Optakt: Vuelta a Murcia

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Vuelta a Murcia var engang et af de mange etapeløb over fem dage, der var spredt ud over kalenderen og gjorde den spanske cykelscene til en af de travleste. I de senere år har den dårlige økonomi i et af cykelsportens traditionelle kernelande imidlertid haft den effekt, at mange løb er forsvundet, og selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Itzulia Basque Country har måttet kæmpe hårdt for bare at overleve.

Vuelta a Murcia er et af de få løb, der endnu ikke er forsvundet fra kalenderen, men det er ikke længere det løb, det engang var. Først blev det skåret ned til tre dage, og for ni år siden måtte arrangørerne fuldstændig opgive etapeløbsformatet, da økonomien kun kunne række til en enkelt dags løb. I forlængelse af den bjergrige tradition i løbet designede man en kuperet rute til den nye klassiker, og det var således klatrere som Daniel Navarro, Alejandro Valverde og Rein Taaamae, der vandt de første udgaver i en afslutning på en hård stigning. I de følgende år lykkedes det for arrangørerne at holde det oven vande som en kuperet klassiker, der dog druknede lidt mellem de mange etapeløb, der præger februar måned.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Mens det endnu var et etapeløb, blev det holdt tidligt i marts som et alternativ til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Efter at være reduceret til et endagsløb er det imidlertid blevet forenet med Clasica de Almeria, således at duoen nu udgør en solid løbsweekend i Spanien midt i februar. Indtil 2015 blev de holdt i weekenden efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste af de tidligere spanske etapeløb, der endnu havde overlevet - men siden er de to løb rykket til weekenden inden det andalusiske løb, hvilket gør dem til den perfekte opvarmning til hovedbegivenheden på den spanske februarkalender. Siden sidste år er blokken endda styrket, da det nye grusvejsløb Clasica Jaen Paraiso Interior afvikles som det tredje løb i rækken om mandagen.

I de senere år så det ud til, at der var lys for enden af tunnelen. Allerede i 2018 så det ud til, at der måske var lyst håb for fremtiden, da man talte om atter at udvide løbet til to dage, men hurtigt indløb meldingen om, at de regionale myndigheder havde reduceret støtten, og i stedet var løbet atter kastet ud i en kamp for blot at overleve. Heldigvis nægtede man at give op, og selvom meddelelsen først indløb relativt sent, lykkedes det i 2019 at gennemføre de planer, der året forinden måtte opgives. Således blev Vuelta a Murcia for første gang siden 2012 afviklet over mere end en enkelt dag, og selvom man startede i det små med et to dage langt løb, der afvikledes umiddelbart inden søndagens løb i Almeria, rækker ambitionerne til mere end det i de kommende år, hvor man håber atter at nærme sig det gamle fem dage lange format. I 2020 var der også tale om at forlænge løbet til tre dage, men igen måtte man nøjes med to.

Desværre satte coronapandemien en stopper for den gode udvikling. I 2021 tvang økonomien igen løbet tilbage i et endagsformat, og som alle andre spanske februarløb endte det med at blive udsat til foråret, hvor det blev afviklet i en tam udgave med et betydeligt svagere felt end vanligt. Desværre var det ikke en engangsforestilling, og løbet var både i 2022 og nu igen i 2023 et endagsløb, men i det mindste er det tilbage på sin vante plads og med en styrket position i en serie, der altså nu tæller tre endagsløb på tre dage.

Modsat mange af de øvrige spanske løb, der har en lang tradition, er Vuelta a Murcia en relativt ny begivenhed, der første gang blev afholdt for amatører i 1981. Efter fire år blev det åbnet for udenlandske ryttere, og i 1989 blev det et professionelt løb. I starten blev det domineret af spanske ryttere, men det vandt hurtigt international anerkendelse. Således vandt Adriano Baffi som første udlænding løbet i 1995, hvor der end ikke var en spanier på podiet, og siden er folk som Marco Pantini, Alexandre Vinokourov, Haimar Zubeldia, Alejandro Valverde, Cadel Evans, Damiano Cunego, Stefano Garzelli, Alberto Contador, Denis Menchov og Bradley Wiggins alle sluttet på podiet.

Nairo Quintana var den sidste vinder af løbet, inden det blev reduceret til én dag, og det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder har bibeholdt et meget internationalt felt. Det er således også tilfældet i år, hvor man kan præsentere det i nyere tid stærkeste felter med WorldTour-holdene UAR, Astana, Cofidis, Movistar, Bora, FDJ, Intermarché, Ineos og Arkea - altså halvdelen af de bedste mandskaber - hvilket er en ganske imponerende udvikling i forhold til sidste år, hvor feltet med syv WorldTour-hold ellers også var et af de stærkeste i mange år. Meget kan dog skyldes den kedelige aflysning af Tour de la Provence, som har gjort denne uge til en lidt stille oase i en ellers meget hektisk februarkalender.

Sidste år var feltet altså også meget stærkere end vanligt, og selvom det var lidt af et slag, at den lokale helt, Alejandro Valverde, missede sit farvel til hjemmebanen grundet sygdom, kunne arrangørerne glæde sig over et herligt cykelløb. Brandon McNulty havde længe kurs mod en suveræn solosejr med et vildt ridt, men efter et angreb fra blandt andre Miguel Angel Lopez på sidste stigning, blev amerikaneren hentet til allersidst. Det udnyttede hans holdkammerat Alessandro Covi til at køre kontra, og hans angreb var så veltimet, at han kunne køre alene hjem til karrierens første sejr, inden Matteo Trentin fuldendte UAE-festen ved at spurte sig til 2. pladsen foran Matis Louvel bare ét sekund senere. Covi og Trentin vender i år tilbage i et forsøg på at gentage succesen, og de er igen oppe mod Louvel, der starter sin sæson i løbet.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I gamle dage var Vuelta a Murcia et rigtigt etapeløb med både enkeltstarter og høje bjerge. Efter omlægningen til et endagsløb skulle man finde en ny identitet, og man valgte ikke overraskende at udnytte regionens generelt kuperede terræn til at gøre det til en sag for klatrere og ardennerspecialister. Efter debuten i 2013 sluttede man i 2014 og 2015 på Alto Fortalezo del Sol, og dermed var det et løb for eksplosive ryttere, inden man i 2016 valgte at ryste posen og designe en helt ny rute uden den vanlige målstigning. Igen skulle man naturligvis over regionens mest ikoniske stigning, Alto del Collado Bermejo, men med en flad finale efter den sene Alto Cresta del Gallo-stigning blev det et løb for klassikerryttere mere end klatrere.

I 2017 havde man planlagt at benytte en næsten identisk rute, men den ide var man nødt til at fravige. Det dårlige vejr, der ramte Spanien, gjorde det umuligt at benytte Alto Cresta del Gallo, og derfor måtte man i januar sammensætte en ny rute. Resultatet blev et betydeligt nemmere løb, hvor hovedudfordringerne lå lagt fra mål, og de sidste 40 km var stort set flade. Løbet var stort set identisk med 2016-udgaven, men den afsluttende rundstrækning omkring Murcia var fjernet, og i stedet lagde man en lille ekstra stigning ind efter hovedudfordringen Alto Collado Bermejo. Det format bibeholdt man i 2018.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

I årene som et todagesetapeløb i 2019 og 2020 fulgte løbets afslutningsetape samme opskrift med Collado Bermejo, men med Alto Cresta del Gallo som det afgørende moment i 2019 og uden denne nøglestigning i 2020. Da løbet i 2021 igen var et endagsløb, var det igen modellen med Collado Bermejo og Cresta del Gallo, der blev benyttet.

Sådan var det imidlertid ikke sidste år. Formatet var ganske uforandret med Collado Bermejo midtvejs på ruten, men som noget nyt sluttede man ikke i Murcia. I stedet var der en ny afslutning i kystbyen Puerto de Cartagena, og det havde som konsekvens, at Collado Bermejo skulle bestiges fra en anden side. Ideen om en kortere finalestigning inden en flad finale bibeholdtes dog, men denne gang var den lettere end Cresta del Gallo og kom tillige en anelse længere fra mål.

Modellen var åbenbart en succes, for i 2023 genbruges ruten i vidt omfang. Ganske vist flyttes starten, hvilket ændrer den flade indledning, men fra det øjeblik, man rammer første stigning, er ruten med undtagelse af ganske ubetydelige modifikationer den samme - og dog. Lidt nyskabelse er der nemlig blevet plads til, for hvor man i 2022 sluttede med en flad afslutning ved havnefronten i Puerto de Cartagena, slutter man nu på en lille bakke andetsteds i byen efter en næsten urimeligt kringlet finale

Med en distance på 194,7 km er løbet 11,5 km længere en sidste år, og denne gang fører det fa den nye startby San Javier og for anden gang til det nye mål i Puerto de Cartagena. Startbyen ligger faktisk ikke langt fra målbyen ved den østspanske kyst, men i stedet for at køre ned langs vandet mellem de to byer skal man en tur ind i bjergene. Således forlader man med det samme vandet, når man snor sig mod skiftevis sydvest og nordvest igennem let stigende terræn, inden man drejer mod nord for at køre ad en lige og faldende vej til udkanten af Murcia, hvor man rammer sidste års rute.

Det sker, når man drejer mod sydvest for at køre op ad den tidligere finalestigning, Alto Cresta del Gallo (4,4 km, 6,6%), der er relativt jævn og har top efter 39,2 km. En teknisk nedkørsel leder videre mod sydvest, inden man kører mod nord ind til centrum af Murcia, hvor der er placeret en spurt efter 49,9 km. Derfra kører man ad lange, lige og ganske let stigende vej mod først sydvest og siden nordvest igennem helt fladt terræn frem til byen Alhama de Murcia, hvor endnu en spurt er placeret efter 86,8 km.

Her tager løbet for alvor fat, når man kører mod vest op ikoniske Alto Collado Bermejo, der er uden for kategori og stiger med 5,4% over 17,5 km. De første 4 km er lette med ca. 5%, men derefter stiger den med 6-8% hele vejen, dog afbrudt af et 3 km langt, næsten fladt plateau. Toppen rundes efter 106,7 km, hvorefter de sidste 88,9 km indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod syd og sydøst tilbage til fladlandet og byen Totana, der passeres efter 128,5 km. Herfra er det ganske let faldende, når man kører mod sydvest og syd ud til kystbyen Mazarron, hvor der køres en spurt efter 158,7 km. Herfra går det fladt mod sydøst og øst hen langs vandet.

Finalen indledes nu, hvor man når frem til et højdedrag, som tackles ved, at man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto El Cedacero (5,4 km, 5,4%). Der er tale om en ujævn sag, hvor den første kilometer stiger med 3,6%, inden der venter 2 km med hhv. 6,6% og 9,7%, inden den flader ud med 3-5% over de sidste 2,4 km frem mod toppen, som rundes efter 177,2 km.

De sidste 17,5 km indledes med en lige og let faldende vej, der leder mod nordøst og øst ned fra højdedraget. Herfra går det mod øst igennem fladt terræn direkte ind mod byen Cartagena, hvor man modsat sidste år kører direkte mod sydøst ned til havnen. Her kører man kortvarigt mod øst hen langs havnepromenaden, hvor man havde mål sidste år, men denne gang fortsætter man frem til en teknisk og eksplosiv finale. Efter at have passeret en rundkørsel med 3 km igen og taget to bløde og ét skarpt sving lige i træk umiddelbart efter 2 km-mærket, drejer man lige inden den røde flamme skarpt til venstre for at køre væk fra vandet. Med 900 m igen vender man 180 grader for et køre ind på den afsluttende bakke, Parque Torres (700 m, 4,5%), der er stejlest på de første 400 m, hvor den stiger med 6%. Man skal med det samme igennem en rundkørsel, inden man med 700 m igen drejer skarpt til højre. Kort efter er der et hårnålesving efterfulgt af en 90-graderskurve, inden man med 300 m igen vender 180 grader. Derefter bugter vejen sig kraftigt til venstre hele vejen rundt om et slot, der ligger i den park, hvor målet er placeret.

Løbet byder på i alt 2510 højdemeter mod 2331 højdemeter på sidste års lidt kortere rute.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

I forhold til sidste år er starten flyttet, men fra bunden af Alto Cresta del Gallo er ændringerne ganske marginale, indtil man når ind til Puerto de Cartagena, hvor målet altså er flyttet til toppen af bakken. Samtidig kører man ikke en tur rundt om byen, og det betyder, at toppen af Cedacero denne gang kommer med 17,5 km og ikke 19,5 km til mål.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Da løbet i 2021 blev afviklet i maj, regnede det væk, og heller ikke i år vil Spanien vise sig fra sin smukkeste side. Ved starten bør det være tørt med kun lidt sol og en temperatur på 14 grader, men inde i landet vil der være en tiltagende bygerisiko, der vil være på 50-60% i området omkring Collado Bermejo, hvor temperaturen i bunden vil være 11 grader. Det bliver dog meget bedre i finalen, hvor det vil klare op med kun få skyer og en temperatur i målbyen på 14 grader. Mest markant vil dog være den kraftige østenvind. Allerede fra start vil det blæse kraftigt (26-27 km/t), og selvom det vil være mindre markant (18-19 km/t) i bjergene, tager den til igen, når de nærmer sig kysten til sidst (28-29 km/t). Det giver med- og sidemedvind hele vejen til toppen af Collado Bermejo, hvorefter der vil være et kort sidevindsstykke, inden man vil have mod- og sidemodvind stort set resten af vejen. Der vil være sidemodvind på Cedacero og derefter direkte modvind ind til målbyen. På den sidste kilometer vil der i den ekstremt kringlede finale primært være sidemedvind.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

I sin tid som endagsløb - et format, løbet jo altså desværre nu igen må adoptere - har Vuelta a Murcia haft sære ruter, der i hvert fald i de sidste år hverken har passet til den ene eller anden ryttertype. Efter at man droppede den stigende finale for nogle år siden, har det første nøglepunkt været den tidlige passage af Collado Bermejo, hvor vi har set forskellige udfald. I årene, hvor man har manglet Cresta del Gallo i finalen, har vi set nogle vilde offensiver fra den lokale helt, Alejandro Valverde, der er kørt alene hjem eller sammen med den anden lokale helt, Luis Leon Sanchez, har sat alle til vægs. I andre tilfælde er det blevet afgjort på Cresta del Gallo, hvor vi oftest har set en lille gruppe af klatrere køre væk og afgøre det enten i en spurt eller i en taktisk finale.

Den nye rute følger samme mønster. Collado Bermejo er igen et punkt, hvor løbet kan åbnes, men det kræver noget helt særligt at lave en Valverde- eller en Valverde/Sanchez-offensiv allerede herfra. Det forsøgte Brando McNulty ellers sidste år, og havde der ikke været modvind, var han måske lykkedes med det. Det gjorde han dog trods alt ikke. Mere sandsynligt er det, at det skal afgøres på erstatningen for Cresta del Gallo. Cedacero-stigningen er lettere end forgængeren, men med en kilometer med mere end 10% er den bestemt ikke let. Det vil være muligt igen for enten bedste mand eller en lille gruppe at køre væk.

Ruten gjorde som sagt debut for et år siden, og her fik vi en fornemmelse, hvad vi kan forvente. Vi så, at det igen splittedes markant på Collado Bermejo, hvor McNulty kørte solo, og bag ham etableredes en lille gruppe. De splittedes igen på sidste stigning, hvor Miguel Angel Lopez angreb, men både han og McNulty blev alligevel hentet. Bedst som 19 mand så ud til at skulle spurte udnyttede UAE overtallet til at sende Alessandro Covi i offensiven, og han holdt akkurat hjem. I gruppen sad primært klatrere, men også en semisprinter som Jonas Koch, den holdbare sprinter Orluis Aular og klassikertyperne Matteo Trentin, Loic Vliegen, Thibault Ferasse og Jesus Ezquerra. Nok er Collado Bermejo et hårdt bjerg, men det kommer tidligt, og der var tid til så megen regruppering, at vi alligevel fik lidt tungere felt med hjem også, måske også fordi der var modvind hele vejen hjem fra bjerget.

Netop modvind bliver et tema igen denne gang. Lørdagen bliver ekstremt blæsende, og det kan ikke undgå at få en enorm indflydelse på løbet. Sidste år var modvinden kun ganske let, men i morgen er det nærmest en lille orkan, der vil stå i ansigtet næsten hele vejen hjem fra bjerget. Den er endda så kraftig, at vi potentielt kan se sidevindskørsel i sidemedvinden fra start og på det korte sidevindsstykke på hjemturen, men førstnævnte kommer for tidligt og sidstnævnte vil være i for lille en gruppe og efterfølges af for megen modvind. Det bliver altså næppe den smule sidevind, der bliver afgørende, men derimod den hårde modvind.

Mønsteret bliver formentlig det samme som sidste år. Vi vil se klatrerne gå bersærk på bjerget, hvor jeg vil tro, at det særligt er Ineos, Cofidis, Intermarché og UAE, der vil spille med musklerne. Med den kraftige modvind må vi udelukke et soloridt i McNulty- eller Valverde-stil, og det synes givet, at der kommer en eller anden form for regruppering til sidst. Sidste år var det til en gruppe med 19 mand, men vi manglede bare 55 sekunder i at have fået en gruppe med 46 mand - og så havde navne som Simone Consonni, Biniam Girmay, Max Kanter og Vincenzo Albanese - ja, selv Ruben Apers og Vito Braet - spurtet om sejren. Det vidner om, at det er et løb, en sprinter godt kan vinde.

Den kraftige modvind taler for, at vi får en større gruppe end sidste år, men det vil helt være bestemt af, hvor mange hold der har ryttere i front, og hvor meget de kan samarbejde. Modvinden gør også, at jeg tvivler på, at sidste stigning vil spille nogen væsentlig rolle. Sidste år kunne Lopez ikke gøre en stor nok forskel, og med en orkan i ansigtet bliver det endnu sværere. Får man slået hullet, er der direkte modvind hele vejen hjem, og det virker ikke realistisk, at en mand eller en lille gruppe kan køre hjem. Modvinden gør også, at en taktisk finale og et Covi-angreb bliver mindre sandsynlige, selvom man aldrig kan udelukke det, hvis gruppen er lille nok.

Modvinden gør dog, at jeg tror mest på en spurt, og her er det nye altså den stigende og urimeligt tekniske finale. Er gruppen lille, er positionering ikke så afgørende, men i et større felt bliver den altafgørende. Selve bakken er med sine 4,5% over 700 m ikke skræmmende hård, men den stiger trods alt med 6% over de første 300 m. Det er en afslutning, der ikke vil skræmme holdbare sprintere, men den tiltaler også puncheurtyper.

