Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Bredene Koksijde Classic

Optakt: Bredene Koksijde Classic

17. marts 2023 14:43Foto: A.S.O. / Aurelien Vialatte

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene rettet mod Italien og opvarmningen til Milano-Sanremo, genoptages den belgiske klassikersæson langsomt efter en lille pause. Denne uge byder i Frankrig og Belgien nemlig på tre forberedelsesløb til de første store brostensklassikere i næste uge. Efter onsdagens Nokere Koerse og torsdagens GP de Denain er det tid til det nyligt etablerede Bredene Koksijde Classic, det tidligere Handzame Classic, der bør give sprinterne en mulighed for at komme til fadet, men som også har vist, at det kan udvikle sig til et rigtigt sidevindsræs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM BREDENE-KOKSIJDE CLASSIC OG MILANO-SANREMO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

Løbets rolle og historie

Belgien er et af cykelsportens kernelande, og derfor har langt de fleste UCI-løb en lang og glorværdig historie. Det er ganske sjældent, at nye begivenheder kan slå igennem på en kalender, der allerede er ganske omfattende, men det sker alligevel af og til, at arrangører har held med et sådant forehavende. Bredene Koksijde Classic, der indtil 2018 var kendt som Handzame Classic, er en af disse nyskabelser i Belgien, og trods den korte historie har det allerede etableret sig selv som et fast holdepunkt i Milano-Sanremo-ugen.

 

Løbet blev skabt i 2002 og var oprindeligt del af Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor det blev kørt som den samme etape år efter år. I 2011 besluttede man at udskille det som et selvstændigt endagsløb, og siden da har det været afholdt hvert år fredagen før Milano-Sanremo. Det har allerede fundet dets plads og har en fin rolle i kalenderens anatomi.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter GP Criquelion og GP Monseré i forrige weekend har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

 

Denne uge byder i Belgien på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Classic Brugge-De Panne, og alle de store navne vil være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.

 

Mens Nokere Koerse er karakteriseret ved dets ikoniske stigning, Nokereberg, er Bredene Koksijde Classic langt fladere. Derfor er det ikke overraskende, at det er blevet afgjort i en massespurt hvert år siden dets etablering, indtil det i 2021 grundet sidevind endelig lykkedes at skabe et mere selektivt løb. Da de fleste af de store navne forbereder sig til Milano-Sanremo, er det en oplagt chance for nogle af de yngre sprintere og folk fra andet geled til at sikre sig i en stor sejr. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Steve Schets, Francesco Chicchi, Kenny Dehaes, Luka Mezgec, Gianni Meersman, Erik Baska, Kristoffer Halvorsen, Alvaro Hodeg og Pascal Ackermann, hvoraf mange har det til fælles, at de alle var på hold med mere etablerede sprintere, der var optaget af en større opgave i Sanremo, da de vandt løbet.

 

Sådan var det dog ikke sidste år, hvor det ikke var blæsende nok til at undgå den traditionelle massespurt. Her var det nemlig et stort, men kriseramt sprinternavn, der endelig sin første sejr for sit nye hold. Den kom, da Pascal Ackermann vandt løbet for anden gang i karrieren, men for første gang i UAE-trøjen, da han krydsede stregen først foran Hugo Hofstetter og den forsvarende mester, forhåndsfavoritten Tim Merlier. Ackermann drømmer nu om et hattrick, når han i år forsøger at forsvare titlen, og da han igen er oppe mod både Merlier og Hofstetter, vil hele podiet fra sidste års udgave være at finde i feltet igen i år.

 

 

STREAM BREDENE-KOKSIJDE CLASSIC OG MILANO-SANREMO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

 

Ruten

Bredene Koksijde Classic er som sagt kendt som et rent sprinterløb til trods for, at løbet altid har inkluderet lidt brosten og nogle små bakker, der dog i mange år var blandt de nemmeste i regionen. Hvert år har man imidlertid befundet sig ganske tæt på den berømte Kemmelberg-stigning, der er kendt fra specielt Gent-Wevelgem, og i 2018 valgte man for første gang også at bestige den. Det skete dog langt fra mål, og da den afsluttende rundstrækning var stort set den samme som tidligere, spillede det ingen væsentlig rolle.

 

I 2019 skiftede løbet navn fra Handzame Classic til Bredene Koksijde Classic. Det er der en god forklaring på, for mens starten i Bredene er den samme som tidligere, er målet flyttet fra Handzame til Koksijde helt ude ved den belgiske kyst, hvor vi år efter år har set 3 Dage ved Panne finde sted. Ganske viste har man siden da fastholdt modellen med at besøge Kemmelberg og andre Gent-Wevelgem-stigninger undervejs, men med en afslutning helt ude ved kysten er finalen endnu fladere end tidligere. Siden har ruten fulgt et helt fast format med en rejse ned til bakkerne og en tur ud gennem det blæsende De Moeren til kysten, hvor løbet er blevet afsluttet med omgange på en rundstrækning. Sådan bliver det også i år.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Den 21. udgave af Bredene Koksijde Classic vil blive afviklet på en 191,6 km lang rute mellem byerne Bredene på den belgiske kyst og Koksijde, der ligger bare få kilometer længere nede af kystvejen. Første del af løbet består i, at man kører mod syd væk fra vandet, inden man kortvarigt kører mod sydvest tilbage mod havet. Herefter går det imidlertid igennem fladlandet mod syd med retning væk fra vandet, inden der til slut køres mod sydøst og sydvest ned til de velkendte Gent-Wevelgem-stigninger lige nord for grænsen til Frankrig. Undervejs passer de små pavéer Oude Zeedijk, Markt (300 m) og Dorpplaats (200 m) efter hhv. 44,1 km, 52,6 km og 57,6 km.

 

I det kuperede område skal man over to stigninger, der udgør selve hjertet af Gent-Wevelgem, idet den mest berømte, Kemmelberg, som noget nyt skal bestiges to gange, men fra to forskellige sider. Efter den lille pavé Dries, der rammes efter 82,9 km, skal man første gang over den brostensbelagte Kemmelberg (1,1 km, 6,7%) efter 83,9 km. Derefter kører man igennem fladt terræn mod nordvest og nordøst, idet man skal over

 

Nu kører man ad de samme veje som tidligere mod sydøst tilbage til byen Kemmel. Denne gang kører man dog ikke op ad stigningen, men fortsætter mod syd for siden efter 98,0 km at køre op ad bakken fra en anden, ligeledes brostensbelagt side, hvor den er længere med knap så stejl (1,8 km, 5,7%). Toppen ligger samme sted som tidligere, og derefter skal man igen over pavéen Dikkebusstraat (100 m), denne gang efter 102,1 km.

 

Efter pavéen drejer man mod sydøst for at køre op ad Rodeberg (700 m, 5,1%, max. 12,1%) efter 103,0 km, men derefter er der ikke flere bakker over de sidste 88,6 km. I stedet kører man ad lange lige veje mod nordvest med retning mod vandet. Undervejs er der et par pavéer, Bellestraat efter 106,0 km, Poperingestraat (300 m) efter 107,0 km, Alex Decarneplei efter 125,4 km og Beauvoordestraat (500 m) efter 132,9 km, imens man passerer gennem det helt åbne og flade terræn ved De Moeren, hvor vinden ofte spiller en rolle. Til slut kører man mod øst og siden nord frem til Koksijde, hvor rundstrækningen rammes, og efter at have kørt den sidste del af dennekrydses stregen for første gang efter 157,1 km.

 

Løbet afsluttes nu med tre omgange på den 11,5 km lange rundstrækning, der er helt flad. Der er ikke mange tekniske udfordringer, når man lægger ud med at køre mod nordøst hen langs vandet, inden man kører mod sydøst og nordøst frem til Oostduinkerke. Her vender man rundt for at følge en lang og lige vej mod sydvest tilbage mod Koksijde. Den følges frem til en rundkørsel, hvor man med 1600 m igen drejer til højre. Med 600 m igen skal man igennem en rundkørsel, inden der er et sidste sving bae 300 m fra stregen i den pandekageflade finale

 

Løbet byder på i alt bare 626 højdemeter, hvilket er ca. 50 færre end i 2022, ca. 100 færre end i 2021 og cq. 200 flere end i 2019.

 

I forhold til sidste år har man ændret marginalt på turen frem mod og hjem fra bakkerne, men den kuperede zone er ændret betydeligt. Monteberg, der tidligere skulle passeres to gange, er væk, Scherpenberg skal kun passeres to gange, og det er helt nyt, at Kemmelberg skal bestiges fra to forskellige sider og ikke to gange fra samme side. Det giver samlet set færre stigninger. Samtidig har man igen i år justeret finalerundstrækningen, der i 2022 havde en meget teknisk afslutning, men nu er langt mere enkel til slut, dog stadig med et sent sving.

 

 

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

 

 

STREAM BREDENE-KOKSIJDE CLASSIC OG MILANO-SANREMO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

 

Vejret

I enhver belgisk klassiker er vejret en nøglekomponent, og specielt vinden kan spille en afgørende rolle i dette løb, der skal passere gennem det blæsende De Moeren. Det så vi ikke mindst i den dramatiske 2021-udgave, men torsdagens kraftige vind lægger sig. Fredagen starter med en bygerisiko på 45%, men gennem det meste af løbet vil den blot være 10-15%, selvom der kan komme byger igen ved 14-15-tiden. Det vil være overskyet med 11 grader ved starten og 14 grader ved målet. Vinden vil være let til jævn (15-20 km/t), starte i syd og slutte i sydvest. Det giver direkte modvind ud til stigningerne, mens der vil være med- og sidemedvind på hjemturen. På rundstrækningen vil der først være med- og dernæst modvind, indtil man med 1600 m igen får sidemedvind og slutteligt medvind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

Siden løbet blev etableret, gik der mange år, inden det lykkedes at undgå en massespurt. Vi skulle således helt frem til 2021-udgaven, inden det skete. I den forstand har ruteomlægningen været en succes, idet det var det klassiske scenarium, arrangørerne havde håbet måske at kunne ændre ved i 2018 at sammensætte en ny og hårdere rute. Kemmelberg lå dog alt for langt fra mål til at spille den mindste rolle i de to første udgaver, og løbet udviklede sig til en helt forudsigelig sprinteraffære uden den mindste dramatik undervejs. Det var først, da vi i 2021 fik gedigen sidevind, at tingene ændrede sig.

 

Det var i 2019, at målet blev flyttet til Koksijde, hvormed man fik en afsluttende passage gennem De Moeren og ved kysten, der er den mest blæsende del af Belgien. Heller ikke det ændrede dog på forløbet i den første udgave, da det løb fandt sted på en næsten vindstille forårsdag, der derfor ikke kunne give anledning til andet end en massespurt. Det kunne det imidlertid i 2021, hvor vi altså havde blæsende betingelser. Sidste år var det til gengæld aldrig for alvor farlig, selvom vi havde vindstyrker på op til 21 km/t.

 

Modellen gentages i år, hvor man endda ligesom sidste år har gjort den kuperede sektion hårdere med nu to passager af Kemmelberg - denne gang fra to forskellige sider. På mange måder minder den nye rute om den klassiske 2. etape i 3 Dage ved Panne. Denne har også altid været stort set helt flad, har budt på Kemmelberg og Monteberg cirka 100 km fra mål og er sluttet med et par omgange på en let rundstrækning i Koksijde. Man skal naturligvis passe på med at sammenligne et endagsløb med en etape i etapeløb, hvor kampen om den samlede stilling skaber en anden og ofte mere defensiv dynamik, men alligevel er ruterne så ens, at det er værd at reflektere over udfaldet af denne etape. Historien viser, at en massespurt i Koksijde har kunnet undgås, men det har krævet blæsende betingelser - præcis som de seneste tre udgaver af dette løb reflekterer.

 

Er det så muligt i år? Jeg tvivler. Vindstyrken er en anelse svagere end sidste år, og det er altså på grænsen. Der sker i hvert fald ikke noget på ruten ud til bakkerne, hvor vinden vil så direkte i ansigtet. Derefter får vi den obligatoriske splittelse på Kemmelberg, men det går altid i sig selv. Dernæst får man sidemedvind på hjemturen, hvor retningen i hvert fald ser rigtig ud. I 2021 lå vi på en styrke på 25-30 km/t og 2022 på et maksimum på 21 km/t i finalen. I år topper den på 20 km/t i bakkerne, mens den vil være svagere, når vi nærmer os kysten. Med tanke på, hvor åbent det er i De Moeren, kan det godt give kortvarig splittelse, men styrken synes ikke nok til, at det vil vare ved. Det var den ikke sidste år, og i år er det mindre blæsende.

 

Læs også
Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

 

Det vil være nervøst, måske vil det splitte kortvarigt, men med næsten 50 km efter De Moeren og en rundstrækning uden sidevind ligner det den klassiske spurt. Det skyldes også, at Soudal, UAE og DSM formentlig alle vil arbejde ret målrettet for det scenarium, og de har en sandsynlig allieret i Intermarché. I de år plejer vi at have et næsten fuldt felt. I 2021 en varig splittelse på Kemmelberg, men det skyldtes i høj grad vinden, at vi ikke fik samling. Den kommer for tidligt til, at de tunge sprintere plejer at komme i varige problemer.

 

Den store forskel fra de seneste år er den ændrede finale. Den plejer at være uhyre teknisk, men det er den slet ikke denne gang. Nu er der blot to sving over noget, der minder om en halv rundstrækning, men alligevel bliver positionering altafgørende. Med et sving bare 300 m fra stregen skal man sidde rigtigt her, og det bliver derfor en spurt på stykket mellem de to sving med hhv. 1400 m og 300 m igen. Går et hold igennem svinget med de to forreste mand, er situationen perfekt, for herfra kan sprinteren hurtigt åbne og køre den hjem i en medvindsspurt, hvor risikoen for at åbne for tidligt er mindre.

 

Det er ret umuligt ikke at have Tim Merlier som favorit. Belgieren var ganske suveræn i gårsdagens spurt, og også i Paris-Nice bekræftede han, at han har genfundet den fart, han syntes at mangle i store dele af 2021. I dette felt er det formentlig kun Sam Welsford, der kan slå ham på fart, og det stiller ham ganske stærkt. Problemet for Merlier er som altid hans positionering, der stadig halter, hvilket trods et supertog var helt tydeligt i Paris-Nice. Heldigvis ligner toget her med Jannik Steimle, Stan Van Tricht, Ethan Vernon, der vil være plan B, og ikke mindst Bert Van Lerberghe, der kører som en motorcykel lige nu og var ”Man of the Match” i går, et af de absolut stærkeste, og det virker ikke umuligt, at Van Lerberghe og Merlier går først igennem svinget.

 

Sker det, vinder han, men som minimum tror jeg på, at Van Lerberghe vil være i stand til at bringe Merlier tilstrækkeligt langt frem til, at han kan bruge sin fart. Det er klart, at han er langt mere sårbar i denne slags tekniske finaler, og sidste år blev han af samme grund slået af Pascal Ackermann i dette løb, men med en mere enkel finale og Van Lerberghe som et kongevåben tror jeg på, at han vinder løbet for anden gang.

 

Sidste år chokerede Pascal Ackermann ved at slå Merlier i dette løb i det, der blev én af blot to sejre i hele 2023. Vi ved i dag, at han ikke har Merliers eller Sam Welsfords fart, men han står faktisk slet ikke så ringe. Sidste år vandt han, fordi finalen var teknisk, og selvom den er mindre teknisk i år, har han en reel chance for at vinde her. Toget med Ivo Oliveira, Ryan Gibons og ikke mindst Sebastian Molano er måske det stærkeste i dette løb, og vi så sidste år, hvordan Molano kørte nogle fremragende lead-outs for ham. Går de to først igennem sidste sving, skal Merlier og Welsford ikke sidde mange placeringer længere tilbage, før de er ude af billedet. Hans form har set fin ud i Kuurne og igen i går, hvor han blev fanget bag styrtet. I dag var han mere anonym, men dette er et let sprinterløb, han kan vinde næsten uanset formen. Det handler om positionen, og her har han Molano.

 

Kan de finde på at køre for Molano? Det kan man naturligvis ikke udelukke, men det vil undre. Ackermann er forsvarende vinder, Molano fik sin sejr i dag, og hierarkiet var i 2022 ret fast. Det er klart, at Molanos stærke sæsonstart og ydmygelse af kaptajn Ackermann på sidste etape af Vueltaen kan ændre billedet, og sker det, står Molano pokkers stærkt, fordi det så er ham, der har det bedste tog, men mon ikke 1-tallet på ryggen er nok til at sikre, at der køres den forsvarende vinder.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Sam Welsford som nr. 2. Det er nemlig ham, der har farten til at slå Merlier, og da de spurtede mod hinanden i UAE Tour, så det bestemt ud til, at det kan lade sig gøre. Welsford har da også slået både Fabio Jakobsen og Sam Bennett i år, og det vidner om hans enorme topfart. Problemet er positioneringen, der er gået godt i år, men som ikke er hans spidskompetence, og som kostede dyrt igen i går. Uden sygdomsramte Alberto Dainese har han kun Tobias Lund, der har gjort det godt i år, men det er meget, meget lidt i et felt med mage gode tog. Heldigvis har Welsford positioneret sig godt i år, men det var i enklere finaler. Jeg tror, at han meget vel kan ende uden for top 10 i en finale med så sent et sving, men er der en mand, der kan slå Merlier på farten, er det altså Welsford. Med lidt held i positionskampen kan man håbe, at han sidder så godt, at han kan bevise, at det kan lade sig gøre.

 

Det er også en stor chance for Edward Theuns. Han skuffede mig stort i dag, og det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad der gik galt, men i går bekræftede han sin fornemme form. Det er klart, at han langsommere end de tre ovennævnte, men et tog med Mathias Vacek, Thibau Nys, Marc Brustenga og ikke mindst Emils Liepins er så stærkt, at man ikke kan udelukke, at det er Liepins og Theuns, der går først igennem sidste sving. Det er klart, at han ikke kan vinde af egen kraft, for han skal være heldig, at de rigtige folk sidder for langt tilbage, men dette er en spurt, man kan vinde med et godt tog, og det har Theuns, der også i går viste, at han slet ikke er langsom lige nu. Holdet har naturligvis også positioneringsstærke Liepins, der har spurtet godt i år og vil stå stærkt med så godt et tog, men hierarkiet plejer at være ret klart.

 

Arkea har Dan McLay, David Dekker og Hugo Hofstetter, men mit gæt vil være, at de kører for McLay. Det gjorde de i hvert fald i Paris-Nice, hvor både McLay og Dekker var til start, og i en spurt som denne er briten langt hurtigere end Hofstetter. Faktisk er han måske den tredjehurtigste i dette felt, og hvor hans positionering tidligere ødelagde alt for ham, er han faktisk blevet god i den kamp. Et tog med Dekker og Hofstetter ser heller ikke ringe ud, og han viste fornem form i dag. Han er stadig mere usikker i positionskampen end folk som Ackermann og Theuns, men med det rette held har han farten. Kører de i stedet for Dekker, står de heller ikke ringe. Han viste i Oman, at han stadig er en af de hurtigste i dette felt, og han vil i givet fald have et fornemt tog. Hofstetter spurter næppe og kan heller ikke vinde en spurt som denne, men skulle han tage chance, går han næsten altid i top 10 i tekniske finaler

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

 

Den tekniske final er dårligt nyt for Gerben Thijssen. Der er ikke fremgang at spore i hans positionering, men den kontroversielle sejr over Caleb Ewan bekræftede, at han har en tårnhøj fart, der nok kun overgås af Merlier og Welsford. Heldigvis begynder det opgraderede tog med Baptiste Planckaert, Dries De Pooter, Madis Mihkels, der er plan B, samt de faste venner Julius Johansen og Boy van Poppel at få mere rutine, og på papiret ser de stærke ud. Formentlig går det galt med så sent et sving, men lykkes det at sidde rigtigt, kan han med sin fart vinde. Heldigvis slog han sig ikke i går.

 

Jakub Mareczko har stort set ikke kørt løb i år, men han plejer at starte stærkt. Vi så sidste år i ZLM Tour og Langkawi, at han stadig er hurtig nok til at matche de bedste på fart, men hans positionering er ikke blevet spor bedre. Derfor er den tekniske finale formentlig den sikre vej til en misset top 10, men toget med Edward Planckaert, Jensen Plowright samt ikke mindst de erfarne lead-out men Lionel Taminiaux og den tilbagevendte Jonas Rickaert ligner et af de stærkeste. Vi skal se, om Rickaert kan spille sin rolle efter sin lange skadespause, men kan han det, er det måske vejen til, at Mareczko alligevel kan sidde ordentligt. Jeg vil tro, at de spurter for italieneren, men man kan ikke helt udelukke, at de går med Plowright eller måske Taminiaux, der før er endt godt, når hans sprinter har tabt hans hjul, senest på 2. etape i Paris-Nice.

 

Total skal efter alt at dømme køre for Jason Tesson. Vi ved fra sidste år, at han har farten til at blande sig helt fremme i dette felt, og han plejer også at være god i positionskampen. Her har han dog et meget stærkt våben i et tog, der tæller Matteo Vercher, Lorrenzo Manzin og ikke mindst Edvald Boasson Hagen. Sidstnævnte har stor erfaring som lead-out man, og det virker ikke umuligt, at de vil sidde helt fremme inden svinget. Der er stærkere tog end dem, og det gør dem usikre, men de har så meget potentiale, at hurtige Tesson med det rette held godt kan vinde i denne tekniske spurt. Det kan ikke helt udelukkes, at de kører for Manzin - Boasson Hagen er nok kun plan C - men al logik tilsiger, at de kører for Tesson, der er hentet ind som holdets nye sprinter.

 

Bingoal stiller med Matteo Malucelli, der bekræftede sin tårnhøje fart i Saudi Tour. Han plejer også at være glimrende i positionskampen, og derfor er den tekniske finale ikke nogen væsentlig ulempe. Problemet er, at toget med Karl Patrick Lauk og Alexander Salby, der vil være plan B, ikke er det stærkeste og især mangler rutine. Malucelli, der heldigvis ikke slog sig i går, har gode chancer for at sidde fint, men han skal med et så svagt hold have en del held for faktisk at vinde.

 

Lotto kommer uden deres tre sprintere, og det betyder, at de formentlig skal satse på Cedric Beullens, der gjorde det pænt i Vueltaen. Det kan også være, at de satser på Florian Vermeersch eller særligt Rüdiger Selig, men de er begge bedst som lead-out men. Det er de til gengæld også pokkers gode til, og faktisk er toget, der også tæller Michael Schwarzmann, så stærkt, at de kan ende med at dominere frem mod svinget. Beullens er helt sikkert ikke hurtig nok til at inde i dette felt, men med så godt et tog i en teknisk finale er podiet bestemt ikke umuligt.

 

Det var opløftende at se Itamar Einhorn ende som nr. 4 i Milano-Torino i går. Det var endda i en teknisk finale, og det vidner om, at han godt kan positionere sig, når han får god hjælp, som han gjorde af Jens Reynders. Her er holdet styrket markant af tilføjelsen af erfarne Tom Van Asbroeck, og et tog med Reynders og Van Asbroeck virker ikke helt ringe. Einhorn viste også i går, at hans fart er god, men det er også et lille tog, der nok får svært med at matche de bedste. Det gør ham som altid til et usikkert kort.

 

Uno-X kommer med den delvist genrejste Kristoffer Halvorsen. Nordmanden viste i Oman, at han stadig har en pæn fart, og han plejer også at være ganske god i positionskampen. Her har endda et tog, der med Louis Bendixen, Tord Gudmestad og Stian Fredheim, der gjorde det så godt i Saudi Tour, ser ganske stærkt ud. De kan dog ikke dominere i denne finale og mangler noget rutine, og risikoen for, at de misser ud, er relativt stor, men Halvorsen har en fart, der fører ham et stykke i dette felt.

 

Der er også et par kontinentalsprintere, der skal nævnes. Det bedste bud er erfarne Timothy Dupont. Hans holdbarhed er helt væk, men dette er et let løb. Han gjorde det hæderligt i går, og vi så sidste år, at farten stadig rækker langt. Han er dog slet ikke positioneringsstærk længere og lider under et svagt hold. TDT har den spændende Joren Bloem, der med lidt held godt kan gå i top 10 i dette felt med støtte fra Davide Bomboi og Jordy Bouts, der selv begge har kørt massespurter. Endelig kommer Volkerwessels med Daan van Sintmaartensdijk, der sidste år viste stort potentiale på dette niveau, og erfarne Coen Vermeltfoort. De plejer i større løb at køre for Van Sintmaartensdijk, men den holder ikke altid, og da Vermeltfoort allerede har vundet i år, er det muligt, at de går med veteranen. Det skal dog for både dem og Bloem flaske sig, hvis de skal i top 10.

 

Skal jeg nævne Sasha Weemaes igen? Belgieren er kommet skidt fra start, og det er ikke afsløret, hvorfor han meldte afbud i går. Heldigvis er dette et let løb, som selv tunge Weemaes kan klare, og vi ved, at han har noget fart. Desværre positionerer han sig skidt, men toget med August Jensen og Matthew Gibson, der må være en positioneringssvag og langsommere plan B, er trods alt ikke helt ringe. Det er svært at tro på ham i en teknisk finale, men er han heldig, ved man aldrig.

 

Læs også
LIVE nu: Price i top-10 på stor enkeltstart

 

Hos Flanders vil de formentlig køre for Jules Hesters, men han plejer at have svært ved at gå i top 10 på dette niveau, og det er endnu vanskeligere for alternativerne, Milan Fretin og Ruben Apers, der modsat Hesters heller ikke har farten. Corratec har Nicolas Dalla Valle, men det er svært at se ham helt fremme i dette felt, særligt med den tekniske finale, og en plan B i Samuele Zambelli. Q36.5 vil formentlig køre for Szymon Sajnok, der har rejst sig lidt i år, men ikke længere synes god nok til dette niveau, selvom han har en god lead-out man i Tom Devriendt, der er alternativet, men ikke synes interesseret i at spurte. Andrea Peron fra Novo Nordisk er en anelse overmatchet her.

 

***** Tim Merlier

**** Pascal Ackermann, Sam Welsford

*** Edward Theuns, Gerben Thijssen, Jakub Mareczko, Sebastian Molano, Jason Tesson

** David Dekker, Matteo Malucelli, Itamar Einhorn, Kristoffer Halvorsen, Emils Liepins, Hugo Hofstetter, Timothy Dupont, Sasha Weemaes, Daan van Sintmaartensdijk, Coen Vermeltfoort

* Szymon Sajnok, Jules Hesters, Nicolas Dalla Valle, Joren Bloem, Andrea Peron, Ethan Vernon, Jensen Plowright, Lorrenzo Manzin, Edvald Boasson Hagen, Lionel Taminiaux, Madis Mihkels, Alexander Salby, Tom Devriendt, Samuele Zambelli, Milan Fretin, Ruben Apers, Bert Van Lerberghe, Matthew Gibson, Boy van Poppel, Tom Van Asbroeck, Stian Fredheim

 

Danskerne

På UAE skal Mikkel Bjerg forsøge at hjælpe Pascal Ackermann med at forsvare titlen eller alternativt hjælpe Sebastian Molano til endnu en sejr, mens Julius Johansen på Intermarché som altid skal være en del af Gerben Thijssens tog. På DSM bliver Tobias Lund altafgørende om eneste lead-out man for Sam Welsford, mens Louis Bendixen på Uno-X skal indgå i toget for Kristoffer Halvorsen. Endelig skal Alexander Salby hos Bingoal indgå i toget for Matteo Malucelli, men vil formentlig også være plan B i tilfælde af uheld.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Pascal Ackermanns sejre fra 2022 og 2019, Tim Merliers sejr fra 2021, Alvaro Hodegs sejr fra 2018, Kristoffer Halvorsens sejr fra 2017, Erik Baskas sejr fra 2016 samt Gianni Meersmans sejr fra 2015.

 

 

STREAM BREDENE-KOKSIJDE CLASSIC OG MILANO-SANREMO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

 

Tim Merlier
Pascal Ackermann, Sam Welsford
Edward Theuns, Gerben Thijssen, Jakub Mareczko, Sebastian Molano, Jason Tesson
David Dekker, Matteo Malucelli, Itamar Einhorn, Kristoffer Halvorsen, Emils Liepins, Hugo Hofstetter, Timothy Dupont, Sasha Weemaes, Daan van Sintmaartensdijk, Coen Vermeltfoort
Szymon Sajnok, Jules Hesters, Nicolas Dalla Valle, Joren Bloem, Andrea Peron, Ethan Vernon, Jensen Plowright, Lorrenzo Manzin, Edvald Boasson Hagen, Lionel Taminiaux, Madis Mihkels, Alexander Salby, Tom Devriendt, Samuele Zambelli, Milan Fretin, Ruben Apers, Bert Van Lerberghe, Matthew Gibson, Boy van Poppel, Tom Van Asbroeck, Stian Fredheim
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Bredene Koksijde Classic
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?