Optakt: 2. etape af Itzulia Basque Country

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Baskerlandet Rundt er bestemt ikke noget for sprintere, men er man en klatrestærk afslutter, har løbet altid noget at byde på. Efter førstedagen venter der nemlig formentlig endnu en chance tirsdag, hvor der bydes på en etape, der kan se ganske drabelig ud på profilen, men som kan snyde. Nok skal der forceres en lang stigning med top 5 km fra stregen, men der er tale om en blød opkørsel, som mange vil kunne overleve. Til gengæld er hele etapen med sine mere end 3200 højdemeter og en ganske stejl stigning tidligere på etapen lidt af en mundfuld, og derfor vil det kun være de mest holdbare, der kan drømme om at overleve til det, der ligner endnu en spurtafgørelse, som dog kommer umiddelbart efter en meget teknisk nedkørsel - en nedkørsel, som meget vel kan splitte feltet og måske endda bruges til angreb.

Med en distance på 193,8 km er der tale om en for løbet lang etape, der fører feltet fra Viana til Leitza. Startbyen ligger på det flade plateau i den sydlige del af Baskerlandet, og derfor starter etapen ganske let ud, når man i kun let kuperet terræn kører mod først nordøst, siden sydøst, derefter nord og slutteligt nordøst frem mod det mere kuperede terræn i udkanten af Pamplona, idet man undervejs passerer Estella, målbyen for GP Miguel Indurain, efter 47,1 km. Undervejs er der fire mindre bakker i terræn, der aldrig er helt fladt, men ingen af dem er voldsomt svære.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter 63,5 km når man frem til byen Muez, hvor man fortsætter mod nordøst op ad dagens første udfordring, kategori 2-stigningen Etxauri (11,3 km, 3,3%, max. 8%), der er en blød opkørsel uden stejle procenter. Toppen rundes efter 74,3 km, hvorefter en let nedkørsel leder videre mod nordøst ned til udkanten af Pamplona. Man kører dog ikke ind til storbyen, men drejer i stedet mod nordvest og senere nord og så igen nordvest for at følge en let stigende vej, der byder på enkelte mindre bakker undervejs over cirka 40 km.

Den leder direkte frem til finalen, som indledes, når man fortsætter mod nord op ad kategori 3-stigningen Uitzi (5,6 km, 4,2%, max. 11%), der er ganske let over de første 3,7 km, hvor den stiger med 2,6% i snit, inden den tager fat med 6,9% over de sidste 1,9 km frem mod toppen, som rundes efter 123,4 km. En lidt småteknisk nedkørsel leder videre mod nord ned til målbyen, hvor man krydser stregen for første gang efter 129,1 km i forbindelse med den første spurt, dog fra den forkerte retning.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 64,7 km lang rundstrækning, der sender rytterne ud i det kuperede terræn øst for målbyen. Man lægger ud med at køre mod øst op ad kategori 3-stigningen Arkiskil (3,4 km, 5,1%, max. 7%), som bare er den nedkørsel, der vil blive brugt i finalen, og som er en ganske jævn stigning med top efter 134,1 km. Herfra går det videre mod øst ad en lang og teknisk nedkørsel, der bare er den stigning, som skal forceres i finalen, ned til byen Ezkurra, hvor man efter 140,4 km tager hul på en omgang på en 42,0 km lang rundstrækning.

Den indledes med, at man kører mod syd og øst op ad den stejle kategori 2-stigning Saldias (2,3 km, 9,2%, max. 17%), der stiger med 11-14% over den første kilometer, men derefter flader ud med 7-8% frem mod toppen, som rundes efter 147,8 km. De sidste 46,0 km indledes nu med en let nedkørsel, der leder mod nordøst og syd, inden det kortvarigt stiger let mod øst, hvorefter man rammer sidste del af nedkørslen, der leder mod nordøst ned til byen Urroz og ikke er alt for teknisk. Herfra kører man mod nordøst og nord ad en let faldende vej frem til etapens østligste punkt, hvor dagens anden spurt køres efter165,4 km. Her vender man rundt for nu at sno sig mod skiftevis nordvest og sydvest ad en let stigende vej, der leder tilbage til byen Ezkurra, hvor man efter 182,4 km afslutter den 42,0 km lange rundstrækning.

Herfra går det mod vest tilbage til målbyen ad den vej, men benyttede tidligere, dog nu i den modsatte retning. Det betyder, at man skal op ad kategori 3-stigningen Arkiskil (11,0 km, 3,2%, max. 8%), denne gang altså nu fra den modsatte side. Der er tale om en let opkørsel, der stiger med 3,5% over de første 5,1 km og siden 4,5% over de næste 3,5 km, inden den flader ud med bare 1,0% over de sidste 2,9 km frem mod toppen, som rundes efter 188,8 km.

Nu resterer blot 5,0 km, der går ad en ganske teknisk nedkørsel og varer ved hele vejen ned til de sidste 500 m, der kun falder med 0,6%. Nedkørslen er meget snoet og har tre hårnålesving lige inden den røde flamme, men derefter bugter vejen sig kun let, indtil man mindre end 50 m fra stregen skal til venstre i en rundkørsel.

Etapen byder på i alt 3261 højdemeter.

Leitza har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Det bliver en helt fantastisk uge i Baskerlandet i år, hvor vejret bare bliver bedre og bedre dag for dag. Tirsdagen byder på en helt skyfri himmel, men det vil stadig være køligt med 11 grader ved starten, 15 grade undervejs på etapen og 11 grader i målbyen. Det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind (15-20 km/t), først fra nordvest og siden fra nord og med de svageste styrker i finalen. Det giver først sidevind, men derfra hovedsageligt mod- og sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemod- og sidevind frem til Saldias, hvor der vil være medvind. Herefter følger et stykke med sidemodvind frem til sidste spurt, hvorfra der vil være sidemedvind frem til sidste stigning. Her vil der være sidevind hele vejen op, hvorefter man får sidemedvind på nedkørslen, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan "fejlkøbet" Omar Fraile på 1. etape bragte Ineos og Ethan Hayter tilbage på sporet.

Favoritterne

Kan man klatre, er Baskerlandet Rundt bestemt ikke det dummeste løb at tage til, hvis man er en hurtig herre. Det baskiske løb byder som regel på mindst to chancer for denne ryttertype, og da løbet generelt kan få de fleste sprintere til at løbe skrigende væk, er modstanden som regel beskrevet. Også i år kan disse ryttere boltre sig i to chancer, for efter dagens indledende puncheurspurt venter endnu en etape, der meget vel kan ende i en eller anden form for spurtafgørelse.

Årets rute er imidlertid meget speciel, og det kommer i den grad også til udtryk på løbets 2. etape. Man kan godt undre sig over, at der ikke har været de store protester fra rytterside over det design, der er blevet fremlagt, for det, arrangørerne her er kommet op med, plejer ikke at falde i god jord hos alle.

Det er bestemt ikke unormalt, at nedkørselsesevner afgøre cykelløb. Et stort antal bjergetaper slutter direkte efter en nedkørsel, men det er altid efter et hårdt bjerg, der har efterladt en meget lille gruppe på toppen. Det er yderst sjældent, at man har planer om at sende noget, der vil være et meget stort felt ud på en afsluttende nedkørsel, der ser ganske tricky og teknisk ud, og derefter lade dem spurte over bare 500 m direkte i bunden.

Det er ikke desto mindre, hvad vi har i vente i morgen. På profilen kan det ellers se ud til, at det er en klassisk bjergetape, for der venter jo en gedigen og lang stigning i finalen. Den er imidlertid så let, at det er en rigtig højhastighedsopkørsel, der ikke vil gøre mange forskelle, og som kan overleves af langt de fleste i et felt, hvor man kun er med, hvis man også kan klatre fornuftigt.

Jeg mindes i hvert fald ikke umiddelbart, at jeg har set en lignende finale, og jeg er ret spændt på, hvordan det forløber. Iagttager man nedkørslen, ser den så svær ud, at feltet sagtens kan splitte, og at det bliver praktisk talt umulig at bevæge sig frem. Den position, man har på toppen, vil være meget tæt på den position, man har i bunden, og derefter er der kun 500 m at spurte over. Med andre ord synes det givet, at det kun er de ryttere, der rammer nedkørslen helt i front, der vil have en chance for at vinde - uanset hvor hurtig man er.

Det er også en finale, der åbner en lille mulighed for at vinde tid. Rammer en suveræn nedkører toppen i front, kan han måske køre alene væk, i hvert fald hvis han efterfølges af knap så stærke nedkørere. Endnu mere oplagt er det dog for et stærkt hold at ramme fronten og herefter trække i håndbremsen, så én eller flere af holdets ryttere få et hul. Den slags taktiske manøvrer synes at kunne lade sig gøre, hvis ikke de øvrige blandt de forreste er vågne.

Forinden er der også en lang og svær etape, der skal overleves, men den bliver næppe meget mere dramatisk end dagens. I dag skulle der kæmpes lidt for at ramme udbruddet, og det skal der sikkert igen i morgen, men da chancen for succes er lille, regner jeg med, at vi igen hurtigt får etableret et lille udbrud primært bestående af de mindre spanske hold. Herefter vil Ineos tage kontrol, og da forskellene er små, og da de utvivlsomt gerne vil vinde etapen, vil de ikke give udbruddet mange chancer. Jeg er imidlertid spændt på, om de vil få hjælp. Alpecin hjalp i dag, men havde ikke megen succes, og det andet oplagte hold, Movistar, var helt passive. Jeg vil dog forvente, at Ineos godt kan kontrollere på egen hånd, og skulle det blive kritisk, regner jeg med, at de får en hånd af hold som Alpecin, Movistar, Soudal og måske Bora. Jeg giver derfor ikke udbruddet mange chancer.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

De fleste stigninger er ganske lette, men det gælder ikke for Saldias, der er årets første svære stigning. Den kommer imidlertid for tidligt, og jeg tvivler på, at den vil blive brugt til noget. Skulle det ske, ser jeg mest, at Bahrain kunne finde på at gøre det hårdt for sprinterne frem mod en finale, der passer Pello Bilbao, men det er tvivlsomt. Inden sidste stigning er der derefter en god chance for, at udbruddet er hentet, og at den sidste spurt derfor kommer i spil i det, der kan blive et tæt opgør på bonussekunder. Denne gang er det imidlertid en flad spurt, og blandt klassementsrytterne passer den primært til Pello Bilbao og Sergio Higuita, hvis de i dag vælger at gå efter den.

Derefter vil det være en rasende positionskamp frem mod sidste stigning, hvor man skal sidde fremme på toppen, og hvor alle derfor formentlig også vil sidde fremme i bunden. Det er muligt, at Bahrain igen vil lægge pres, men mest af alt tror jeg, at man gerne vil tage initiativ for at sikre sig en god position inden nedkørslen. Derfor kan det sagtens være, at et hold tager teten alene for at holde position. Det kunne eksempelvis også være Jumbo, for selvom de ikke har chancer for at vinde etapen, er det vigtigt, at Jonas Vingegaard starter nedkørslen helt fremme, så han ikke løber ind i ubehageligheder på nedkørslen.

Frem mod toppen regner jeg med en rasende spurt, og da de sidste 3 km stiger med beskedne 1,0%, er det reelt en spurt på flad vej. Derefter vil det være de hold, der er stærkest i en sådan spurt, som sikrer deres hurtige folk en position, så de kan vinde. Vi må se, om det lykkes at gøre forskelle på nedkørslen. Det er tvivlsomt, men det kan lade sig gøre. Mest sandsynligt er det dog, at det ender i en spurt blandt de få, der har så stærkt et hold, at de starter nedkørslen blandt de allerforreste. Vi skal altså ikke se på, hvem der er hurtigst. Vi skal se på, hvem der har det stærke hold til den spurt, der venter frem mod toppen.