Jeg vælger at gå med Bryan Coquard. Franskmanden bekræftede i Australien, at han altid er flyvende på denne tid af året, ikke mindst på kongeetapen, hvor han sad med klassementsrytterne, og dette er et løb, der er inden for hans rækkevidde. Han falder helt sikkert fra på Collado Bermejo, men får vi en gruppe som sidste år, bør han sidde der, hvis han har holdt formen ved lige, og modvinden taler endda for, at vi får en større gruppe. Denne finale er nærmest skræddersyet til ham, for han bekræftede med sin ydmygelse af Michael Matthews Down Under, hvor uhyggelig han er i stigende spurter som denne. Min frygt for ham er som altid hans positionering, og her lider han voldsomt i denne tekniske finale. Derfor skal han nok håbe på, at gruppen ikke er for stor, men holdet har så mange klatrere, at han i hvert fald vil have hjælp. Sidder han rigtigt, er der ingen, der slår ham, hvis han spurter som i Australien, og derfor tror jeg, at han tager den anden sejr. Holdet har også de klatrestærke Ion Izagirre og Ruben Fernandez, men i modvind har de ikke mange chancer i dette løb, og hverken Simon Geschke eller Jonathan Lastra, der kan afslutte på en bakke som denne, har vist form.

Sidste år tog UAE en dobbeltsejr med Alessandro Covi og Matteo Trentin, og de er begge fremragende kandidater igen. Spørgsmålet er, hvem de kører for, hvis de begge sidder der til sidst. I en flad spurt havde det været for Trentin, men i denne spurt kunne de sagtens bytte rundt og satse på Covi, der på 1. etape Down Under mindede os om, hvor hurtig han er. Da han er forsvarende vinder og i mine øjne også bedre end Trentin i en spurt som denne, vil jeg tro, at de kører for Covi, og han vil have den enorme fordel, at hans tog med Tim Wellens, Marc Hirschi og Trentin formentlig vil være i særklasse. Det kan gøre hele forskellen i denne finale, og det kan gøre det muligt for Covi at forsvare titlen - eller for Trentin at vinde, hvis de kører for ham. Usikkerheden relaterer sig til, at løbet kan blive for hårdt for dem begge, for Covi var uhyre skuffende i Australien, ikke mindst i Cadel Evans-løbet, hvor han var kaptajn, men sidste år fandt han formen ud af det blå til dette løb, og han melder om gode ben. Med så megen modvind klarer de den formentlig begge. Falder de fra, har holdet dog et meget stærkt alternativ i Hirschi, der er ganske formstærk, og han kan sagtens vinde denne spurt, selvom han ikke helt har fordums fart. Det er heller ikke en umulig spurt for den sjældent formsvage Wellens, men han må regnes som den langsomste af de fire. Endelig er også Sjoerd Bax hurtig, men han var formsvag i Australien og ligner i denne supertrup en hjælper, som også Finn Fisher-Black gør det.

Læs også

Belgisk stjerne usikker til Touren

Et af de mest spændende navne er den unge sprinter Paul Penhoët. Han har i Oman og senest i Australien vist, at han allerede er meget holdbar, og selvom vi ikke kan være sikre, har han bestemt en god chance for at komme med hjem her, når modvinden er så kraftig. Han viste sine evner i den stigende spurt Down Under, hvor han endda var skuffet over resultatet, og det vidner om, at dette er en finale, hvor han bør kunne køre med om sejren. Falder han fra, har holdet Valentin Madouas, der formentlig vil være en af de stærkeste og bestemt er stærk i en spurt som denne, men i dette modvindsløb vil der formentlig være folk, der er hurtigere end ham. Er han med hjem, vil de nok hellere spurte med Lewis Askey, men jeg tvivler på, at vi vil se ham i en gruppe, hvor Penhoët ikke også sidder.

En rytter, der kan blive en af de helt store oplevelser på brostenene i år, er den uhyre spændende Matis Louvel. Han gør sæsondebut, og derfor kender vi ikke hans form, men han blev nr. 3 i dette løb for et år siden. Særligt i dette modvindsløb bør han sidde med hjem, og denne stigende spurt burde lige være ham, særligt med den stejle del i bunden. Sidste år blev han nr. 5 mod sprinterne i den stigende spurt i Vendée, og denne er betydeligt hårdere. Sidder han rigtigt, er han en skarp contender i denne finale. Holdet har også den meget formstærke Louis Barré, der utvivlsomt kan køre denne spurt, og han vil være et alternativ, hvis Louvel falder fra. Det er bestemt heller ikke en dum finale for den ellers formsvage Warren Barguil, men det er svært at se ham vinde i dette felt, når bakken er så blød, som den er. Også Simon Guglielmi og den formstærke Kevin Ledanois kan spurte lidt, men de får næppe chance, og løbet passer ikke den formsvage Clement Champoussin.

Israel-PT kommer med Simon Clarke, der fik sit Tour Down Under ødelagt af corona, men hans podieplads i Cadel Evans-løbet bragte ham tilbage på det spor, han startede ved mesterskaberne. Han havde også en plan om igen at starte stærkt, og i dette modvindsløb bør han komme med hjem. Hans spurt i Evans-løbet vidner om hans fart, og denne stigende finale passer ham endda så meget bedre, at han bør have en reel chance for at vinde. Han ledsages af Nick Schultz, der gør debut og også kan spurte på en bakke som denne, men det er svært at tro, at de ikke kører for Clarke, og det samme kan siges for Omer Goldstein og Mads Würtz, der også begge skal være i form for at overleve. Krists Neilands er formstærk, men også han bør køre for Clarke, og det samme gælder for Ben Hermans, der endelig synes at være kommet i gang igen efter sine mange skadesproblemer.

Ineos skal i den grad ærgre sig over modvinden, for de kommer med et hold af klatrere som Pavel Sivakov , der viste hæderlig, men ikke flyvende form i Besseges, en formstærk Brandon Rivera samt Leo Hayter, der dog var alt andet end flyvende i Australien. De er alle for spurtsvage til at have mange chancer, men holdet har et meget spændende alternativ i Ben Turner, der bekræftede sit enorme potentiale på enkeltstarten i Besseges. Med de ben, han havde her, bør han i dette modvindsløb komme med hjem, og selvom han ikke er verdens hurtigste på flad vej, burde han kunne overraske i denne stigende finale, der burde passe ham. Holdet har også sprinteren Kim Heiduk, der godt kan klatre og bliver bedre og bedre, men det vil overraske mig, hvis han klarer et løb med et decideret bjerg. Omvendt viste han Down Under, at han godt kan køre en hård bakkespurt, og han har i Turner en god lead-out man.

Movistar har masser af navne, der kunne køre denne spurt, men de lader dem alle hvile. Nu satser de i stedet på veteranen Jose Joaquin Rojas, der har fundet sin anden ungdom og spurtet og klatret godt fra sæsonstart. Alt taler for, at han i dette modvindsløb sidder med hjem, og denne stigende finale passer ham godt. Han kan sagtens levere endnu et topresultat, men vinde kan han nok ikke, selvom alle murcianere ville elske det. Holdet har også Gorka Izagirre og Oier Lazkano , der kan køre denne spurt, men Izagirre har ikke fordums fart, og de vil formentlig køre for Rojas. Izagirre er dog et alternativ, hvis det bliver for hårdt, hvad det helt sikkert bliver for den ellers hurtige Vinicius Rangel.

Total har Edvald Boasson Hagen, der startede stærkt med en podieplads i Valencia, men hans holdbarhed er ikke som i gamle dage. Vi skal have en relativt stor gruppe, før vi ser ham i finalen, men det er med disse vindbetingelser også muligt. Denne stigende spurt burde passe ham ganske glimrende, men vi så også hans begrænsninger i spurten i Valencia. De tider, hvor han kan vinde, er nok ovre, når bakken er relativt stejl i bunden, men hans start var lovende nok til, at man kan lidt optimisme. Falder han fra, er Dries Van Gestel et alternativ, for han er blevet ganske hurtig, men han viste ikke en form i Besseges, der gør det sandsynligt, at han er mere holdbar end Boasson Hagen, og det samme gælder for Geoffrey Soupe, der jo ellers oplevede en uventet genfødsel med den samlede sejr i Afrika.

Lotto skal ærgre sig over modvinden. Den stigende spurt er nemlig ikke dum for Andreas Kron, der viste sine puncheurevner med den fornemme 4. plads under Touren, men desværre skal han nok bruge en ret lille gruppe for at vinde på denne lidt for bløde bakke. Skal han spurte mod folk som Coquard og Covi bør han i hvert fald komme til kort. Under de omstændigheder har Pascal Eenkhoorn formentlig en bedre chance, når bakke er så let som denne, og han viste god form på Mallorca. Det var dog overraskende at se, at han slet ikke blandede sig i spurten på 2. etape, og spørgsmålet er, om han prøver her. Han risikerer også at få det for hårdt. Holdet har også Florian Vermeersch, der bestemt kan køre en spurt som denne, men han skal være i form fra start, hvis han skal med hjem, ligesom han nok mangler den sidste fart. Holdets sprinter, Milan Menten bør også kunne lide denne stigende spurt, og han regnes normalt som holdbar, men vinde kan han ikke, og hans holdbarhed har været helt væk på det sidste. Et bedre bud er den uhyre lovende Lennert Van Eetvelt, der er startet som lyn og torden, og han viste jo med 2. pladsen i Trofeo Serra de Tramuntana, at han er ganske hurtig i en puncheurspurt. Denne bakke er dog nok lidt for let, og mon ikke Kron vil være katajnvalget i en finale som denne, hvis de sidder de to til sidst. Formstærke Harry Sweeny bør også komme med hjem, men hans vej til sejr er svær at se.

Euskaltel har været en af de positive overraskelser i sæsonstarten, og de kommer med tre mand, der både er formstærke og gode i en afslutning som denne. Bedst chance har nok Antonio Soto, der vandt løbet i 2021 (efter et soloridt i et svagt felt) og har vist en imponerende holdbarhed hidtil. Han har også spurtet godt, og denne stigende finale passer ham endnu bedre end flade spurter. Han bør komme med hjem og ender formentlig med endnu en top 10. Holdets sprinter, Carlos Canal, har også klatret fornemt i sæsonstarten og har bestemt også en god chance for at overleve i denne modvind. Han har ikke spurtet så godt som Soto, men han viste i Burgos sidste år, at denne finale passer ham. Holdets mest klatrestærke er Gotzon Martin, der var meget stærk i Valencia og bør komme med hjem. Han er hurtig og vil elske den stigende finale, men han er også den langsomste af de tre.

Et hold, der skal ærgre sig over den kraftige vind, er Intermarché. Jeg vil tro, at vi får så stor en gruppe, at de vælger at satse på Dion Smith, der viste hæderlig form i Australien. Den tidligere vinder af puncheurspurten i Coppa Sabatini vil også kunne lide denne finale, men det er svært at se ham slå de bedste i dette felt. Holdet har nok en bedre chance, hvis løbet bliver for hårdt for sprintertyperne. I det tilfælde har de nemlig en formstærk Georg Zimmermann, der ikke har kørt mange af denne slags spurter, men har alle de rette karakteristika. Også Loic Vliegen, der synes i hæderlig form, kan begå sig i en spurt som denne, og det samme kan den meget spændende Lorenzo Rota, men han mangler nok den sidste fart til for alvor at være med fremme.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Bora kommer med sprinteren Jordi Meeus, der fik ødelagt sit Australien-ophold af en hjernerystelse. Vi så sidste år, at overraskende tunge sprintere kom langt, men som han klatrede i Cadel Evans-løbet, bør han ikke klare sig her. Den stigende spurt burde ellers passe ham ganske pænt, selvom den nedre del nok er en anelse for stejl. Mere sandsynligt er det, at de får Marco Haller med hjem, for han viste god form i Australien. Han kørte jo nogle overraskende gode spurter sidste år, ikke mindst i Hamburg og Norge, hvor han slog topnavne som Van Aert og Mads Pedersen, men han slår nok ikke de bedste i denne stigende finale, der ellers passer ham. Falder de begge fra, har de sidste års nr. 4, Jonas Koch, der viste fornem form i Argentina og har en god chanc for at komme med hjem. Han har dog ikke farten til at vinde. Et måske bedre alternativ er i virkeligheden vores mountainbiker Victor Koretzky, der i Luxembourg viste ganske god fart og vil kunne lide denne finale, hvis han er i form fra start. Han vidner dog næppe. Endelig har holdet også Nils Politt, der er i form og ganske hurtig, men vinde kan han ikke, og han vil formentlig køre for Meeus, Haller eller Koch, hvis de er med hjem.

Caja Rural har Orluis Aular, der sad med hjem sidste år. Det var en ganske stor overraskelse, men vi så senere i Baskerlandet, at han er holdbar. Desværre er han startet så formsvagt ud, at jeg ikke tror, at han kommer med hjem, heller ikke i et modvindsløb. Skulle det ske, vil han elske den stigende spurt, men vinde kan han næppe. Mere sandsynligt er det, at Fernando Barcelo sidder der, for selvom den gode Mallorca-form var væk i Valencia, bør han klare sig i dette modvindsløb. Som han senest viste på 1. etape i Valencia, er han hurtig, og han står bedre i en stigende end i en flad finale.

Burgos kommer med Cyril Barthe, der burde passe storartet til denne stigende spurt. Hans holdbarhed er til gengæld stærkt varierende, og han kan meget vel falde fra. Han viste dog fornem form i Afrika, og det taler for, at han i dette modvindsløb har en chance for at sidde med hjem, selvom han næppe vinder spurten. Holdet har også den hurtige Antonio Angulo, der også vil kunne lide denne spurt, men heller ikke hans overlevelse er givet. Også han så godt ud i Afrika, men det var i et meget svagt felt. Endelig har holdet Jesus Ezquerra, der viste sine evner i denne slags finaler i Vueltaen, men han er startet så formsvag ud, at det er svært at tro, at han overlever.

Q36.5 kommer med Alessandro Fedeli, der burde passe til denne finale. Han mindede os da også om sine puncheurevner på 3. etape i Saudi Tour, men vi ved også, at man aldrig kan stole på hans holdbarhed. Normalt burde han ikke få problemer i dette modvindsløb, men hans kørsel på kongeetapen i Saudi Tour var bekymrende. Derudover mangler han også den sidste fart for at vinde.

Astana kommer med den lokale helt Luis Leon Sanchez, men den normalt stærkt startende spanier har skuffet meget i år, senest i Valencia. Naturligvis sidder han med hjem, og han kan også sagtens køre denne spurt, men han er ikke længere hurtig nok til at vinde. Hans vej til sejr går via et taktisk Covi-angreb. Finalen er god for Fabio Felline, der normalt ville være en af topfavoritterne, men han var meget formsvag i Australien. Det samme gælder for Yevgeniy Gidich , der tidligere var holdbar, men igen i Argentina var helt uden den holdbarhed, han engang havde.

Kern Pharma mangler altid hurtige folk, men måske kan Pau Miquel overraske. Han var en af overraskelserne i Besseges, hvor han viste et helt nyt niveau. I dette modvindsløb har han en god chance for at overleve, og da han var en overraskende mand i top 10 i puncheuretapen på førstedagen i Besseges, kan han måske håbe på en top 10-placering igen her. Raul Garcia Pierna er i fin form, men som spurtsvag har han ikke mange chancer her.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Eolo har Davide Bais, der klatrede godt sidste efterår og ikke er langsom, men han mangler både noget fart og skuffede i Argentina. Også Erik Fetter kan spurte på denne bakke, men også han var formsvag i Argentina og mangler noget fart. Flanders får næppe deres hurtige folk, Milan Fretin og Jules Hesters, med hjem. Tudor har Roland Thalmann, der burde kunne køre denne spurt, men han har ikke spurtet i en menneskealder, og hans form, der kan være stærkt varierende, er helt ukendt, mens løbet ikke rigtigt passer til Lucas Eriksson, Sebastien Reichenbach og Yannis Voisard , mens hurtige Mika Heming får det for hårdt. Hos Electro Hiper synes de to hurtige Xavier Canellas og Alex Molenaar ikke formstærke nok til at overleve, selvom hollænderen overraskede i det andet løb på Mallorca.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der er ingen væsentlige ændringer.

RUTEÆNDRING: Umiddelbart inden starten blev det besluttet at droppe Collado Bermejo, der grundet tåge ikke kan passeres. Det gør løbet til et nærmest rent puncheurløb, hvor endnu tungere folk end antaget vil have en chance. Da jeg alligevel grundet modvinden regnede med et ret stort felt til sidst, ændrer det ikke væsentligt på min favoritvurdering, men det bringer formentlig også en sprinter som Jordi Meeus, der dog kan finde finalen for hård, i spil. Derudover er der også risikoen for sidevind, men som nævnt kan den kraftige modvind til sidst formentlig slå den slags ihjel.

***** Bryan Coquard

**** Alessandro Covi, Matteo Trentin

*** Paul Penhoët, Matis Louvel, Simon Clarke, Marc Hirschi, Ben Turner

** Jose Joaquin Rojas, Edvald Boasson Hagen, Pascal Eenkhoorn, Antonio Soto, Andreas Kron, Valentin Madouas, Dion Smith, Marco Haller, Georg Zimmermann, Carlos Canal, Louis Barré, Lorenzo Rota, Fernando Barcelo, Gotzon Martin, Cyril Barthe, Jonas Koch, Alessandro Fedeli, Nils Politt

* Florian Vermeersch, Luis Leon Sanchez, Lennert Van Eetvelt, Warren Barguil, Lewis Askey, Kim Heiduk, Fabio Felline, Pau Miquel, Orluis Aular, Milan Menten, Jordi Meeus, Antonio Angulo, Victor Koretzky, Tim Wellens, Dries Van Gestel, Jesus Ezquerra, Gorka Izagirre, Nick Schultz,  Sjoerd Bax, Brandon Rivera, Pavel Sivakov, Leo Hayter, Davide Bais, Roland Thalmann, Aaron Van Poucke, Jetse Bol, Omer Goldstein, Mads Würtz, Krists Neilands, Oier Lazkano, Jonathan Lastra, Ion Izagirre, Lucas Eriksson, Alex Molenaar

Danskerne

Hos Lotto er Andreas Kron en af kaptajnerne i sin sæsondebut, hvorfor han er omtalt ovenfor. Hos Bora har Frederik Wandahl vist god form, men dette modvindsløb bliver nok så let, at han ender med at køre for en af de ovenfor omtalte hurtige folk på det tyske hold. Hos Israel-PT kunne Mads Würtz i formstærk udgave godt lave et resultat her, men hans form er ukendt efter det sene afbud til Besseges, og han vil formentlig køre for formstærke Simon Clarke.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Alessandro Covis sejr fra 2022, Antonio Sotos sejr fra 2021, Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2018, Alejandro Valverdes sejre fra 2017 og 2014, Philippe Gilberts sejr fra 2016, Rein Taaramaes sejr fra 2015 og Daniel Navarros sejr fra 2013.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE