10 lovende transfers: Sprinterkongernes nye supersprinter

Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, selvom det i årets lidt ”kedelige” transfersæson primært er relativt etablerede stjerner, der har fået plads. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom der kun er blevet plads til ryttere, hvis skifte er offentliggjort senest d. 15. november.

I en artikelserie bringer jeg de 10 transfers i alfabetisk og således ikke prioriteret rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende og tiende artikel med de 10 bedste transfers forud for 2022-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Tim Merlier (fra Alpecin-Deceuninck til Soudal-Quick Step)

Hvis Tim Merlier for et år siden havde gennemført det skifte fra Alpecin-Deceuninck til Patrick Lefeveres succesrige mandskab, der næste år vil gå under navnet Soudal-Quick Step, havde han vel været første mand på denne liste. Matchet er nemlig så indlysende rigtigt, at alt peger på, at det næsten kun kan blive en succes.

Quick-Step har nemlig alt, hvad Merlier skal bruge, og samtidig løser han en udfordring, som længe har givet Lefevere hovedpiner, og den slags gensidig tilfredsstillelse plejer jo at være opskriften på en god transfer. Alligevel er der grund til, at man kan være en smule i tvivl om, hvorvidt Merlier hos sit nye hold ender som en den succeshistorie, han burde, og derfor om hans plads på denne liste er berettiget.

Lad os starte med det positive. Merlier har al mulig grund til at juble stort over, at Lefevere kom rendende med et kontrakttilbud, da hans nuværende aftale med Alpecin stod foran et udløb. Det er allerede længe siden, at det var åbenlyst, at belgieren, der ellers havde fokuseret på cross i den første del af sin karriere og derfor faktisk allerede er en ældre herre på 30 år, havde kurs mod en status som en af verdens allerhurtigste sprintere. Da han under lidt kaotiske omstændigheder midtvejs i 2019 fik kontrakt med det hold, der i dag er kendt som Alpecin, begyndte han nemlig med det samme at vinde cykelløb med lynets hast.

Faktisk var han blevet belgisk mester mindre end tre uger efter, at han havde gjort debut for sit nye hold, og derfra gik det rasende hurtigt. I 2020 kom karrierens første klassikersejr i Brussels Cycling Classic og den første WorldTour-gevinst i Tirreno-Adriatico, i 2021 vandt han sågar den første sprinteretape i både Giroen og Touren, hvor han således på ganske kort tid fik bevist, at han er så hurtig, at han kan slå alle verdens supersprintere, og senere gav han næsten hele banden bøllebank på én gang, da han vandt to etaper i Benelux Tour, der er kendt for at samle stort set alle verdens allerhurtigste sprintere. Og blandt dem hører Merlier, for siden 2019-sæsonen har det stået soleklart, at det er meget, meget få, der kommer blot i nærheden af hans uhyggelige topfart.

Til gengæld kunne han formentlig også have vundet meget mere, hvis holdet havde været et andet. Alpecin er kendt for at få det bedste ud af de fleste af deres ryttere, men til gengæld har de ikke kunnet yde megen støtte til deres hurtige belgier. Holdet har skam haft et par dygtige lead-out men i form af Jonas Rickaert, Alexander Krieger, Dries De Bondt, Lionel Taminiaux og Edward Planckaert, men når de har været oppe mod supertogene fra hold som Quick-Step, Trek, Bora og FDJ, har de været chanceløse.

Det har været en gigantisk udfordring for Merlier. Lige så hurtig han er, lige så store problemer har han haft i en positionskamp, han stadig ikke har lært at mestre. De vanskeligheder har haft den konsekvens, at han er blevet en mester i at køre nogle forrygende lange spurter, hvor han er kommet blæsende frem fra en ellers helt ugunstig placering, men det har altså også betydet, at han har vundet meget færre løb, end hans fart berettiger til. Det blev måske allertydeligst, da han vandt sin Tour-etape i 2021, for her fik han for en sjælden gangs skyld et fabelagtigt lead-out, da han fik både Mathieu van der Poel og Jasper Philipsen stillet til rådighed, og da de satte ham perfekt i scene i en ellers halsbrækkende finale, var der aldrig grund til at tvivle på udfaldet, nemlig at Merlier naturligvis ville vinde.

Det er derfor et skifte til Quick-Step er så oplagt. Det kan godt være, at han på det belgiske storhold skal deles om lead-out-ressourcerne med Fabio Jakobsen, men Lefevere plejer at have rigeligt med folk til at servicere to supersprintere med supertog. Det har han gjort i årevis, og det vil han også kunne i 2023, hvor navne som Davide Ballerini, Yves Lampaert, Michael Mørkøv, Casper Pedersen, Florian Senechal, Jannik Steimle, Stan van Tricht og Bert van Lerberghe, der som Merliers personlige ven formentlig vil blive hans mest gennemgående samarbejdspartner i et 2023, hvor de nok vil køre næsten alle løb sammen, udgør et skræmmende lead-out-kollektiv, uanset hvordan de stiller op. Når den væsentligste grund til, at Merlier ikke har vundet mange flere løb indtil nu, er hans manglende evner i positionskampen, har alle hans rivaler grund til at ryste i bukserne ved udsigten til, at han det kommende år vil sidde bagerst i et af sportens allerstærkeste tog. Det er præcis det, Merlier har ledt så desperat efter i sin tid hos Alpecin.

Det er heller ikke mærkeligt, at Lefevere gik benhårdt efter at få Merlier til holdet. De har nemlig altid sat en stor ære i at have to af verdens allerbedste sprintere, og da Mark Cavendish ikke kunne garanteres den Tour-plads, han absolut ville have, var pladsen som den anden supersprinter ved siden af Fabio Jakobsen ledig. Samtidig har Lefeveres sponsorer længe gjort det klart, at de ønskede en belgisk sprinter, og dermed havde den belgiske manager reelt kun to valgmuligheder, hvis han skulle løse begge de to udfordringer på én gang, nemlig Philipsen og Merlier. Og blandt dem er det utvivlsomt positioneringssvage Merlier og ikke positioneringskongen Philipsen, der får mest ud af et skifte til et hold med så stærkt et tog.

Til gengæld skal Merlier leve med, at han skal sameksistere med endnu en supersprinter. Konflikten mellem ham og Philipsen var åbenlys i sidste års Tour, hvor holdet blev ved med at køre for sidstnævnte på et tidspunkt, hvor det var ret åbenlyst, at Merlier var den klart hurtigste af de to, og også i år, hvor Philipsen så ud til at have lukket det hul, han fortsat havde i 2021, måtte han leve med at blive sendt til Vueltaen og ikke til Touren, selvom han umiddelbart forinden vandt sit andet belgiske mesterskaber foran blandt andre sin hurtige holdkammerat. Den konflikt bliver ikke mindre hos Quick-Step, for det var jo netop Jakobsens status som førstesprinter, der tvang Cavendish til at søge nye græsgange.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Merlier virker imidlertid til at være en omgængelig herre. Det var Philipsen og ikke ham, der brokkede sig under Touren i 2021, selvom det oftest var Merlier, der måtte ofre egne chancer. Man hørte heller ikke Merlier brokke sig, da han i år blev ”forvist” til Vueltaen, og derfor vil vi næppe heller høre megen brok fra ham hos Quick-Step, selv hvis Jakobsen har forrang.

Han har da også alle muligheder for at køre sig til en Tour-plads, hvis det er det, han drømmer om. Alt peger på, at holdet vil satse 100% på Remco Evenepoel i Giroen, og at Merlier og Jakobsen skal fordele Touren og Vueltaen mellem sig, men ligesom i 2022 gives der umiddelbart ingen præference. Hurtigste man i foråret vil få lov at tage til Frankrig, og der er bestemt grund til at tro, at Merlier kan sikre sig den plads, selvom det er svært at finde en hurtigere rival end Jakobsen. Modsat Cavendish har Merlier jo også den fordel, at han har sit pas i orden, for det var jo netop hans belgiske nationalitet, der var en af Lefeveres primære grunde til at hente ham til holdet.

Skulle det ende med, at han også i 2023 skal køre Vuelta, lever Merlier nok med det. Det er nemlig den eneste grand tour, hvor han endnu ikke har vundet en etape, og det kan så suppleres med et hav af ugelange etapeløb, hvor han med sit supertog vil kunne tage den ene sejr efter den anden. Samtidig er hans chancer for at vinde en af de store klassikere som Milano-Sanremo, Gent-Wevelgem og Dwars door Vlaanderen, der er inden for rækkevidde for en fyr som ham, for i den slags løb er det langt sjovere at skulle slås med en ren sprinter som Jakobsen end mod Philipsen, der er betydeligt mere holdbar end Merlier selv.

Når jeg alligevel har min tvivl om, hvorvidt Merlier fortjente en plads på denne liste, skyldes det hans 2022-sæson. Han kommer nemlig til løbet efter en meget trist periode, hvor han siden den store skalp i De Panne d. 23. marts kun lykkedes med at vinde to gange, nemlig ved mesterskaberne og i årets allersidste løb, Memorial Rik van Steenbergen. Han kørte ellers et hav af cykelløb, men sejrene udeblev i sjælden grad, uanset om det var i en for ham meget trist Vueltae, hvor hans støtte var alt for svag, eller ved et EM, hvor det belgiske hold med Van Lerberghe som vigtig støtte ellers endelig gav ham et lead-out, han fortjente, men hvor han blev slået bekymrende klart af den kommende holdkammerat Jakobsen og endda også af Arnaud Demare.

Det er nemlig bekymringen. Merlier virkede i 2022 slet ikke så hurtig, som han gjorde i 2020 og 2021, og da han som sagt allerede er en ældre herre - i hvert fald i moderne cykelsport - kan man frygte, at skiftet kommer en postgang for sent. Er Merlier virkelig stadig så hurtig, som han var, da han var allerbedst, eller vil vi se, at han nu om dage ikke længere kan slå de allerbedste på ren fart? Det er et af 2023-sæsonens allermest interessante spørgsmål. I sidstnævnte tilfælde vil vi sikkert se, at hans supertog giver flere sejre, end han havde hos Alpecin, men han vil også klart blive overskygget af lynhurtige Jakobsen. I førstnævnte tilfælde er ægteskabet med Lefevere og hans suveræne lead-out-mandskab til gengæld ”a match made in heaven”.