Det får mig til at pege på Ethan Hayter. Jeg har brugt en hel analyse på at rose Ineos og ikke mindst Omar Fraile til skyerne. Egentlig burde en så rasende positionskamp ikke være noget for Hayter selv, men som vi så i dag, kan han sagtens finde ud af at holde et hjul i en finale. Hvis Luke Plapp og Fraile er lige så overbevisende, som de var det i dag, og hvis også Daniel Martinez, der jo også skal ramme stigningen helt fremme, spæder lid til, vil jeg tro, at Ineos bliver svære at matche, når der skal spurtes frem mod toppen Hayter er selv teknisk dygtig, som han viste, da han vandt prologen i Romandiet sidste år, så han bør ikke have problemer med at forsvare den gode position, hvis Ineos vinder kampen frem mod toppen. Nede i bunden skal han så køre en 500 m lang spurt, og her bliver han svær at slå, hvis Fraile kører lead-out, som han gjorde i dag. Derfor tror jeg, at Hayter vinder igen - og atter mere på grund af holdet end af ham selv. Spørgsmålet er så, om han kunne finde på at lade være med at gå forbi Fraile, hvis han i den faldende finale har den mulighed. Det er vel ikke helt utænkeligt, og åbner døren for en populær sejr til den lokale helt. Jokerløsningen er naturligvis, at de laver et hul bag Martinez på nedkørslen, men med hans nedkørselsevne i tankerne vil det næppe lykkes. Til gengæld kan han med god position måske overraske i spurten.

Er Movistar stærke nok? I dag var de alt for passive, men der burde være mere at komme efter. Sætter man Gorka Izagirre, Ruben Guerreiro og Gonzalo Serrano til at spurte frem mod toppen, mens Alex Aranburu og Enric Mas er plantet på bagsmækken, er der altså ikke mange, der kan være med. Positionskampen lykkedes ikke i dag, men den var bestemt heller ingen katastrofe, og man kan håbe, at de i morgen griber det mere aggressivt an. Serrano burde kunne udfordre Fraile mere, end han gjorde i dag, men desværre for Aranburu er han ikke selv god i positionskampen, og i en flad spurt er Hayter hurtigere. Han skal derfor nok håbe på, at Ineos fanges lidt længere tilbage, hvis han skal vinde. Denne manøvre kan også give Serrano sejren, for taber Aranburu hans hjul, er han bestemt hurtig nok til at vinde, og det kan Guerreiro for så vidt også være, hvis det er de rette folk, der sidder bag ham.

Jeg tror, at Mauro Schmid vil være med fremme igen. Man kan stadig overveje, om Soudal kunne finde på at køre for Andrea Bagioli, der altså burde være betydeligt hurtigere på flad vej, men når Schmid i dag fik chancen og sikrede sig bonussekunder, er det nok igen for schweizeren, der jo kan sikre endnu mere bonus til sin klassementskamp. I dag var Soudal næsten lige så imponerende som Ineos med Martin Svrcek, Remi Cavagna og Mattia Cattaneo, og hvis de gentager den præstation i morgen, kommer Schmid til at ramme nedkørslen, hvor han selv er teknisk dygtig, meget langt fremme. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om han er hurtig nok i en flad spurt, hvis han har hurtigere folk lige i bagsmækken, men med stærkt holdarbejde burde han have en god chance for at vinde. Kører de i stedet for Bagioli, vil jeg som sagt regne sejren for endnu mere sikker, for her er jeg minde i tvivl om, at han har farten. Det mærkede Magnus Cort i hvert fald i Vueltaen i 2021, hvor italieneren næsten fik skovlen under danskeren.

Jeg er lidt splittet i forhold til, hvad jeg skal mene om Pello Bilbao. Denne finale bør virkelig inspirere baskeren, der er en af feltets allerbedste nedkørere og tillige er så hurtig i en flad spurt, at han bliver svær at slå, hvis han rammer nedkørslen blandt de forreste. Faktisk er han så god, at han vel nok er det bedste bud på en mand, der kan køre alene til sidst, særligt hvis Bahrain laver en snu manøvre. Problemet er bare, at Bahrain måske nok har et godt hold til rigtige stigninger, men bestemt ikke har et godt hold til en 3 km lang spurt på 1% frem mod toppen. Her frygter jeg, at Bilbao bliver lidt for alene, og spørgsmålet er, om han selv er i stand til at sidde helt fremme? Det kan jeg godt frygte, at han ikke er, og derfor får han måske ikke den glæde af en finale, der nærmest er skræddersyet til ham.

Jeg var temmelig skuffet over Alpecin i dag. Min høje rangering af Quinten Hermans handlede i høj grad om det stærke tog, der imidlertid skuffede fælt. Potentialet i en kombination med Robert Stannard, Stefano Oldani og Hermans er imidlertid stort, og man kan håbe, at de har lært lidt af dagens passivitet. Jeg vil forvente, at de igen i morgenkører for Hermans, der er et af holdets topnavne, og hvis de bruger den klatrestyrke og fart, både Stannard og Oldani har, bør de ende helt fremme inden nedkørslen, hvor crossspecialisten Hermans bør være som en fisk i vandet. Med den fart, han havde sidste år, kan han slå de fleste, selvom dagens finale passede ham bedre.

Er det så givet, at de kører for Hermans? Ikke helt. Oldani er vel på papiret den hurtigste i en flad spurt, og Stannard spurtede meget godt i Vallonien sidste år. Jeg tror det ikke, men en flad spurt bør kunne få dem til at overveje at skifte hest. Det er nok primært til Oldani, men det kan også være til Stannard, da italieneren virkede meget formsvag i Catalonien og derfor kan få svært ved at holde sig fremme på stigningen. Begge de to bør have farten til at vinde, hvis Alpecin gør det bedre i positionskampen, end de gjorde det i dag.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Et meget stærkt hold er UAE. Hvis de sætter Brandon McNulty og Marc Soler foran Marc Hirschi frem mod toppen, burde der på en powerstigning som denne være masser af muskelkraft. De skal jo alle tre sidde langt fremme, da Soler og McNulty har et klassement at tage hensyn til, og derfor er det sandsynligt, at de to kraftcentre vil deltage i positionskampen. Måske mangler de den sidste fart, men de bør kunne sidde ganske langt fremme med Hirschi, der vil elske denne nedkørsel, og som har vist fin form trods sin lange skadespause - i hvert fald form nok til denne lette finale. Om han så har farten til at vinde, kan jeg i dag godt være i tvivl om, men med god position virker det ikke umuligt. Både McNulty og Soler i øvrigt så hurtige, at de sagtens kan ende med at køre med om sejren, men jeg bliver trods alt lidt overrasket, hvis de vinder.

Kan det lade sig gøre for Mattias Skjelmose i morgen? Vi ved, at han er god i positionskampen, men jeg er lidt bekymret for hans hold. På den anden side har Bauke Mollema, Tony Gallopin og Natnael Tesfatsion noget fart, ikke mindst på en stigning, og kombineret med Skjelmoses gode positioneringsevne og tekniske evner burde det ikke være helt umuligt for ham at ramme nedkørslen langt fremme. Det er klart, at han måske ikke har samme fart som de allerhurtigste, men med det, han viste i Var, kan han slå de fleste, hvis han rammer nedkørslen så godt, som man kan håbe.

Hvad så med Jon Aberasturi? I dag viste han mere holdbarhed end ventet, men jeg kan ikke tro, at han kan være med i denne finale. Det kunne han sikkert i gamle dage, men i dag vil han få svært ved at holde sig fremme, når det kommer til at gå rasende stærkt frem mod toppen. Det vil overraske mig meget, hvis vi ser ham gentage dagens resultat i en afslutning, hvor han vanskeligt får glæde af sin utvivlsomt høje fart, der nok er den højeste i feltet.

Er der en chance for Rui Costa ? Intermarché har naturligvis de hurtigere Dion Smith, der burde kunne være med i denne finale, men jeg har svært ved at se ham ende langt nok fremme i positionskampen. Det kan jeg derimod godt se for den snu Costa, særligt hvis han får hjælp af Smith, Lilian Calmejane og den selv ret hurtige Georg Zimmermann. Det er ikke det ringeste hold til denne positionskamp, som Costa også selv mestrer. Der er nok lidt for mange stærkere hold, men sidder han rigtigt, fører farten et stykke.

På papiret er det en god afslutning for både Ide Schelling og Sergio Higuita. Begge har i hvert fald farten til at vinde denne spurt, hvis modstanden er den rette, en jeg er alvorligt bange for positionskampen. Det er godt nok ikke meget fart, de er i Bora-mandskabet, som vi også så i dag, hvo de aldrig kom frem. Heldigvis er dette en positionskamp i en hårdere finale, og her bør det klatretunge mandskab stå noget stærkere. Egentlig bør de gå med Schelling, nå han spurtede så godt i Catalonien, men jeg tror faktisk, at deres bedste vinderbud er Higuita. Denne finale er et vigtig for klassementet, og derfor virker det logisk, at de prioriterer, at Higuita ikke skal tabe dumme sekunder. Får han Schelling til at hjælpe sig i positionskampen frem mod toppen, står den lille colombianer vel ikke helt ringe. Farten har han i hvert fald, hvis han befinde rsig i det rette selskab i bunden.

Jeg kan godt have lidt fidus til Pierre Latour, men han er et wildcard. Han floppede fælt i lørdags, og i dag sad han så langt tilbage, at han ikke ligner en mand, der er her for at køre klassement. Omvendt har han kørt som vinden blæser gennem hele sæsonen, og man skal altid passe på med at afskrive ham. Han plejer at være meget stærk i positionskampen, og han har i Alexis Vuillermoz en fremragende mand til at holde sig fremme. Lykkes det, er Latour med det rette held hurtig nok til at gøre det færdigt. Det er heller ikke en helt umulig finale for Vuillermoz, der bestemt heller ikke er langsom på flad vej, og som er en god nedkører, men han skal nok bruge hjælp fra Latour i positionskampen, hvis det skal lykkes.

Der kunne også sagtens vente endnu et topresultat til Richard Carapaz . Den ecuadorianske terrier viste igen i dag, at han er opmærksom som få, og at han positionerer sig sublimt. Hans hold har ikke meget fart til en spurt frem mod toppen, men de er så klatrestærke, at Carapaz på egen hånd nok skal sidde fremragende, når det går nedad. På den baggrund vil jeg næsten blive forundret, hvis ikke han igen laver et godt resultat, men jeg tror trods alt ikke, at farten på flad vej rækker til at vinde.

Naturligvis skal man også nævne Andrea Vendrame, men det ligner en svær mission. Ingen kan betvivle, at han sagtens kan være med i denne finale, og at han har masser af fart, men han har slet ikke holdet. Det er ikke sært, at han i dag endte langt tilbage, for han skal stort set manøvrere på egen hånd. Det skal han igen i morgen, og frem mod toppen er det ret svært at se, at han vil sidde så langt fremme, at han kan udnytte den fart, der helt klart gør ham til en af de hurtigste. Det samme problem har holdets halvhurtige klassementsrytter Felix Gall, der i kraft af den lavere fart, slet ikke har en chance for at vinde.

Af samme grund kan man nævne Jonas Vingegaard. Også han må regnes som for langsom på flad vej, men det er svært at komme udenom, at Rohan Dennis er guld værd i positionskampen. Det viste han frem mod den indlagte spurt i dag, og når der skal spurtes på de 1% frem mod toppen, er der få, der har Dennis’ power. Jeg kan i hvert fald godt se for mig, at de rammer nedkørslen som de to forreste. Det vil formentlig sikre Vingegaard et topresultat, men det skal godt nok flaske sig, hvis ikke han overspurtes af en hurtigere mand.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Jeg tror, at det bliver en svær etape for FDJ. Deres primære mission vil formentlig være at sikre, at David Gaudu og Romain Gregoire ikke taber tid, og de mangler nok farten til at vinde positionskampen frem mod toppen. Omvendt er Bruno Armirail brølstærk, og i denne finale vil jeg tro, at de ofrer Quentin Pacher, som ellers er deres hurtigste. Det er svært at tro, at det er nok til at ende helt fremme, men lykkes det, og bliver modstanden den rette, er særligt Gregoire, men også Gaudu vel ikke helt uden chance i en spurt.

Det var godt at se Cristian Scaroni bekræfte de lovende takter fra i lørdags. Han vil kunne tage chancen igen i morgen, men her bliver det vanskeligere. I dag gjorde Astana det godt, men i morgen får de det sværere, fordi Fabio Felline og Gianni Moscon næppe har formen til denne hårdere afslutning. Man kan dog håbe, at Moscon er meget i fremgang, og da han tillige hjælpes af kraftfulde Luis Leon Sanchez, ser det måske ikke så skidt ud endda. Det er dog svært at se ham vinde, da han mangler farten, og Astana ikke vinder positionskampen.

I dag bekræftede Orluis Aular sit potentiale, men i morgen bliver det vanskeligere. Denne længere stigning passer ham dårligt, og på sit svage hold er han primært afhængig af Eduard Prades i positionskampen. I dag gik det godt, men jeg har svært ved at se, at de kan holde sig særligt langt fremme i en afslutning, hvor alle de store hold vil sidde helt i front. Farten har han, men det ligner en spurt, det bliver svært at deltage i.

Jeg nævner også Ion Izagirre som en joker. Den lokale helt er en af de bedste nedkørere i feltet, og vi så i dag, at han klarede positionskampen flot. På et hold uden fart er det svært at tro, at han kan ende så langt fremme, at han vil kunne bruge sine nedkørselsevner til at slå et hul, men skulle miraklet ske, kan han blive svær at følge, også fordi han som Bilbao helt sikkert har tjekket nedkørslen ud til et af sæsonens store mål.

Arkea vil igen formentlig køre for formstærke Simon Guglielmi, men de har ikke mage chancer i positionskampen frem mod toppen. DSM vil formentlig køre for Matthew Dinham, som de gjorde i dag, men det ligner en tabt kamp. Jayco er næppe stærke nok i positionskampen til at holde Simon Yates helt fremme og eventuelt gå efter et resultat med Matteo Sobrero igen. Burgos har Jesus Ezquerra, der egentlig passer udmærket til denne finale, men han klatrer ikke godt nok til med et svagt hold at vinde denne positionskamp. Hos Euskaltel kan jeg ikke se, at Gotzon Martin og Carlos Canal kan sidde helt fremme på toppen, og Kern Pharma er helt uden hurtige folk.

OPDATERING: Bilbao er desværre syg og kommer ikke til start.

Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter

Øvrige vinderkandidater: Alex Aranburu, Mauro Schmid

Outsidere: Quinten Hermans, Omar Fraile, Marc Hirschi, Mattias Skjelmose, Andrea Bagioli

Jokers: Stefano Oldani, Robert Stannard, Gonzalo Serrano, Rui Costa, Sergio Higuita, Ide Schelling, Pierre Latour, Marc Soler, Richard Carapaz, Andrea Vendrame, Daniel Martinez

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+