Volta a Catalunya-analyse: Giro-duellen er i gang!

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG CLASSIC BRUGGE-DE PANNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Der var nok mange cykelfans, der havde svært ved at få armene ned, da Primoz Roglic kort inden jul annoncerede, at han i år vil jagte den Giro-sejr, som styrt og sygdom kostede ham i hans store 2019-sæson. Selvfølgelig ville han have været et herligt krydderi i Touren, men i det franske løb har der aldrig manglet spænding. Her kan duellen med Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard så rigeligt bære al den hype, der gerne skal skabes frem mod enhver grand tour, og her ville Roglics tilstedeværelse derfor blot være flødeskum på toppen.

Sådan var det til gengæld ikke i Giroen. Nok er Remco Evenepoel stadig uprøvet som grand tour-rytter, ikke mindst i et løb, hvor den tredje uge er så svær, som den vil være i Italien til maj, men med udsigt til en meget tempotung rute med hele tre enkeltstarter kunne man frem Roglics melding i december godt sidde med den frygt, at den italienske grand tour ville ende med at være lige så spændingsforladt, som sidste års Vuelta endte med at være. Her nåede man kun kortvarigt at få bragt i liv i løbet, da en forslået Evenepoel oplevede en krise på La Pandera-etapen, men da han hurtigt rejste sig igen, endte den spanske grand tou reelt som en procession fra det øjeblik, han allerede på 6. etape knuste al modstand.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Det var frygten for et lignende scenarium, der lurede denne gang. De to første uger af Giroen er ganske lette, men byder på to stort set flade tonserenkeltstarter, hvor Evenepoel har al mulig grund til at forvente, at han vil sætter minutter i banken i forhold til langt de fleste af sine rivaler. I det lys var der formentlig mange, der sad med en frygt for, at vi kunne blive vidner til en næsten tro kopi af en Vuelta, der bestemt ikke vil gå over i historien som den mest spændende.

Den frygt fik Roglics julegave til alverdens cykelfans lagt den kraftig dæmper på. Ganske vist var han jo blandt de ryttere, der blev kørt over af Evenepoel i Vueltaen, men med tanke på hans problematiske forberedelse med et styrt i Touren og en Giro, der vil teste Evenepoels tidligere ret svage holdbarhed endnu mere, er det bestemt ikke givet, at der til maj vil vente en lige så kraftig lussing fra verdensmesteren, som der gjorde i Spanien sidste år. Nej, duellen mellem Roglic og Evenepoel om en god måneds tid har hurtigt etableret sig som noget af det mest spændende i en sæson, der ellers byder på mange imødesete opgør.

Derfor har der også været set særligt frem til denne uges Volta a Catalunya. Det bliver der nu hvert år, for siden UCI med deres geniale kalenderændring flyttede det historiske løb, der faktisk er verdens fjerdeældste etapeløb kun overgået af Touren, Giroen og Belgium Tour, til marts og derved gav det en kraftig renæssance har det år efter år tiltrukket et fabelagtigt felt. Som regel har det dog været opvarmning til Touren, når blandt andre Chris Froome og Alberto Contador har krydset klinger, men i år er det helt usædvanligt blevet den helt store Giro-generalprøve.

Det skyldes naturligvis, at Evenepoel og Roglic ikke har fulgte den typiske vej frem mod Giroen, som i de seneste år har budt på masser af italienske cykelløb med først Tirreno og siden Tour of the Alps. Nej, de har begge valgt det catalanske som deres allersidste etapeløb frem mod årets store mål - for Roglic er det endda det sidste løb overhovedet - og dermed er det her, vi får den første ide om styrkeforholdet. Det sker ovenikøbet på en historisk bjergrute, der som altid i Catalonien er helt uden enkeltstarter, og det er en gave til cykelfolket, der således får mulighed for at vurdere dem ansigt til ansigt på det område, hvor selvsamme styrkeforhold er mest uklart. At andre Giro-ryttere som Geraint Thomas, Joao Almeida, Jack Haig, Gino Mäder, Giulio Ciccone og Rigoberto Uran også er til start har blot givet løbet et endnu større præg af at være den store Giro-generalprøve.

I det lys er der formentlig nogle spanske arrangører, der i disse minutter har svært ved at få armene ned. Der var nemlig lagt op til, at det først var i morgen på den store pyrenæeretape til Vallter 2000, at vi skulle have indledt duellen, men højst uventet blev den allerede indledt fra allerførste færd, da løbets to forventede hovedaktører allerede sluttede som nr. 1 og 2, da løbet i dag for andet år i træk blev skudt i gang med den herlige puncheurspurt, som i både 2019 og 2022 blev vundet af Michael Matthews.

Det var ikke Roglics tilstedeværelse, der var overraskende. Man kunne sagtens diskutere, om bakken var lidt for blød til, at han kunne slå bakkestærke sprintere som Bryan Coquard og Ethan Hayter, og man kunne være usikker på, om han overhovedet ville gå efter sejren, men der var ikke skyggen af tvivl om, at han ville være med i kampen om sejren, hvis han gav den et skud. Han har nemlig talrige gange vist, at han kan blande sig med tungere folk også på blødere bakker som denne, blandt andet i Vueltaen og Paris-Nice, og der lå derfor en oplagt chance for fra start at sikre sig et lille forspring i kraft af bonussekunder.

Nej, det var Evenepoels 2. plads, der må have taget fusen på mange. At han ville ende i top 10, lå næsten i kortene, for i denne slags finaler skal klassementsryttere altid spurte af frygt for pludselig at tabe dumme sekunder som følge af et hul, og vi har set, hvor eksplosiv han er blevet, senest da han kørte alle ud af hjulet på toppen af Jebel Jais i Emiraterne for et par uger siden. Aldrig tidligere har han dog været i nærheden af at køre om sejren i finaler, hvor sprinterne også drømmer om sejren, og derfor var spørgsmålet ved starten snarere, hvor tæt på top 5 han kunne komme, mere end om han kunne køre med om sejren.

Det kunne han imidlertid, og faktisk virker det slet ikke umuligt, at han kunne have vundet. Løbet blev muligvis tabt på et af de områder, hvor han stadig har sine klare mangler, nemlig i positionskampen. Det så vi blandt andet i en lignende, men meget hårdere puncheurfinale i Laguardia under Vueltaen, hvor Roglic tog den forventede sejr, men hvor vi alle blev skuffede over aldrig at få chancen for at se, hvad Evenepoel kunne på den lille baskiske mur. Han sad nemlig alt, alt for langt tilbage, men fornemmelsen af potentialet fik man alligevel, da han trods sin elendige udgangsposition på utrolig vis alligevel endte som nr. 7.

Præcis det samme gentog sig i dag. Ilan Van Wilder, der selv er blevet en habil puncheur, måtte gentagne gange spejde bagud for at finde sin kaptajn, men da han aldrig dukkede op, valgte den belgiske løjtnant selv at spurte. Det var helt modsat Roglic, der som altid sad, hvor han skulle, og endda blev sat helt perfekt i scene af Koen Bouwman. På det tidspunkt var der vel ingen i denne verden, heller ikke Evenepoel selv, der havde drømt om, at han ville komme blot i nærheden af sejren.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Men det gjorde han. Nu fik Roglic bestemt ikke den bedste start, da Bouwman fik startet sit lead-out for tidligt og forsvandt fra fronten så hurtigt, at sloveneren nærmest måtte stoppe, inden han lod Ethan Hayter åbne spurten, men han fik alligevel bevist sine formidable puncheurevner ved distancere alle andre så klat, at de nok har brugt aftenen på at ringe til et slovensk hospital for at finde ud af, om Roglic ikke bandt os en historie på ærmet, da han hævdede at have gennemgået en skulderoperation sidste efterår. Faktisk var det en stor lettelse nok engang at få bekræftet, at det slovenske uhyre ikke umiddelbart har til sinds at abdicere, selvom man efter hans niveaufald i 2022 kunne have frygtet det.

Alligevel blev det pokkers tæt. Roglic var nemlig ikke den eneste, der kørte alle andre midt over. Evenepoel kom nemlig blæsende med en fart, der nærmest fik den slovenske superpuncheur til at blegne, og selvom Roglic måske betalte en pris for den megen tid, han tilbragte i vinden - der i øvrigt kom i ryggen og derfor ikke bremsede ham alt for meget - var det så overbevisende en spurt af Evenepoel, at man godt forstår, at han slog i styret af frustration. Det lignede nemlig muligvis en tabt etapesejr og dermed en helt uventet overhånd i kraft af bonussekunder i kampen om den samlede sejr.

Forhåbentlig lægger skuffelsen sig hurtigt. Med dagens spurt fik han nemlig gjort indhug i et af de fortrin, Roglic har haft i deres indbyrdes duel, nemlig hans spurt og punch. Efter i dag virker Evenepoel i hvert fald ikke længere voldsomt underlegen, og han fremstår efterhånden som ganske komplet. Ja, han skal arbejde lidt med sin positionering, men når han får lært det, ligner han en mand, der nu også kan vinde puncheurfinaler. Julian Alaphilippe skal nok ikke være helt ked af, at han i år skipper Fleche Wallonne, som pludselig ser ud til at være inden for hans rækkevidde.

Med spurten fik han i hvert fald bevist, at det catalanske løb helt berettiget er blevet markedsført som en duel mellem de to. Nok var der ingen af de andre Giro-ryttere, der havde skyggen af chance for at blande sig - Joao Almeida er nemlig i dag helt uden sit punch, og Geraint Thomas markerede med det samme, at han ikke helt uventet er til start som ren hjælper - men det var på en eller anden måde meget symbolsk, at de to hovedaktører nærmest fra første færd kørte alt og alle ud af hjulet. Hvis nogen havde drømt om, at de skulle blande sig i kampen om rampelyset, blev den drøm i hvert fald i første omgang slukket, selvom særligt Mikel Landa nu nok skal få et ord at have sagt, når vi rammer finaler, der ikke passer ham så ganske elendigt, som dagens puncheurspurt gjorde.

Alle andre var tvunget til at dyste om krummerne, der var tilbage, da de to store havde forladt bordet, og her så vi igen, at denne bakke ved den spanske middelhavskyst altså er mere for lettere puncheurs end bakkestærke sprintere, medmindre man er helt oppe i puncheureliten som den dobbelte vinder Matthews. Vi skulle nemlig helt ned på 9. og 10. pladsen for at finde de første sprintere i form af Milan Menten og Bryan Coquard, og det var akkurat det samme billede, vi så ved besøgene i samme finale i 2019 og 2022.

Særligt for Coquard var det en nedtur. Denne bakke burde nemlig have passet ham ganske fint, da han i denne slags finaler ikke er Matthews alt for underlegen, men selvom han for en sjælden gangs skyld sad godt, fik vi bekræftet det, vi allerede så i Murcia og senest Sanremo, nemlig at han slet ikke er så stærk, som han senest var i februar for et år siden. Anderledes lovende var det for Menten, der fortsatte sin flotte start hos Lotto, hvor han har forbedret sig ganske markant, for sidste år havde jeg aldrig givet ham skyggen af chance for at blande sig i en spurt som denne.

Det havde jeg til gengæld med Ethan Hayter. For den alsidige brite burde denne finale være ganske ideel, men selvom han kunne starte en måske lidt lang spurt fra spids, blev han slet og ret kørt over af Roglic. Det er nu ikke så slemt, som det kunne se ud til, for briten kører sit første løb efter styrtet i Australien, hvor han brækkede kravebenet, og at han overhovedet var med fremme i så hård en finale, viser, at formen slet ikke er så ringe endda, og at foråret ikke ender med at blive helt forsømt.

I stedet for Hayter blev det imidlertid Ide Schelling, der fik de fleste af de krummer, Roglic og Evenepoel efterlod, og det var ganske opløftende. Hollænderen havde et rædselsfuldt 2022, hvor blandt andet en grim coronainfektion satte ham så langt tilbage, at alle hatte, han trådte i, var helt, helt uden buler. Sådan har det heldigvis ikke været i år, hvor han igen har givet glimt af det talent, han var i 2021, og dagens spurt vidner om, at han altså fortsat er en lovende puncheur.

Det er Maxim Van Gils også, og han har på det område gjort store fremskridt i år. Det så vi allerede i Oman, og det bekræftede han igen i dag. Man kan bare ærgre sig over, at Lotto ikke lurede, at finalen var for lette puncheurs som Van Gils og ikke sprintere som Menten. Den bedste opskrift på succes havde været at lade Menten sætte Van Gils og Andreas Kron, der kørte så sublim en puncheurspurt i Andalusien, i scene, men nu blev danskeren misbrugt som lead-out man. Det var bestemt en skam, for havde han også deltaget i spurten, var Lotto formentlig endt med to endnu bedre resultater end dem, de allerede fik.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Det var også opløftende at se Giulio Ciccone fremme. Hans genrejsning fortsætter dag for dag, og særligt markant har det været, at han i år har spurtet bedre end nogensinde. Det var jo ellers noget, han slet ikke dyrkede, indtil han i 2021 chokerede sig selv voldsomt ved at blive nr. 2 bag Davide Ballerini i en puncheurspurt i Provence, men det er nu en kunst, han har forfinet. Han kan blot ærgre sig over, at han akkurat ikke fik del i bonussekunderne.

Det gjorde Romain Bardet, Jai Hindley og Michael Woods heller ikke. Dertil var finalen trods alt for let, men de fik bekræftet, at de har masser af punch. Mere opløftende var det at se formstærke Landa og den sygdomsramte Ben O’Connor holde sig så fint til i en finale, der bestemt ikke passede dem. O’Connor kan også glæde sig over, at formstærke Dorian Godon med en fornem spurt til fulde bekræftede, at han er tilbage på det lovende sport fra 2021 efter en skidt 2022-sæson.

De undgik alle at tabe tid, men det er mere, end man kan sige om mange andre. Nu skal man passe på med at lægge for meget i, hvem der sad bag det hul, der kostede 10 sekunder, for mange kan have været fanget bag styrtet, men det var et uventet tab for Richard Carapaz, der normalt nok kan finde ud af at holde sig fremme. Mere forventet var det, at finalen kunne koste sekunder for folk som Cian Uijtdebroeks, Jack Haig, David De La Cruz, Gino Mäder, Einer Rubio, Torstein Træen, Lenny Martinez, Geoffrey Bouchard og Louis Meintjes, for hvem dette var en dag, der blot skulle overstås. Der var også tidstab til Egan Bernal, hvad man normalt ikke ville forvente, men det hænger naturligvis sammen med hans problematiske optakt. På samme vis kan vi nok konstatere, at Tobias Johannessen, der jo er en sublim puncheur, efter sine skader ikke er på toppen, medmindre han altså var fanget bag styrtet.

Styrtet kostede i hvert fald for nogle. Jumbo kan glemme alt om at have Sepp Kuss som plan B, og Ivan Ramiro Sosa fortsætter sin kedelige sæsonstart. Thomas viste som sagt hurtigt, at han efter sin megen sygdom er her som hjælper for et Ineos-hold, der i lyset af Luke Plapps sygdomsafbud fra morgenstunden, Bernals ringe form og endnu en nedtur for Ben Tulett ser ud til at få det sjældent svært i et WorldTour-etapeløb. Helt galt gik det for 2021-vinderen Adam Yates, der smed mere end 10 minutter og nåede mål i en slemt forslået tilstand, som også Micahel Storer og Patrick Konrad gjorde det. Dermed blev vi i hvert berøvet én topfigur allerede fra start.

Det var en skam. Yates var nemlig en af de ryttere, der kunne have udfordret Evenepoel og Roglic, hvis han vel at mærke havde sit niveau fra UAE Tour, hvor han satte selvsamme Evenepoel grundigt på plads, og ikke det kedelige niveau, vi senest så fra ham i Tirreno. På den måde kunne han have forsøgt at ændre på det narrativ, der hele tiden har været lagt for det catalanske løb, nemlig at det er den helt store Giro-generalprøve med en duel mellem det italienske løbs helt store favoritte.

Og sådan vil det jo nok være uanset hvad. Uanset om Landa, Almeida eller en helt tredje skulle være i stand til at byde de to favoritter trods i de tre bjergfinaler senere på ugen, vil alle øjne være rettet mod Roglic og Evenepoel. Denne uge handler selvfølgelig om den samlede sejr i et af sportens allerstørste løb, men den handler i endnu højere grad om det første indblik i, hvem der vil vinde den duel, som Roglic satte i scene med sin julegave til cykelfolket i december. I det lys kunne fortællingen om årets Volta a Catalunya ikke være startet på mere krystalklar maner end ved, at de to hovedaktører kørte alle andre ud af hjulet en dag tidligere, end nogen havde ventet det. Nu er duellen i hvert fald i gang!

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG CLASSIC BRUGGE-DE PANNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+