Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Grand Prix Criquelion

Optakt: Grand Prix Criquelion

02. marts 2024 14:09Foto: Eurosport/GCN

Mens det meste af verden vender blikket mod Italien og Frankrig for at se stjernerne slås om sejren i Strade Bianche og Paris-Nice, tilbyder Belgien en alternativ vej for klassikerrytterne. I nu snart mange år har det lille Driedaagse van West-Vlaanderen, først som etapeløb og senere som endagsløb, holdt gang i den belgiske kalender efter åbningsweekenden, men efter det løbs kollaps har det opgraderede GP Jean-Pierre Monseré og nu for anden gang også Grand Prix Ciquelion overtaget den ledige plads, hvor de to sprintervenlige løb skal tjene som formål først og fremmest at agere klassikerforberedelse for de mange ProTeams, der ikke har adgang til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Der findes vel næppe noget land, der har så righoldig en endagsscene som Belgien. Det er ikke tilfældigt, at de belgiske prokontinental- og kontinentalhold altid ender langt fremme på diverse UCI-ranglister, for de har i langt større omfang end rivalerne mulighed for at køre pointrige løb på hjemmebanen. Listen over 1.1-løb er ganske enkelt alenlang og består af et godt miks af mere attraktive løb som sidste tirsdags Le Samyn, der har ganske store navne til start, samt en række mindre begivenheder, som end ikke de lokale WorldTour-hold Quick-Step, Intermarché eller Alpecin altid deltager i.

 

Det er først og fremmest efteråret fra midten af august og frem til begyndelsen af oktober, der er overfyldt med disse løb, mens der er mindre rum for den slags i et forår, hvor Belgien som bekendt er vært for et hav af verdens allerstørste cykelløb. Der er dog enkelte i marts, hvor Le Samyn to dage efter åbningsweekenden skyder showet i gang, og herfra er hullet mellem de største brostensklassikere, hvor Paris-Nice og Tirreno-Adriatico har stjålet stjernernes fokus, traditionelt blevet udfyldt af netop det løb samt Driedaagse van West-Vlaanderen, Nokere Koerse og Bredene-Koksijde Classic, inden WorldTour-løbet i De Panne om nu godt to en halv uge er den næste store belgiske klassiker.

 

Læs også
Ny stjerne til Giroen?

 

Løbene tjener det vigtige formål, at de har været en god chance for mindre ryttere på de store hold til at få en personlig chance, mens stjernerne er travlt beskæftiget på WorldTour-scenen i Frankrig og Italien, samt helt essentiel forberedelse frem mod klassikerne for de mange franske, hollandske og belgiske ProTeams, der kun for enkeltes vedkommende har adgang til de store etapeløb mod syd. Mens stjernerne således finpudser formen på stigninger i Sydeuropa, er det på de vindblæste belgiske veje, at man kan lure hvilke ProTeam-ryttere, der måske kan levere en lille klassikeroverraskelse.

 

I mange år var Driedaagse van West-Vlaanderen som et tre dage langt etapeløb det måske mest betydningsfulde i rækken, men desværre har det lidt en krank skæbne. Først måtte det for et par år siden reduceres til et endagsløb, der dog på sin position om søndagen efter åbningsweekenden stadig havde stærk deltagelse fra flere WordlTour-hold. Det var tillige en del af den nye belgiske løbsserie, Napoleon Games Cycling Cup, der har samlet flere af disse 1.1-løb i en serie, og som nu har skiftet navn til Lotto Cycling Cup.

 

Desværre kunne det ikke lade sig gøre at holde løbet oven vande, og allerede i 2018 kom det frem, at det fra 2019 ikke længere ville være at finde på kalenderen. Det efterlod imidlertid en perfekt plads for andre løb, for mens WorldTour-holdene alle har travlt i disse dage, er de mindre hold på jagt efter løbskilometer andetsteds.

 

Det var arrangørerne af det relativt nye GP Jean-Pierre Monseré, der greb den chance. Løbet, der var startet tilbage i 2012, avancererede i graderne, opnåede 1.1-status hos UCI og overtog den ledige plads fra det vestflamske løb. Siden 2019 er det således det relativt nye løb, der har haft pladsen som det belgiske alternativ til de store løb mod syd.

 

I 2022 blev weekenden endda endnu mere attraktiv. Søndagens løb fik nemlig selskab af Grand Prix Criquelion, hvormed vi igen begynder at nærme os en lige så intens belgisk kalender, som vi havde, da løbet i Vestflandern fortsat ved et tre dage langt etapeløb.

 

Der er dog ikke tale om nogen ny begivenhed. Faktisk blev det første gang afviklet i 1991, hvor det blev kørt til ære for Claude Criquelion, der kørte sin sidste sæson som professionel. Han endte endda med at vinde løbet, og efter en pause på tre år valgte man i 1995 at gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed. Indtil 2023-sæsonen bvar det imidlertid en lavt rangeret begivenhed, der med sin 1.2-status i UCI-hierarkiet ikke havde deltagelse af WorldTour-hold.

 

Det får det imidlertid nu. Efter to coronaaflysninger i 2020 og 2021 vendte det tilbage i 2022, og nu er man avanceret i hierarkiet. Siden 2023-sæsonen har løbet 1.1-status, og samtidig har man altså rykket det 14 dage frem i kalenderen, så det nu gør fælles front med GP Monseré i weekenden med Strade Bianche og Paris-Nice. Modsat søndagens løb er det dog endnu ikke blevet en del af Belgian Cycling Cup.

 

Beslutningen har været en succes. Til den første udgave fik løbet således selskab af hele fem WorldTour-hold, selvom det afvikles i en tid, hvor de store hold har travlt sydpå. Det gjaldt naturligvis to af de tre belgiske hold, ne,lig Intermarché og Soudal, men også Arkea, Cofidis og DSM lagde vejen forbi - måske fordi jagten på point frem mod næste nedrykningskamp allerede var i gang. De ledsagedes endda af hele ni ProTeams, og dermed var der tale om et stærkere felt, end man ser i mange af de belgiske 1.1-løb. Den fine succes fortsætter i 2024, hvor Soudal ganske vist vælger løbet fra, men til gengæld erstattes af Alpecin i et felt med fortsat fem WorldTour-hold og nu endda hele 12 ProTeams.

 

Sidste år var altså løbets første med den nye status, og her endte det i den forventede massespurt. Her viste Sam Welsford sig stærkest, og han fortsatte dermed en stærk sæsonstart ved at tage sin første sejr i Europa, her foran Milan Menten og Kristoffer Halvorsen. Welsford er nu skiftet til Bora, der ikke deltager i løbet, og da Halvorsen har stoppet karrieren, bliver Menten den eneste genganger fra det seneste podium.

 

Læs også
Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

 

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Løbet har ikke blot overtaget kalenderplaceringen fra Driedaagse van West-Vlaanderen, det er også et løb af samme type. Langt de fleste af disse belgiske 1.1-løb finder nemlig sted i det relativt flade Flandern, hvor de ofte afvikles på rundstrækninger nær en given værtsby. Her afsøger man mulighederne for at finde, hvad der kan opdrives af små bakker og brosten, men trangen til at benytte rundstrækninger betyder, at man slet ikke kan inkludere de sværhedsgrader, man finder i de flamske storløb. Derfor er de fleste belgiske 1.1-løb relativt flade affærer, hvor det først og fremmest er vejret i kombination med bakker og brosten, der måske kan sætte sprinterne ud af spillet. Sådan er det også for GP. Criquelion, der næsten udelukkende afvikles på to forskellige rundstrækninger omkring byen Lessines på en rute, der er helt identisk med den, der blev benyttet sidste år.

 

I alt skal der tilbagelægges 201,0 km, der fører feltet fra Ath til Lessines. Startbyen ligger umiddelbart syd for målbyen, og man lægger ud med at køre mod nord ad flade veje frem til den første af de to rundstrækninger, som man rammer ganske tæt på målstregen. Man kører herefter de sidste 1800 m af rundstrækningen, inden man efter 8,4 km krydser stregen for første gang.

 

Herefter køres fem fulde omgange på den 23,4 km lange rundstrækning, der har tre ganske små bakker, men hovedsageligt er flad. Man lægger ud med at køre ad lige veje mod sydøst, inden man kortvarigt kører mod nordøst frem til det østligste punkt. Herfra går det mod nordvest frem til det nordligste punkt, idet man 10,4 km til stregen passerer den 100 m lange pavé Rue Saint-Gereon, inden man kortvarigt kører mod sydvest. Slutteligt kører man mod sydøst ind mod målbyen, idet man her skal over den 500 m lange pavé Rue La Blanche, der starter 3,7 km fra stregen, hvorefter der venter 3,2 km på asfalt, inden man når mål.

 

Efter den femte og sidste omgang afsluttes løbet med to omgange på en større 37,8 km lang rundstrækning, der er en forlænget udgave af den oprindelige. Første del er den samme, når man kører mod sydøst, nordøst og nordvest og undervejs passerer Rue Saint-Gereon, men kort efter det nordligste punkt forlader man den oprindelige rundstrækning for at køre videre mod nordvest frem til stigningen Cote du Mont (2,2 km, 2,5%), der aldrig stiger med mere end 4%, og som rammes for sidste gang med 17,6 km igen.

 

Derfra falder det mod nordvest og syd, inden man kører mod nordøst op ad Cote de Plachettes (1,0 km, 5,7%), der starter med 500 m med 7,9%, og som rammes med 11,5 km igen. En nedkørsel leder mod syd, inden en flad og lige vej fører mod sydøst tilbage til den oprindelige rundstrækning, hvor man med 3,7 km igen rammer Rue La Blanche og herefter kører ind til mål. Fra 4 km-mærket er det let stigende frem til 2 km-mærket, hvorefter det falder let ned til de sidste 500 m, der igen er let stigende. Efter pavéens afslutning med 3,2 km igen, er de eneste udfordringer sving i rundkørsler med hhv. 1700 m og 1000 m igen.

 

Løbet byder i alt på 2225 højdemeter.

 

 

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

 

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

I et løb som dette er det altid vejret, der har nøglen til udfordringerne, og derfor vil vejrudsigten blive studeret nøje. Den ser kedelig ud. Det vil være overskyet med kun lidt sol og en bygerisiko på 25-55%, mens temperaturen vil være 9-10 grader. Vigtigste er det, at det vil være blæsende med en jævn til frisk vind, der vil aftage fra en styrke på 27 km/t til 17 km/t, og den vil komme fra syd. På de to rundstrækninger giver det først primært sidemod- og siden primært sidemedvind. Til slut vil der på den store rundstrækning være sidemedvind på begge bakker og derefter mod- og sidemodvind, indtil man med 1700 m igen får medvind og med 1000 m igen sidemodvind.

 

Favoritterne

Det kan godt være, at Grand Prix Criquelion er en relativt ny sag og kun én gang tidligere er blevet afviklet med deltagelse af WorldTour-hold, men ser man på løbets karakter, er der ikke meget nyt under solen. Løbet er et af den slags 1.1-løb, som findes til overflod, særligt i august og september, og som afvikles på rundstrækninger i det relativt flade Flandern. Selvom arrangørerne altid forsøger at finde de bakker, de kan, som det også gælder her, ender den slags løb meget ofte i en massespurt, medmindre vejret vil det anderledes.

 

Dette løb er dog et af de mere kuperede. Det er faktisk ganske imponerende, at man når op på mere end 2000 højdemeter, men historien taler alligevel sit tydelige sprog. I 2022 blev sprinterne snydt, men ellers skal vi helt tilbage til 2015 for at finde den seneste udgave, der ikke endte i en spurt i en gruppe af en pæn størrelse. I nogle år har det været i nogle ganske reducerede felter, for ruten er bestemt ikke let, men det har været et sprinterløb.

 

Hvad betyder det så, at vi nu har WorldTour-hold til start? Som regel betyder det, at løbene er mere kontrollerede, og at det er vanskeligere at undgå en spurt, som vi også så det sidste år Oftest skal vinden i spil, hvis det skal lykkes, og det kan den komme i år. Den aftager ganske vist i løbet af dagen, men gennem hele løbet har den en styrke, der taler for, at der kan ske splittelse.

 

Historien taler umiddelbart imod det, da vi plejer at få en spurt, men som sagt har det ofte været i ganske reducerede felter. Det taler for, at vinden faktisk har været på spil, og med så kraftig en blæst vil jeg tro, at der er en god chance for, at vi får splittelse og dermed et benhårdt løb med forfølgelsesløb mellem forskellige grupper. Den slags kan altid føre til en regruppering, men jeg vil tro, at vi får et mindre felt og et hårdere løb.

 

Sidevindsræs ender typisk i en spurt i et mindre felt, men det vil være i et mere mærket felt, hvor friskhed spiller en rolle. Derudover er der efter et sidevindsræs altid en chance for sene angreb. Det gælder måske særligt på denne rute, hvor der er to sene bakker og en sen pavé. Det er dog sjældent, det lykkes, og i et felt som dette, hvor de fleste kommer med en sprinter, vil der typisk være en interesse i at holde det samlet. Mit gæt vil således være en reduceret massespurt.

 

Selve spurten er ikke for kompliceret. Der er blot to sving med 1700 m og 1000 m igen, men til gengæld kommer den sidste pavé med 3800 m igen. Den er ikke rasende svær, men der vil være en del positionskamp allerede her, hvor den kan blive trukket ud af de stærke hold. Da det tillige er stigende, vil et stærkt hold være af en vis betydning, men en 1000 m lang opløbsstrækning giver plads til at lade farten tale, og det gælder særligt, hvis vi får et lille felt efter et sidevindsræs.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Feltet er for et sådant løb ganske pænt med hele fem WorldTour-hold, men stjernerne mangler. I år er der ingen Sam Welsford, og det giver en herlig åben spurt med flere potentielle vindere. Jeg prøver at få med Timo Kielich. Ikke mindst med hans ganske fine spurtsejr i Vallonien er jeg efterladt med fornemmelsen af, at han kan være hurtigste mand i dette felt. Han viste måske ikke den allerbedste fart med sin 5. plads i Le Samyn, men det var også en benhård spurt. Her taler vi om en langt fladere sag, og her burde hans fart være højere.

 

Han har vist stor holdbarhed i denne slags løb, og jeg vil tro, at han har fordel af et sidevindsræs. Han har også et meget stærkt tog med Stan Van Tricht, Henri Uhlig, Jensen Plowright og ikke mindst Lars Boven, og mens det ikke betyder så meget i denne enkle finale i et mindre felt, stiller det ham i hvert fald ikke ringere. Efter et hårdt løb tror jeg på, at han vil være hurtigst, og at han kan tage årets første sejr. Skulle han mod forventning falde fra, vil den meget holdbare Boven være et godt alternativ.

 

Jeg tror, at jeg peger på Arne Marit som nr. 2. Han er kommet ganske skidt i gang med sæsonen og kom fra UAE Tour uden én eneste top 10-placering. Her kommer han imidlertid til løbet med et af de stærkeste hold. Det bør stille ham godt i sidevinden, og den vil hjælpe med at barbere feltet ned. Det kan hjælpe i den positionskamp, der var svær i Mellemøsten, og i dette felt kan han med Vito Braet og Boy van Poppel endda have et af de bedste tog. I lyset af de spurter, han kørte sidste år, vil jeg regne ham som en af de hurtigste, hvis ikke sidevinden har slidt for meget på ham. Falder han fra i et hårdt løb, er den uhyre formstærke Braet et godt alternativ, men han vil nok mangle den sidste fart, selvom han hjælpes af den stigende finale.

 

Et andet godt bud er Milan Fretin. Sidste år havde jeg aldrig drømt om at rangere ham så højt, men han har været en af sæsonens positive overraskelser. Både i Australien og i det ekstremt stærke felt i Emiraterne leverede han stabile topresultater. Meget af det kan handle om hans gode positioneringsevne, og dette er et løb, han skal vinde på fart. Den så imidlertid også god ud i Emiraterne, og jeg tror efterhånden, at han er en af de hurtigste i et felt som dette. Han er også holdbar, men jeg kan godt frygte lidt for hans hold i sidevinden, da Piet Allegaert har virket formsvag og næppe er et alternativ, og Chrisophe Noppe ikke er som i gamle dage.

 

DSM skal forsøge at forsvare deres titel. Det er svært uden Welsford, men bestemt ikke umuligt. Emils Liepins skuffede mig ganske vist i Australien, men de få spurter, han kørte sidste år, fortæller mig, at han bør have farten til at vinde i dette felt. DSM synes med Alex Edmondson, Niklas Märkl og Pavel Bittner også at have et af de stærkeste tog, hvilket også er en stor styrke i sidevinden. Liepins har også imponeret mig med sin holdbarhed på det sidste, og derfor er det ikke nødvendigvis en ulempe for ham, at løbet kan blive selektivt. Det ligner bestemt en fin chance for letten. Holdet har også åbnet muligheden for at køre for Bittner, der nærmest ikke har spurtet i sin tid på holdet, men det vil undre mig, hvis han har farten til at vinde, selvom et hårdt løb vil hjælpe ham.

 

Lotto kommer med sidste års nr. 2, Milan Menten, men han synes ikke flyvende. Han fik en uventet chance i tirsdags, men lykkedes slet ikke i den hårde spurt. Heldigvis er dette løb betydeligt lettere, men efter den lidt skuffende præstation forleden kan jeg godt frygte, at et sidevindsræs ikke er den fordel, det burde være. I forvejen har han ikke imponeret mig med sin fart på flad vej, men det taler klart til hans fordel, at det jo stiger til sidst. Han burde have en reel chance for at vinde i dette felt, og han hjælpes af et meget stærkt tog med Jacopo Guarnieri og Lionel Taminiaux. Sidstnævnte er et alternativ, som jeg næsten vil give en bedre chance, men det vil undre mig, hvis ikke Menten er den øverste i deres hierarki - også fordi Taminiaux er kommet skidt fra start.

 

Arkea kommer med et stærkt hold med hele tre potentielle afsluttere i form af David Dekker, Luca Mozzato og Jenthe Biermans. Bliver det et benhårdt sidevindsræs, vil jeg gå med formstærke Biermans, men det vil undre mig, hvis han kan slå de mere udprægede sprintere. Den hurtigste er formentlig Dekker, men han har vist et fravær af holdbarhed og kan få det svært i vinden. Han er også langt nede i hierarkiet, og mit gæt vil være, at de kører for Mozzato, der kørte for Biermans i tirsdags og normalt er den hurtigste af de to i denne form for spurt. Han spurtede bedre end ventet i 2023, men han har været uhyre formsvag i år. Normalt vil jeg regne ham som et godt bud efter et hårdt sidevindsræs, men nu frygter jeg, at et hårdt løb kan være en ulempe. Hans gode lead-out forleden i en hprd finale indikerer dog, at formen er stigende.

 

Uno-X giver årets første chance til Erlend Blikra. Nordmanden har ikke mindst med sin sejr i Langkawi vist, at han bør have farten til at køre med om sejren i dette felt. Han har også et ganske stærkt hold ved sin side, men han er bestemt ikke den mest holdbare. Derfor kan jeg godt frygte for sidevinden, der kan sætte ham af eller koste på hans friskhed. Jeg vil tro, at han har den bedste chance i et lettere løb, men her ved vi også, at han har en ganske reel chance. Holdets sprinteralternativ er Tord Gudmestad, men han synes ikke at have mere holdbarhed. Falder de begge fra, har holdet den meget formstærke William Blume, men hverken han, Niklas Larsen, hvis form er ukendt, eller Rasmus Bøgh Wallin, der ikke har virket flyvende endnu, slår sprinterne.

 

Israel-PT kommer med Itamar Einhorn, der bør være en af de hurtigste i dette felt. Det har han vist flere gange, blandt andet med en top 10 i Scheldeprijs, en sejr i Tjekkiet og senest to sejre i Rwanda. Når han alligevel glider lidt ned ad min liste, skyldes det hans hold. Han kører nemlig for udviklingsholdet. Heldigvis har han støtte af Pier-André Coté, der var i storform i tirsdags, men selvom finalen er enkel, kan det være for lidt, og i sidevinden kan han derfor også blive en taber.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Pierre Barbier kører for et kontinentalhold, men synes stadig at have farten. Han har vundet to gange på 2.2-niveau, og mens han normalt er uden holdbarhed, imponerede han mig med at sidde med feltet hjem i tirsdags. Dette løb er lettere og giver ham en langt bedre chance, men vi skal nok ikke have det store sidevindsræs. I et fuldt felt tror jeg til gengæld, at hans chance er reel, da han også er god i positionskampen. Han kører med sin bror, Rudy Barbier, men id ag synes det klart at være lillebror, der er stærkest.

 

Euskaltel kommer med Jon Aberasturi. Han spurtede ikke meget i 2023, men når han gjorde, viste han stadig en fart, der fører ret langt i dette felt. Desværre kan sidevinden blive et problem, for her står hans hold meget svagt, men heldigvis har han selv en vis erfaring. Et mindre felt kan også hjælpe ham med at navigere, og i et større felt er han ikke uden støtte fra Iker Bonillo, Xavier Canellas og Andoni Lopez De Abetxuko. Vinden sender ham lidt ned på min liste, men han har en reel chance.

 

Caja Rural kommer med Daniel Babor og Tomas Barta, og normalt er det Babor, der er højst i hierarkiet. Han viste sidste år i Langkawi, at han bestemt har en chance for at vinde i dette felt, men hans sæsonstart har ikke været alt for overbevisende. Vinden er i hvert fald et problem for ham og holdet, men får vi en større spurt, burde han med lidt held have en reel chance.

 

Total kommer med Jason Tesson, der normalt burde være en af favoritterne. Hans krise synes imidlertid helt uden ende, og derfor kan jeg ikke for alvor tro på ham. I sidevind regner jeg ham i hvert for en sikker taber, men her har holdet et godt alternativ. Emilien Jeanniere bliver bedre og bedre, og selvom han næppe vinder, kan han lave et resultat. Et tredje bud er Lorrenzo Manzin , men han synes i dag at være ren hjælper.

 

TDT-Unibet kommer med flere hurtigere folk, men jeg vil tro, at de går med Davide Bomboi. En 11. plads i Le Samyn vidner om fin form fra start, men han og holdet kan være sårbare i sidevinden. Der er dog god støtte fra Axel Huehns, der ligner holdets alternativ, og Sebastian Nielsen, der også før har kørt massespurter, og vi så i England sidste år, at han nu har et niveau, der gør det muligt at gøre sig gældende også på dette niveau.

 

Novo Nordisk står også ret godt med Matyas Kopecky, der er en af de få ryttere, som har været i stand til at levere resultater for holdet. Han har særligt imponeret i positionskampen, men desværre vil han i sidevind nok betale prisen for et svagt hold. I et større felt har vi til gengæld set, at han er top 10-kandidat.

 

Endelig er der Sebastian Changizi. Han skal ikke med Arvid de Kleijn til Paris-Nice og får dermed en meget sjælden personlig chance. Han har ikke spurtet i en menneskealder, og derfor aner vi reelt ikke, hvor langt hans fart rækker i dette felt. Desværre virker holdet også svagt, og han vil have begrænset støtte i sidevinden og i positionskampen. Lad os håbe, at det flasker sig, og at han kan vise, hvor langt farten rækker.

 

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos Q36.5 vandt Rory Townsend jo faktisk en spurt på 1.1-niveau sidste år, men det vil undre mig, hvis han kan vinde i dette felt. Hos Bingoal har man Kenneth Van Rooy men selvom han har glæde af et hårdt løb, vinder han ikke i dette felt, hvad formstærke Jens Reynders heller ikke gør. Hos Flanders skal man håbe på et let løb til Jules Hesters, som Kern Pharma skal det med Miguel Angel Fernandez, der har Alex Jaime eller Kiko Galvan som alternativ. På Vismas udviklingshold vil de nok køre for Colby Simmons, der gjorde det fornemt på højt niveau i Slovakiet, men det har også hurtige folk i Dario Igor Belletta og den mere erfarne Loe van Belle. Hagens Berman vil formentlig køre for Kasper Andersen, mens ColoQuick har meldt ud, at de satser på Joshua Gudnitz. Trinity vil nok prøve med James McKay og Tarteletto med Robbe Claeys.

 

***** Timo Kielich

**** Arne Marit, Milan Fretin

*** Emils Liepins, Milan Menten, Luca Mozzato, Jenthe Biermans, Erlend Blikra

** Itamar Einhorn, Pierre Barbier, Lionel Taminiaux, Vito Braet, David Dekker, Jon Aberasturi, Daniel Babor, Lars Boven, Pavel Bittner, Emilien Jeanniere, Jason Tesson, Tord Gudmestad, Davide Bomboi, Matyas Kopecky, Sebastian Changizi

* Rory Townsend, Kenneth Van Rooy, Colby Simmons, Jens Reynders, Jules Hesters, Miguel Angel Fernandez, Axel Huehns, Tomas Barta, Loe van Belle, Dario Igor Belletta, Jensen Plowright, Adam Toupalik, Fabio Christen, Stan van Tricht, Piet Allegaert, Sebastian Nielsen, Kasper Andersen, Joshua Gudtnitz, Kiko Galvan, Alex Jaime, Alex Edmondson, Pier-André Coté, Rudy Barbier, Lorrenzo Manzin, Boy van Poppel, Andoni Lopez de Abetxuko, Iker Bonillo, William Blume, Rasmus Bøgh Wallin, James McKay, Robbe Claeys

 

Danskerne

Hos Tudor er Sebastian Changizi kaptajn, hvorfor han er omtalt ovenfor, mens Carl-Frederik Bevort, William Blume, Rasmus Bøgh Wallin, Marcus Sander Hansen og Niklas Larsen hos Uno-X må antaget at skulle arbejde for Erlend Blikra og måske Tord Gudmestad. Hos TDT-Unibet skal Sebastian Nielsen formentlig støtte Davide Bomboi, mens Morten Alling Nørtoft hos Vismas udviklingshold formentlig skal hjælpe Colby Simmons eller måske Loe van Belle eller Dario Igor Belletta. Hos Hagens Berman-Jayco kan Kasper Andersen formentlig tage sin egen chance, og endelig er det meldt ud, at ColoQuick satser på Joshua Gudnitz, der støttes af Simon Bak, Frederik Muff, Aksel Bech Skot-Hansen, Pelle Køster Mikkelsen, Nikolaj Mengel og Kevin Biehl.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Sam Welsfords sejr fra 2023.

 

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL PARIS-NICE

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Timo Kielich
Arne Marit, Milan Fretin
Emils Liepins, Milan Menten, Luca Mozzato, Jenthe Biermans, Erlend Blikra
Itamar Einhorn, Pierre Barbier, Lionel Taminiaux, Vito Braet, David Dekker, Jon Aberasturi, Daniel Babor, Lars Boven, Pavel Bittner, Emilien Jeanniere, Jason Tesson, Tord Gudmestad, Davide Bomboi, Matyas Kopecky, Sebastian Changizi
Rory Townsend, Kenneth Van Rooy, Colby Simmons, Jens Reynders, Jules Hesters, Miguel Angel Fernandez, Axel Huehns, Tomas Barta, Loe van Belle, Dario Igor Belletta, Jensen Plowright, Adam Toupalik, Fabio Christen, Stan van Tricht, Piet Allegaert, Sebastian Nielsen, Kasper Andersen, Joshua Gudtnitz, Kiko Galvan, Alex Jaime, Alex Edmondson, Pier-André Coté, Rudy Barbier, Lorrenzo Manzin, Boy van Poppel, Andoni Lopez de Abetxuko, Iker Bonillo, William Blume, Rasmus Bøgh Wallin, James McKay, Robbe Claeys
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Grand Prix Criquelion
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?