Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Casper Pedersen arbejder benhårdt på at tage skridtet op og blive professionel til næste sæson.
Annonce
Historien kunne næsten ikke have været skrevet bedre. Det har nemlig været en fuldstændig fantastisk sæson for Casper Pedersen, som for halvanden uge siden blev U23-europamester på hjemmebane i Herning.
Derudover er det også blevet til sejr i GP Horsens Posten og en etape i Fleche du Sud, mens han tillige er blevet nummer to i det prestigefyldte U23-endagsløb Rund um den Finanzplatz Eschborn-Frankfurt, Fyen Rundt samt på prologen i Fredsløbet.
Casper Pedersen har i dén grad vist sit talent frem, hvilket uden tvivl må have vakt opsigt fra flere WorldTeams, og det får ham til at erklære, at det er en decideret målsætning for ham at komme op på et højere niveau, end han kan få hos kontinentalholdet Team Giant-Castelli.
”Jeg håber på, at jeg kan komme op på WorldTouren. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at slå igennem, så jeg går efter at blive professionel til næste år,” siger Casper Pedersen i et interview med Feltet.dk.
”Jeg har ikke rigtig forhandlet med nogle hold endnu, men jeg samarbejder med en agent, som arbejder rigtig hårdt. Han har henvendt sig til en del hold, men der er ikke kommet noget konkret endnu.”
For det 21-årige stortalent er det dog ikke ligegyldigt, hvilket hold han skriver kontrakt med. Forholdene skal nemlig være i orden, og han vil ikke blot bruges som fyld på et af de yderste mandater.
”Det kommer rigtig meget an på, hvad et hold kan tilbyde mig i kontrakten. Det betyder meget, hvilke løb jeg skal køre, og hvordan de vil håndtere mig. Derudover spiller det også ind, at flere danskere udvikler sig godt på nogle hold,” siger Casper Pedersen med henvisning til blandt andre Mads Pedersen på Trek-Segafredo og Søren Kragh Andersen på Team Sunweb.
”Hvis jeg skulle nævne fire hold, ville det være Trek-Segafredo, Team Sunweb, ORICA-Scott og Team Sky.”
Kommer der ikke tilbud fra nogle af disse hold, kan Casper Pedersen også sagtens stille sig tilfreds med en kontrakt hos et professionelt kontinentalhold.
”Hvis det ikke bliver WorldTouren, kunne et hold som Aqua Blue Sport være rigtig interessant. Det er et godt sted for sådan en som mig, for de har allerede Lasse Norman Hansen og Nicki Sørensen som sportsdirektør. Det virker rigtig professionelt, ambitiøst og som et sundt sted at være,” forklarer U23-europamesteren.
Skyen er drømmedestinationen
Allerhelst vil Casper Pedersen gerne til Team Sky, som af mange er blevet kritiseret for at køre for uromantisk og kontrolleret. Sådan ser han dog ikke på det, for ’marginal gains’-konceptet tiltaler den unge sjællænder.
”Team Sky ville være et fedt hold at komme på, men jeg tænker også, at det næsten er for urealistisk. Men hvis jeg lige pludselig laver nogle flere store resultater, er det jo ikke urealistisk, at de også vil melde sig ind i kampen.”
”Jeg kan rigtig godt lide deres tilgang, og at de optimerer på alle områder. Det gælder om at være den hele person, men også på småting som at have egne madrasser med rundt. Det er alle de her ting, som gør, at det bliver nemmere at udvikle sig, og sådan et sted vil jeg gerne hen,” lyder det fra Pedersen.
Samtidig med landevejen har Casper Pedersen også et stort fokus på banen, hvor han vandt junior-VM i omnium for tre år siden, og netop fordi Team Sky tidligere har ladet ryttere som Elia Viviani fortsætte banekarrieren, bliver mandskabet endnu mere interessant.
”Det er rigtig positivt, at de også tænker på at give deres ryttere lov til at koncentrere sig lidt om banen. Men hvis jeg får en stor kontrakt, vil jeg gerne satse lidt mere på landevejen og så fokusere på banen i året op til OL,” afslutter han.
Casper Pedersen har endnu ikke underskrevet en kontrakt, men han regner med at have det på plads omkring PostNord Danmark Rundt og VM i midten af september.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 07/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 07/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 15/06-18/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce