Optakt: Memorial Rik Van Steenbergen

STREAM PARIS-TOURS OG IL LOMBARDIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, som dog i år er flyttet til juni, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, der nu er flyttet til marts, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)

Serien af semiklassikere startede den 7. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens, og igennem august gik det slag i slag med Circuit Franco Belge, Schaal Sels, Egmont Cycling Race og Druivenkoers Overijse. Siden har der været en lille pause, mens landet skulle have haft blikket rettet mod Benelux Tour, der dog blev aflyst, men nu går det løs igen. Mellem den 14. september og den 9. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fem kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb efter VM-løbet, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik Van Steenbergen d. 9. oktober.

Omloop van het Houtland Lichtervelde var det sidste løb inden VM, og nu rundes festen af med tre løb over otte dage. Det hele starter søndagen efter VM med Famenne Ardenne Classic, inden det tirsdag gælder ugens højdepunkt, Binche-Chimay-Bince. På den anden søndag i oktober slutter den belgiske sæson så med Memorial Rik Van Steenbergen, der efter en endeløs serie af aflysninger afvikles for blot anden gang siden 2012.

De sidste løb i serien har traditionelt været en chance for sprintere og klassikerryttere til at gøre brug af deres gode form efter VM og holde gang i benene forud for det sidste store mål, Paris-Tours. Det er også tilfældet i år, hvor de nordeuropæiske løb i de to uger efter VM i et vist omfang kan betragtes som opvarmning frem mod søndagens store klassiker. I år udgøres feltet af ryttere til det franske løb af en blanding af folk, der forsøger at forlænge VM-formen, samt ryttere, der helt droppede løbet i Australien og reelt har Paris-Tours som det vigtigste løb i årets sidste del. De to første løb i rækken er to af de vigtigste indikatorer på, hvem vi skal se fremme i Frankrig på søndag.

Sådan er det af gode grunde ikke med Memorial Rik Van Steenbergen, der afvikles samtidig med den franske klassiker. Løbet er i stedet sæsonafrunding for en stribe ryttere, der har valgt at droppe løbet i Tours. Det havde de næppe gjort i gamle dage, hvor Paris-Tours var en stor sprinterklassiker, men efter forvandlingen til et grusvejsløb regnes det franske løb nu som værende for hårdt for klassiske sprintere. De kan i stedet glæde sig over, at der bliver en sidste chance for et mere traditionelt sprinterløb, inden den europæiske sæson i den kommende uge går på hæld med to italienske endagsløb og enkeltstarten Chrono des Nations.

Sådan har det ellers ikke været i flere sæsoner, hvor løbet i Binche har været den belgiske sæsonfinale. Den gamle sæsonafslutning, Nationale Sluitingsprijs i Putte-Kapellen, var nemlig i svære økonomiske problemer og blev i 2018 taget af UCI-kalenderen for i stedet at blive afviklet som et nationalt løb i Belgien, inden det i 2020, 2021 og 2022 er blevet aflyst som følge af coronapandemien. Heldigvis har løbet i år fået en erstatning, da Memorial Rik Van Steenbergen, som siden 2019 har haft samme arrangører som Naitonale Sluitingsprijs, for en sjælden gangs skyld faktisk står til at blive afviklet.

Løbet har nemlig haft en mildest talt omtumlet tilværelse. Det blev skabt tilbage i 1991 som hyldest til den trefoldige verdensmester Rik Van Steenbergen og havde hjemmehørende i Aartselaar, og det fik en flyvende start. Listen over vindere var således skræmmende flot, og det blev i 90erne og 00erne vundet af topnavne som Olaf Ludwig, Mario Cipollini, Djamolidine Abdoujaparov, Tom Steels, Andrei Tchmil, Niko Eeckhout, Tom Boonen og Greg van Avermaet, selvom det blot var et lille 1-1-løb, da det nuværende UCI-system blev indført i 2005.

I de sidste år faldt løbet dog i anseelse. Hvor løbet i 90erne kun havde to belgiske vindere og derudover kun blev vundet af udenlandske stjerner, blev det i stigende grad et af de klassiske mindre belgiske løb, der domineres af de belgiske hold samt mindre mandskaber uden for WorldTouren. I årene mellem 2006 og 2012 blev blot fire af de 21 podiepladser taget af ryttere, der ikke var fra enten Belgien eller Holland, og sejrslisten var mindre stjernepræget end i de første år.

Helt galt gik det, efter at Theo Bos havde vundet 2012-udgaven. Her forsvandt løbet nemlig fra kalenderen af økonomiske årsager, og nu fulgte en nærmest farceagtig tilværelse. Sæson efter sæson var det at finde på UCI-kalenderen mod sæsonens slutning, men det blev nærmest en fast tradition, at det alligevel blev afløst i løbet af året. Alligevel ansøgte arrangørerne troligt om deres faste plads på kalenderen til den næste sæson, men i årene mellem 2013 og 2018 lykkedes det ikke at afvikle én eneste udgave.

I 2019 skete der imidlertid noget. Den lokale guvernør kontaktede arrangørerne af Schaal Sels i håb om, at de kunne overtage løbet og give det nyt liv. Det lykkedes. Løbet blev flyttet fra Aartselaar til Van Steenbergens fødeby, Arendonk, og det fik tilføjet betegnelsen Kempen Classic til, sit navn. Samtidig blev det den sidste runde i den gennemgående belgiske løbsserie, der grundet sponsorskift har skiftet navn flere gange og nu hedder Exterioo Cycling Cup, og den 13. oktober blev den første udgave siden 2012 endelig afviklet. Det skete desværre i en lidt tam udgave uden deltagelse af ét eneste WorldTour-hold, men det var i det mindste et første skridt mod en genrejsning.

Læs også

Optakt: Eschborn-Frankfurt

Desværre kunne timingen ikke være værre. Få måneder senere lå verden stille grundet coronapandemien, og da løbet blev aflyst i 2020 og igen i 2021, kunne man frygte, at dets genopstandelse var kortvarig. Sådan gik det heldigvis, for arrangørerne er lykkedes med at bringe det tilbage i 2022. Ganske vist er det ikke længere en del af Exterioo Cycling Cup, men for anden gang på 10 år vil det på søndag blive afviklet som det sidste løb i den belgiske sæson - forhåbentlig som starten på en mere stabil tilværelse. Denne gang sker det også i et betydeligt stærkere besat format, da der vil være deltagelse af fire WorldTour-hold, nemlig to af de belgiske og de pointhungrende mandskaber fra Cofidis og BikeExchange.

Derfor skal vi også tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave, og det blev en ganske dramatisk en af slagsen. Trods den pandekageflade rute lykkedes det en kraftig vind at skabe et vildt sidevindsræs, hvor feltet blev revet i stumper og stykker. Resultatet var, at en gruppe på bare 10 mand skulle afgøre løbet, og her udnyttede Corendon-mandskabet - det nuværende Alpecin - deres overtal på fire mand til UG. Gruppen knækkede, og da fire mand kørte væk, var der to fra det belgiske hold, og de udnyttede situationen til at lade Dries de Bondt køre væk til en solosejr, inden Jimmy Janssens slog Piotr Havik og Oscar Riesebeek i spurten om 3. pladsen, hvorefter Tim Merlier fuldendte dominansen ved at spurte sig til 5. pladsen som hurtigste mand blandt de resterende seks. De Bondt vender imidlertid ikke tilbage for at forsvare titlen, da han i stedet kører Paris-Tours, og da Janssens i stedet kører Lombardiet, Havik har stoppet karrieren, og Riesebeek er ude med en skade, bliver Merlier eneste genganger fra den seneste top 5.

STREAM PARIS-TOURS OG IL LOMBARDIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Belgien har en endeløs serie af endagsløb, men det kan virke en smule paradoksalt, at det netop er det land, der har så rig en løbsserie. Landet er nemlig for fladt til at skabe megen variation i ruterne, der meget ofte lægger op til helt flade sprinterløb, og sådan er det også med Memorial Rik Van Steenbergen, der er et af de fladeste. Det er ikke tilfældigt, at løbet i sin storhedstid i 90erne blev vundet af den ene topsprinter efter den anden, og den natur er ikke blevet ændret af, at man efter genrejsningen i 2019 flyttede løbets centrum fra Aartselaar til Arendonk.

Rik Van Steenbergens fødeby ligger nemlig en helt flad del af Flandern, og derfor skal man lede længe efter terrænmæssige udfordringer. Det skal man også i 2022-udgaven, der som nævnt i afsnittet ovenfor blot er den anden, siden løbet skiftede hjemby. Ved den første udgave i 2019 forsøgte man at skabe lidt variation ved at køre en omgang på en stor rundstrækning med tre pavéer undervejs, inden man sluttede løbet med to omgange på en flad rundstrækning omkring Arendonk, men den ide dropper man til 20222-udgaven. Her består løbet til i stedet af omgange på to forskellige flade rundstrækninger, idet man lægger ud med at køre to omgange på en lang rundstrækning i området vest for Arendonk, inden man afslutter løbet med fire omgange på en kortere finalerundstrækning, der er en ganske let modificeret udgave af finalerundstrækningen fra 2019.

I alt skal der tilbagelægges 174,7 km, der har både start og mål i Arendonk, og de skal som sagt deles i to dele. Første del består således af to omgange på en 63,6 km lang rundstrækning i området vest for byen, hvor det er fladt, fladt og fladt. Mest af alt består den af lange, lige veje uden alt for mange tekniske udfordringer, og kun ganske kortvarigt, når man kører øst om byen Kasterlee, bliver ruten en smule mere kringlet. Herfra går det imidlertid ad lange, lige veje mod nord og nordøst igennem Oud-Turnhout og Ravels frem til det nordligste punkt, hvorefter en helt lige vej leder tilbage mod Arendonk, hvor målstregen krydses.

Efter anden og sidste omgang afsluttes løbet med fire omgange på en 11,9 km lang rundstrækning i området syd for byen. Også den er helt flad og består hovedsageligt af lige veje. Kun første del er lidt teknisk, når man kører mod sydøst og øst ind gennem Arendonk, men derefter leder en lige vej mod øst til det østligste punkt, inden det går mod syd til det sydligste punkt, der er nærmest heller ingen sving, når man herfra kører mod først vest og siden nordvest, inden man slutteligt kører mod øst og sydøst ind til mål. Man tager to sving lige i rap med 2100 m igen, hvorefter man drejer til højre 1300 m fra stregen. Efter en blød kurve med 600 m igen er der slutteligt et skarpt sving bare 380 m fra stregen.

Løbet byder på i alt bare 208 højdemeter, hvilket er ca. 200 færre end i 2019, hvor løbet også var ca. 25 km længere.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

STREAM PARIS-TOURS OG IL LOMBARDIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Ved den seneste udgave for tre år siden blev sprinterløbet forvandlet til sidevindsdrama på en højdramatisk dag, men hvis sprinterne havde frygtet en gentagelse, kan de ånde lettede op. Søndagen bliver nemlig næsten sensommeragtig med kun få skyer og en temperatur på 17 grader. Vind vil der næsten ikke være noget af med blot en svag til let brise (7-8 km/t) fra sydøst. Det giver hovedsageligt enten sidemed- eller sidemodvind på den store rundstrækning, mens der på den lille rundstrækning vil være sidemodvind på første halvdel og sidemed- og medvind på anden halvdel, indtil man får sidemodvind igen over de sidste 1300 m.

Favoritterne

I teorien burde der være meget at analysere på, når et ganske vist gammelt løb for blot anden gang afvikles med en ny start- og målby. Det fører selvsagt til en helt ny rute og dermed måske en anderledes løbstype, og da ruten tillige er nytænkt i forhold til den første udgave efter genopstandelsen i 2019, burde der atter være ny usikkerhed om løbets forløb.

Sådan er det imidlertid ikke. Mange af disse små belgiske løb er flade, men i de fleste tilfælde finder man dog små bakker, der i et rundstrækningsformat sørger for, at der er lidt angrebsterræn, og derfor ender overraskende af de små belgiske 1.1-løb ikke i de massespurter, som ellers synes at være det givne udkomme. Sprinterne har stadig overhånden, men ikke helt sjældent bliver de snydt.

Den slags bakker er der imidlertid ikke i området omkring Arendonk, hvor det er uhyggeligt fladt. Selvom man på den nye rute skal køre 175 km, finder man kun ca. 200 højdemeter, og modsat seneste udgave har man heller ikke fundet nogle små pavéer undervejs. Lange, lige vej betyder tillige, at antallet af tekniske udfordringer er begrænsede, og det er således et af de mest udprægede sprinterløb på den belgiske kalender, hvad det også var, da det stadig var hjemmehørende i Aartselaar.

Alligevel blev sprinterne snydt i et vildt sidevindsdrama, da Arendonk for tre år siden for første gang var vært, men det bliver de næppe i år. Denne gang venter der nemlig en næsten vindstille og nærmest sensommeragtig søndag, og dermed er det svært at tro, at løbet ikke skal afgøres i en massespurt. Feltet er måske ikke det stærkeste, men med fire WorldTour-hold er det langt stærkere end i 2019, og selvom det må regnes som tvivlsomt, om Caleb Ewan kommer til start, selvom han står på den foreløbige startliste, burde der være rigeligt med interesse i at gå efter en spurt. Det er nemlig Mark Cavendishs sidste løb for Quick-Step og Tim Merliers sidste løb for Alpecin, og man må antage, at de to hold vil gøre alt for at få en spurt.

De vil formentlig få hjælp af BikeExchange, der gerne vil give Dylan Groenewegen en sidste sejr, og selvom et muligvis Ewan-løst Lotto-hold sammen med Cofidis og nogle af de mindre hold måske vil køre offensivt, burde det blive et ret traditionelt sprinterløb, hvor den belgiske sæson efter et kontrolleret forløb rundes af med en massespurt, som det også var normen, da Naitonale Sluitingsprijs i Putte-Kapellen fortsat var den belgiske sæsonafrunding.

Læs også

Bora svarer utilfreds Buchmann: Kämnas ulykke ændrede alt

Det er imidlertid ikke den mest enkle spurt. Der er hele fire sving samt en blød kurve over de sidste 2,1 km, og det sidste af disse kommer endda bare 380 m fra stregen. Skal man vinde denne spurt, skal man pinedød sidde godt, når man drejer for sidste gang, men man skal gerne have en mand foran sig. De 380 m er nemlig for langt til en spurt, særligt når der er modvind. Det bliver altså en spurt, der mest af alt handler om positionering, men her hjælpes rytterne en anelse af, at feltet er af begrænset størrelse, og at der er relativt få store hold.

Netop spurtens lidt tekniske karakter gør også, at jeg tøver lidt med at pege på Tim Merlier som min favorit. Belgieren har nemlig tabt mange løb på sin positionering, men i dette felt er der relativt gå stærke hold. I det lys er et tog med Simon Dehairs og Lionel Taminiaux slet ikke så ringe, og der bør være en rimelig chance for, at Merlier for en sjælden gangs skyld vil sidde rigtigt. Samtidig er han en af de sprintere, der synes i bedst form. Det var i hvert fald overraskende, at han kom med hjem i Famenne Ardenne Classic, og var han ikke blevet blokeret i spurten, lignede han en mand, der havde haft farten til at vinde.

I dette felt ventes der fire topsprintere til start, og selvom han har spurtet ganske skuffende i dette efterår, hvor han synes at have manglet fordums fart, burde han stadig kunne matche de tre hovedrivaler nogenlunde på fart. En teknisk finale og slet ikke et kort opløb, der er uegnet til Merliers lange powerspurter er bestemt ikke hans favorit, men i et felt, hvor han ligner en af få formstærke topsprintere, og hvor hans tog ikke ser helt ringe ud, tror jeg på, at han kan tage sin første sejr siden de belgiske mesterskaber og samtidig vinke farvel til Alpecin på bedst mulig vis. Han har ført tabt hjulet på sin lead-out man, og sker det, vil Taminiaux komme meget langt i dette felt. Det så vi, da Merlier tabte hans hjul i Vueltaen, og vi så det, da han vandt en etape i Dunkerque.

Hans værste rival kan meget vel være Mark Cavendish, der ligeledes er her for at sige farvel til sit hold. Briten har haft et meget mærkeligt efterår, hvor han næsten ikke har kørt løb, og i de seneste uger, hvor han endelig har været i aktion igen, har han virket meget formsvag. Senest endte han meget langt fra feltet med selv ret tunge sprintere i Piemonte, og derfor er det ret klart, at han er langt fra sin bedste form. Heldigvis er dette løb meget let, og her bør han nok kunne deltage i spurten. Hans store våben er et tog, der - hvis der ikke sker ændringer, hvad der er ganske sandsynligt - tæller Jannik Steimle, Stan van Tricht, Ethan Vernon og Florian Senechal. Det ligner i hvert fald sammen med Lottos tog det klart bedste i løbet, og det kan være helt afgørende i denne tekniske finale.

Spørgsmålet er bare, om det er nok. Cavendish har i år haft svært ved at holde hjul på sit tog, og det bliver ikke lettere i så vanskelig en finale. Dertil skal lægges, at briten ikke har kørt en god spurt siden Giroen, hvor han heller ikke syntes at have den fart, han havde i 2021, og kombinerer man det med hans form, vil han næppe køre den bedste spurt i morgen. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt, hvis bare lead-outet sidder i skabet. Taber han hjulet igen, vil Senechal i kraft af togets styrke kunne ende med et topresultat, men det er svært at tro, at en af de hurtigere folk ikke vil gå forbi.

Egentlig ville jeg gerne rangere Dylan Groenewegen højere. Sammen med Merlier må han nemlig regnes som den formstærke af de fire supersprintere, for han har i sine seneste seks gennemførte løb i den seneste lille måned leveret seks top 7-placeringer. Spørgsmålet er bare, hvor han står. Han blev i sidste øjeblik taget af startlisten til Paris-Bourges, og det har BikeExchange forbigået i total tavshed. Den mest sandsynlige forklaring er naturligvis sygdom, men om det også er den korrekte, aner vi ikke. Heldigvis er dette løb så let, at han utvivlsomt kan deltage i spurten, hvis han er rask igen, men det kan sagtens betyde, at han ikke er helt frisk. I forvejen ved vi, at han har det svært med sin positionering i de tekniske finaler, men her er der heldigvis håb. Han har stadig til gode at sidde godt i en spurt, men han har trods alt klaret sig så fint, at han ikke er misset helt ud i en af sine seneste spurter.

Dertil skal lægges, at et tog med Elmar Reinders, Alexander Konychev og ikke mindst Luka Mezgec i dette felt er et af de stærkeste, men desværre er det ofte en konklusion, man kan nå, uden at det viser sig sandt i virkeligheden. Derudover har Groenewegen spurtet lidt halvskuffende i sine seneste løb, men jeg vil stadig vurdere, at han i lyset af formtilstanden meget vel kan være hurtigst i dette felt, i hvert fald sammen med Merlier. Med et hæderligt tog burde det være muligt endelig at få den sejr, han har kredset om, men det kræver, at han er frisk igen efter torsdagens mystiske DNS. Kommer han ikke til start, vil holdet spurte med Mezgec, men han mangler farten til at vinde i dette felt, og vil slet heller ikke have samme gode tog, når han ikke kan være lead-out man for sig selv. Til gengæld plejer han at klare sig hæderligt i positionskampen.

Den fjerde supersprinter er Caleb Ewan, men jeg bliver meget overrasket, hvis han stiller til start. Han har ellers på sporet af en fin sæsonafslutning, indtil han blev syg inden Isbergues, og siden har han meldt afbud til alle sine løb, senest Paris-Bourges. Til det løb havde holdet dog Arnaud de Lie, og man kan håbe, at han derfor blot tog sig nogle ekstra dage til at komme ovenpå, og at han ikke også ender med at blive taget af startlisten til søndagens løb. Ender han med at køre, er det klart, at han umuligt kan være i specielt god form, og derfor er det lidt svært at tro, at han kan vinde. Som sagt er dette dog et meget let sprinterløb, og han har et gyldent våben i et tog, der med Harry Sweeny, Michael Schwarzmann, Roger Kluge og Rüdiger Selig må være det stærkeste i dette felt. Det kan i så kringlet en finale være nok til at vinde, også selvom man ikke selv er på 100%. Stiller Ewan ikke til start, vil holdet køre for Selig, der så vil have et stærkt tog, men han får svært ved at vinde. Uden ham selv mangler toget nemlig en sidste mand med samme fart som Senechal, Mezgec og Taminiaux, og derfor vil han komme til kort mod hold med bedre lead-outs og hurtigere sprintere.

Vendée og Bourges bekræftede frygten for, at Dan McLay er træt efter Vueltaen, men han bør dog kunne køre en spurt efter så let et løb som dette. Han har talrige gange i år vist, at hans fart ikke er alt for langt fra de fire topsprinteres, og hvor man tidligere ville have dømt ham helt ude i en teknisk finale, har han i år forbedret sin positionering så meget, at det næsten synes at være en styrke. Da toget med en formstærk Christophe Noppe, der vil være plan B i tilfælde af endnu en offday, samt Markus Pajur og Benjamin Declercq også kan forsvare sig, er det muligt, at han trods sin form kan runde sæsonen godt af.

Læs også

Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag

Er der en anden rytter, der skal true de fire store, er det nok Timothy Dupont. Senest i Bourges fik vi bekræftet, at han i dag er helt uden holdbarhed, men i de rene massespurter har han gjort det godt i år. Særligt sejren i ZLM Tour viser, at hans fart fører langt, men også i Danmark og Koelskamp viste han, at han er en af de hurtigste i dette felt. Hans positionering kan desværre være lidt svingende, og da han tillige kun støttes af Tom Paquot i finalen, er den tekniske finale ikke ideel. Sidder han rigtigt, kommer han dog ganske langt.

Hos Human Powered Health kører Arvid de Kleijn sit sidste løb, og han burde kunne runde sin tid på holdet godt af. Han har haft en skuffende sæson, hvor han ikke synes at have haft samme fart som tidligere, og vi så i Kroatien, at han efter noget sygdom ikke er flyvende. Dette er dog heldigvis et let sprinterløb, og det burde han nok kunne klare. Derudover har han et ganske stærkt tog, ligesom han normalt er god i positionskampen. Farten synes bare ikke længere at række til et absolut topresultat. Holdet har også Matthew Gibson, men normalt kører de for De Kleijn.

Endnu en rytter, der kører sit sidste løb for sit hold, er Sasha Weemaes . Desværre har belgieren sluttet sin tid hos Sport Vlaanderen skidt, da han har skuffet i alle sine seneste spurter. Vi ved, at hans fart fører langt, men hans svage positionering synes ingenlunde at blive bedre. Derfor er den kringlede finale en katastrofe, og han skal være yderst heldig, hvis han med sin fart skal sikre et topresultat. Holdet har også Arne Marit, der dog stadig er langt fra fordums styrke og skal være glad for en top 10. Det vil ikke undre mig, hvis Kenneth van Rooy ender bedst, for han plejer at være og til at positionere sig, og det betyder alt i denne finale.

