Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mens en stor del af cykelverdenen drager mod Belgien for i de næste par uger at hellige sig kampene på de toppede brosten, er en stor del af verdens bedste etapeløbsryttere forsamlet i det bjergrige Catalonien til den næste store dyst for grand tour-eliten. Catalonien Rundt levede længe en anonym tilværelse som et vedhæng til Giro d’Italia, men har med en ny kalenderplacering oplevet en genfødsel, der har gjort det nok stærkest besatte etapeløb i foråret. Det er også tilfældet i år, hvor navne som Chris Froome fører et helt forrygende felt af klatrere an i et løb, der som altid byder på en voldsomt bjergrig rute uden megen plads til sprintere. Fra mandag til søndag kan du hver dag følge løbet på Feltet.dk og undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.
Annonce
Foråret drejer sig hovedsageligt om klassikerne, men for grand tour-rytterne byder marts og april på en stribe ugelange WorldTour-løb, der som oftest udgør målene for den første del af sæsonen. Med sin bjergrige profil fremstår Catalonien Rundt som den bedste mulighed for klatrerne, der i den kommende uge vil tage kampen op med brostensstjernerne om det globale rampelys.
Efter nogle svære år har løbet i de fleste af de nyere udgaver været det stærkest besatte ugelange etapeløb på WroldTouren, og det kan meget vel blive tilfældet igen også i 2019, hvor den spanske begivenhed har tiltrukket en fabelagtig samling af verdens bedste etapeløbsryttere. Et felt ført an af navne som Chris Froome, Egan Bernal, Nairo Quintana, Alejandro Valverde, Thibaut Pinot, Miguel Angel Lopez, Romain Bardet, Richie Porte og Yates-brødrene fås i hvert fald kun yderst sjældent, og dermed er der lagt op til et brag af et opgør i den kommende uge.
Som vanligt testes de på en hård rute, hvor der er betydelige stigninger på menuen hver dag. Sprinterne burde på en chance på 1. etape og muligvis på 5. og 6. etape, der dog også meget vel kan ende i udbrudssejre, mens de eksplosive pincheurs har blik på tirsdagens 2. etape. Klassementet skal hovedsageligt afgøres på onsdagens og torsdagens store bjergetaper. Sidevind, bonussekunder og den kuperede 7. etape kan imidlertid også komme i spil i det store opgør mellem giganterne.
Feltet.dk vil opdatere fra løbet hver dag på www.feltet.dk/live, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard. Vi dækker efter følgende plan:
Følg etapeløbet således på Feltet.dk
Mandag d. 25. marts: Start kl. 15.45
Tirsdag d. 26. marts: Start kl. 15.45
Onsdag d. 27. marts: Start kl. 14.30 (undervejs vil vi også opdatere fra 3 Dage ved Panne)
Torsdag d. 28. marts: Start kl. 15.45
Fredag d. 29. marts: Vi opdaterer fra E3 Harelbeke, men vil undervejs også give opdateringer fra Catalonien
Lørdag d. 30. marts: Start kl. 15.15
Søndag d. 31. marts: Start kl. 12.30 (efter afslutningen ca. kl. 14.15 dækker vi Gent-Wevelgem) - HUSK SOMMERTID!!!
Du kan læse en optakt til hele Volta a Catalunya og hver dag også til de enkelte etaper. Der er tillige optakt til det mindre Settimana Internazionale Coppi e Bartali , der starter onsdag.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 04/06-09/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 02/06-09/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Tour de Korea(2.1) 05/06-09/06
ZLM Tour(2.1) 05/06-09/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 07/06
Tour de Suisse(2.UWT) 09/06-16/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce