg vil dog tro, at han på så stærk en trup er hjælper, da han også med nogen sandsynlighed sættes undervejs.

Romain Bardet er ved at finde formen. I dag var han sat tilbage af defekt, men var alligevel med i finalen. Han fandt sidste år en helt ny fart, og derfor burde han kunne køre en god spurt her. Selvom holdet er svagt, er han også normalt ganske god i vinden, og han positionerer sig også godt. Jeg tror dog, at bakken er for kort til, at han kan vinde i dette meget skrappe selskab af puncheurs. Også Matthew Dinham er hurtig, men han er overmatchet i dette felt.

Pierre Latour er godt nok svær at regne med. Først flyver han i Besseges, så flopper han i Andalusien, og så flyver han i dag. Nu kan vi vel tillade os at tro på ham i morgen. Vi ved fra Besseges, at han er god i sidevind, og han er også en ganske god afslutter på en bakke som denne. Han synes dog at have tabt noget fart, og han vinder næppe. Det er også en god spurt for Mathieu Burgaudeau, der har sparet sig til dette løb. Han viste stigende form i Var og er bestemt top 10-kandidat grundet vinden, men jeg tvivler på, at han vinder. Det er også en god finale for både Alexis Vuillermoz og Julien Simon, men de mangler formen.

Cofidis har Victor Lafay, der har fundet formen. I dag var han en af de allerstærkeste, men denne finale passer ham dårligere. Han er bestemt ikke en ringe puncheur, som han viste med 3. pladserne i Tirreno og Dauphiné, men det var på længere stigninger. Jeg tror, at denne er en anelse for kort for ham, og han er også sårbar i vinden. Holdet har også sidste års nr. 2, Guillaume Martin, men med den megen modvind får han svært ved at gøre den forskel, der skal til for igen at være med helt i front. I stedet skal vi regne med formstærke Anthony Perez, der har vundet to puncheurfinaler i Luxembourg. Det er længe siden, han har kørt denne slags afslutninger, men de bør med hans superform give ham chancen, og han er mindre sårbar i vinden end Martin. En joker er Axel Mariault, der burde være skabt til denne finale, men i så stærk en trup vil han formentlig køre for Lafay eller Perez.

Ag2r satser på deres lidt tungere puncheurs i dette løb, og det er ikke helt dumt. Det er i hvert fald et løb, hvor det med så megen modvind er realistisk, at Andrea Vendrame, Dorian Godon og Clement Venturini kan være med fremme. De står også stærkere i vinden end mange klatrere, men spørgsmålet er, om bakken alligevel ikke bliver lidt for stejl til, at de faktisk kan vinde. Bedst chance tilskriver jeg nok Vendrame, der er den bedste puncheur og har været i god form i år, men Oman bekræftede, at han har tabt lidt fart. Godon er stadig mere spændende, og han var i dag bedre end ventet efter sin skadespause. Spørgsmålet er dog alligevel, om formen rækker. Venturini var hæderlig, men ikke flyvende i Var, og jeg vil tro, at han mangler for meget, også fordi han har tabt en del fart. Holdets sidste kort er en i dag meget velkørende Felix Gall, der godt kan spurte på denne bakke, men næppe vinde

Arkea kommer med Louis Barré, der virkelig burde elske denne spurt. Siden sin superstart er han dog faldet sammen, og i dag var han igen langt efter. Derfor har jeg mistet det meste af troen, men han har været så svingende, at man ikke helt kan udelukke, at han har en superdag. Nacer Bouhanni har faktisk før været godt med i dette løb, og med modvinden er det et godt år for ham. Selvom han i Var var bedre end ventet, er det efter hans lange pause dog ikke sandsynligt, at han kan gentage det, ligesom selve muren nok er en anelse for stejl. Løbet passer ikke de rene klatrere Elie Gesbert, Cristian Rodriguez og Michel Ries, men Rodriguez har formen til at lave et resultat, hvis han klarer vinden.

Jayco har Matteo Sobrero, der slet ikke er en ringe puncheur. Denne bakke er dog nok en tand for eksplosiv, og derudover bekræftede dagens præstation, at han er en sand lottokupon. Efter i dag er det svært at tro meget på ham, også fordi han og holdet ligner en taber i vinden.

Hos Astana burde Fabio Felline og Alexandr Riabushenko kunne køre denne spurt, men de har intet vist, der gør det realistisk. Hos Uno-X er hurtige Jacob Hindsgaul formsvag, og finalen passer ikke rigtigt Torstein Træen og Niklas Eg. Hos Bingoal kan Marco Tizza måske gå i top 10, men han vil formentlig tabe positionskampen og er sårbar i vinden, mens Floris De Tier og Lennert Teugels ikke er eksplosive nok. Hos Tudor er det en perfekt finale for Alexander Kamp, der også burde være god i vinden, men selvom han kan være meget svingende, har han ikke vist en form, der giver grund til optimisme. Hos Auber er løbet i dag for hårdt for Anthony Maldonado, der for mange år siden var langt fremme, og det bør det også være for den ellers formstærke Romain Cardis. Nantes er helt uden eksplosive folk.

***** Julian Alaphilippe

**** Mattias Skjelmose, Andreas Kron

*** Sergio Higuita, Maxim Van Gils, Simon Clarke, Romain Gregoire, Diego Ulissi

** Andrea Bagioli, David Gaudu, Mikkel Honoré, Rui Costa, Romain Bardet, Lorenzo Rota, Pierre Latour, Anthony Perez, Andrea Vendrame, Dorian Godon, Victor Lafay, Michael Woods, Mathieu Burgaudeau, Felix Gall, Louis Barré, Jai Hindley, Quentin Pacher, Corbin Strong, Clement Venturini,

* Ilan Van Wilder, Georg Zimmermann, Matteo Sobrero, Marco Tizza, Lilian Calmejane, Axel Mariault, Alexander Kamp, Christian Rodriguez, Francesco Busatto, Odd Christian Eiking, Julien Simon, Guillaume Martin, Esteban Chaves, Davide Formolo, Cian Uijtdebroeks, Lenny Martinez, Jefferson Cepeda, Torstein Træen, Niklas Eg, Lennert Teugels, Fabio Felline, Alexandr Riabushenko, Nacer Bouhanni, Romain Cardis, Elie Gesbert, Frederik Wandahl, Lennert Van Eetvelt, Ryan Gibbons

Danskerne

Mikkel Honoré, Mattias Skjelmose, Andreas Kron og Alexander Kamp bør alle have en beskyttet rolle og er omtalt ovenfor. Formstærke Frederik Wandahl må på Bora være hjælper for Sergio Higuita og i mindre grad Jai Hindley. På Uno-X bør Niklas Eg også kunne køre sin chance, men løbet passer ham dårligt. Det er et bedre løb for Jacob Hindsgaul, der dog synes at mangle formen. De støttes begge af Marcus Sancer Hansen.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Jonas Vingegaards sejr fra 2022, Andrea Bagiolis sejr fra 2021, Simon Clarkes sejr fra 2020, Alexis Vuillermoz’ sejr fra 2019, Lilian Calmejanes sejr fra 2018, Sebastien Delfosses sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr 2016, Samuel Dumoulins sejr fra 2015 og Romain Bardets sejr fra 2014.

STREAM FAUN-ARDECHE CLASSIC OG FAUN DROME CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE