Optakt: Giro della Città Metropolitana di Reggio Calabria

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid. Eksempelvis køres der slet ikke længere løb i februar, hvor der tidligere var både flere endags- og etapeløb, og hele den fine sensommerkalender i august er også totalt forsvundet.

Meget bedre er det ikke gået med etapeløbene. Dem har der aldrig været helt så mange af, men flere regioner har tidligere haft en lokal rundtur. Navne som Giro della Provincia di Reggio Calabria, Brixia Tour, Settimana Ciclistica Lombarda, Giro di Sardegna og Gio di Sicilia vil ringe en klokke hos mange, selvom man efterhånden skal være halvgammel for at kunne huske dem. Da den økonomiske krise ramte verden i 2008, led de nemlig alle en langsom død, så de forsvandt fra kalenderen.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Heldigvis er det begyndt at gå den anden vej. Adriatica Ionica Race og Per sempre Alfredo er etableret som relativt nye løb, og i 2021 blev det gamle endagsløb Giro del Veneto også genskabt. RCS indgik i 2019 også en aftale med de lokale myndigheder om at genskabe Giro di Sicilia, der nu med pæn succes har været afviklet fire gange, selvom det lignede et løb, vi skulle sige farvel til permanent. Der har endda også været snak om at genstarte Giro di Sardegna, og selvom de tanker endnu ikke er blevet til virkelighed, afviklede man i sommeren 2021 faktisk et andet etapeløb på Sardinien, Settimana Cicilistica Italiana, som dog kun blev afviklet denne ene gang.

I år er der så igen godt nyt. Det ældgamle etapeløb Giro della Provincia di Reggio Calabria, der afvikles i regionen helt nede i bunden af den italienske støvle, led sin død efter 2012-udgaven, men i 2023 vender det tilbage. Det sker ganske vist ikke som det tre korte etapeløb, det plejede at være, men derimod som et endagsløb under det alenlange navn Giro della Città Metropolitana di Reggio Calabria, men det er et første skridt mod at genrejse et af Italiens historiske etapeløb, akkurat som det er sket med det ligeledes ældgamle løb på Sicilien.

Netop løbet på Sicilien kan have spillet en rolle i genrejsningen. Reggio Calabria ligger nemlig umiddelbart nord for den syditalienske ø, og derfor har det været helt naturligt at afvikle det ”nye” endagsløb i forlængelse af det sicilianske etapeløb. Begge løb blev ellers tidligere afviklet tidligt på året, hvor rytterne i vintermånederne skulle bruge løbskilometer i godt vejr, men nu fungerer de i stedet som en tidlige Giro-opvarmning. Håbet må være, at der vil være en synergieffekt, som kan booste feltet i begge begivenheder.

Der er da også et vist overlap mellem startfelterne til det første udgave af endagsløbet, men det er desværre ikke alle holdene, der er frisk på at køre om søndagen, bare to dage efter afslutningen på etapeløbet. På Sicilien deltog således fire WorldTour-hold, men af dem er det kun Jayco, der tager søndagsløbet med også. De får selskab af de fem ProTeams, de også kørte tidligere på ugen, samt et hav af kontinentalhold og som ofte i Italien af et landshold.

Løbet er som sagt en ældgammel sag, der første gang blev afviklet helt tilbage 1920 som et tre dage langt etapeløb i påskedagene. Det blev aflyst i 1921, og efter de næste to udgaver forsvandt det igen, inden det i 1926 vendte tilbage. Endnu en aflysning fulgte i 1927, og efter fire udgaver mellem 1928 og 1931 som et to dage langt løb forsvandt det helt i den meget omtumlede tid, der de følgende år fulgte i Italien. Efter krigen havde man en udgave i 1945, men da løbet blev genoptaget i 1949, blev det en fast begivenhed, der blev afholdt hvert eneste år, dog nu som et endagsløb, og undervejs blev det vundet af mange af de største italienere som Fausto Coppi, Gino Bartali, Gastone Nencini, Ercole Baldini, Vittorio Adorni, Gianni Motta, Franco Bitossi, Francesco Moser, Moreno Argentin, Giuseppe Saronni og Michele Bartoli.

Desværre begyndte problemerne at melde sig i 90erne. Løbet blev ikke afviklet i 1994 og 1997, og senere var der en pause mellem udgaverne i 1998 og 2003. RCS greb ind og afviklede løbet mellem 2003 og 2005, men da de trak sig, forsvandt det igen. I 2008 vendte det tilbage, nu igen som et etapeløb over tre dage, og herefter fulgte fem udgaver over to, tre eller fire udgaver. Efter 2012-udgaven var det imidlertid slut, men heldigvis ikke så definitivt som frygtet, da det altså i år vender tilbage som det endagsløb, det i en lang periode var.

Ved den seneste udgave i 2012 var det imidlertid stadig et etapeløb, dog kun over to dage, og det blev en ret ensidig affære. På en sprintervenlig rute vandt det unge sprintertalent Elia Viviani nemlig begge etaper, og det gav ham naturligvis også den samlede sejr med 8 sekunder ned til Daniele Colli og 16 sekunder ned til Elia Favilli. Selvom der er gået 11 år siden dengang, vender Viviani tilbage for at forsvare titlen - dog denne gang ikke som et ungt sprintertalent - men han skal ikke overraskende finde nye rivaler, da Colli og Favilli for længst har indstillet deres karrierer.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Da løbet mellem 1950 og 2005 blev afviklet som et endagsløb havde det en fast rute med start og mål i Reggio Calabria, hvor man kørte af flade kystveje, men også besøgte det indre af landet, når an skulle over de to stigninger Passo della Limina og ikke mindst Sant’Elia. Nu hvor løbet vender tilbage og gør det i endagsformatet, er det kun naturligt at lade sig inspirere af den gamle rute, og løbet har derfor også en påfaldende lighed med det gamle løb. I hvert fald består løbet igen primært af flade kystveje, mens man undervejs også skal over to stigninger i den indre del af området, men da man denne gang ikke starter i Reggio Calabria, er det kun den ene af de gamle stigninger, der er på menuen. Det slutter imidlertid akkurat som det plejer med den velkendte Sant’Elia-stigning efterfulgt af en flad finale

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

I alt skal der tilbagelægges den beskedne distance på 162,4 km, der fører feltet fra Riace Marina til Reggio Calabria. Der er tale om to kystbyer på hver sin side af den italienske tå, og derfor består løbet af en tur ned langs vandet efterfulgt af en kuperet tur ind gennem tåen for at bevæge sig fra øst- til vestkysten, inden man slutter med at køre ned langs vandet igen.

Starten kunne ikke være meget enklere, da man følger den helt flade og lige kystvej mod sydvest ned langs østkysten, og der er hverken bakker elle sving, før man efter 28,3 km når frem til byen Locri. Her ændrer løbet imidlertid karakter, når man drejer mod nordvest for at skære ind gennem tåen ved at køre op ad Passo Zomaro (22,2 km, 4,2%), der stiger ganske jævnt med 4-5% hele vejen.

Toppen i 960 m højde rundes efter 52,4 km, hvorefter de sidste 110,0 km indledes med en i starten meget teknisk og siden let nedkørsel, der fører mod nordvest ned til Taurianova, der passeres efter 70,4 km. Her drejer man mod nordøst for at køre ad flade veje, inden det går mod nordvest ned til byen Rosarno. Herfra går det mod sydvest ad en lige og flad vej ud til kystbyen Gioia Tauro, der passeres efter 108,1 km.

Man forlader imidlertid det samme vandet for at køre mod sydvest op ad en ikke-kategoriseret stigning (4,5 km, 4,9%), der har top efter 109,9 km. Herfra går det videre mod sydvest ad et kort, fladt stykke, inden man kører mod sydøst og sydvest op ad Monte Sant’Elia (4,6 km, 6,2%), der er en helt jævn stigning med top efter 118,5 km.

Herfra resterer stadig 43,9 km, der indledes med en i starten let og mod slutningen meget teknisk nedkørsel, som fører mod sydvest ned til kystbyen Bagnara Calabra, der nås efter 130,1 km. Herfra er de sidste 32,3 km meget enkle, idet man nu blot følger den helt flade kystvej mod først sydvest og siden syd frem til målbyen. Undervejs er der stort set ingen sving, men der venter dog en lidt mere kringlet finale. Den lige og hele 9 m brede vej afbrydes lige ved den røde flamme af først et højresving, inden man med 900 m igen skal til venstre. Slutteligt skal man igennem en rundkørsel med 600 m igen, hvorefter man rammer den 7 m brede opløbsstrækning langs havnefronten. Den sidste kilometer er let faldende med 1,5% i snit.

Løbet byder på i alt 2245 højdemeter.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne havde godt vejr på Sicilien, men på fastlandet er det langt fra lige så kønt. Løbet vil således starte i regnvejr, og selvom det hurtigt klarer op med lidt sol, vil der være en bygerisiko på 50-75% gennem hele løbet. Temperaturen vil være 14 grader ved starten og 15 grader vil mål vil være skyet med kun lidt sol, og der vil være en jævn vind (15-19 km/t), ved østkysten fra sydvest, inde i landet fra vest og ved vestkysten fra nord. Det giver modvind i den indledende fase, generel sidemodvind på turen ind gennem landet og slutteligt sidemed- og medvind over de sidste 54,3 km. I finalen vil der være medvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 600 m.

Favoritterne

Selvom jeg har fulgt cykelsporten tæt i mange år, kan jeg ikke huske, da dette løb sidst blev kørt som et endagsløb tilbage i 2005. Til gengæld kan jeg godt huske de sidste år som etapeløb, og jeg husker også den seneste udgave, hvor den unge, spændende sprinter i 2012 vandt begge etaper og tog den samlede sejr.

Jeg kan altså ikke huske tiden, hvor man kørte denne finale med Sant’Elia-stigningen med det flade indløb til Reggio Calabria, men det er nu ikke så svært at fortolke. Der er vel to scenarier. Enten lykkes det en gruppe af klatrere at køre hjem fra stigningen, eller også får vi en reduceret massespurt, hvor det store spørgsmål er, hvem der vil overleve. Sådan er det da også gået. Ganske ofte har vi set klassikerrytterne køre hjem, som det blandt andet skete to gange i træk med Michele Bartoli som vinder i 90erne, men i 00erne fik vi to gange ud af tre en massespurt. Her sluttede man dog også i en anden by, men stadig med samme stigning i finalen. To gange havde vi ganske små felter, og én gang havde vi et meget stort felt med sejr til tunge Guillermo Bongiorno.

Det er først og fremmest feltet, der bestemmer, hvilket løb vi får. Man må sige, at der er kvalitetsforskel på feltet fra 90erne, hvor Bartoli vandt, og det felt, vi har i dag. Denne gang er der tale om en meget svagt felt, og det er ret umuligt at finde de klatrestærke folk, der burde kunne gøre forskellen.

Det skulle naturligvis være Vincenzo Albanese. Han er stærk nok til det, men jeg tvivler på, at han kan få mange folk til at samarbejde med sig. Måske kan han få hjælp af Kevin Colleoni og Tsgabu Grmay, for Jayco får alligevel svært ved at vinde løbet, hvorfor et podium vil være fint, men jeg tror, at Albaneses hovedplan er en reduceret massespurt. Jeg forventer, at Eolo og Bardiani vil gå efter det, og at de vil forsøge at gøre det hårdt på stigningen. Den er så svær, at de fleste sprintere ryger af, hvis der gås til stålet, og det vil særligt gælde på en dag med fuld medvind. Derefter vil vi formentlig få et forfølgelsesløb, hvor folk forsøger at komme tilbage.

For Albanese kan løbet kun blive for let. Anderledes er det med Bardiani. De skal have Filippo Fiorelli med over, men han skal ikke sættes. Heldigvis kan de ende med at sætte tempoet selv. Eolo er for svage til at gøre det hårdt, og Bardiani kan derfor måske sætte det tempo, Fiorelli skal bruge. Jokeren er Jayco. De vil formentlig angribe, men de kan også vælge at sætte et hårdt tempo, så Engelhardt kan vinde - og med Grmay og Colleoni kan de gøre det meget hårdt.

Jeg udelukker ikke, at vi kan se en lille gruppe køre hjem, hvis Jayco vælger den offensive strategi, og hvis de vil samarbejde med Albanese. I givet fald kan det blive afgjort i en spurt, eller man kan snige sig væk i en taktisk finale. Mest af alt tror jeg dog på en reduceret massespurt, men i et lille felt. Jeg tror, at særligt Jayco, men også Bardiani vil kunne gøre det ganske hårdt.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Jeg vælger at gå med Filippo Fiorelli. Italieneren viste fornem form på Sicilien, særligt med 2. pladsen på 3. etape. Jayco kan stadig gøre det for hårdt, men de an næppe holde det stærke Bardiani-hold stangen. Som minimum bør han komme tilbage, og derfor vil jeg forvente, at han skal deltage i spurten. Her er det meget jævnbyrdigt mellem ham og Albanese, men i en let faldende spurt som denne giver jeg Fiorelli en lille overhånd. Derfor tror jeg på en tiltrængt sejr til Bardiani.

Holdet har dog også en anden option i Luca Colnaghi. Han har i år spurtet bedre end Fiorelli og vil formentlig kunne vinde, hvis han overlever. Jeg tror dog, at det bliver en anelse for hårdt. Falder de begge fra, har holdet Davide Gabburo, der sammen med Samuele Zoccarato også er manden til angrebene. Gabburo er hurtig, men ingen af dem slår Albanese, og derfor skal de vinde via taktik.

Den store rival er Vincenzo Albanese. Italieneren er flyvende lige nu og helt sikkert løbets klart stærkeste. Han vil være den store favorit, hvis en lille gruppe kører væk, og hvis han kan undgå at blive slået på taktik, men hans største chance er i en spurt. Han er bestemt ikke klassisk sprinter, men som vi så i torsdags, kan han godt vinde en spurt i dette felt. Det er meget jævnbyrdigt mellem ham og Fiorelli, og selvom jeg tror, at Fiorelli har en lidt højere topfart - i torsdags handlede det mest om position - er det så jævnbyrdigt, at det kan gå begge veje. Det er næsten ikke til at bære, hvis han igen skal have en sekundær placering. Holdet har en anden kandidat i Giovanni Lonardi. Da der i dette løb jo ikke er bonussekunder at jagte, vil de formentlig spurte med ham, hvis han overlever, men det er svært at tro på.

Som sagt vandt Elia Viviani løbet, da det sidst blev kørt, og han har en chance 11 år senere. Han klatrer dog ikke særligt godt i dag, og jeg bliver overrasket, hvis han sidder med hjem. Sker det, vil han i dette felt dog formentlig stadig være hurtigst, og i et mindre felt nærmest uden sprintere bør han også kunne klare positionskampen. Falder han fra, skal Gianmarco Garofoli, der kørte så sublimt i går, i offensiven og se, om han kan vinde løbet via taktik mod den hurtigere Albanese.

Jayco stiller alligevel ikke med min favorit, Luka Mezgec, så nu ser det svært ud. De vil formentlig forsøge at gøre det så hårdt som muligt, så Felix Engelhardt kan vinde en spurt, som han gjorde i Alfredo-løbet, men det er svært at se ham slå Albanese. Bedst chance har de, hvis de kan skabe en lille gruppe, der kan køre væk. Her bør særligt Tsgabu Grmay, men også Kevin Colleoni og Engelhardt kunne være med, men de skal snyde Albanese i det taktiske spil. Holdet har også en rigtig sprinter i Blake Quick, der har farten, men han kommer næppe med hjem.

Corratec har German Tivani. Han har ikke klatret godt i Europa og overlever næppe, men han gjorde det så hæderligt i går, at han har en chance. Skulle det lykkes, viste han i Argentina en fart, der vil give ham en reel chance. Et alternativ er Valerio Conti , der med de ben, han havde i tirsdags, bør kunne være med i en gruppe, der kører væk. Han er hurtig, men skal snyde Albanese i det taktiske spil. Drømmen er at få Attilio Viviani , der har farten til at vinde i dette felt, med hjem, men det ligner en umulig opgave.

Human Powered Health har Pier-André Coté. Han er egentlig en holdbar sprinter, men efter en længere pause var han bestemt ikke i storform på Sicilien. Han overlever næppe, men lykkes det, burde han i dette felt have en reel chance. Alternativet er Colin Joyce , der er langsommere og næppe heller mere holdbar. Ellers må Kristian Aasvold spurte, men han vinder ikke. Til angrebene har de Paul Double og måske også Embret Svestad-Bårdseng, men det er svært at se dem vinde.

Det er svært at tro på Novo Nordisk, der næppe får Charles Planet eller Matyas Kopecky med hjem til en spurt, og den klatrestærke Peter Kusztor har ingen god spurt.

På kontinentalholdene er jeg mest spændt på Filippo Tagliani. Jeg har aldrig set ham klatre så godt, som han gjorde på Sicilien, og han bør have en god chance for at overleve. Han spurter så godt, at han vil have en reel chance for at vinde i dette felt, særligt med et lead-out fra Jhonatan Restrepo, der vil være plan B, men ikke synes lige så holdbar som Tagliani lige nu. Hos Technipes kan Alessandro Monaco måske være med i angrebene, mens Mg.K Vis skal håbe på en spurt med Davide Bauce. Sofer kan håbe på en spurt med Nikiforos Arvanitou, mens Beltrami har den velkørende Thomas Pesenti til angrebene. Work Service må drømme om en spurt med Giacomo Garavaglia eller Kevin Bonaldo, mens General Store må håbe på det samme med Samuel Carpene.

***** Filippo Fiorelli

**** Vincenzo Albanese, Elia Viviani

*** Felix Engelhardt, Luca Colnaghi, Filippo Tagliani, German Tivani, Jhonatan Restrepo

** Pier-André Coté, Valerio Conti, Giovanni Lonardi, Attilio Viviani, Davide Gabburo, Tsgabu Grmay, Kevin Colleoni, Blake Quick, Colin Joyce

* Gianmarco Garofoli, Samuele Zoccarato, Paul Double, Thomas Pesenti, Alessandro Monaco, Kristian Aasvold, Matyas Kopecky, Embret Svestad-Bårdseng, Peter Kusztor, Davide Bauce, Nikiforos Arvanitou, Giacomo Garavaglia, Kevin Bonaldo, Samuel Carpene

Danskerne

Der er desværre ikke danske deltagelse i årets løb.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE