Optakt: Figueira Champions Classic

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Det vil være en overdrivelse at kalde Portugal et af cykelsportens kraftcentre, men det mindste af de to lande på Den Iberiske Halvø er bestemt ikke noget cykelmæssigt uland. Tidligere havde landet koryfæer som Joaquim Agostinho, Acacio Da Silva og Jose Azevedo, og alligevel har antallet af internationale topnavne har alligevel været begrænset. Faktisk er det først i de senere år, at landet med lidt større regularitet er begyndt at hævde sig på den store scene, mest markant med Rui Costa og nu også med Joao Almeida.

Cykelsporten er ellers ikke nogen helt ubetydelig sport i landet. Således spiller den nationale stolthed, Volta a Portugal, en ganske særlig rolle på den internationale kalender, fordi det er det eneste løb, der har dispensation fra UCI-reglerne til at strække sig ud over de otte dage, som normalt er grænsen for længden på et etapeløb, der ikke hører til blandt de tre grand tours. I Portugal varer den nationale rundtur således hele 10 dage, og de afbrydes endda af noget så eksotisk som en hviledag undervejs. Løbet sendes også fast på landets nationale tv-kanal.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Problemet er bare, at det er en meget national begivenhed. Løbet domineres næsten altid af de mange kontinentalhold, som landet besidder, og for hvem hele sæsonen er bygget op om netop det løb. Tidligere har man af og til haft deltagelse af WorldTour-hold, men det hører til undtagelserne, og det er først og fremmest en portugisisk fest, der suppleres af primært spanske ProTeams samt et par udenlandske kontinentalhold, for hvem det kan være vigtig udvikling i at gennemføre så langt et løb, der er kendt for både brutal varme og meget bjergrige ruter.

Det er derfor heller ikke specielt meget, man ser til hverken de portugisiske hold eller flertallet af de portugisiske ryttere uden for landets grænser, og den meget lukkede struktur afspejler sig også i landets løbskalender. Volta a Portugal er ganske vist et UCI-løb med international deltagelse, men det er som sagt alligevel en meget portugisisk fest, og derudover byder landet kun på et par løb på 1.2- og 2.2-løb. Resten af tiden beskæftiger de portugisiske hold og ryttere sig alene med lokale løb, når ikke de en sjælden gang drager over grænsen for at deltage i et af de spanske løb.

Undtagelsen er Volta ao Algarve. Det ville være næsten kriminelt, hvis et land med så godt vintervejr og så prægtigt et cykelterræn ikke havde et stort februarløb, der kunne bruges som forberedelse til sæsons store løb, og sådan har det i de seneste år. Løbet i Algarve er ganske vist en ældre begivenhed med rødder tilbage til 1960, men også det løb var i mange år en meget portugisisk affære. I slutningen af 90erne begyndte arrangørerne imidlertid at tænke større, og siden dengang har løbet etableret sig som et af februar måneds vigtigste og mest populære løb, ligesom det med sin status som 2.Pro-løb også er landet højest rangerede begivenhed - højere end Volta a Potugal - der hvert år præsenterer et hav af verdensstjerner.

I 2023 får rytterne endda en ekstra grund til at aflægge landet et af de sjældne besøg. Som opvarmning til løbet i Algarve afvikles der nemlig søndagen forinden og altså tre dage inden starten på etapeløbet et spritnyt endagsløb, Figueira Champions Classic. Løbet afvikles ikke i umiddelbar nærhed af Algarve, da det finder sted i en helt anden region langt oppe ad den portugisiske vestkyst, men tanken er, at det skal skabe en synergi med den store begivenhed ved sydkysten. Løbet har da også med det samme fået 1.1-status, og dermed er det åbent for de WorldTour-hold, de gerne vil tiltrække.

Begivenheden er blevet godt modtaget. I Algarve deltager 12 af de 18 WorldTour-hold, og af dem har halvdelen, dvs. seks, valgt at rejse lidt tidligere til Portugal og varme op allerede om søndagen. De får selskab af tre ProTeams samt den store hær af portugisiske kontinentalhold, der altså får en ekstra og sjælden chance for på hjemmebane at måle sig med verdenseliten. Topnavnene er også repræsenteret i pænt omfang, når navne som Fabio Jakobsen, Kasper Asgreen, Rui Costa, Magnus Cort, Stefan Bissegger, Ilan Van Wilder, Remi Cavagna og Quinten Hermans lægger vejen forbi.

Hvordan løbet skal være i fremtiden, ved vi af gode grunde ikke, men til den første udgave har man i hvert fald tænkt i retning af ardennertyperne. Således vil man byde på korte, stejle stigninger på en afsluttende rundstrækning, der også byder på en flad finale, og dermed lægger løbet sig fint i forlængelse af flertallet af endagsløb. Der er således meget klassiker over ruten til den første udgave, og det er vel også passende, at et land, der har fået flere topnavne i de seneste år, nu også gør deres meget nationale løbskalender lidt mere international ved også at tilbyde et endagsløb på højeste niveau. Forhåbentlig er det begyndelse på en succeshistorie og en start på, at Portugal i cykelmæssig forstand vil være mindre lukket om sig selv og i stigende omfang også vil være en del af den internationale scene.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Når man skaber et nyt løb, har man naturligvis fuld frihed til at designe løbet, præcis som man vil, men Portugal er så kuperet og bjergrigt et land, at det vil være højst atypisk at skabe et fladt sprinterløb. Det har man bestemt heller ikke tænkt sig, i hvert fald ikke til den første udgave, hvor man snarere har ladet sig inspirere af ardennerklassikerne, og dermed forsøger man i første omgang at appellere til puncheurtyper, der til åbningsudgaven vil finde en rute, de ikke kan være svært utilfredse med.

Temaet er i hvert fald meget ardenneragtigt. Antallet af højdemeter er ikke voldsomt stort, da der kun skal klatres godt 2000 af slagsen, men det skyldes primært en flad første halvdel. Det hele skal nemlig afgøres på en rundstrækning, der byder på to korte, eksplosive og stejle stigninger, hvoraf den ene er en ganske seriøs sag, som vil stille betydelige krav til klatreevnerne. Til gengæld kommer den også et stykke fra mål, og dermed er der lagt op til den slags uforudsigelighed, der kendetegner de fleste succesrige endagsløb.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

I alt skal der tilbagelægges 190,0 km, der fører feltet fra San Pedro til Figueira da Foz, som har lagt navn til løbet. Faktisk er der tale om start og mål næsten samme sted, da de to byer reelt er sammenfaldende og kun adskilles af udmundingen af en flod, Rio Mondego, der går fra det portugisiske fastland ud i Middelhavet ved den portugisiske vestkyst. Der er tale om et løb, der praktisk talt består af tre rundstrækninger.

Den første af disse er ca. 50 km lang og er placeret i det let kuperede terræn sydøst for startbyen. Her køer man først mod sydøst igennem fladt terræn, der afbrydes af en bakke og nedkørsel, inden man snor sig mod vest op ad endnu en bakke. Herfra er det stort set helt fladt, når man snor sig videre mod vest, inden man slutteligt kører mod nordøst, nordvest og nord tilbage til startbyen.

Herefter tager man hul på den anden af de to rundstrækninger, der finder sted i det flade terræn nordøst for start- og målområdet. Efter at have passeret Rio Mondego kører man mod vest hen langs floden, inden man efter 53 km drejer snor sig mod nord væk fra floden via to bakker. Efter en nedkørsel bliver det helt fladt, når man kører mod nordøst, nord og nordvest frem til det nordligst punkt, hvorfra det går mod syd og sydvest igennem fladlandet, indtil man i udkanten af målbyen skal over en lille bakke. En nedkørsel fører nu mod sydvest ned til floden, som man følger mod vest frem til den afsluttende rundstrækning, som man rammer efter 100 km.

Det gør man lige bag målstregen, og derfor rundes løbet praktisk talt af med tre fulde omgange på den 30,1 km lange runde, idet man altså mangler nogle ganske få hundrede meter af den første omgang. Fra start går det mod nordvest op langs vandet, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke (300 m, 6,8%), på hvis top der er en spurt på de to sidste omgange efter hhv. 134,8 km og 164,9 km. En nedkørsel leder mod sydvest tilbage til vandet, hvorfra man kortvarigt kører mod nordvest op langs havet.

Herefter tager man hul på dagens hovedmenu, når man forlader vandet ved at dreje mod nord og køre op ad kategori 1-stigningen Rua Parque Florestal (2,1 km, 8,6%), der er en lidt ujævn stigning med hhv. 8,8%, 4,6% og 9,8% over de første tre gange 500 m, inden den slutter med de sværeste 600 m, som stiger med 10,9%. Toppen rundes efter hhv. 109,6 km, 139,7 km og 169,8 km, og fra sidste passage resterer således 20,2 km. De indledes med et kort plateau, der fører mod øst, inden en teknisk nedkørsel leder mod nod ned til byen Quianos.

Herfra går det ad en let faldende vej mod vest og sydvest ud til havet, hvor man drejer mod syd for at køre op ad kategori 2-stigningen Enforca Caes (600 m, 8,9%), der stiger med hhv. 7,3%, 11,1% og 8,6% over de tre 200 m-segmenter. Toppen rundes efter hhv. 123,5 km, 153,6 km og 183,7 km, hvorfor der fra sidste passage resterer bare 6,3 km, der indledes med en enkel nedkørsel, som fører mod syd og sydøst ned til den flade kystvej, som nu følges mod sydøst ind til centrum af Figueira de Foz, idet de sidste 4 km er helt flade. Finalen er helt enkel, idet der slet ikke er sving over de sidste 4 km, hvor vejen dug bugter sig en del omkring 2 km-mærket, indtil de sidste 1800 m er stort set helt lige og afbrydes af to rundkørsler med hhv. 1700 m og 400 m igen.

Løbet byder på i alt 2141 højdemeter.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Et godt argument for, at Portugal kan udvide februarkalenderen er deres generelt gode vejr. Det mærker rytterne på en flot søndag, der vil byde på ganske få skyer og en temperatur på op til 16 grader. Det vil dog være ret blæsende med en jævn til frisk vind (19-21 km/t) fra sydøst. Det giver primært med- og modvind på den første rundstrækning og primært sidevind på turen mod nordøst. På finalerundstrækningen vil der være sidemedvind på første stigning, sidemodvind på plateauet, sidemedvind på nedkørslen og derefter kortvarigt sidemedvind, indtil man får sidemodvind op over sidste stigning og derefter direkte modvind hele vejen frem til stregen.

Favoritterne

Et nyt løb skaber altid stor usikkerhed om, hvad man skal forvente, og det gælder vel særligt til dette løb. Arrangørerne er nemlig kommet op med en rute, der er åben for fortolkning, og hvor det bestemt ikke synes givet, hvilken type løb vi får. Det er i hvert fald lykkedes dem at designe et løb, hvor flere forskellige ryttertyper bør have en chance.

Der er ting, der peger i forskellige retninger. Rundstrækningens hovedstigning er med sine små 9% over 2 km er ganske alvorlig sag, der kan gøre betydelig skade. Nok er Fabio Jakobsen at finde i feltet, men det er i hvert fald ikke et løb, der appellerer til hans ryttertype. Skal man begå sig, skal man klatre godt, men nogen bjergged behøver man ikke at være. Rundstrækningen har også masser af fladland, og toppen kommer langt fra mål. Der vil være ganske god tid til at skabe en regruppering, særligt fordi der vil være en ret kraftig modvind på stykket efter nedkørslen.

Faktisk er vinden en joker allerede tidligt i løbet. På et langt stykke inden rundstrækningen vil der være masser af sidevind, og den har en styrke, der kan bruges til noget. Vi har ikke den store erfaring med sidevind i Portugal, hvor der sjældent køres store løb, men det vil undre mig, hvis terrænet er åbent nok. Det er det i hvert fald aldrig i Algarve-regionen, hvor vi aldrig ser sidevindskørsel, selv når det blæser, og selvom vi her kører længere mod nord, tvivler jeg på, at vi vil få splittelse inden rundstrækningen. Soudal kommer dog med et stærkt klassikerhold, og hvis muligheden opstår, udelukker jeg bestemt ikke, at vi vil se, at ryttere kan tabe løbet allerede inden rundstrækningen.

Uanset om det vil være et decimeret eller et fuldt felt, der vil nå rundstrækningen, er det dog her, det skal afgøres. Vi vil formentlig se angreb allerede ved de første to passager, men der er for meget fladland imellem passagerne til, at jeg tror, at det vil give den store mening. I stedet virker det sandsynligt, at vi vil se nogle hold forsøge at lægge et pres. Det er bare ikke helt indlysende, hvem det skal være. Umiddelbart er det kun Intermarché, der nok entydigt vil gå efter et hårdt løb, men deres unge hold mangler nogle ressourcer til at skabe det.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Det kan derfor godt blive et ganske stort felt, der rammer sidste stigning, og her kan vi vente os, at favoritterne åbner ballet. Formentlig vil en lille gruppe køre væk, og herefter er spørgsmålet, om de bliver hentet eller ej. Stigningens sværhedsgrad giver dem en god chance, særligt når de har medvind til at gøre forskellen, men den hårde modvind i fladlandet øger chancen for en regruppering. Som altid vil meget være bestemt af, om de kan samarbejde, og hvor mange hold der vil have folk med fremme.

Det kan gå begge veje, men jeg hælder til, at vi ikke får samling. Når jeg betragter de relativt få store hold, taler meget for, at de alle vil have mindst én mand med fremme, og det øger deres chancer betydeligt. Intermarché vil endda med nogen sandsynlighed sidde med to mand, og det øger deres chancer yderligere. En regruppering er bestemt mulig, og dermed er en reduceret massespurt for holdbare afsluttere mulig, men jeg tror mere på, at det vil være en lille gruppe af de mest klatrestærke, der skal afgøre det.

Det kan ske på flere måder. Den sidste lille bakke kan bruges til et angreb, men med direkte modvind på bakken og hjem er det svært at tro, at det kan lade sig gøre at gøre afgørende forskelle. I stedet skal gruppen enten spurte til sidst, eller også vil vi se en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk til sidst, eksempelvis på den måde, Kobe Goossens vandt sin sidste sejr på Mallorca, hvor Intermarché udnyttede overtallet sublimt. Modvinden og de lange, lige veje gør dog også, at en chancen for en spurt øges.

Jeg synes, at løbet er ganske åbent, for blandt de klatrestærke folk i løbet er der ikke en rytter, der entydigt er hurtigst, og derfor er det også med nogen usikkerhed, at jeg peger på Rui Costa. Den lokale helt har imidlertid oplevet en helt uventet genfødsel efter sit skifte til Intermarché, der har for vane at genrejse hensygnende ryttere, og selvom vi i Valencia så, at der bestemt er mere klatrestærke folk end ham lige nu, er det svært at se, hvem i dette felt der kan sætte ham af. Det synes helt givet, at han vil være med i front til sidst, og blandt de ryttere, jeg forventer at se fremme, vil han være en af de hurtigste. Samtidig er han pokkers snu i denne slags taktiske finaler, som vi senest så med hans flotte sejr i Valencia, og dermed kan han vinde på flere måder. Derfor tror jeg, at han fortsætter sin drømmestart ved at tage sin fjerde sejr - endda efter en sejrstørke på flere år.

Holdet har også den endnu mere formstærke Kobe Goossens, der utvivlsomt også kører med de bedste, men som spurtsvag skal han vinde via taktik. Det gjorde han til gengæld også på Mallorca, og da de vil sidde i overtal, kan det lade sig gøre igen. Holdet har også Rune Herregodts, der tillige er en hurtig herre, men han bør ikke klatre godt nok til at være med i front. Han vil snarere køre en reduceret massespurt, men den kan han ikke vinde. Det kan til gengæld Madis Mihkels. Faktisk er dette løb skabt til det estiske stortalent, der imponerede med sin holdbarhed til VM og ikke mindst i Piemonte. Desværre ser det ud til, at hans træningsstyrt har sat ham langt tilbage, for han skuffede fælt i Valencia. Derfor bliver det nok for hårdt, men afskrives kan han ikke helt. Der var fremgang at spore mod slutningen i Valencia, og supertalenter kommer ofte hurtigt i form. Falder han fra, har de et alternativ i den hurtige Dries De Pooter, der sagtens kan klatre. Han vil helt sikkert kunne lave en top 10 i en reduceret massespurt, hvis han får chancen, men han ender nok som hjælper i et løb, hvor de formentlig vil køre meget målrettet og tage ansvar for den store lokale favorit, ligesom hans form er helt ukendt.

En giftig rival bliver supertalentet Oscar Onley. Skotten bragede som 18-årig ind på scenen, da han pressede Jonas Vingegaard til det yderste i Kroatien, og han har særligt vist sine evner på korte stigninger. Han melder endda om glimrende form, og derfor vil det næsten undre mig, hvis ikke han er en af de allerstærkeste. Han er tillige en ganske hurtig herre, og dermed passer han godt til løbet. Han er dog stadig ret uprøvet i en spurt på flad vej, og jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt han har farten til at slå Costa.

Holdet har også et alternativ i Kevin Vermaerke, der med en samlet top 10 i Argentina har vist form. Også han er god på korte stigninger og kan spurte, men han har ikke vist Onleys evner endnu. Der er ingen garanti for, at han er med de bedste til sidst, men lykkes det, har de kort at spille i det taktiske spil. Skulle det blive samlet til en spurt, kan de begge spurte, men DSM vil også håbe, at en af deres sprintere kan overleve. Bedst chance har Pavel Bittner, der til VM viste, at han er endog meget holdbar. Desværre styrtede han i Saudi Tour, hvor han derfor var langt tilbage, og vi ved ikke, hvor han står nu. Baseret på det, vi så på kongeetapen i Saudi Tour, er Casper van Uden det næstbedste bud, men den i ørkenen skuffende hollænder bør være for tung. I gamle dage havde det været realistisk for både Nils Eekhoff og John Degenkolb, men de klatrer i dag begge skidt, senest i Saudi Tour, og sidder de med til sidst, vil de køre spurten for den lige nu mere holdbare Van Uden eller formentlig også for Bittner, hvis han er klar.

Det er også et godt løb for Natnael Tesfatsion. Eritreeren kan være ret ustabil, men hans kørsel i Australien gør det realistisk at tro på, at han sidde med de bedste her. Han er også en hurtig herre, der burde have en chance for at slå folk som Costa og Onley, men han har også lidt for vane at skuffe i flade spurter, hvor mine forventninger var større. Det skaber en smule usikkerhed, men det er bestemt realistisk, at han har farten til at tage en fornem tidlig sejr for Trek. Et alternativ er Tony Gallopin, der også er hurtig, men selvom han i Touren viste, at han stadig kan nå et højt niveau, manglede han i Australien lidt for meget til, at jeg ser ham med de bedste her. Bedre chance burde den endnu hurtigere Fillippo Baroncini, der passer storartet til dette løb, have, men han var uhyre formsvag i Australien og kan nok kun håbe på, at han har forbedret sig nok til at kunne deltage i en reduceret massespurt. Den sidste klatrestærke er Mathias Vacek, men han er en anelse for tung til denne stigning og viste bestemt ikke storform i Argentina. Til den reducerede massespurt håber holdet på Edward Theuns og Jon Aberasturi. Normalt er Aberasturi ret holdbar, og det er et løb, han burde have en chance i, men han klatrede skuffende i Argentina. Omvendt var det med Theuns, der imponerede mig på 1. etape i Valencia, og han ligner derfor det mest realistiske bud. Han kan bestemt vinde en spurt i dette felt, men der er ingen garanti for hverken hans eller Aberasturis overlevelse.

Løbets store spørgsmålstegn er Quinten Hermans. Belgieren er utvivlsomt den hurtigste af de klatrestærke, og det er et løb, der passer ham aldeles glimrende. En Hermans i form havde været min klare favorit, hvis jeg var overbevist om hans form, men det er jeg ikke. Han trak stikket på sin crosssæson tidligere end planlagt, fordi han aldrig fandt sit niveau, og selvom han så har koncentreret sig om landevejen, ligger hans mål langt ude i fremtiden. Sidste år startede han svagt, og derfor tvivler jeg på, at formen rækker. Omvendt har han jo netop valgt at satse mere på landevejen, og derfor er det muligt, at han starter mere formstærkt end sidste år. Spurter han i en lille gruppe til sidst, bør han vinde, og han har faktisk også en chance i en reduceret massespurt, hvis bare sprinterne alle er væk, hvad der bestemt ikke er umuligt.

Læs også

Efter flere dages nedtur havde McNulty overraskende gode ben

Alpecin har imidlertid også et stærkt andet kort i Nicola Conci. Også han er skabt til dette løb, da han har punch og viste fornem fart i Slovenien. Hans niveau kan dog være meget svingende, og vi aner ikke, hvor han står, ligesom der nok også er enkelte, der er hurtigere end ham. Det tredje kort er Xandro Meurisse, der ligeledes har en god spurt, men han var en skygge af sig selv gennem hele 2022, og der skal være sket noget i løbet af vinteren, hvis han skal være med fremme. I en reduceret massespurt vil jeg tro, at de kører for Hermans, men de har et alternativ i holdbare Kristian Sbaragli, der dog slet ikke har fordums fart. Et andet bud er den normalt holdbare Tobias Bayer, men han klatrede skidt i hele 2022 og mangler nok den fornødne fart.

Q36.5 kommer med en farlig joker i Gianluca Brambilla. Italieneren er egentlig skabt til dette løb, da han elsker eksplosive stigninger og er ganske hurtig. Han plejer også at starte stærkt, men den efterhånden aldrende italiener har meget at bevise efter et 2022, hvor intet fungerede. På den baggrund må man nok dæmpe optimismen lidt, men hvis han sidder der efter stigningen, har han farten til at vinde en spurt og snilden til at deltage i det taktiske spil. De har også den overraskende klatrestærke Filippo Conca, der gjorde det flot i Valencia, men han kører ikke med de bedste her og mangler også noget fart. De har også klatreren Matteo Badilatti, men hans bundniveau er meget lavt, og da han ikke angives som beskyttet rytter, er han næppe i form - og så er han i øvrigt meget spurtsvag. Normalt ville Niccolo Parisini være en mand til en reduceret massespurt, men han var for formsvag på Mallorca.

Soudal kommer med flere gode bud. Deres mand til stigningerne er Ilan Van Wilder, der var så velkørende på Mallorca, at han bør være med de bedste på en stigning, der passer ham. Problemet er, at han trods en pæn spurt er langsommere end de hurtigste, og derfor skal han væk i en taktisk finale. En mere realistisk vinder er derfor nok Casper Pedersen, der startede som lyn og torden på Mallorca. Denne stigning er for svær til, at han kan gå med klatrerne, men i en reduceret massespurt har han en god chance for at vinde, hvis de tungere og hurtigere sprintere falder fra. I den slags spurt kan Kasper Asgreen bestemt også begå sig. Danskerens form er ukendt efter Mallorca, hvor han bare agerede hjælper, og han har sagt, at han grundet sin skade starter lidt længere tilbage end vanligt. Det vil dog undre mig, hvis han med sit høje bundniveau ikke sidder med feltet hjem, og er Pedersen væk, har løbet været så hårdt, at han kan vinde en spurt. Holdet har også Stan Van Tricht, der er en holdbar sprinter, men han klatrede ikke godt nok i Australien til, at han bør overleve her, hvad Fabio Jakobsen naturligvis ikke gør. Endelig skal man aldrig udelukke, at en velkørende Remi Cavagna kan lave et af sine berømte soloridt.

EF kommer med Odd Christian Eiking, der efter en svag start viste klar fremgang i det sidste hårde løb på Mallorca. Har han fortsat fremgangen, bør han have en god chance for at køre med de bedste på en stigning, der passer ham. Han kan godt spurte på flad vej, men jeg tvivler på, at han kan slå de hurtigste. Derfor skal han formentlig udnytte det taktiske spil, hvis han skal vinde. Her vil det hjælpe, hvis Merhawi Kudus kunne sidde med - formsvage Mark Padun gør i hvert fald ikke - men eritreeren har vist så lidt i så lang tid, at det virker usandsynligt, selvom formen er ukendt. Holdets anden chance er en reduceret massespurt, og her burde Magnus Cort jo være en af favoritterne. Det virker heller ikke helt umuligt efter hans flotte enkeltstart i Besseges, men 3. etape i samme løb får mig til at tro, at han efter sin skade mangler lidt for meget til så stejl en stigning. Hvis han til gengæld sidder der, er han bestemt hurtig nok til at vinde i dette felt, særligt i en ukompliceret finale. Et alternativ er den meget formstærke Owain Doull , der imponerede på Mallorca, men jeg tror ikke, at vi vil se ham i et felt uden den hurtigere Cort, og det samme gælder for den ret tunge, men hurtige Stefan Bissegger, der i Besseges virkede meget formsvag.

Euskaltel kommer med Mikel Bizkarra, der blev bedre og bedre i Valencia og på sidste etape var så god, at han bør køre med de bedste på stigningen, hvis ikke den trods alt er lidt for eksplosiv til hans dieselegenskaber. Problemet er, at han er uhyre spurtsvag, og han skal derfor snige sig væk i en taktisk finale. Det kræver enormt meget held, men naturligvis kan det lade sig gøre, hvis timingen er den rette. Til gengæld har Mikel Iturria, Xanier Berasategui og Txomin Juaristi været for formsvage.

Caja Rural har Eduard Prades til en reduceret massespurt. Normalt burde det være et godt løb for ham, men hans kørsel i Valencia og generelle niveau de seneste år gør det svært at tro, at han overlever. Han er næppe heller længere hurtig nok til at vinde en spurt. Holdet har også den relativt formstærke Sergio Martin samt Abel Balderstone, der kan klatre, men ingen af dem klatrer godt nok til at være med de bedste.

Blandt kontinentalholdene er det særligt Glassdrive, vi skal holde øje med. De dominerede totalt i Volta a Portugal sidste år, og de kommer med den meget stærke duo bestående af Federico Figuereido og Mauricio Moreira, der har punch og begge er ganske hurtige. De passer altså storartet til løbet, men erfaringen er også, at de portugisiske hold som regel alle er formsvage på dette tidspunkt. Figueiredo er dog en undtagelse, for han blev nr. 8 på kongeetapen i Algarve sidste år, og det gør særligt ham til en seriøs kandidat. Moreira er imidlertid et ret ubeskrevet blad, fordi det først var sidste år, at han nåede sit høje niveau, og sydamerikanere har det med at køre stærkt om vinteren. Ellers kan de håbe at få Luis Mendonca med hjem til en reduceret massespurt, mens klatreren Artem Nych ikke har vist noget i lang tid.

En anden rytter, der skal holdes øje med, er den sidste mand fra Volta a Portugal-podiet, Antonio Carvalho, men han plejer ikke at være i form fra start, og det samme gælder for nr. 4 i samme løb, Luis Fernandes. En anden oplagt kandidat er hurtige og klatrestærke Vicente Garcia de Mateos, der plejer at starte stærkt, men 2022 viste vel, at alderen har indhentet den 34-årige spanier. Veteranen Henrique Casimiro er næppe længere god nok, og det samme gælder for Joaquim Silva, den i Argentina formsvage Delio Fernandez og Luis Gomes. Måske kan Joao Matias sidde med hjem til en spurt, men det virker stærkt urealistisk, mens en lille outsider måske er Jesus Del Pino.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Det mest markante er et afbud fra Brambilla, og at EF har erstattet Padun med den holdbare sprinter Marijn van den Berg. Han vil efter alt at dømme være EFs foretrukne sprinter, og lige nu klatrer han formentlig lige så godt eller bedre end Cort, hvis chancer således forringes. Derudover er der afbud fra De Pooter, Garcia De Mateos, Balderstone, Fernandes og Matias. Alpecin har udtaget sprinteren Timo Kielich, men han overlever ikke stigningen. Trek har udtaget Jacopo Mosca som en normalt relativt holdbar afslutter, men det er længe siden han har klatret godt eller i det hele taget spurtet. Tiago Antunes er også ny og en hæderlig klatrer fra den lokale scene. Endelig er sprinteren Cesar Martingil udtaget, men han klarer ikke denne stigning.

***** Rui Costa

**** Oscar Onley, Natnael Tesfatsion

*** Quinten Hermans, Nicola Conci, Casper Pedersen, Marijn van den Berg, Odd Christian Eiking

** Kevin Vermaerke, Kobe Goossens, Ilan Van Wilder, Kasper Asgreen, Federico Figueiredo, Mauricio Moreira, Magnus Cort, Madis Mihkels, Edward Theuns, Pavel Bittner, Xandro Meurisse, Kristian Sbragali, Filippo Baroncini, Owain Doull, Tony Gallopin

* Mikel Bizkarra, Eduard Prades, Jon Aberasturi, Stan Van Tricht, Remi Cavagna, Jacopo Mosca, Merhawi Kudus, Antonio Carvalho, Casper van Uden, Filippo Conca, Nils Eekhoff, John Degenkolb, Matteo Badilatti, Mathias Vacek, Luis Mendonca, Henrique Casimiro, Tiago Antunes, Joaquim Silva, Luis Gomes, Jesus Del Pino

Danskerne

Casper Pedersen og Kasper Asgreen kan under de rette omstændigheder begge lave et resultat for Soudal, hvorfor de er omtalt ovenfor, og det samme gælder på EF for Magnus Cort.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE