GCN+ lukker
Problemstillingen rammer også boligforeningsbrugere, i hvert fald i Aarhus, hvor Stofa/Norlys har været en til tider træls, men dog pålidelig vært for en masse kanaler i den store pakke. Men nu bliver man tvunget væk fra Norlys, hvis man vil se Discoverys kanaler på sin kabelforbindelse, og det må også betyde farvel til Eurosport.
Af ikke nødvendigvis sportsinteresserede grunde hælder jeg for det første til ukomplicerede løsninger, for det andet til mangfoldigheden, der har været i den store pakke, specielt de andre sprog, norsk, svensk og tysk, som jeg har været og stadig er glad for. Jeg har også været glad for Eurosports eksistens igennem en vel snart 30 år, det er godt nok meget af deres mærkelige programmer, jeg ikke ville drømme om at se, men der er visse løb, som jeg gerne har villet nyde og som tv2 ikke havde rettigheder til. Gad vise om den kanal får flere rettigheder, hvis Discovery endegyldig presses ud...? Det må tiden vise, og jeg fornemmer i øvrigt ikke, at man uden videre giver sig.
Jeg ved ikke hvad jeg ender med at vælge. Boligforeningens agent skitserer flere valgmuligheder, heriblandt telefonkompagniets, men også nogle selskaber jeg aldrig har hørt om før, men de har alle ulemper i sig.