Cofidis kommer med en beskeden trup med bare fem mand, og de giver en sjælden chance til Piet Allegaert. Belgieren er bestemt ikke nogen klassisk sprinter, men han plejer at være ganske god i positionskampen. Derfor er denne kringlede finale slet ikke ringe for ham, men det er klart, at han vil lide noget under et lille og svagt hold, der får det svært mod de mere robuste tog. Farten rækker næppe heller til podiet.

Blandt kontinentalholdene er det særligt VolkerWessels, der er interessante. Vi så nemlig i ZLM Tour, at Daan van Sintmaartensdijk kan begå sig ganske fint i lette sprinterløb som dette, og han støttes fremragende af Roel van Sintmaartensdijk samt Coen Vermeltfoort, hvilket er vigtigt i denne finale. Normalt ville man også regne med Vermeltfoort, men han synes slet ikke at deltage i spurterne på dette niveau, og alt taler for, at de kører for Van Sintmaartensdijk.

Derudover er det værd at holde øje med Hartijs de Vries og Joren Bloem, der begge hører til blandt de bedre sprintere på kontinentalniveau. Også Davide Bomboi har kørt nogle gode spurter i efteråret, og efter en god præstation i Binche kan man også håbe, at Yoeri Havik igen vil blande sig i en spurt, som han gjorde det i ZLM Tour. Hvis ikke er Jordy Bouts et knap så hurtigt alternativ. A BLOC har også Tomas Kopecky, men de bør køre for Bloem, og endelig vil Stefano Museeuw eller Enrico Dhaye måske blande sig for Minerva.

OPDATERING: Som frygtet kommer Ewan ikke til start, og det gør Selig heller ikke. Til gengæld kører Cedric Beullens, der med god støtte fra Harry Sweeny, Michael Schwarzmann og Roger Kluge har så godt et tog, at han med sin gode positionering bør ende langt fremme. Quick-Step er uden Senechal og Vernon, men da Bert van Lerberghe er udtaget, har Cavendish stadig det vel nok bedste tog, selvom det er svækket. Plan B til en spurt må nu være Stan van Tricht. Groenewegen svækkes lidt af Alexander Konychevs fravær, mens Merlier erstatter Taminiaux med Alexander Krieger i et tog, der er måske endnu stærkere nu. Bingoal er uden Dupont, der erstattes af Tom Paquot, som nu være sprinteren i en generelt svag trup, mens Human Powered Health er uden De Kleijn, hvorfor de formentlig vil køre for Gibson, selvom Pier-André Coté og måske også Colin Joyce eller August Jensen kunne være alternativer. Endelig styrkes McLay, da han får Connor Swift til sin rådighed, mens Kopecky ikke kører for A Bloc, og Havik ikke er til start for BEAT.

BEMÆRK: Den endelige startliste er lørdag aften ikke kendt. Jeg håber at kunne opdatere optakten i løbet af søndagen.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er endelig kommet. Heller ikke Museeuw, Dhaye eller Bloem kommer til start. ABLOC vil i stedet forment spurte med Jesper Rasch

***** Tim Merlier

**** Mark Cavendish, Dylan Groenewegen

*** Dan McLay, Sasha Weemaes, Cedric Beullens, Piet Allegaert

** Stan van Tricht, Bert van Lerberghe, Matthew Gibson, Arne Marit, Luka Mezgec, Alexander Krieger

* Pier-André Coté, Daan van Sintmaartsdijk, Tom Paquot, Harthijs de Vries, Davide Bomboi, Jesper Rasch, Colin Joyce, August Jensen, Jordy Bouts, Kenneth van Rooy, Christophe Noppe, Coen Vermeltfoort, Simon Dehairs, Nick van der Meer

Danskerne

Sebastian Kolze Changizi runder sin tid som stagiaire på Cofidis af med en hjælperrolle for Piet Allegaert.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Dries de Bondts sejr fra 2019.

STREAM PARIS-TOURS OG IL LOMBARDIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE